/9 Kommentarer/i /af

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Hvad laver de i folkeskolen?

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:

Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag

Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.

Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.

Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.

  • Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
  • Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
  • Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave

Den længere skoledag

Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.

Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:

  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.

Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.

Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?

De nationale og andre tests

Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?

Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?

Om læreprocesser og det manglende valg

Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.

Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!

Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.

Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.

Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.

Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?

Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen

Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.

Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.

Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Ulighed i tandsundhed

Jeg var hos tandlægen

Ulighed i tandsundhed

Jeg elsker at gå til tandlæge. Min tandlæge begynder altid med at spørge, hvordan jeg har det, og jeg er glad for at kunne sige “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det siger jeg tre gange om året. Det kan vel ikke blive ved at gå fremad?

Han forklarede engang, at hans spørgsmål skyldes, at når mennesker har det godt, har tænderne det også godt. Det giver god mening. Jeg er ikke klar over, om der er biokemiske sammenhænge, men almindelig tankevirksomhed tilsiger, at hvis man har det skidt og er presset på alle fronter (sygdom, bolig, arbejdsmarked, økonomi m.v.), kan det være svært at finde overskuddet til at passe godt på tænderne. Det skal man ikke være hverken psykolog eller psykiater for at indse.

Dengang med mundtørheden

Da jeg spiste læssevis af antipsykotisk medicin, led jeg meget af mundtørhed. Til tider kunne jeg ikke åbne munden for at tale. Alle mine tænder begyndte fra tandkødsranden med en brun stribe på 1, 2 eller 3 millimeter. Jeg lignede en taber og øvede mig i ikke at smile. Til orientering kan jeg oplyse, at det er meget svært.

Jeg gik i 2015 over til Ammar, der ejer Hvidovre Tandklinik, og spurgte, hvad behandlingen ville koste. Overslaget på den billigste behandling lød på 70.000 kr. Jeg var i fleksjob, meget syg og havde ikke 70.000 kr.

  • Jeg søgte Hvidovre Kommune om en enkeltydelse og vedhæftede alle relevante bilag. Svaret var nej.
  • Jeg gik i banken, der dengang var Nordea, og bad om et lån og dokumenterede en mulig afdragsprofil. Svaret var nej.

Jeg gik tilbage til Ammar og fortalte den nedslående beretning om mine to forsøg på at finansiere beløbet på 70.000 kr.

Han spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg ville gerne have den rigtige behandling, for sådan er jeg skruet sammen. Jeg køber også en ordentlig vaskemaskine og en ordentlig støvsuger.

Han sagde, at jeg virkede så motiveret, at han tilbød mig at betale af på den rigtige behandling med 24 keramikkroner, masser af lokalbedøvelse, adskillige højtspecialiserede røntgenoptagelser m.v., der beløb sig til 103.615 kr. (rente og gebyrfrit) og efter rabat på 36.000 kr. Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og afdrog med 3.000 kr. i 22 måneder. Gad nok vide hvad Nordea skulle have haft i renter og gebyrer?

Vi blev enige, og behandlingen begyndte. Og det var farvel og tak til Nordea, som jeg havde haft, lige fra de hed Sparekassen SDS i 1980.

Ulighed i tandsundhed

I dag talte vi lidt om dengang. Især glemmer jeg aldrig:

  • “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige behandling?”
  • “Du virker så motiveret”

Jeg takkede for hans “Du virker så motiveret”. Han fortalte, at hvis patienterne er motiverede for behandlingen, så kommer pengene også. Det har han ingen dårlige erfaringer med, og det vigtigste for ham er tandsundheden og tandbehandlingen. Det er jo egl. fantastisk. Sikke en tilgang til ens fag og ens virksomhed.

Jeg synes, det er dyrt at komme til kontrol tre gange årligt, men jeg prioriterer det i mit årsbudget, og jeg tør ikke lade være, selvom jeg næsten ikke lider af mundtørhed mere, for jeg spiser kun en brøkdel af den cocktail af antipsykotisk medicin, jeg spiste dengang. I dag fik jeg uden beregning en stor håndfuld tabletter med hjem, jeg kan bruge, hvis jeg trods alt mærker lidt mundtørhed – det er typisk aften og nat.

De kan høre det i telefonen, når folk ringer og bestiller tid. Det første spørgsmål, folk stiller, er ikke “Hvornår kan jeg få en tid?” men “Hvad koster det?”. Der er mange mennesker, der kun dårligt har råd til at gå til tandlæge. På lidt længere sigt kan det blive meget dyrt.

Der er virkelig mange mennesker, der ikke vil kunne lægge 40.000 kr. i udbetaling og/eller 3.000 kr. i månedlige afdrag i knapt to år. De må fortsat ligne tabere og undlade at smile. Min situation var gunstig. Det er jeg klar over.

Vi har masser af ulighed i sundhed, og det gælder både tandsundhed og psykisk/somatisk sundhed. Hvorfor er det sådan, at hvis man brækker benet, bliver man sat sammen af sundhedsvæsenet, og det er finansieret via skatteindbetalingerne, men knækker man en tand, må man selv til lommerne eller i forsøge sig i banken?

