Måske forkert men det fås ikke bedre

Datoerne er rammeværk for historierne

Jeg ser meget slægtsforskning, der kun rummer datoer. Det kaldte forhenværende landsarkivar Christian R. Jansen, der gik bort i 2021 (76 år gammel), for ca. 20 år siden for “hundetavler”, og der er noget om snakken.

Jeg har også selv masser af “hundetavler”, fordi datoerne udgør det helt nødvendige rammeværk for fortællingerne. Det dur jo ikke at lade en 3 * tipoldefar deltage i Englandskrigene, hvis han døde før 1801. Misforstå mig ikke – det er ingen kritik af nogen eller noget! Jeg hygger mig også selv med detaljerne og sammenhængene. Jeg rydder op og finder tonsvis af nye detaljer, som jeg selv synes tilføjer værdi. Utallige er de nytilkomne konfirmationer og dødsfald.

Der er så mange muligheder nu, som vi slet ikke kunne forestille os for 20 år siden. Bare sådan noget som at man nu kan finde de borgerlige vielser og nogle af dødsattesterne hjemme ved PC’en. Det var helt utænkeligt dengang. Rigsarkivet har scannet ca. to pct. af samlingerne – der er langt endnu …

Kedelige slægtsbøger

Da “min mor” i 2005 blev 70 år, gav jeg hende en slægtsbog flot indbundet i læder og med guldtryk, som bestod af det arbejde, jeg havde lavet på ca. to år. Jeg var selv godt tilfreds – dengang.

Der var inkluderet flest mulige historier, men hovedparten består af datoer og ligegyldige personer fra folketællinger. Når jeg selv bladrer i bogen, keder jeg mig gudsjammerligt. Den slags er sjovt og vigtigt for slægtsforskeren selv, men for alle andre er det ligegyldigt. Modtageren vil hygge sig med historierne om selvmord, dødfødsler og andre drabelige begivenheder, men det betyder mindre for ham/hende, om personen er født i januar eller februar 1801. For os selv kan det have afgørende betydning.

Min morfar havde tre søstre, og de fik et hav af børn; en flok på ni børn er ikke ualmindeligt. Alle disse mennesker var altså “min mors” fætre og kusiner. De blev skilt og gift igen (på rådhuset). Og de børn fik selvfølgelig også børn. Min morfar var med til at betale endnu en kedelig slægtsbog, der blev udgivet i 1977. Jeg tastede troligt alle disse mennesker ind dengang for mange år siden, hvor jeg så gerne ville flest mulige personer i databasen, og hvor der ikke var så mange muligheder.

Nu sidder jeg og sletter dem igen. For det første fordi de er inderligt ligegyldige for mig og for det andet fordi, jeg aldrig vil blive i stand til at validere data på børn, der eksempelvis er født i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. Jeg vil heller ikke kunne komme i kontakt med dem, og de vil ikke kunne komme i kontakt med mig, da jeg ikke viser data om nulevende på min TNG-side.

Den eneste nulevende, jeg viser, er mig selv. Jeg har ganske vist måttet angive mig selv som afdød for at få det til at lykkes, men jeg lever altså i bedste velgående.

De købte slægtsbøger har form som en ambolt

De købte slægtsbøger har ofte form som en ambolt. De tager udgangspunkt i et anepar født midt i 1800-tallet og går herefter fremad i tid. Aneparret udgør den nederste og mindste del af ambolten. Den øverste og største del af ambolten består af nulevende efterkommere, for der skal jo være nogen til at betale. En købt slægtsbog er naturligvis utrolig dyr, og vi ved hvorfor: Det er tidskrævende, og tid er penge.

Valide data

Tit og ofte støder jeg på data, der simpelthen ikke passer sammen, fx fordi jeg selv har overset en detalje eller læst forkert. Jeg retter til det, der står i den originale kilde, der tidsmæssigt er placeret tættest på begivenheden. Eksempelvis bruger jeg ikke angivelsen ved konfirmationen men angivelsen ved dåben, når jeg skriver navnet. Det må da være præsten eller degnen ved dåben, der er klogest på det. Det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre.

Et banalt eksempel er, at en af min morfars søstres ægtefæller utvivlsomt er døbt “Kristian Peter Kristiansen”; men efterfølgende kaldes han konsekvent for “Christian Peter Christiansen”. Til min dødsdag vil jeg holde på, at man hedder det, man er døbt/navngivet, med mindre man tager navneforandring eller bliver adopteret. Eksempelvis kunne jeg selv være blevet en “Nielsen”, men jeg kan nu bedre lide det nuværende.

Allerede som barn besluttede jeg, at jeg aldrig ville gifte mig, og det løfte har jeg holdt, for så kunne jeg jo ikke beholde mit efternavn. Sådan var reglerne dengang. Derfor er det også vanvittigt irriterende, at MyHeritage angiver kvinder med deres giftenavn. Det er og bliver forkert.

Til valide data hører komplette kildeangivelser plus angivelse af steder med sogn, herred og amt. Hvis man ikke bruger den gamle metode med sogn, herred og amt, er det umuligt at komme baglæns. Af og til ser man på MyHeritage postnumre eller de nutidige regioner. Hvad skal man dog med fx “7330 Brande” eller “Region Sydjylland”?

Mere end 3.000 GPS-koder

En fil passer jeg særligt godt på. Det er den med GPS-koordinaterne på de mere end 3.000 steder. Jeg kan godt lide at se kortene på hjemmesiden, fordi det giver et fantastisk overblik, men at “geokode” dem var ikke videre morsomt. Det tog mig et par måneder for et par år siden, og jeg gør det ikke en gang mere. Efter hver eneste opdatering af TNG-siden laver jeg derfor en særskilt backup af netop den tabel og gemmer den godt. Jeg gemmer også de tidligere versioner, for hvis der nu sker et eller andet, kan jeg da indlæse en af dem.

Den allerede nævnte Kristian Peter Kristiansen (sic!) levede primært i Brande, der hører til i Nørvang Herred, Vejle Amt. Han var født i Volstrup, der hører til i Hjørring Amt, og han dør på Rigshospitalet kun 44 år gammel. Kortet afslører en sjov detalje: Han bliver en enkelt gang far i Thisted Købstad, Thisted Amt. Jeg overvejer, hvad han dog laver der, og det kan være, det er forkert, men det fås ikke bedre, for kirkebogen ved sønnen Carl Emils dåb er klar og tydelig. Kilden ser sådan ud: “Thisted Amt, Hundborg, Thisted, 1921-1930, KM, Fødte – opslag: 160 af 386 opslag” og der står følgende:

“Nr. 1. 1929 7 Januar. Carl Emil Christiansen. Søn af Vognmand Christian Peter Christiansen f. 28/10 1891 og Hustru Ane Kirstine Kristensen, f. 30/5 1894. Hundborgvej 22 i Thisted. Ægteviede i Skærlund Kirke 10 Oktober 1920. 1929 21. April af Res. Kap. Westh i Kirken. Faddere: Moderen. Arbejdsmand Søren Jørgensen og Hustru Kristine Dybvad. Faderen.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.