, ,

Dronningens nytårstale

Dronningen kom ind på klimaudfordringerne, som ikke bare er udfordringer men problemer. Det er mest de unge, der tager dem seriøst, men vi gamle bliver nødt til at følge med. Børnebørnene skal vel se en isbjørn, når de kommer til de varme lande? Hun kom in

,

Chikane

Ikke et ord om psykiatri

Jeg faldt over denne artikel i Berlingske, og jeg er ærlig talt rystet over, hvad de ansatte på landets jobcentre skal leve med. Det er jobs, hvor dødstrusler mod vedkomne og dennes familie er hverdagskost; hvor helt urimelig tiltale hører til dagens orden osv.

En mand har netop fået en bøde på 5.000 kr. for chikane; man han er ligeglad. Han agter at fortsætte med at svine mennesker til, da han er blevet dårligt behandlet.

Jobcentrets ofre

Der findes en Facebookgruppe ved navn “Jobcentrets ofre”, som jeg nassede på i en kort periode; dvs. jeg læste med men blandede mig aldrig i debatter, slog aldrig noget op mv.

Pludselig opstod “bevægelsen”, hvor offentligt ansattes CV, billeder mv. skulle udstilles sammen med de afgørelser, de havde truffet. Da stod jeg af. Jeg vil aldrig i livet associeres med den slags.

Hitler

De offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat administrerer den lovgivning, der er vedtaget af landets politikere. Bum færdig. Noget andet er så, at det er fuldstændig forståeligt, at mennesker, der er ramt af diverse vanvittige reformer, fx fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen fra 2013, hjælper hinanden og slutter sig sammen om at råbe op. Men det er jo politikerne, de skal råbe op. Det hjælper ikke at slå sagsbehandlerne ihjel eller at svine dem til i det offentlige rum.

Det er nemt at svine til i det offentlige rum, men det er svært at nå det politiske niveau, og jeg ved ærlig talt heller ikke selv, hvordan man gør. Jeg tænker på mit eget spagfærdige forsøg på at nå direktionen for RegionH.

I artiklen nævnes, at der er en lighed mellem de ansatte på jobcentrene og Hitlers håndlangere. Den har jeg nu svært ved at se, da de ansatte er sat til at hjælpe – også selvom det ikke hjælper – men Goebbels, Göring og folk under dem var “ansat” til at slå fx seks millioner jøder ihjel og lægge Europa i ruiner.

Konklusion

Kim Oksbøl fører en helt forfejlet kamp. Jeg bryder mig ikke om ham og hans metoder!

,

Medieforliget

Rundbarberet

Så lykkedes det Dansk Folkeparti at smadre DR. Der skal spares 20 pct. på DR.  Der er ikke tale om kulturpolitik, al den stund at kulturministeren ikke sad med ved bordet. Der er tale om værdipolitik! Og her er det farligt at give stafetten til DF.

Jeg er meget bekymret for det fremtidige mediebillede. Det fremgår godt nok af forliget, at DR Drama og DR Dokumentar friholdes. Men hvor længe? Jeg vil gerne se Broen, Rejseholdet, Indefra med Anders Agger, lytte til Orientering på P1 og andet akademisk snobberi i den boldgade.

Opsamling

Dagbladet Information har samlet alle de mest væsentlige artikler om forliget her. Desværre er temmelig mange af artiklerne omkranset af en betalingsmur, men journalisterne skal jo have penge for deres arbejde. Det er rimeligt nok.

Det er endnu ikke gået op for mig, hvorfor det skulle være så forjættende at omlægge licensen til skattebilletten. Er der tale om endnu en udgift/afgift, der vender den tunge ende nedad?

Nu skal politikerne bestemme, hvad der skal vises på TV. Armslængdeprincippet er afskaffet, men på politikernes nåde, kan DR søge støtte til »konkrete og præcist afgrænsede projekter«. Det er et nyt nævn, der afgør sagerne. Gad vide hvem de guides af?

Hvilken morskab er der ved at flytte Radio 24/7 vest for Storebælt? Hvorfor er alt vest for Storebælt godt? Det svarer til den statslige udflytningsplan.

Tilbage står et medieforlig, hvoraf væsentlige bestanddele som mediestøttens og public service-puljens detaljer først skal færdiggøres i efteråret 2019. Altså efter det næste folketingsvalg. Et medieforlig, der desværre også er et målbart resultat af en kombination af et københavneropgør og en DF-hævnaktion, som blev partiets trumf, da forligskredsen snævrede ind. Kilde Information.

 

Socialdemokraterne i et spil, de ikke kan vinde

I sidste uge meddelte oppositionen, at den ikke kunne nikke anerkendende til Mette Bocks ultimatum for at fortsætte forhandlingerne. Og dermed er magten over medieforhandlingerne spillet DF i hænde. Således indskriver kampen om fremtidens public service sig som endnu en visnet kulturpolitisk gren hos Socialdemokratiet.

Det er sofahyggen og Lademanns leksikon og citronmånerne, der nu skal styre Public Service.

Jeg er reelt bekymret. Jeg kan godt lide DR, og jeg betaler min licens (og skat) med glæde. DR sender en masse ting, jeg ikke gider se: Dans en dans, Bag en kage, og det der med Blackmann, som jeg ikke lige kan huske, men det jeg så ser og hører, har en høj kvalitet båret af armslængdeprincippet og dedikerede medarbejdere med journalistisk frihed. Den slags er dømt til at gå fløjten nu!

Trist.