Man har gjort tandbehandling gratis for unge op til og med 21 år, hvilket er positivt. Unge på 22 år ff. er ofte i gang med en uddannelse og på SU samt det erhvervsarbejde, der kan blive tid til, når forelæsninger og hjemmearbejde skal passes. De kan også have svært ved at finde penge til regelmæssige kontroller hos tandlægen. Lærlinge tjener heller ikke ret meget.

Enhedslisten stiller forslag om, at også tandbehandling skal omfattes af det skattebetalte sundhedssystem. Det er jeg fuldkommen enig i, og det vil påvirke morgendagens kryds.

“En syg forskel”

Er du interesseret i ulighed i sundhed, bør du se en serie i fire afsnit, der hedder “En syg forskel”, der tidligere vistes på DR1, men nu ligger på en side, der hedder “Dansk Kulturarv”. Jeg kan med det samme afsløre, at der er uhyggeligt stor forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen:

Jan har risiko for at dø tidligt. Han er arbejdsløs og bor i et socialt boligbyggeri i Aalborg. 7 kilometer derfra i et velhavende villakvarter lever de jævnaldrende mænd i snit 16 år længere end Jan. Hvorfor bliver nogle mere syge end andre? Er der forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen? I en ny serie undersøger DR Dokumentar uligheden i det danske sundhedssystem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Enten går det over eller også bliver det værre

Lægemangel i både somatik og psykiatri

Enten går det over eller også bliver det værre

Vi bliver ganske enkelt nødt til at uddanne flere læger, selvom det er problematisk i en tid, hvor vi alle skal være tømrerlærlinge.

Jeg frygter den store fusion, hvorved vi skal blive region Østdanmark og dermed dække ca. halvdelen af landet, for jeg har eksempelvis lige ventet tre uger på at komme til egen læge, så det er godt, jeg ikke fejler noget somatisk. I fremtiden kan ventetiden kun blive endnu længere.

Mit motto er “Enten går det over, eller også bliver det værre”, og det gør det jo tit.

Hun skulle kigge på mit venstre knæ og mit blodtryk, som jeg synes er lidt vel højt (jeg har selv blodtryksapparat og måler hver torsdag morgen), som led i en “årskontrol”, hvor de inviterer en til at komme en gang om året i den måned, man har fødselsdag. Tak for invitationen.

Nu har jeg fået et “hjemmeblodtryksskema”, så jeg i tre dage skal måle tre gange morgen og aften. Ja ja, så gør jeg da det, selvom jeg ikke forstår, at mine medbragte værdier over fire uger ikke var gode nok.

Nu skal lægerne deporteres til Lolland.

  • Det kan man jo godt forstå, for lægerne skal selvfølgelig være der, hvor folk er mest syge.
  • Lægerne vil bare ikke køres derned i busser, hvilket man også godt kan forstå.
  • De vil heller ikke flytte, hvilket man også godt kan forstå, hvis de har familie, venner og resten af netværket i hovedstadsområdet, fordi de har læst her, og børn, der går i skole her.
  • Man har forsøgt at lokke dem med højere løn, men det blev ved forsøget. De lod sig ikke lokke af ussel mammon.

Vi må deles om de læger, der er – der er er bare ikke nok. Det er det egentlige problem.

Og vi må hellere straks gå i gang med at åbne universiteterne for dem, for skal de være gode, tager det 6 – 7 år at uddanne sig til læge. Og vi vil da have kvalitetslæger – ikke sandt?

“Egen læge” er en saga blot

Jeg husker den tid, hvor læge Bendix kom hjem til os med sin sorte lægetaske, når jeg som barn endnu engang havde hævede mandler og polypper, inden jeg fik fjernet mandlerne.

Jeg havde min tidligere søde læge i Vanløse i mere end 20 år, men hun solgte sin klinik og gik på pension, og det er hende vel undt.

Nu er der en eller anden form for sammenrend af fem forskellige læger, hvor man ikke har den samme fra gang til gang. Og hun var ikke nær så sød som hende på billedet.

Sammenrendet, synes jeg, er utrygt og absolut ingen besparelse for sundhedsvæsenet, fordi læge og patient så ikke kender hinanden. Ergo må vi begynde forfra hver gang, med mindre de forrige notater er fyldestgørende, og nr. 2, 3, 4 og 5 faktisk også har læst dem. Det kunne måske afhjælpes af en dobbelttid, men “det bruger vi ikke”. Jeg synes, det er enormt stressende at skulle forklare mig til et fremmed menneske på 10 minutter. Og jeg render altså ikke somatikken på dørene. Jeg har taget min andel af dårligdomme.

