, ,

Økonomi i psykiatri

Psykiatrien er udsultet

Man siger altid “Psykiatrien er udsultet”, men hvad vil det egl. sige, og er det bare blevet til en floskel, som ingen tager notits af længere? “Åh ja den er udsultet, og hvad er der i fjernsynet i aften?”

Jeg er helt klar over, at mange af mine læsere og andre mener, at det ikke er interessant at tale økonomi i psykiatrien. Man kan ikke sætte kroner på mennesker og deres velfærd. Nej det kan man ikke! Der er bare det, at menneskerne ikke kan få det bedre, hvis man ikke tør tage de økonomiske drøftelser.

Jeg er gennem ca. 23 år “regnedreng”, så for mig er det er det naturligt at spørge “hvad koster det?” Men også at turde tage drøftelsen, hvis det nu koster for lidt, hvis patienterne har det for det dårligt under indlæggelsen, og antallet af sengedage derfor vokser ind i himlen.

I Glostrup har de formået at reducere andelen af “afrusere” fra 40 pct til x ved et tværfagligt samarbejde om patienter med dobbeltdiagnoser og et intenst samarbejde med kommunerne.

En politisk artikel

I mit eget tilfælde kan man/jeg håbe på, at mit recidiv vil være 0 eller i det mindste udskudt flere år. Med bipolar ved man aldrig, hvornår læsset vælter, men jeg håber og tror på den nye medicin, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem en læge, en farmaceut og mig, vil holde mig kørende i en del år.

Hvis jeg nu skulle skrive en (politisk) artikel til Kristineberg (hjemsted for RegionH), ville jeg lade mig inspirere af nedenstående stikord:

  1. Er det virkelig så svært at få styr på tallene? Mine egne oplevelser med at opgøre de 1,6 mio. Det tog nærmest fire mdr. – og til sidst kunne jeg mærke, at de ikke gad høre mere på mig – sikkert berettiget.
  2. Hvor stor var min egen andel i de samlede omkostninger på 1,6 mio.?  Psykolog og tandlæge: 115.000 af egen lomme. Det er ulighed i sundhed, for mange psykiatriske patienter har ikke de beløb, men de har dårlige tænder pga. mundtørhed.
  3. Mange har sikkert behov for en psykolog, idet tidlige traumer øger sårbarheden og er fx medvirkende til at udvikle fx bipolar og utvivlsomt mange andre diagnoser, dem ved jeg bare ikke noget om.
  4. Hvorfor er der ikke forskel i taksterne på lukket og åben? På lukket er der jo mange flere medarbejdere og dyre sikringsforanstaltninger.
  5. Vores tilgang til “reparation”af sjælen er meget kemisk både i Danmark og i de lande, vi normalt sammenligner os med. Et stort center som Psykiatrisk Center Hvidovre har en eller to psykologer… så udskriver vi nogle tabletter i stedet, og vil du have psykologbistand, må du selv betale kære ven.
  6. Vi har lige fået 100 mio kr. på finansloven, og det er jo dejligt, og det er ikke etårige satspuljemidler:  https://test.stegemueller.dk/finansloven-og-psykiatrien/  Men det, der er interessant, er i virkeligheden også, at vi stadig ligger under fx “Skats IT”, “Højskolefejring” og “kystsikringen”. Finansloven 2019 gør ikke, at psykiatrien ikke længere er udsultet. 100 mio. kr. forslår som en skrædder i helvede.
  7. Hvordan fastsættes bevillingerne til de enkelte afsnit? Det er ikke gået op for mig, selvom jeg har brugt mange kræfter på at prøve at forstå sundhedsøkonomien. Min tro er, at de får et eller andet beløb, som de skal klare sig for. Jamen hvad nu, hvis der kommer mange flere patienter? Er det så derfor, alting er så stresset på mange afsnit, at det kan opleves som en behandlingsfabrik. Medarbejderne er fantastiske, men ingen kan trylle, hvor gerne de end vil. De løber sindssyg stærkt. Der er altid stress på en afdeling, og det gør, at patienterne aldrig får rigtig ro. Det medfører flere sengedage. Det koster både for kontantkassen og for patienten.
  8. Det er da sært, at DPC ikke kan opgøre omkostningerne til mine 90 samtaler. Jamen hvordan fastsættes bevillingerne så? Arbitrært?
  9. På et tidspunkt var jeg “den ekstra” på en tresengsstue, og jeg var jo bare glad for, at de havde en plads til mig. Jeg delte stue med en yngre kvinde, der var fuldstændig overbevist om, at hendes hoved var ved at falde af. Så er det altså svært selv at få det bedre.
  10. Når man har fået den ekstra seng, er der ikke en natlampe endsige en en stikkontakt. Så er det, man må lægge iPadden i håndvasken, når den skal lades op.
Jeg håber ovenstående har vist, hvorfor vi bliver nødt til at tale økonomi i psykiatri . Jeg deltager gerne.

Finansloven og psykiatrien

Det offentliggjorte forslag til finanslov

Det er altid spændende at se, hvilke indsatsområder finansministeren offentliggør på regeringspartiernes vegne. Altså vel at mærke udmøntet i et finanslovsudspil med et firårigt sigte og ikke kun som et satspuljeforlig, der kun har virkning for finansåret som sådan.

Det er rigtig fedt, at der endelig tilføres psykiatrien 100 millioner som faste midler og ikke bare som satspuljemidler! Det trænger vi også til.

