/0 Kommentarer/i , /af ,

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Danmark for danskerne?

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Et valgresultat vækker ubehag og historiske associationer – og får mig til at se tilbage på min egen opvækst for at forstå, hvorfor yderfløjene igen får fodfæste i Danmark.

Der er en sort side af Danmark, og den består af det tredoblede Dansk Folkeparti samt Borgernes Parti.

At se dem på TV fejre deres valgsejre ligner noget, der er kendt fra 30’erne. De står med knyttede næver, som de råbende og skrigende sender ud i rummet til et jubelkor af deres proselytter. Det er så forfærdeligt, og jeg forstår ikke, at der er så mange, der har stemt på de to blåsorte partier. Lige præcis gadedrengen Lars Boje virker helt sindssyg og dårligt uddannet.

Både deres holdninger og deres fremtoning er ren fascisme. Vi mangler kun, at højre arm strækkes 45° ud i luften, og at der råbes “Sieg Heil”.

Det minder mig alt for meget om tiden med Fremskridtspartiet og Glistrup.

(Teksten fortsætter under billedet).

Vi har et problem!

Danmark står vitterligt med et problem, når så mange stemmer på den yderste, radikaliserede højrefløj. Der er noget, vi har gjort forkert, siden så mange tror, at deres frelse ligger hos enten Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti.

Andre partier og samfundsforskere er nødt til at tage det op til analyse for at finde ud af, hvad i alverden der foregår i vores (ellers) dejlige land. Hvis vi ikke finder ud af det, bliver det bare endnu værre ved det næste valg til Folketinget om senest fire år.

Derfor nævner jeg Glistrup

Det er ingen hemmelighed, at efter min far døde, og min “mor” giftede sig igen, var hjemmet, fra 1974, og frem til jeg flygtede i 1980, præget af Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Hvis jeg tænker tilbage og prøver at analysere stedet, kan det måske bidrage til at forstå de blåsortes fremgang i dag – også selv om min barndom snart ligger temmelig langt tilbage (jeg er fra 1963):

  • Dårlig eller ingen uddannelse.
    • Psykopaten var ganske vist folkeskolelærer, men hjemmet var ikke præget af hverken dannelse eller uddannelse.
    • Min “mor” havde ingen uddannelse, men forsøgte sig med diverse småjobs fx morgenrengøring på lægehuset i Assens eller ved at forsøge at etablere sig som selvstændig skosælger i Svaneke.
  • Værdier.
    • Værdidebatter fandtes ikke – heller ikke de blåsorte.
    • Ved en værdidebat forstår jeg, at man hæver sig op over fx en partidisciplin og/eller politiske slagord og uddrager tværgående temaer fra forskellige retninger, sætter dem overfor hinanden og herefter drøfter for og imod – og op og ned.
  • Økonomi på kanten: overlevelse.
    • Hver gang vi nåede til midt i måneden, var der smalhals, og jeg skulle bede købmanden om, at “det skal skrives”, hvilket var vældig pinligt, når alle i fx Svaneke vidste, hvem vi var, og de øvrige kunder nemt kunne se, hvad der var i kurven …
    • Om vinteren var der is på den indvendige side af ruderne, når jeg vågnede om morgenen. Olien var dyr i 1970’erne (oliekrise m.v.), så der var ikke ret tit råd til at fylde tanken op.
  • Marginalisering og intet netværk.
    • De levede på kanten af samfundet.
    • De havde ikke en kreds af venner eller støtter, som de udvekslede værdier med. Dvs. at der ikke var udefrakommende input.
    • Hjemmet var ikke præget af andre gæster end dem, de delte alkohol, harmonika og hammondorgel med.
  • Nomader.
    • Vi flyttede konstant. Eksempelvis har jeg gået på fem forskellige folkeskoler, hvilket er utrolig belastende for et autistisk barn.
    • I ordet “flyttede” burde det ene “t” rettes til et “g”, da det rigtige ord er “flygtede”.

Samlet set førte det til, at man anså Glistrup som Guds gave til det undertrykte folk. At dødsstraffen burde genindføres (dvs. en tilbagerulning til tiden før 1866). At Christiania burde lukkes. At arbejdsløse var samfundsnassere. At der burde indføres atomkraft. Og at … fortsæt selv, du kender melodien.

“Gæstearbejderne” havde de dog ikke noget imod, for gæster tager hjem, når besøget er slut.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Genstart: “Claus Meyer kan stadig råbe”

Rundt om mad

Mad følger os hele livet – fra barndommens tallerkener til den måde, vi fylder indkøbskurven på som voksne. I denne artikel tager jeg en tur rundt om maden, inspireret af en Genstart-udsendelse med Claus Meyer, der vækkede minder om pulvermad, dåsehakkebøffer og en barndom, hvor næsten intet blev lavet fra grunden.

