/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Hjælpekunst

Hjælpekunst

Fedt at kunne hjælpe

Besøg 1: Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen hos Lis på lige knap 80 år, som jeg kender fra menigheden. Vi skulle have styr på backup og på slægtsprogrammet Legacy, inden hun får ny PC med Windows 10. Hun er lige nu på Windows 7, og hun trænger i den grad til nyt grej. Jeg havde helt glemt, hvor langsomt det gik og hvor forfærdeligt, det så ud.

Besøg 2: Når hun får den nye fine PC, skal vi have ført det hele den anden vej og måske sørge for en enstrenget strategi – og det bliver noget med “skyen”! Selv er jeg ret begejstret for Onlime, som er en trofast følgesvend, og som holder sin mund. Jeg gider ikke tale med mit software.

Besøg 3: Frokost.

Jeg synes ikke rigtig, jeg bidrog med noget, for hun havde allerede så mange backups, at jeg blev helt forvirret. Men der var styr på det, og det glæder mig altid. Der er alt for mange mennesker, der – uanset alder – aldrig tager backup. Hun slægtsforsker, og når man er det, har man brugt nat og dag i årevis på at finde alle de spændende oplysninger. De er guld værd.

Hun var lidt i tvivl om den indbyggede filhistorik (findes både i Windows 8 og 10) og om det at uploade filer til e-boks. Jeg har så lavet et par små videoer, da de siger mere end mange ord. Dem er hun glad for.

Indledningsvist ville hun gerne betale for hjælpen, men det har jeg på det kraftigste frabedt mig. For det første færdes jeg i virtuelle kredse, hvor vi hjælper hinanden, fordi vi kan, og fordi det er rart at kunne noget, som andre kan bruge. Hertil kommer, at hvis man tager penge for det, er man så pokkers nødt til at være både dygtig og hurtig. Så er der ikke plads til at fumle rundt. Jeg har dog accepteret en frokostinvitation.

Gensidighed

Da jeg gik dernedefra, havde jeg den pudsige tanke, at nu havde jeg hjulpet hende, og nu var jeg på vej hjem til en TeamViewersession med Steen, der skulle hjælpe mig med en virtuel maskine, Oracle VM VirtualBox, hvor der er et par randområder, der driller.

Hjemmestrikkede CMS’er

Min ven på Mors har en bekendt, der for 18 måneder (!) siden fik lavet en hjemmeside; den fungerer bare ikke og har aldrig gjort det. Firmaet, hvor det er købt, skriver “Vi har udviklet vores eget CMS-system, kaldet xxxCMS, der bl.a. også omfatter moduler til…. ”

Mine nakkehår stritter, når jeg læser om et egetudviklet CMS. Jeg forestiller mig, at det er kropumuligt for kunden at flytte til et andet webhotel. Man kan selvfølgelig nok redde filer og vel også databasen, men så er det lige så let, at begynde forfra. Og det er det, jeg har foreslået min vens bekendt. Jeg kan slet ikke se nogen grund til selv at udvikle noget, når der findes utallige CMS’er, som man bare hiver ned og begynder at fylde indhold i.

Nu kan man jo ikke se siden, men det drejer sig vist om en traditionel forside med en menu, præsentation af portefølje, nogle flotte billeder, kontaktoplysninger, link til Facebook og den slags, og muligvis også et par undersider. Uden at vide noget som helst om det er jeg ret sikker på, at jeg kan gøre det på under 18 måneder 🙂

Alt dette er bare ikke så godt for mine seriøse siddesår…

/i , /af ,

Katastrofe

Katastrofe

Katastrofe

19-12-2018 19:54:56

Katastrofen indtrådte ved 15-tiden, hvor en supporter bad mig slette en af temafilerne til hjemmesiden. Der var flere ved samme navn, og jeg var klar over, at jeg bruger den, der hedder noget med ’child’, så jeg slettede den anden; det skulle jeg aldrig have gjort, for det fik siden til at gå helt ned, og backuppen fejlede. Jeg er helt elendig.

