/2 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland

Søskende til Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER

Slægtsforskning i Tyskland

Det er lidt som at begynde forfra … men det er så spændende. Jeg har fået de helt centrale links fra I.B., der er Tysklandskenderen over alle i slægtsforskerkredse. Det drejer sig blandt andet om:

  • stedregisteret GOV, The Historic Gazetter, der har registreret stednavne, hvor der har boet etniske tyskere, altså også langt udenfor Tysklands nuværende grænser
  • tyske katolske kirkebøger finder man på Matricula, idet Archion “kun” dækker evangeliske (lutherske og reformerte) indførsler
  • Archion.de kendte jeg på forhånd. Jeg har tegnet et tremåneders abonnement
  • personregisteret som dækker hele Kejserriget fra 1874/4 til i dag. Personregistrene er afleveret til stads- og regionale arkiver i det nuværende Tyskland
  • de polske statsarkiver, der i høj grad er søgbare. Og det er lige det, jeg har brug for, idet Frankfurt an der Oder grænser op til det nuværende Polen. Jeg har endnu ikke styr på Tysklands historie, men det kommer nok.

Hos Danske Slægtsforskere, fandt jeg også en side om slægtsforskning i Tyskland. Den ser brugbar ud, men måske trænger den til opdatering af afsnit B? Jeg synes da, at man kan finde kirkebøgerne på Archion.de men jeg kan have misforstået det. Jeg begyndte først i går.

På siden henvises også til en artikel i PHT 2004/2 af Birgit Flemming Larsen med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”. PHT 2004/2 kan findes i Slægtsforskernes bibliotek på dette link. Artiklen begynder på side 417 (browserens side 284 af 323). Den skal jeg have læst.

Dette er helt centralt at vide, hvis man vil slægtsforske i Tyskland:

Kirkebøger afleveres i Tyskland ikke til statslige arkiver, idet stat og kirke blev adskilt i 1868. Kirkebøger er kirkens ejendom og ligger i de respektive provstier (Kirchenkreise).

Kilde: Slægtsforskning i Tyskland.

I.B. gjorde mig også opmærksom på de vigtige skæringsdatoer:

  • 1871: Kejserriget,
  • 1918 Weimarrepublikken
  • 1949 DDR og Forbundsrepublikken.

Hvor er det dog en fantastisk tid, vi lever i. For 20 år siden, kunne man ikke lave seriøs slægtsforskning hjemme ved PC’en.

Jeg er begyndt med det, jeg allerede ved

For at forstå administrationen/forvaltningen i Tyskland, som er helt anderledes end i Danmark, er jeg begyndt med noget, der er forholdsvis nemt: nemlig at verificere data jeg allerede kender og få angivet de originale kilder til data.

I dag har jeg i videst muligt omfang trevlet oldefars søsters familie op. Jeg har for 20 år siden noteret, at hun er død i 1944, men hvor det kommer fra, aner jeg ikke. Hun er i hvert fald ikke at finde i Sankt Georg i Frankfurt. Hendes ægtefælle Ernst August Neumann skulle være død i 1933, men jeg kan ikke få styr på de informationer, jeg har i forvejen.

Fordelen ved at begynde med noget, der er relativt nemt, er også, at man lærer nogle af forkortelserne fra kirkebøgerne at kende. Jeg havde lidt svært ved “Ehel.”, men da jeg endelig fik læst, hvad der stod, var det nemt nok at se, at det betyder “Ehelich”, der vel bedst oversættes til “Ægteskabeligt”, altså er barnet født i ægteskabet. Vi kalder det “Ægte”.

Der er store huller i, hvad der er bevaret, men det er alligevel fantastisk, at der er så meget, der er bevaret. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis de allieredes bombninger havde ramt alle kirkerne. Et helt folks historie kunne være gået tabt. Og således også en gren af mine forfædre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Min tyske slægt uden kilder

Min tyske slægt uden kilder

Jeg lyttede ikke til erfarne slægtsforskere

Min tyske slægt uden kilder

Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at slægtsforske. Det er mærkeligt at tænke på, at der er gået så lang tid. Jeg holdt pause nogle år grundet sygdom, men helt sluppet det har jeg aldrig. Jeg er fascineret af menneskene og deres historie, af at samle og systematisere data og at få det hele til at hænge sammen. Nu ruller rouletten igen for fuld kraft.

Jeg rydder op, og har – efter mange interessante omveje – taget fat på STEGEMÜLLER i Tyskland og Polen. Min farfars far kom fra Frankfurt an der Oder, der nu ligger på grænsen til Polen 100 km. stik øst for Berlin. Egentlig hedder byen kun Frankfurt, men man tilføjer “an der Oder”, for ikke at forveksle den med Frankfurt am Main. Kilde: Frankfurt an der Oder – næsten i Polen.

