Skriv om min slægt?

Slægt eller data?

Jeg vil egentlig gerne skrive om min slægt, så for et års tid siden købte jeg bogen “Skriv om din slægt” af Marie Østergaard Knudsen, men som det tit går for mig, kom den (for) hurtigt op på hylden: Jeg fik den aldrig læst. Nu har jeg taget den frem igen. Jeg kan ikke skrive så stort et værk, som hun fortæller om, for jeg ejer ikke fortællekunsten, men jeg håber at finde lidt inspiration hist og her, for bogen er helt sikkert velskrevet, og hun ved, hvad hun taler om.

Mit ønske er at forbinde fortid og nutid. Det forsøger jeg også på i denne artikel.

Jeg vil forstå mig selv i lyset af mine aner. Hvilke træk har jeg tilfælles med dem? Vi er ganske vist ikke biologisk beslægtede, men jeg er “en STEGEMÜLLER “, og det er jeg stolt af. Det er her, jeg føler, jeg hører til, og det er herfra, jeg har nogle skrøner, og det er herfra, jeg har nogle få arvestykker. De har sat sig spor i mig.

Min tanke er, at man, hvis man vil skrive noget spændende om sin slægt, skal have følelser på spil. Der skal være et “noget”, der forbinder mig med dem. Det er præcis sådan, jeg har det med “Brederne”, som var dem, der satte mig i gang med slægtsforskning i 2003.

Billeder herunder forestiller min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1952), min far Jørgen STEGEMÜLLER(1922-1972) og mig (1963-?) sagde hunden. Jeg synes, vi ligner hinanden, men det kan godt være fordi, jeg gerne vil se det.

Mit problem er, at jeg aldrig kommer i gang med at skrive, fordi jeg hele tiden opdager en ny detalje, jeg ikke har undersøgt. Eller jeg finder en af mine egne gamle fejl, der skal rettes. Jeg stræber efter det sublime, fordi det perfekte ikke er godt nok.

På den måde bliver det valget mellem slægt eller data. Hidtil har data vundet og for 40 år siden, troede jeg da også, jeg skulle være datamatiker. Og der er altid et anepar mere at finde. Man bliver aldrig “færdig”; det stopper aldrig for “Slægtsforskning er ikke en hobby, det er en lidelse”, lærte jeg for længe siden. Og det passer heldigvis.

Nu har jeg malet mig selv op i et hjørne: Jeg har lovet Kathrine Tobiasen, redaktøren på bladet “Slægtsforskeren”, at jeg vil skrive hende en artikel om processen med min tyske slægt og om rejsen til Tyskland i august.

Jeg skal ned at se, hvor jeg kommer fra. Jeg skal på arkivet og finde ud af, hvordan oldefar blev så dygtig en hattemagermester, at direktøren for Brede Klædefabrik, den tyskfødte Daverkosen, inviterede netop ham til at komme til Danmark og være med til at starte hatteafdelingen på Brede Klædefabrik i 1890. Jeg har skrevet lidt mere om Brede Klædefabrik og de tyske mestre i denne artikel.

Det er en vældig proces, jeg har fået sat i gang. Slægtsforskning i udlandet er svært, og slægtsforskning i Tyskland er måske noget af det sværeste på grund af landets historie. Det er som at starte forfra.

Bare den “detalje”, at stat og kirke i Tyskland er adskilt gør, at man skal søge på en helt anden måde. Forkortelserne i kirkebøgerne er anderledes, og man skal være sig det tyske sprog bemægtiget – ligesom oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER i 1918 skulle overbevise Søllerød Sogneraad om, at han var det danske sprog bemægtiget, da han efter 28 år her i landet søgte om dansk indfødsret.

Ved du fx, hvad en indsidder hedder på tysk? Eller var du klar over, at dødsårsagen Brechruhr nok bedst oversættes med kolera? Det døde oldefars to ældre søstre af med en dags mellemrum. Forældrene sørgede for, at begravelsen fandt sted den samme dag. Det må have været frygteligt for forældrene.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Dateret: 7/3-18

Min forbindelse til Brede Klædefabrik

Min far Jørgen og hans søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) var begge født “på Brede”, for sådan siger man, og gennem hele mit liv har jeg følt en stærk tilknytning til det sted, der nu er en del af Nationalmuseet. Min farfar var fabriksmester der, inden de flyttede til Kolding og Randers. Han og alle hans søskende var også født på Brede.

