/2 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning med DNA 4

Slægtsforskning med DNA 4

I virkeligheden ikke om DNA

Slægtsforskning med DNA 4

Det er så mærkeligt … men i morgen kl. 20 kan jeg ringe til min biologiske mors første datter efter mig (en pige fra 1969). Og det har jo slet ikke noget med DNA at gøre, for så vidt jeg ved, har jeg hendes oplysninger fra min biologiske mor. Men jeg kan ikke huske det. Jeg ved bare ikke, hvor oplysningerne ellers skulle komme fra? De er jo da ikke faldet ned fra himlen. Det er ikke noget, jeg har drømt! Jeg husker dårligt, men logik kan jeg altså sagtens bruge!

Kontakt til en halvsøster?

Hvad vil jeg med kontakten?

Måske vil jeg gerne spørge til min biologiske mors traume ved at gå ind på Usserød Sygehus ultimo oktober 1963 med stor mave og et par dage senere – eller samme dag – at gå ud derfra uden hverken barn eller mave. Det må have været forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forestille mig det. Jeg er født ca. fire uger for tidligt og med gulsot.

Jeg er taknemmelig for, at hun hverken brugte strikkepinde eller brun sæbe, som var almindeligt dengang før aborten den blev fri (det skete først i 1972).

Jeg vil gerne komme nærmere, hvem der evt. måtte være min biologiske far. Det er den søgen, der har startet det hele.

Min biologiske mor fortæller til Mødrehjælpens journal om en person, hun har været ringforlovet med indenfor “avlingstiden” som ligger mellem “midten af januar og noget før midten af marts 1963: Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Svend K. Svendsen, Kredslæge-Helsingør den 8. december 1963. J.nr.: 22 48 1963: “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar 1963 og noget før midten af marts 1963.”

Hvis noget skal give mening burde der have stået: “… Barnet maa være avlet i tiden mellem noget efter midten af januar 1963 …”.

Nu er jeg spændt på at tale med pigen fra 1969 og se, hvad hun kan tilføje. Vi har mødtes engang i ca. 1981 og jeg kan huske lidt af hende, og hun kan huske lidt af mig. Men heller ikke mere.

Det er alt sammen vildt.

Når man ikke ved noget, ved man alligevel noget

Når man ikke ved noget, ved man måske alligevel noget? Jeg har lavet lidt af en lyn-slægtstavle for hende. Den viser stort set, at vi er beslægtede, hvis det er korrekt, at hendes far hedder Klaus XYZ. Det kan jeg ikke vide. Det med “lyn” betyder naturligvis ikke, at kilder og inskriptioner er udeladte. Jeg går op i at mine fund skal være dokumenterede, og det gælder også min biologiske slægt uanset om det er sandt eller falsk.

Jeg må jo have fået en masse oplysninger fra vores biologiske mor (herunder en masse billeder), men jeg kan ikke huske det. Derfor er jeg utrolig spændt på at tale med hende i morgen kl. 20:00.

Waugh … Jeg synes selv, jeg er sej, at jeg fik mod til at ringe hende op!

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Børnene fra sorggruppen

Børnene fra sorggruppen

Fremragende Danmarks Radio!

Børnene fra sorggruppen

Om få dage og timer er det 50 år siden, jeg mistede min far. Som en anden idiot sidder jeg og tuder over en sorg, der aldrig går over. Et sted læste jeg “Sorg er en kærlighed, der aldrig forsvinder”. Det lyder rigtigt.

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien anbefalede Jes Diges “Børnene fra sorggruppen”, der kan ses på Danmarks Radios hjemmeside. Jeg har nu set samtlige episoder, og jeg har grædt snot sammen med børnene.

Det er godt fjernsyn, der zoomer ind på børn, der har mistet en forælder. For 50 år siden havde man bare ikke opfundet sorggrupper; man havde ikke opfundet voksne, der blev ved at spørge; man havde ikke opfundet børn, der blev ved at svare. I det hele taget var der meget, der ikke var opfundet. Man skulle tro, det var mere end en menneskealder siden. Og det er det også næsten. Man havde næsten ikke opfundet børn.

De mødes hver 14. dag i Aalborg

De bliver ved at mødes hver 14. dag med Jes Dige i Slotsgade 7 i Aalborg. I løbet af de seneste 30 år er han mødtes med lidt mere end 3.000 børn i krise.

Jes Dige fortæller fx, at man kan rejse sig ved at være stolt over at være barn af en eller anden. Det passer godt! Jeg er stolt over at være min fars datter. Det lyder tåbeligt 50 år efter, men sådan er det. Det næres af min fars ungdomskærestes fortællinger. Jeg fortalte hende i sommer, at jeg var “stolt af at være en Stegemüller”. Hun svarede: “Det kan du også roligt være”.