Jeg har en del data, og jeg kan se, at jeg for 20 år siden var i kontakt med i hvert fald én nulevende STEGEMÜLLER i Tyskland. Men har jeg angivet kilder? Nej – det har jeg ikke. Fandens også.

De erfarne slægtsforskere havde ellers fortalt mig, at jeg skulle skrive alt ned og angive kilder på alt. Meeen jeg regnede med, at jeg sagtens kunne huske det. Dengang var der ikke grænser for, hvad jeg mente, jeg let kunne huske. Nu sidder jeg 20 år senere og er forundret over, hvor data kommer fra, og hvem der har sendt mig de mange fine billeder.

Russerne lod os ikke rejse – Rudolfo STEGEMÜLLER fortæller

Min tyske slægt uden kilder

Her er der i det mindste angivet en kilde; selvom det er inde i et tekstfelt, er det bedre end ingenting. Jeg har skiftet slægtsprogram flere gange undervejs, til jeg i 2006 landede ved Legacy. Ved den slags konverteringer, sker der altid mærkelige og irriterende ting, fordi felterne ikke passer ordentligt sammen. Hvert program har sine egenarter.

Jeg havde kontakt med Rudolfo i 2003. Han er (eller var?) født 1941 i Barcelona som søn af Paul Richard STEGEMÜLLER (1902 i Schweiz – 1987) og gift med en polsk kvinde. Rudolfos søster døde i Ukraine i 2007 (hvor jeg så end har det fra? – tænk hvis jeg havde skrevet det ned).

Afskrift og oversættelse af brev – dateret 10. oktober 2003 – fra Rudolfo Stegemüller:

Før krigen rejser han [Paul Richard STEGEMÜLLER] fra Schweiz til Spanien, hvor han gifter sig. I 1941 udløber opholdstilladelsen, og familien rejser til Tyskland, Düsseldorf-Mettmann. I 1944 bomber de allierede det hele og vi blev flyttet til Züllichou. I dag hedder det Sulechów. Det ligger 80 Km. sydøst for Frankfurt an der Oder og hører nu til Polen.

Så i 1945 kom russerne og lod os ikke rejse, for vi ikke ejede noget. De, der havde jord og huse, smed de ud. Først i 1965 sendte nogle bekendte os en invitation til Tyskland, og så kom vi tilbage. Mine forældre havde meget længe gjort sig anstrengelser for at komme ud vha. Røde Kors eller vha. Onkel i Schweiz eller Tante i Tyskland, men de fik altid afslag.

Pas [til Paul Richard STEGEMÜLLER] udstedt 29. september 1980 i Bischofsheim i Tyskland. Postnummer 6094. Død 01.04.1987 kl 16.35. Dødsattest udstedt i Rüsselheim den 2. april 1987. Ved død bopæl i Bischofsheim, Kreis Gross-Gerau. Tvilling til sin bror Rudolpe Stegemüller.

Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg fik støvet ham op. Det kan selvfølgelig være noget så banalt som en telefonbog!

En omkringfarende slægt

Som det fremgår, har familien været noget omkring i verden, og det er ikke det, der gør slægtsforskning nemt, når der skal primære kilder på alt. Det gør det til gengæld uhyre interessant, og hvis jeg finder noget, der kan bruges, vil jeg blive begejstret.

Jeg er selvfølgelig bekendt med archion.de som en tilgang til de tyske arkiver, men jeg ved stort set intet om den administrative inddeling, og derfor ved jeg ikke hvilken “Kreis” eller hvilket arkiv, jeg skal købe adgang til.

I 2003 betalte jeg mig fra en “Forschungs Bericht” hos et firma i Bremen. Jeg fik – efter fem måneders utålmodig venten – resultatet i september 2003, og jeg synes, det ser uhyre solidt ud, og det giver mig lidt at gå efter. Firmaet indledte nemlig med:

Quellen: Kirchenbücher von Frankfurt/Oder: St. Georg, St. Nikolai und Gertraud-Marien. Kirchenbücher von Booßen, Güldendorf, Lebus, Lichtenberg, Lossow und Müllrose

Archive: Landeskirchliches Archiv Berlin-Brandenburg in Berlin

Det kunne være så spændende at få kontakt med efterkommere og evt. at møde dem, hvor end de bor.

Som jeg husker det, er/var der også en gren i Texas, og jeg havde vist kontakt med en Bill STEGEMÜLLER over there. Men det har jeg nok heller ikke skrevet ned …

I går fandt jeg på et eller andet sted på nettet “Transcription of the St. Matthew Lutheran Church Records, 1890 – 1954, Sandy Hill, Washington County, Texas, United States of America.”, og der optrådte adskillige mennesker med mit efternavn født i Tyskland. Det kan jeg godt blive temmelig begejstret over.

