/4 Kommentarer/i /af

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Tyske kirkebøger og Nürnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Det er så mærkeligt mod betaling at sidde med de dejlige tyske kirkebøger på archion.de og lede efter navnet NEUMANN. Mange af bøgerne har fine navneregistre. Lige inden NEUMANN kommer man til blandt andet MEYER eller MEIER.

Når jeg leder efter en NEUMANN, der gerne skulle være død i 1933, og falder over dem med COHN, MEYER, David, Samuel eller Joseph  i 1933 (fx som viede eller døbte), ser jeg et modbydeligt billede af alle skoene for mig på min nethinde. Jeg har ikke kunnet finde lige præcis det billede, jeg tænker på, men søger man på “Shoes” og “Holocaust” med Google, får man blandt andet denne tekst og følgende billede:

To many people, images of shoes are stark reminders of the fragility of life during the Holocaust. In some cases, piles of shoes provide one of the few lasting signs of those who had been murdered at death camps. In other images, you see survivors being fitted with shoes as they struggle to emerge from horrendous circumstances.

Billedet har denne tekst: “Victims’ shoes at Majdanek. A Soviet soldier walks through a mound of victims’ shoes piled outside a warehouse in Majdanek soon after the liberation. Majdanek, Poland, August 1944.”

Det er så forfærdeligt. Måske er de mennesker, jeg bare hastigt bladrer forbi, nogle af dem, der plejede at have skoene på?

Tyske kirkebøger når navnet er Meyer

Kilde: Archiwum Akt Nowych

Nürnberglovene fra 1935

Hitler kom til magten ved en (fuldkommen demokratisk) folkeafstemning i 1933. Nürnberglovene blev vedtaget i 1935. Det var en del af dette regelsæt, at enhver skulle kunne bevise sit ariske ophav minimum to generationer tilbage. Dette var begyndelsen på Holocaust.

En ministeriel bekendtgør den 14. november 1935 definerede en jøde som en person med mindst tre jødiske bedsteforældre.

Kilde: Lammers, Karl Christian: Nürnberglovene i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. marts 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%BCrnberglovene

Tyske kirkebøger når navnet er STEGEMÜLLER

Jeg bruger meget lang tid på ikke at finde noget som helst. Og selvfølgelig går der også tid med at læse op på Tysklands historie. Og når jeg endelig finder noget brugbart, går der længere tid med transskription, end der gør med de danske kirkebøger, hvor vi næsten på forhånd ved, hvad der skal stå.

Vi kender forkortelserne m.v. Står der fx tallet 10 eller Ti ved en dåb, ved vi jo godt, at det sikkert er noget med en udlagt barnefader og en oplysning om, hvor moderen befandt sig, da hun blev gravid. Osv.

Glæden, når jeg endelig finder noget, er derfor tifold stor. Herunder er min tipoldefar borger og skomagermester Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER død i Carl Straße 14, kun 46 år gammel af “Harnröhrenverhärtung” som betyder “Forstørret prostata (evt. blærehalskirtel)” i Frankfurt an der Oder i 1871. Han efterlader sig en enke og tre mindreårige børn. Et af dem var den oldefar, der rejste til Danmark.

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Jeg leder fortsat efter noget, jeg allerede ved

For at få metoden og systematikken bare lidt ind under huden, leder jeg efter oplysninger, der burde være nemme at verificere. Det er bare ikke så nemt, når de alle hedder noget med Friedrich og Wilhelm og Rudolf/Rudolph, og det ikke er alle navne, der bliver brugt systematisk. Nogle kalder dem ved et eller flere fornavne, andre nøjes med et. Så er det, jeg bliver i tvivl, og det skal jeg også!

Det bevirker også, at jeg får ryddet op i 20 år gamle noter, og finder oplysninger jeg havde glemt, jeg allerede har. Det gælder fx følgende, hvor den russiske gren melder sig, og det antages, at min 3 * tipoldefar Johan Michael fra Kaunas, der nu er lettisk, er begyndelsen på grenen fra Frankfurt.