  1. Det hele startede med, at jeg ikke kunne overføre til min testside
  2. Det skulle så undersøges, og konklusionen blev, at jeg må overføre i mindre bidder, da der er så meget indhold…
    • Det forstår jeg nu ikke helt, da jeg har flest ord og færre billeder, og
    • jeg er omhyggelig med at optimere mine billeder
  3. Herefter viste loggen, at den natlige backup fejler. Igen var konklusionen, at temafilerne er for store. Det var så der, jeg skulle slette, men slettede noget forkert. Jeg føler mig ikke helt godt nok vejledt.

For mig er det en katastrofe – intet mindre. Andre vil have det anderledes. Det ved jeg godt. Min hjemmeside, og bloggen især, er mine tro følgesvende, som jeg har meget glæde af og har brugt oceaner af tid på – og lært meget ved at arbejde med. Og nu også dette…

Lige nu sidder jeg og prøver at genskabe siden vha. en backup fra webhotellet. Her ligger alle filerne. Lykkes det ikke, har jeg alle filer fra 13/11 i Jottaclooud. Jeg kan ikke helt regne ud, hvor meget jeg så vil miste, men vel primært de små billeder til blogposterne, da posternes indhold er gemt i databasen, og den er formentlig (?) uskadt.

Dette her vil koste data. Spørgsmålet er hvor meget?

Ny hjemmeside

19-12-2018 20:38:52

Mens jeg venter i ’spænding’ på al det her up- og download,… YES så er den der. Hvor er jeg godt tilpas igen. Fem timer kan være lang tid i min verden. Jeg har ikke mistet data.

Nåh det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg er i færd med at bringe min side ind i nutiden. Den kommer til at se ca. sådan ud. Det vil tage sin tid med alle de yderste undersider, så det må komme lidt efter lidt. Og nogle, men ikke alle, linker til denne liveside, hvilket jeg ikke begriber. Nogle menuer dur, men ikke alle, men sådan er der så meget. Det kommer alt sammen.

Panikken angående den nuværende side er ovre, og det er det væsentligste lige nu.

 

/i , , , /af , , ,

MobilePay og ID

MobilePay

Systemet er genialt og nemt at have med at gøre. Fx vil min psykolog helst have betalingen ad den kanal, for så er der et eller andet, der er meget lettere for hende, og det vil jeg naturligvis ikke stå i vejen for.

Del alle dine oplysninger – tak

I dag dukkede billedet til højre op på skærmen. Scan venligst sygesikringskort, NemID og pas, idet du har beskyttet navn og adresse. Og det har jeg udelukkende for at undgå telefonsælgere og tåbelige reklamer. Det er ikke fordi, jeg har gamle kærester, der løber mig på dørene. Det kunne da ellers være hyggeligt nok.

Hvis jeg ikke allerede i min supportgruppe havde set, at det ikke er fake, havde jeg  ikke turdet at sende de oplysninger afsted. Det strider mod al god og forstandig opførsel på nettet. Man må da aldrig give disse oplysninger væk. For at være ekstra sikker, tjekkede jeg deres hjemmeside, og den er god nok.

At scanne eller ej

Jeg fandt alle dokumenterne frem og startede med passet. Efter 25 forsøg lykkedes det. Der er nogle streger, man skal holde sig indenfor, og det var da ikke nemt – for mig.

Næste trin: indtast navn og adresse som det fremgår af sygesikringsbeviset. Det gik fint, selvom jeg hader de bittesmå taster og bruger mere tid på at rette fejl end på at skrive. Herefter: scan sygesikringsbeviset. Når jeg holdt scanneren henover beviset, klikkede telefonen (kameraet?)  lystigt, og det lød som om, den/det tog 35 billeder. Ingen af dem blev til noget. Måske fordi de slet ikke eksisterede.