Det er ganske praktisk ikke at hedde “NIELSEN”, eller evt. “JØRGENSEN”, som jeg egl. skulle have heddet, hvis jeg ikke havde været “et uheld”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Glæden ved at samle og systematisere

Glæden ved at samle og systematisere

Frimærker i kilovis og opskrifter fra Hüttemeier

Glæden ved at samle og systematisere

Det er sjovt at tænke tilbage på, at jeg altid har haft Aspergers syndrom, og hvordan det har vist sig. Dengang i den fjerne fortid var der bare ingen, der interesserede sig for børns særinteresser, for man havde jo dårligt opfundet barndommen, og da slet ikke diagnoserne. Et barn med fx Aspergers syndrom var bare en særling. Bum, færdig, slut.

Jeg samlede på frimærker og madopskrifter. Og jeg elskede at samle og at systematisere. Jeg kunne nemt være blevet Valomandens søster.

Frimærkerne

Det gik primært ud over frimærkerne, som jeg fik i store poser, fx 1 kilo, hvor selve frimærket stadig sad på små papirlapper. Jeg fik skilt de to ting fra hinanden ved at lade dem ligge i en balje vand. Efter et stykke tid kunne man så tage mærket af og gå i gang med at tørre frimærkerne på viskestykker.

Glæden ved at samle og systematisere

Når de var tørre, skulle de sættes ind i bøger med en form for gennemsigtige lommer. Jeg ordnede dem primært efter værdier. Fx skulle alle 25-øres mærker med kongen sættes før mærkerne med samme til 50 øre. Efter noget tid blev det selvfølgelig kedeligt. Så tog jeg dem alle ud og systematiserede dem fx efter land, farve og værdier: England, dronning Elisabeth i orange, 1 pence osv. Det brugte jeg enormt lang tid på.

Jeg troede, de var penge værd, men det var de selvfølgelig ikke, når de blev leveret i kilovis. Jeg er jo ikke fra et sted, hvor man ofrede penge på børn.

Madopskrifterne

Glæden ved at samle og systematisere

Jeg klippede madopskrifter ud af ugeblade. Det var muligvis Familie Journalen, for kogekonen var Kirsten Hüttemeier (hende med ‘Skåneærmerne’). Logoet var rundt og i farver og forestillede hendes ansigt.

Jeg ordnede dem efter kød-art (okse- eller svinekød), og dernæst efter indvolde (hjerter, lever osv.) eller fisk. Jeg var ikke så gammel, før jeg også gik i gang med at lave opskrifterne, og på den baggrund blev jeg forholdsvis god til at lave mad.

Flere har uafhængigt af hinanden fortalt, at de kom til gode middage på kollegiet i 80’erne. Det kan jeg desværre ikke selv huske, men det må vel være sandt. Min fars ungdomskæreste fortalte mig fx i foråret 2023, at hun i sin opskriftsbog havde en opskrift, hun havde fået fra mig en gang i 80’erne, fordi det smagte så godt.

Og nu har jeg genfundet glæden ved at lave mad. Jeg er dovent anlagt og let fantasiløs, så jeg abonnerer på måltidskasser fra Aarstidene, hvor jeg en gang pr. uge får leveret mere, end jeg nogensinde selv kunne finde på. Det smager simpelthen godt.

Slægtsforskning er også at samle og systematisere

Det passer så godt med at være blevet slægtsforsker og at elske det.

Her samler og systematiserer jeg data, der skal hænge sammen og som først kommer ind i Legacy/TNG, når jeg har en valid primær kilde og at den i øvrigt hænger sammen med andre primære kilder. I min verden skal fund kvalificere sig til at blive til mine data. Det er vældig hurtigt at tilføje noget, men det er et helvede at få det hele fjernet igen, når det viser sig at være forkert. Det gider jeg ikke bruge tid på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Slægtsforskningens Anders And-syndrom

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Topbilledet stammer fra min oldefars og oldemors vielse i Kongens Lyngby. Det var ham, der i 1890 indvandrede til Brede Klædefabriks hatteafdeling, idet han var hattemagermester. Han var nok nærmest en del af Cohns import af tyske mestre, og han bragte slægtsnavnet “Stegemüller” med sig fra Frankfurt an der Oder. Det kan jeg godt lide at vide.

I slægtsforskning er kilder afgørende. De danner grundlaget for vores forskning og giver os mulighed for at bevæge os gennem tid og rum, mens vi rekonstruerer fortiden. Desværre er der en tendens blandt visse slægtsforskere til at favorisere kvantitet over kvalitet, hvilket kan føre til en form for “slægtsforskningens Anders And-syndrom”.