Brevet fra Stadtarchivar OA Targiel den 14. november 2003

“Ihre Anfrage vom 5. November 2003 traf in Stadtarchiv ein. Um ihre Bitten nach einer Sterbebescheinigung bzw. Heiratsurkunde erfüllen zu können, habe ich Ihren Brief an das hiesige Standesamt weitergegeben.

In Ihrem Brief vermuten Sie, daß Ihre Vorfahren nicht aus Frankfurt stammen, sondern hier erst um 1850 zugezogen sind.

Dennoch wurde om Stadtarchiv die Recherche auf die ältere Zeit durchgeführt. Als erster Hinweis fand sich ein Eintrag eines Johann STEGMÜLLER vom 3. Januar 1800, 33 Jahre alt, geboren in Kaun i Rußland, der sich hier als Schuhmachermeister (1799? ) niedergelassen hat und deshalb das städtische Bürgerrecht erwerben mußte. Wenn, was noch nachzuweisen ist, Ihre Familie seitdem in Frankfurt war, ist jener Johann STEGMÜLLER (noch ohne e) der Stamvater des Frankfurter Familiezweiges.

Ausweislich der in der Bürgerakte enthalten Abschrift des Taufeintrages der Unterkirche wurde dem mit Henriette Charlotte Arlt verheirateten Schuhmachermeister Johann STEGMÜLLER am 7. November 1800 in Frankfurt der Sohn Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER geboren. Dieser beantragte am 13. Juni 1825 als Schuhmachergeselle das städtische Bürgerrecht.

Laut den für Sie durchgesehenen Wohnungs- und Adressenbüchern (ab 1846 unperiodisch erschienen) taucht er bis 1853 auf. Obwohl es mal Friedrich STEGMÜLLER (1846, 1848) und mal Wilhelm STEGMÜLLER (1853) heißt, nehme ich an, daß es sich hierbei um die selbe Personen handelt, dem in der Rosenstraße 64, dann Rosenstraße 57 wohnenden Schuhmachermeister. Im Wohnungsbuch 1855 wird kein STEGMÜLLER genannt. Erst im nächsten Buch (1857) wird ein Wilhelm Rud. STEGMÜLLER genannt, von Beruf Schuhmachergeselle, Wohnung Berliner Str. 14.

Vielleich handelt es sich hier um einen Sohn des verstorbenen oder aus der Stadt weggezogenen Friedrich Wilhelm STEGMÜLLER ? Ist Wilhelm Rudolf STEGMÜLLER der Vater des von Ihnen genannten Wilhelm R. STEGEMÜLLER (1862-1937) und damit Ihr Ururgroßvater?

Mit freundlichen Grüßen
IA

OA Targiel
Stadtarchivar”

Nåh – lidt fandt jeg da …

Opdatering:

Barnet Friedrich Wilhelm, der døbes i Sankt Nicolai Kirche i Frankfurt (Oder) den 10 november 1800, er en tiptipoldefar. Der skulle bare et andet sogn til.

Jeg er helt høj …

Tyske kirkebøger når navnet er MEYER

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jamen han var da ikke katolik

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN (1865?-1933?)

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN, som var maler og søn af en før vielsen afdød brandmand, gifter sig i 1894 med min oldefars søster Anna Marie STEGEMÜLLER. Vielsen finder sted i Sankt Georg Kirche i Frankfurt / O. Det fremgår tydeligt, at han er “Evangelisch”. Og det er en evangelisk-luthersk kirke.

De får (minimum) tre børn, der døbes samme sted. Et af børnene dør to måneder gammelt og bliver begravet på Neuen Kirchhof i Frankfurt / O.

Så langt så godt. Disse informationer har jeg kunnet verificere i de tyske kirkebøger på Archion.de.

Det er næsten en besættelse, for jeg vil finde hans dødsfald, der – så vidt vides – finder sted i 1933. Nu har jeg brugt så meget tid, og derfor skal det lykkes. Hvis jeg kunne få Anna Maries dødsfald (måske i 1944) med i købet, ville det være herligt. Kan jeg finde den ene, er der en chance for, at jeg også kan finde den anden.