Jeg overgav mig og ringede til supporten, som dukkede op 20 minutter senere. Han forklarede noget om, at man kunne klikke på krydset og ad den vej i stedet få lov at tage et billede. Det kryds kunne jeg simpelthen ikke finde nogen steder. Min tålmodighed rækker heller ikke til den slags, blandt andet fordi jeg skal stå med en lup for at se alle de bittesmå bogstaver, som man skal rette sig efter.

Idet jeg skulle ud til frokost, pakkede jeg det hele sammen i håbet om, at mine værter var mindre fummelfingrede end jeg. Men næh nej. Det gik ikke dem en snus bedre. Og det var jo på en eller anden måde rart.

Ny opringning til supporten, der ret hurtigt sagde, at dokumenterne kunne scannes på almindelig vis i en scanner og så uploades på denne hjemmeside. Det kunne han da for pokker have sagt allerede i formiddag. Så gik der tid med det… Det er også titlen på et af Tøsedrengenes store hits, som udkom i 1984.

/i , /af ,

Cybersikkerhed

Borgerens data

Den Europæiske Unions nye dataforordning træder i kraft den 25. maj 2018. At det er en forordning betyder blandt andet, at den er umiddelbart anvendelig i alle Den Europæiske Union-landene to år efter offentliggørelsen i Den Europæiske Union-tidende; sagt med andre ord: landene skal ikke selv vedtage lovgivning, der implementerer de nye regler.

Det vigtigste princip i forordningen er, at data tilhører borgeren, og at myndigheder mv. bare får lov at låne dem i en kort periode, hvorefter de skal slettes igen. Det bliver besværligt, men princippet er sundt. Myndigheder, NGOer mv. får travlt indtil ikrafttræden. Hvis de ikke får styr på sagerne, vanker der bøder i størrelsesordenen 20 mio. Euro eller fire pct. af omsætningen.

Almindelig privat årvågenhed

Hvis man har en computer, en tablet, en telefon, en hjemmeside mv., er der en masse filer, informationer mv., der skal passes på. Årvågenheden bør udmøntes i jævnlig backup og et godt antivirusprogram, der sikrer mod al det skidt og skrammel, der truer på nettet. Er man på nettet, og det er flertallet, er truslerne noget, man skal tage alvorligt.

Årvågenhed hos myndighederne

I går havde Berlingske Tidende en interessant (eller hårrejsende) artikel om sikkerhed:

Regeringen opruster kampen mod hackerangreb: »Vi er under angreb hver eneste dag«

Cyberkriminalitet er »en af vor tids suverænt største trusler mod Danmark«, lyder det fra regeringen, der vil give IT-sikkerheden en saltvandsindsprøjtning. Initiativet falder på et tørt sted, mener ekspert. S og DF er positivt stemt.

Af artiklen fremgår det også, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og det er rigtig dejligt, og vi nyder alle godt af det. Hvem vil undvære Netbank og e-boks? Når man sammenligner landenes sikkerhedsarbejde, kommer vi på en 34. plads. Eksempelvis findes 4.000 offentlige IT-løsninger, hvoraf mange ikke er tilstrækkeligt sikrede. Derfor vil regeringen afsætte 100 millioner på finansloven til en national IT-sikkerhedsstrategi.

Jeg undrer mig over, at der ikke allerede er styr på den slags! Jeg er udmærket klar over, at de kriminelle altid vil være foran, og at de bliver dygtigere og dygtigere. Fx ser man aldrig de ubehjælpsomme Nigeria-mails mere; de er afløst af det meget mere udfordrende og avancerede ransomware. For et par måneder siden blev Forsvarsministeriet ramt af ransomware; og måske havde kriminelle “lyttet med” to år forinden. Det kan undre, da der sidder mennesker, der får deres penge for ikke at lave andet end at sørge for sikkerheden – eller det vil sige, det håber jeg da.

Hvis myndighederne skal leve op til forordningen inden 25. maj 2018, kan man nemt forestille sig, at de får travlt. Hvordan kan de sikre borgerens data, hvis de ikke har styr på de trusler, der kommer udefra?