Et eksempel på dette syndrom ses hos visse brugere af platforme som MyHeritage, hvor det er muligt at sammensætte enorme slægtstræer på rekordtid. Denne hurtige tilgang indebærer dog ofte en manglende brug af originale kilder.

Det er som at bygge et slot på sand. Ja, det ser imponerende ud, men det kan let skylles væk af tidevandet. Her er et eksempel med over 1,2 millioner personer i et træ – eller 14 … Det er jo helt vanvittigt.

Når vedkommende angiver mine nærmeste eller mig, staves mit efternavn konsekvent forkert. Jeg hader det. Jeg har for flere år siden forsøgt med en dialog, men det er ikke lykkedes.

 

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Jeg er langsom

Jeg er evigheder om det … Det er er klart, for det tager tid at finde fx de rette kirkebogsopslag, det tager til tider sin tid at læse, hvad den kirkebogsførende skrev, det tager tid at få hjælp til tydning, når jeg ikke selv kan, det tager tid at indsætte de rette transskriptioner og kilderne i Legacy, det tager tid at krydstjekke med andre kilder, det tager tid at opdatere TNG-siden osv. Men jeg skal jo heller ikke nå noget.

Jeg har kontakt med en begynder i slægtsforskning, som jeg temmelig langt ude er biologisk beslægtet med. Jeg vil utrolig gerne hjælpe vedkommende i gang, men det går så stærkt, at jeg er efterladt gispende efter vejret på perronen. Jeg kan slet ikke følge med i de lynhurtige resultater.

Hvis jeg ville, kunne jeg trykke på en knap tilføje 112 personer baseret på “Smart Matches”. Det har bare ikke noget med slægtsforskning at gøre, og jeg finder det ikke videre smart, så det vil jeg ikke! Og det er helt sikkert, at jeg ikke fornyr mit fulde abonnement på MyHeritage. Der er ganske enkelt for meget udokumenteret “skrammel”, og der kan gå måneder imellem, jeg falder over valide data. Det er det (sgu) for dyrt til.

Kilder og kildekritik i slægtsforskning

Hvorfor skal det gå så stærkt?

Så hvorfor dette hastværk? Måske er det på grund af den moderne kultur med øjeblikkelig tilfredsstillelse, hvor det at have et stort slægtstræ på nettet kan virke som en bedrift i sig selv. Men slægtsforskning bør ikke være en kapløb mod antallet af profiler, men snarere en rejse ind i fortiden med omhu og opmærksomhed på detaljer.

Hvis man har megen hastværk og primært kopierer, hvad andre har lavet, vil man jo aldrig finde fx at ens 5 * tipoldefar, Fyrbøder Christian Jørgen Krøyer, i februar 1723 fyrede op i ovnene i prinsessens værelser. Det er da noget af det, der er sjovt. Jeg elsker alle de små detaljer.

Forskellen på primære og sekundære kilder

En af nøglerne til en kvalitetsfuld slægtsforskning er forståelsen af forskellen på primære og sekundære kilder:

  • primære kilder er de originale dokumenter eller vidnesbyrd, der er skabt eller produceret tæt på den tid, begivenheden fandt sted. Disse kan være kirkebøger, folketællinger, breve osv.
  • sekundære kilder er derimod baseret på information fra primære kilder, men de er ikke skabt i samme tidsperiode som begivenheden. Det kan for eksempel være slægtsbøger, familiememoirer osv.

Om kildekritik

At kunne skelne mellem disse typer af kilder er afgørende for at bedømme deres pålidelighed og nøjagtighed. Her kommer kildekritikken ind i billedet.

Kildekritik handler om at vurdere en kilde ud fra dens troværdighed, autoritet, aktualitet, objektivitet og relevans.

En kildekritisk tilgang indebærer at stille kritiske spørgsmål til kilden: Hvem har skrevet den? Hvorfor? Hvornår? Og hvordan blev informationen indsamlet?

I vores iver efter at opdage vores forfædres historie må vi ikke falde i fælden med at tro på alt, hvad der præsenteres for os. Vi skal være vagtsomme, nysgerrige og tålmodige. Slægtsforskning handler ikke kun om at finde vores forfædres navne og datoer, det handler om at forstå deres liv og konteksten, de levede i. Og det kræver, at vi lægger vægt på kvalitet over kvantitet, på kilder frem for myter.

Så lad os gå langsomt på opdagelse i fortiden med respekt for kilderne og en kritisk sans, der guider os gennem labyrinten af slægtsforskningens Anders And-syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.