Jeg får ikke alene min lyst til at bladre styret, også de elskede læreprocesser har tilvækst.

Der findes en meget fin side, som er indgang til Standsamts navneregistre. Det prøver jeg.

Jamen han var da ikke katolik

I 1933 findes der kun en eneste afdød “August NEUMANN” under Standesamt Lichterfelde. Der er følgende “mærkværdigheder” med det, som bevirker, at det er umuligt at afgøre, om det er den rette.

Puslespillet går simpelthen ikke op:

  1. fornavnet er ikke helt rigtigt, men ved børnenes dåb kaldes han også kun “August”. Ved vielsen er alle fornavnene angivet. Vi kender også fra Danmark, at man ikke gik så meget op i navne, med mindre man var adelig, meeen så langt op i tiden?
  2. “Rel.” er “kts”, som må betyde “Katolisch”. Jamen han var da ikke katolik
  3. “Nr. des Registers” stemmer ikke med det nummer, jeg mener, folkeregisteret i Frankfurt / O oplyste for 20 år siden i et brev. På billedet herunder står 1.075, men det burde være 193. De kan ikke forveksles
  4. denne August er Maler. Og det passer fint. Det var han nemlig
  5. (i parentes bemærket: han bør være født i 1865 i Lebus. Kirkebøgerne for dåb derfra er desværre gået tabt. Navnet kan derfor ikke verificeres).

Jamen han var da ikke katolik

For 20 år siden var jeg en kæmpe idiot (jeg mener, det er “gået over”)

Rundt omkring i mine noter har jeg skrevet, at “den medsendte kopi …”. Der er tale om kopier fra Standesamt i Frankfurt. Her burde jeg skrive “Der var tale om …”, for de findes ikke længere på min PC. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af dem. Jeg tror, at jeg dengang bare var interesseret i at skrive data ind i slægtsforskningsprogrammet, og dernæst kasserede kopierne af de originale kilder. Så dum kan man være.

De kan også være gået tabt ved PC-nedbrud eller skift af PC, før jeg var hysterisk med backup.

Dvs. at jeg ikke, uden at rette henvendelse til dem igen, kan afgøre, om jeg har skrevet forkert af, eller om det er dem, der har oplyst data, som så må være korrekte.

Birgit Flemming Larsens artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004/2

Birgit skriver i begyndelsen af artiklen

I litteratur om tysk slægtsforskning fremhæves det, at det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land. Det er ikke helt forkert, især ikke hvis man sammenligner med slægtsforskning i Danmark …

Det har hun fuldkommen ret i! Hvis jeg nogensinde får lagt dette puslespil, giver jeg champagne til samtlige mine læsere og abonnenter på nyhedsbrevet.

Det er i øvrigt en utrolig spændende artikel, som bør være pligtlæsning, hvis du har tysk slægt.

Pludselig dukker Nürnberglovene fra 1935 op i forbindelse med det voldsomme pres på arkivalierne, fordi enhver skulle bevise sin ariske herkomst mindst to generationer tilbage. Lad os mindes alle dem, der ikke kunne føre sådant bevis.

Præsters og arkivarers indsats for at redde arkivalier under anden verdenskrig beskrives. Man kan læse om, hvordan kirkebøger er blevet gemt i mineskakter, er blevet sendt med tog til nyoprettede magasiner for at redde dem fra russerne i 1945 (Østpreussen). Man har også sejlet kirkebøger rundt i 1943 for at redde dem.