Hvis du af en eller anden årsag er interesseret i Brede Klædefabrik, er der en fremragende TV-udsendelse her, som fortæller om det sted, Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER kom til og store dele af hans efterslægt kommer fra.

Da jeg var 16 år og lidt forpjusket kom til København, opsøgte jeg min fars ungdomskæreste Birthe Hanne Jensen (1925-2023) og den mand, hun vragede min far til fordel for. Jørgen tog det pænt, at han blev vraget, og de tog sig kærligt af mig og satte fx i 1983 studenterhuen på mit hoved, for, som hun sagde, “Der var jo ikke andre”.

Det er et sidespring, men hendes sønner siger “De to familier var vævet ind i hinanden”. Min far blev ved at skrive “Hils på Hovedgaden”, når han skrev nogle af de mange breve, jeg har fra ham til dem. Brevene er fra 1955. Og med “Hovedgaden” mente han hovedgaden i Kongens Lyngby, hvor kvinden, der kunne være blevet hans svigermor, boede. Jeg har også kendt kvinden på Hovedgaden.

Min fars søster og hans ungdomskæreste, var veninder hele livet.

Der gik 40 år for mig – først med karriere og så med sygdom, men jeg fik kontakt til ungdomskæresten igen. Hun fortalte, hvordan hun og Jørgen mødtes på Brede, hvor hun var på kontoret. Hun havde smidt nøglen til spindemesterens kontor væk og var ulykkelig over det. Men Jørgen reddede hende – selvfølgelig – ud af kattepinen. De kendte allerede hinanden lidt fra en aften til et foredrag i Dansk Vandrelaug, hvor Jørgen sad og smed papirkugler i nakken på hende. Sådan opnåede man kontakt dengang. Nu sender man nok en SMS.

Da jeg traf hende igen i foråret 2023, fortalte hun meget om sin tid på Brede, og om hvordan hun kravlede op ad rangstigen og avancerede til at spise frokost med familien Stegemüller. Jeg fortalte hende, at jeg altid havde været stolt af at være en Stegemüller. Hun svarede uden videre: “Det kan du også roligt være”.

Hun døde 98 år gammel i november 2023, og jeg er så glad for, at vi fik kontakt igen, og at jeg fik sagt tak for alt det, de engang gjorde for mig.

Ved hendes hendes begravelse sagde en af hendes sønner i talen i Lyngby Kirke, at hun i sin ungdom mødte “en af de flotte fyre på fabrikken”. Det var min far, han mente. Det gjorde mig på en underlig måde glad og stolt.

Brede Værks 50års jubilæum (1877 – 1927)

Det jeg ikke vil

Min morfar var tilbage i 1970’erne med til at betale en slægtsbog over hans mor slægt. Den var udarbejdet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia.

Den er et eksempel på, hvad jeg ikke vil lave, for den er umådeligt kedelig. Der er kun datoer og ingen fortællinger.

Datoerne er i virkeligheden kun interessante for slægtsforskeren selv. De sørger for det, jeg kalder “rammeværket”, som betyder, at vi ikke får morfar placeret midt i Englandskrigene el.lign. Andre mennesker fascineres ikke af en stribe folketællinger eller en endeløs række af faddere. Det er vores “værktøjer”.

Jeg har gennemgået mange slægtsbøger fra Dansk Slægtsforskning i Fredericia, og de har det tilfælles, at de har form som en ambolt:

En lille forslægt, der tager udgangspunkt i et anepar på et tidspunkt efter 1814, hvor der er kommet orden i kirkebøgerne, så det er blevet nemt, og så fokuserer de på efterslægten og søger efter levende efterkommere.

Efterslægten er toppen af ambolten, og det er klart, for der skal jo være nogle – helst mange – til at betale, da slægtsforskning tager tid og derfor er dyrt

Jeg vil heller ikke udgive en trykt anetavle, for den er forældet før blækket, vi ikke bruger mere, er tørt. Jeg har det fint med at publicere på nettet i TNG, hvor jeg kan rette fejl og tilføje detaljer forhåbentlig uden at nogen opdager det.

Min fars frihedskæmperarmbind, manchetknapper og et ungdomsbillede

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.