Senere i livet har jeg mødt en helt anden madkultur med grønne salater, frisk mad og mange år som vegetar, og i dag laver jeg stort set al min mad fra bunden og får kasser fra Aarstiderne fyldt med sæsonens grøntsager. Samtidig kæmper jeg med et forhøjet blodtryk, som jeg selv har opdaget, og som gør sundhed, krop og bivirkninger fra medicin til en konkret bekymring – og til en del af historien om, hvad vi putter i munden, og hvordan vi har det.

Genstart: “Claus Meyer kan stadig råbe”

Jeg har lige hørt dagens “Genstart” med Claus Meyer, og da min rigtige PC og den nye skærm er hos GladTeknik, kan jeg ikke andet end at skrive en artikel. Legacy befinder sig jo på Arnold Nielsens Allé 71; hvad skal jeg så lave? Jeg glæder mig til at få begge dele retur – formentlig i morgen.

Claus fortæller om en barndom på pulvermad. Det havde jeg glemt, at jeg også voksede op på.

Buddingpulver, fromagepulver og kartoffelmospulver. Føj. Det værste var hakkebøfferne. Dog fik jeg kun en eneste gang Beuvais’ hakkebøffer på dåse. Jeg husker det alt sammen som ulækkert. Hvorfor lavede vi det ikke fra grunden? Vi havde jo masser af tid.

Det handlede om “Gris på gaflen”, hvor jeg samlede på opskrifterne, der kunne sættes ind i et lille blåt ringbind. Og jeg klippede Kirsten Hüttemeiers opskrifter ud af Familie Journalen, lagde dem i alfabetisk orden i en mappe og lavede oversigter over dem, så jeg vidste, hvilke jeg allerede havde. Det var noget besværligt, da det var før Excel.

Vi lavede ikke noget af maden fra grunden, og der var ingen grønne bladgrønsager. “Plantebaseret” var selvfølgelig et fremmedord, for vi var i 1970’erne; det er først opstået i 2020’erne.

Noget blev dog lavet fra grunden: suppe med melboller samt brunkål. Jeg hadede begge dele. Den dag i dag opfatter jeg melboller som tyk hvid sovs kogt til små runde boller. Det er jo de samme ingredienser.

Nye madvaner

Det ændrede sig markant, da jeg begyndte at komme hos min fars ungdomskæreste og hendes mand i Kongens Lyngby, som tog sig godt af mig, da jeg rejste til København. Her var der altid grønne salater til maden, og der var ingen pulverbaseret mad.

Det var også her, jeg fik min første elektriske tandbørste – eller rettere: Jeg fik et børstehoved, der stod oppe i skabet til højre med en lille gul ring omkring. Det havde jeg ikke prøvet før.

Da jeg flyttede på kollegiet, levede jeg ti år som vegetar, og jeg har gemt flere af mine vegetariske kogebøger.

Udsendelsen med Claus Meyer var virkelig rar at lytte til, og jeg blev bekræftet i mine nuværende madvaner, hvor jeg laver alt fra grunden. Jeg handler hos Aarstiderne – bare Budgetkassen – og der er masser af friske grøntsager i sæson. Selv ville jeg nok ikke finde på at købe frisk grønkål, palmekål, rosenkål og jordskokker, men dem er Aarstiderne flinke at putte i kassen til mig. Jeg synes, jeg lever sundt.

Forhøjet blodtryk

Der er ikke noget quickfix mod mit forhøjede blodtryk, som jeg ikke forstår, hvorfor jeg pludselig har fået. Det er ikke det kongelige danske sundhedsvæsen, der har fundet ud af, at jeg har fået det. Det har jeg selv målt mig frem til, for jeg har selv blodtryksapparat.

Nu drikker jeg rødbedesaft, der skulle være godt mod forhøjet blodtryk, og jeg hverken drikker alkohol eller ryger. Så jeg forstår det ikke. Jeg er bekymret og bange for at få en hjerneblødning. Er det sådan, jeg skal ende? Men det er måske den bedste måde at falde ned af skrivebordsstolen på?

Jeg har været hos “egen læge”, som jeg havde bedre kommunikation med anden gang end første gang. Hun fortalte, at mit blodtryk er for højt. Det vidste jeg godt, det var jo mig selv, der havde konstateret det. Hun orienterede om de forskellige præparater og deres bivirkninger. Hun virkede grundig, idet hun ville have en urinprøve og ikke bare udskrev et eller andet. Jeg ved sørme ikke med de præparater. Jeg kender dem jo ikke, og så er det svært at vælge.

Jeg er “bivirkningsfølsom” i hvert fald overfor præparater fra psykiatrien. Er der en bivirkning, får jeg den. Og “der er ingen virkning uden bivirkning” lærte jeg af Christina, der er super-farmaceut i Region H. Om det også gælder præparater fra somatikken, ved jeg ikke noget om.

Jeg ved ikke, om jeg helst vil have nyreproblemer, hovedpine, svimmelhed eller hævede ankler. Jeg synes ikke, noget af det lyder særlig fedt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i /af

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Hvad laver de i folkeskolen?