Dette afsnit er rørende og vidner om kærligheden til historien og vores håndværk

Der var endvidere et arkivlager i Goslar, hvor en del kirkebøger, som østtyske præster og medlemmer af østtyske menigheder havde taget med på flugten vestpå, blev opbevaret. Indholdet af Goslarlageret kom senere i 1967 ligeledes til Berlin. Blandt materialet fra Goslar befandt sig også kirkebogsoptegnelser fra danske flygtningelejre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Die Leiden des alten Stegemüllers

Die Leiden des alten Stegemüllers

Slægtsforskning i Tyskland

Die Leiden des alten Stegemüllers

Overskriften er selvfølgelig skrevet med inspiration fra Johann Wolfgang (fra 1782 tilføjet “von”) Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Om grammatikken er korrekt, er jeg ikke helt sikker på (det hed jo da: “des, der, des, der”). Meningen skal imidlertid være at beskrive mine “lidelser” med slægtsforskning i Tyskland.

Det er sørme ikke nemt at få styr på den administrative inddeling, da personregistreringen er helt anderledes end i Danmark, fordi kirke og stat er adskilte. Jeg forsøger mig med personer, jeg nemt burde kunne finde, men jeg har ikke meget held med mig, selvom I.B. er sød til at hjælpe mig på vej.

De tyske kirkebøger på Archion.de

Jeg har købt et tremåneders abonnement på de tyske kirkebøger hos Archion.de, da det kun er i Danmark, vi betaler den slags via skatten. Archion er virkelig lækkert at arbejde med. Tre måneder koster 390 kr. og er bestemt prisen værd. Jeg har endnu ikke fundet den rigtige vej til kildeangivelser, så jeg gør det, jeg tror, vil give mening også for andre end mig selv – og for mig selv om de næste 20 år …

At bladre uden resultater

Jeg får min lyst styret mht. at bladre, for her er meget at bladre i!

Alle dem med “geb.” kan man heldigvis springe over, når man leder efter en mand! Folkeregisteret oplyste i 2004 om Ernst Friedrich August NEUMANN, at han døde 1933 i noget, der hedder noget med “Lichterfelde”. Han er ægtemand til min oldefars søster, så det er relativt tæt på.

Derfor har jeg lavet en “Ortssuche” på Lichterfelde og gennemset alle de Lichterfelde, der hører til i Berlin-Steglitz.

Zum übersandten Eheeintrag kann Ich Ihnen mitteilen, dass der Ehemann, Herr Neumann, 1933 verstorben ist. Dieser Sterbefall ist im Standesamt Berlin-Lichterfelde, heute St.Amt Steglitz von Berlin, under der Nr. 193/1933 beurkundet.

Han findes ikke i følgende kirkebøger! Og det er ret let at lede på navnet “Neumann”; det er der ikke så mange, der hedder, selv ikke i Tyskland.

Berlin-Steglitz/ Giesendorf (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1954
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1933
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1944
Berlin-Steglitz/ Martin-Luther (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1953
Berlin-Steglitz/ Paulus (Lichterfelde) Bestattungen 1917-1934
Berlin-Steglitz/ Petrus (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1938
Berlin-Steglitz/ Stubenrauch-Kreiskrankenhaus Bestattungen 1906-1938

Og så er det, jeg tror, der er et eller andet, jeg simpelthen ikke forstår. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det kan være.

Oldefar rejste ikke fra de to ældre søstre – de var allerede døde af kolera

Jeg sidder og ser detaljer, som jeg ikke har set før.

Jeg har altid ment, at oldefar efterlod sig to – ældre – søstre, da han rejste til Danmark i 1890, hvor han var 37. Det er forkert. De døde nemlig af “Brechruhr” (dvs. kolera) med en dags mellemrum i 1866, og de begravedes samme dag. Det er svært at forestille sig, hvordan det har været at være deres forældre.

Og helt uden sammenhæng: Hvis du vil bidrage til sprogdatabasen

Dette har intet med slægtsforskning (i Tyskland) at gøre: Jeg er bare kommet til at tænke på, at jeg for ca. et år siden udviklede en lille side, hvor du nemt kan bidrage til sprogdatabasen. Du finder den her. Jeg har bare glemt at gøre lidt reklame for siden, som du er meget velkommen til at bruge.

Jeg har testet virkelig mange gange, og så vidt jeg kan se, bør siden virke, som den skal.

På forhånd tak for dit/dine bidrag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.