Der er ikke noget “quickfix”, siger Jes Dige til Jonathan, der sørger på årsdagen for sin mors død. Næh, det må man sige, siger jeg 50 år efter … Måske er jeg bare en del langsommere. Det kan man ikke vide.

Når den voksne er klar

Et interessant aspekt i udsendelserne er børnenes reaktion på, at den voksne er klar til et nyt forhold/en ny kæreste. Den voksne er klar ca. syv til otte måneder efter, og børnene må følge trop. Men de er ikke klar.

I forhistorisk tid, før opfindelsen af både børn og Jes Dige, flyttede “min mor” og jeg ind hos revisoren i Odense seks måneder og tre dage efter min fars død. Jeg tror sådan set ikke, hun var klar, men lejekontrakten i Brande løb ikke længere, og vi skulle jo have tag over hovedet. Bare en avanceret form for prostitution? Selv var jeg ikke klar til noget som helst. Men hvad gør et barn?

Jeg kunne faktisk ret godt lide revisoren, hans to børn, der var flyttet hjemmefra for længst, og Sanderumskolen. “Min mor” mente ikke, jeg kunne med ham, hvorfor vi rykkede videre til Vollsmose efter 0,7 år.

Hvornår psykopaten dukker op, er jeg ikke helt klar over, men de er viede i april 1975 i Rønne Kirke. Resten er historie.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Slægtsforskning med DNA 3

Slægtsforskning med DNA 3

Rod i paterniteten?

Slægtsforskning med DNA 3

Jeg har brugt en del af søndag den 6. november på endnu en gang at hente adoptionssagen ned fra dens hylde og denne gang gennemgå den med lup for informationer, der kan vise noget om, hvem der egentlig var far til mig. Jeg mente at huske, at der også var en anden kandidat til titlen, og det havde jeg (selvfølgelig) ret i.

Resultaterne er vist herunder. Alt personhenførbart er naturligvis fjernet.

Af sagen fremgår følgende (direkte citater)

“Har moderen haft samleje med andre på et sådant tidspunkt, at de kan inddrages i sagen: Benægtes. Moderen er specielt udspurgt med hensyn til perioden fra slutningen af december til slutningen af marts”

“Ønsker afhørte at vedgå faderskabet overfor politimesteren: “Nej. Blodtypebestemmelse ønskes foretaget, da en anden ? kan være fader.”

“Vedhæftning til “Skema angående børns udviklingsgrad ved fødslen”: Kredslæge den 8. december. “Barnet maa være avlet i tiden mellem noget før midten af januar og noget før midten af marts.””

Københavns Universitets Retsmedicinske Institut:
“Instituttet skal herefter udtale, at der hverken efter ABO-, A1A2, MN-, Rh, Xp (står der det? red. 6/11-2022), K- eller Hp-systemet er noget til hinder for, at: X kan være fader til det i sagen omhandlede barn.”

Mødrehjælpens journalkort – Afsnit “Faderskabssag”:
“Til brug for faderskabssagen oplyser bm, at hun i avlingstiden har været forlovet med Z, der er født 21. (her mgl. måned – red. 6/11-2022) år ?. Han er [erhverv] og bor [adresse]. Parterne har været ringforlovede fra 1. januar til slutningen af januar samme år, bm benægter overhovedet at have stået i forhold til ham !!”

Opsummering og konklusion

1) X nægter faderskabet, da det kan være en anden, men det fremgår ikke, hvad han bygger det på.
2) Avlingstiden: “noget før midten af januar og noget før midten af marts”.
3) Y har i avlingstiden været ringforlovet med Z, men hun nægter samleje.
4) Nu har jeg lidt at gå videre med. Det kan både være X og Z. Det kan DNA hjælpe med at afgøre.

Jeg overvejer selvfølgelig, om det er sædvanlig praksis, at Retsmedicinsk Institut bruger formuleringen “… ikke noget til hinder for …” i stedet for “er …”?

Jeg har fat i noget!

Jeg har bestilt en ny test hos MyHeritage, og jeg vil bestille en test hos FamilyTreeDNA. De fisker selvfølgelig i det samme hav (mit DNA) og bør selvfølgelig komme frem til de samme resultater. Jeg skal bare til bunds i dette. Prisen er uden betydning, men selvfølgelig gør det ikke noget, at begge firmaer lige nu kører tilbud.

De nærmeste ønsker ikke at hjælpe og forstår ikke, hvorfor det er vigtigt, men så må jeg jo finde på noget andet og få andre til at hjælpe.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg “har fat i noget”. Når jeg sammenholder min egen ovenstående konklusion med det forhold, at en dygtig DNA-slægtsforsker på relativt kort tid konkluderede, at en anden kan være fader til mig og at ingen af de MyHeritage-træer, vi sammen så på via TeamViewer, rummede noget som helst genkendeligt (navne og/eller lokaliteter), så breder mystikken sig altså.