Jeg er bekymret for samfundet om 20 – 30 år

Rane Willerslev i bladet “Folkeskolen” fra den 14. august 2024:

Tag konsekvensen af, at vi har fået lommeregner og stavekontrol og giv pladsen til kreative fag

Jeg er helt uenig, og jeg mener, han tager fejl.

Der er fortsat behov for at kunne regne og skrive, for ellers kan man ikke gennemskue, hver gang ChatGPT tager fejl, hvad det kan blive i supermarkedet, eller at stavekontrollen i iOS ikke leverer alternativer.

Fra regeringshold er dannelse og uddannelse dog ikke længere noget, man prioriterer. Det er som om, at det skal vi slet ikke bruge mere.

  • Jeg er storforbruger af ChatGPT, der er et dejligt værktøj, men den tager ofte fejl; man skal være på mærkerne
  • Når jeg kommer til kassen i supermarkedet, er jeg sjældent i tvivl om, hvad det ca. vil blive, for jeg lægger løseligt sammen i hovedet. Jeg har jo hverken Excel eller en lommeregner med mig. Jeg skal kunne regne
  • Stavekontrollen i iOS er ikke ret god og når ikke Word til sokkeholderne. Den sætter røde streger under ord, den tror er forkerte, men den leverer ikke et alternativ/en rettelse. Jeg skal kunne stave

Den længere skoledag

Børnene er meget længere i skole, end da jeg i urtiden gik i skole, men hvad bruges de mange timer til? Af de asociale medier fremgår tydeligt, at det ikke er at lære at skrive. Jeg synes, det er synd for børnene, at man fratager dem tid, hvor de kunne have leget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har en chefanalytiker ved navn Troels Lund Jensen. Han udgav i maj 2025 en analyse af dumpeprocenterne i dansk og matematik.

Analysens uhyggelige hovedkonklusioner er blandt andet:

  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 pct. af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 pct.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 pct. af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 pct. af eleverne ikke både dansk og matematik.

Der er altså en tydelig social slagside. Hvis man dumper i både dansk og matematik, vil man få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man fastholdes i arbejderklassen eller i at stå uden for arbejdsmarkedet. Social opstigning er en by i Rusland.

Hvordan vil samfundet se ud om bare 20 – 30 år, hvis tendensen fortsætter?

De nationale og andre tests

Når man tydeligvis ikke lærer at læse og regne i al den tid, man er i skolen, hvad er det så, de meget udskældte nationale tests tester for?

Er det evnen til at tegne, strikke, bage kanelsnegle eller at forme noget i ler, som kun få kan gøre til en næringsvej?

Om læreprocesser og det manglende valg

Min ven i Jylland har en nevø, der går i gymnasiet. Nevøen er fra et ressourcestærkt hjem. Han afleverede en stil men fik den aldrig tilbage i rettet tilstand. Han spurgte læreren, hvordan han kunne vide, hvad han skulle forbedre, når han ingen feedback fik. Det fik han heller ikke svar på.

Vi er nødt til at lære børn og unge om læreprocesser. Hvis vi ikke gør det, forbliver de på det niveau, hvor de allerede befinder sig; sådan fastholder man arbejderklassens børn i arbejderklassen, som jeg altså ikke har det mindste i mod!

Problemet er, at børnene og de unge intet valg får. Vil de være smede eller jurister? Der er ikke noget galt med nogen af delene, men har man ikke bestået folkeskolens afgangsprøve, er det svært at komme på universitetet.

Det kan godt være, staveord var kedelige, men de var effektive, for man trænede gang på gang de svære ord, og pludselig var de tilføjet vokabulariet på korrekt vis.

Jeg gennemgår p.t. min slægtsdatabase, hvor jeg i 2007 gang på gang skrev “ulæseligt” om indførsler i kirkebogen. Nu kan jeg læse det meste, for jeg har øvet og øvet, og det gør jeg stadig. Jeg bliver til stadighed lidt bedre til at læse gotisk. Det svarer helt til staveordene.

Hvorfor fratager vi børn og unge glæden ved læring og det at blive bedre til et eller andet?

Da jeg kun lige kravlede over dumpegrænsen

Selv skulle jeg fx lære at studere. Efter 1. årsprøve kravlede jeg kun lige over dumpegrænsen med 6 og 7 i person- familie og arveret samt økonomi. Jeg havde ganske enkelt ikke lært at studere på et universitet.

Da det gik op for mig, spurgte jeg manuduktører og professorer, hvad jeg ikke havde indset, for det var jo ikke fordi, jeg ikke læste eller brugte tid, men jeg gjorde det ganske enkelt forkert. Jeg troede, jeg skulle lære alle reglerne udenad. Det var på ingen måde meningen. Jeg skulle lære juridisk metode. Endelig gik det op for mig, og jeg fik en pæn embedseksamen.

Det er kun nullermænd, der kommer af sig selv. Resten kræver hårdt arbejde og øvelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.