Sekretæren hos “egen læge” mente, jeg først skulle komme ned og få taget blodprøver og EKG, men det lykkedes mig at overtale hende til at bruge begge dele fra den 22. oktober, der må være friske nok. Dem kan klinikken ikke selv se, så jeg printede dem ud fra Min Sundhedsplatform (SP) og tog dem med i lommen. Så har jeg også sparet sundhedssektoren for en udgift.

Psykiatrien skal lægges ind under somatikken

Det må man ganske vist ikke sige, altså det med “lægge ind under”; det er ikke comme il faut. Vi skal sige, at de to områder “skal lægges sammen”.

Det er ikke gået op for mig, hvad formålet er. Sammenlægninger og implementering af nye administrative rutiner plejer at være omkostningstunge – tænk bare på diverse IT-systemer, der sikkert skal snakke sammen, hvis formålet på lidt længere sigt er at opnå en besparelse. Og jeg gætter på, at det er det egentlige formål, hvad skulle det ellers være? Hvilke fordele skulle jeg som patient i Hovedstadsområdet kunne høste af det?

I psykiatrien er vi vant til lægemanglen. Den har vi levet med i de 10 – 11 år, jeg er kommet der. Psykiatrien er et lavstatusområde for læger, så de kan ikke skaffe læger, og stillingerne kan være vakante i månedsvis.

Når man er psykiatribruger, vil man altså gerne se en psykiater bare en gang imellem. Vi sætter jo heller ikke kirurgerne til at se cancerpatienterne. Men det kan selvfølgelig være det kommer.

Gudskelov har jeg haft min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, lige siden jeg blev syg i 2014. Hun er guld værd, og det, at vi kender hinanden, er sølv værd. Hun kan huske, hvad vi talte om sidst, når og hvis jeg selv har glemt det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Vi skal selv stå for efterforskningen

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Jeg er forarget.

Karsten V. Hansen, som er vist på billedet herunder, er chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi. Mandag aften hørte jeg ham i TV Avisen 18:30 fortælle, at de ikke havde henlagt en sag om økonomisk kriminalitet til en værdi af mere end 150.000 kr., hvis den havde været bedre oplyst af anmelderne.

Men da sagen ikke på forhånd var efterforsket af anmelderne, blev den “vasket”; det andet ord for henlagt uden efterforskningsskridt.

Offeret var en ældre/gammel mand, hvis kort var blevet stjålet og misbrugt af hans hjemmehjælper, som jo altså er en offentligt ansat i en betroet stilling.

Chefpolitiinspektørens argument for den “benhårde prioritering” er ressourcemangel. Men når det ikke ligefrem er cykeltyverier eller småbeløb, (men jo egl. også der), er det netop politiets opgave – ikke borgernes – at oplyse/efterforske sagen.

Når de åbenbart mangler penge, må de gå de sædvanlige veje med dialog med departementet og ministeren og slutteligen aktstykker i Finansministeriet.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

dr.dk skriver i dag:

– Det er noget, vi ofte taler om, når vi er ude at køre, hvor frustrerende det er, at vi ikke skal slå ting op eller bruge politiets systemer. Det kan være, at det er vagthavende, der siger det direkte, at denne sag skal bare vaskes, og det gør man blandt andet ved at gøre ingenting, siger han.

Det går ud over de svageste

Den ældre/gamle mand havde heldigvis pårørende med flere ressourcer end politiet. De kontaktede offerets bank, der var mere hjælpsom end politiet. Hvad med alle de ofre, der ikke har ressourcefulde pårørende?

De to eksempler på ofre, der blev vist i den pågældende TV Avis, var det, man kan kalde svage borgere. Den ene var den meget ældre mand, og den anden var en stærkt handicappet yngre kvinde, der fortalte, at hun var blevet rigtig bange, da hun var blevet bekendt med, at der var hævet 50.000 kr. fra hendes konto.

Også i hendes sag viste det sig, at der var tale om en offentligt ansat i en betroet stilling. Disse mennesker har selvfølgelig et ekstraordinært behov for myndighedernes hjælp og bistand.

Kvindens sag er her tre år efter anmeldelsen stadig ikke lukket, selvom gerningspersonen har tilstået overfor de pårørende og delvist tilbageført beløbet. Så nogle gange går det alt for hurtigt og andre gange alt for langsomt.

En ny “Genstart Dox”

Jeg er stor fan af podcasten “Genstart”, som man kan finde i DR Lyd. Af og til laver de en mere dybdegående serie i flere afsnit, og det gælder også i denne sag.

De har kaldt serien, der er i tre dele, for “Politiets beskidte sager”. Dette er det direkte link.

Ikke særlig sjovt?

Selvbetjeningen hos Østjyllands Politi minder mig om, da jeg senest var til blodprøver og EKG. Lokalet var tomt, da jeg kom hen til “prøverummet”. Bioanalytikeren kom efter et par minutter og sagde “Der er selvbetjening i dag”. Det lo vi begge af, for det var faktisk sjovt.

Men det er ikke særlig sjovt, at der åbenbart er indført selvbetjening hos politiet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.