Det er nok svært for andre at forstå, hvordan det er at være slægtsforsker gennem mange år, at have brugt tusindvis af timer på det uden i det mindste at kende sin far, at regne med, at det er X og pludselig stå med mange indikationer på, at det også kan være Z.

Af erfaring ved jeg, at MyHeritage er ca. seks uger om at analysere spytprøven. Det bliver en lang ventetid. Jeg vil bruge noget af den på at sætte mig mere ind i DNA-mystikken på et overordnet plan.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Slægtsforskning med DNA 2

Slægtsforskning med DNA 2

Hvem var min biologiske far?

Slægtsforskning med DNA 2

Jeg tog først på sommeren en DNA-test hos MyHeritage, og en meget venlig mand ved navn Ole har nu brugt et par timer på at hjælpe mig i gang med at tolke resultaterne. Han lærte mig en masse, og jeg ville ikke kunne have fundet frem til det samme selv. Det var dejligt, for jeg synes, det er svært. Og det hele virker på en eller anden måde fuldkommen overnaturligt eller mystisk.

Blandt Oles konklusioner var, at ham, jeg regner med er min biologiske far, måske slet ikke er den rigtige.

Ole sagde: “DNA lyver ikke”. Det er “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie” langt henad vejen enige i. Jeg satte mig og så samtlige deres fremragende små videoer om DNA i slægtsforskning. Det er læge Jacob Hejmdal Gren, der gennemgår, hvad det hele går ud på og hvordan man tolker de matches, man får. Jeg mener, han nævner, at der kan være tilfælde, hvor DNA tager fejl.

Der var også en anden indblandet

Jeg husker fra adoptionssagen, at der faktisk også var en anden potentiel far til mig, men Arvebiologisk Institut kom dengang frem til, at det ikke kan bevises, at ham, jeg tror, det er, ikke skulle være den rigtige. Jeg tror, de skriver, at chancerne for dem begge er lige gode – men det skal jeg selvfølgelig tjekke endnu en gang. Han skriver under på bidragsresolutionen “i protest” og betaler frem til adoptionen er på plads. Han mener ikke, han er min far. Eftersom jeg er på børnehjem, ryger pengene formentlig i stats- eller kommunekassen. Man slipper ikke for at betale af den grund.

Adoptionssagen er for længst stillet op på sin (øverste) hylde igen. Det kræver en stige at få den ned. Jeg kan simpelthen ikke rumme, hvis mine nyligt fundne halvsøskende alligevel ikke er mine halvsøskende. I affekt slettede jeg DNA-testen/-resultatet på MyHeritage. Det var nu nok dumt af mig.

Skal jeg prøve igen?

Nu har jeg set mig varm på firmaet FamilyTreeDNA og jeg overvejer at købe den absolut mest omfattende pakke, de tilbyder. Man kan uploade resultater fra dem til MyHeritage. Det vil nok være nødvendigt, da de fleste danskere tester hos MyHeritage. Pakken fra FamilyTreeDNA er bare bedre. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod Jacob Hejmdal Gren.

Så jeg tæller på fingre: Skal jeg prøve igen? Hvad vil jeg have ud af det? Kan jeg overhovedet få noget ud af det, eftersom resultaterne kun er valide, hvis der også er andre nulevende, der har taget en test.

En af årsagerne til, at der kan rejses tvivl om faderskabet er, at absolut ingen af de personer Ole og jeg kiggede på stemte med den traditionelle slægtsforskning, jeg har udført på min (formodede) biologiske fars side. Alle slægtsforskere laver fejl, og det gør jeg så selvfølgelig også. Men så meget, kan jeg ikke tage fejl. Jeg har trods alt en del års erfaring.

Min (formodede) biologiske far havde et specielt efternavn og det har jeg kunnet spore til midt i 1700-tallet på Lolland. Altså burde det navn også være dukket op i bare nogle af de træer, vi så på. Men det gjorde det ikke!

Og der var vist heller ikke noget af alt det andet, vi så, der kunne passe. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til. En af dem kan være de manglende lokaliteter (sogn, herred og amt). Jeg kiggede efter træer, der havde Lolland og eller Falster som lokaliteter, men mange skriver af en eller anden mærkelig årsag ikke lokaliteter i deres træer, og så vil jeg ikke umiddelbart kunne genkende noget. Og jeg har ikke et sted at lede blandt landets ca. 2.300 sogne. Hvor skal man ende og begynde med at lede efter fx en Peter Hansen?

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.