Men det er på 30. pladsen ud af 54, efter en masse ubekendte og efter ting som fx “Højskolefejring”, “Skats IT”, “Grænsehandel”, og “Kystsikring”. Hvem kan sige, hvad der er vigtigere end hvad? Men det er regeringens prioritering. regeringens udspil jo til, at foruddiskontere, hvad der er vigtigere end hvad, og man blandt andet prioriterer menneskers livsvilkår på både lukkede og åbne afsnit lavere end fx Skats IT. Selvfølgelig skal der styr på de elendige IT-systemer, men er det vigtigere end sondringen mellem åben og lukket, og den udsultede psykiatri?

Det er altid let at være kritisk, og “mer vil have mer”, men psykiatrien får ikke et reelt løft ved denne regerings løfte. Forhandlingerne kan selvfølgelig vise noget helt andet. Nemlig at LA, S og DF synes, at noget er helt galt, og ønsker at prioritere åben/lukket over kystsikringen? Men sådan kan man vel kun drømme?…

EmneMillioner kr.
World Pride og Eurogames?
Legepladser?
Beredskab?
Arveafgift består?
Billigere el til sommerhusejere?
SU-fribeløb hæves?
Humanitært bidrag2.600
Højskolefejring1.750
Udsatte børn760
Skats it600
Grænsehandel400
Nedrivningspulje332
Miljø250
Kystsikring185
Museer og teatre100
Psykisk syge100
Ældres ensomhed100
Bro over Kattegat60
Kortere sagsbehandlingstider i Den Sociale Ankestyrelse60
Slut med affaldsgebyr for virksomheder50
Styrkelse af PET43
Hpv-vaccine til drenge40
Ankestyrelsen35
den danske del af Tour de France i 202117
Indskrænkning i brug af samfundstjeneste11
Mad10
E-sport6

Kilde: dr.dk

 

, ,

Jeg fik det sagt

En læge to gange om året

Jeg var i dag hos min søde og gode kontaktperson i Distriktspsykiatrien (DPC). Vi har kendt hinanden i ca. fire år, og jeg kan virkelig godt lide hende. Hun er både sød og kompetent. Og hun har modet til at spørge til alt muligt, for hun ved, at jeg tager ordentligt imod det. Jeg stoler ganske enkelt på hende.

Det der var svært

Det, der var svært, var at få sagt, at det er Psykiatrisk Center Glostrup, der ved et tilfælde skal tage fat i de bivirkninger, jeg har klaget min nød over til DPC  i ca. fire år. Det skulle jo ikke opfattes som kritik af  kontaktpersonen men mere af deres “lægeallokeringer”. Jeg hører sådan set ikke til i Glostrup, men det er Glostrup, der tager ansvar, hvor ingen andre har ageret! Hvad f**** har DPC lavet?

Det er da helt forkert, at man følges i DPC, når der skal en indlæggelse i Glostrup til, før nogen tager action på bivirkningerne. Jeg har klaget over nedenstående i flere år:

  1. Mundtørhed
  2. Restless legs
  3. Forstoppelse

I DPC kan/må man se en læge to gange året, og det er simpelthen ikke godt nok! Min bedste ven har har opfordret mig til at få sagt noget om, at det ikke er godt nok at se en læge to gange om året. Men det var sørme svært.

En læge to gange om året ville aldrig kunne gennemføre et forløb, som det, jeg nu er i hos Kasper (psykiateren = overlægen) og Christina (farmaceuten). De følger tæt op på dels mine regneark over bivirkninger (de synes måske, jeg er lidt sær. Jeg har dog besluttet at sær = noget særligt), dels på hvordan jeg har det, og om der er faretendenser ved den aftrapning af Seroquel, vi har planlagt i fællesskab. De spørger fx, til hvordan jeg har det! Det er nærmest heldigt. Vi ses ugentligt. Hvis vi ikke kan ses, holder vi telefonmøder. Det fungerer rigtig fint, og jeg er meget glad for dette forløb.

I nat havde jeg vilde smerter i benene, så jeg måtte sandfærdig skrive i regnearket, at jeg havde taget fire Lyrica ekstra. Det skulle jeg måske ikke have gjort, for jeg har været “bims” hele dagen. Dette må vi tale om på fredag. Tænk hvis der var et halvt år til?

En læge to gange om året

En læge to gange om året, er bare ikke godt nok! Senest blev jeg så glad, da jeg så, han havde afsat en time. Det viste sig, at de 20 minutter skulle bruges til at dokumentere.

Det sagde jeg lige ud til min kontaktperson, som så fra sin side fortalte, at de havde en ledig stilling, men at ingen søgte den. Der er ganske enkelt mangel på psykiatere. Måske det sådan, fordi der ikke er prestige i psykiatrien? Måske kan erfaringen efterfølgende ikke bruges til andet end psykiatrien… Jeg ved det ikke, jeg gætter bare.

De har fx  én overlæge og to turnuslæger. Jeg fik desværre ikke spurgt til, hvor mange patienter de har; det ville være særdeles relevant i denne sammenhæng. Jeg tror, de samler op på alle patienter fra Amager, Vesterbro, Rødovre og Hvidovre. Der er ret man patienter i de områder.

Jeg prøvede at sige det rigtig pænt, så hun ikke skulle blive ked af det, men også så der ikke er tvivl om, at jeg faktisk både havde tænkt over det og mente det. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal bruge to årlige lægesamtaler til. Jeg tror, jeg aflyser den kommende tid. Min kontaktperson vil tage mine synspunkter med til klinikchefen, når hun næste gang “kommer forbi”. Det er der nok også et halvt år til 🙂