/0 Kommentarer/i , /af ,

Ulighed i tandsundhed

Jeg var hos tandlægen

Ulighed i tandsundhed

Jeg elsker at gå til tandlæge. Min tandlæge begynder altid med at spørge, hvordan jeg har det, og jeg er glad for at kunne sige “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det siger jeg tre gange om året. Det kan vel ikke blive ved at gå fremad?

Han forklarede engang, at hans spørgsmål skyldes, at når mennesker har det godt, har tænderne det også godt. Det giver god mening. Jeg er ikke klar over, om der er biokemiske sammenhænge, men almindelig tankevirksomhed tilsiger, at hvis man har det skidt og er presset på alle fronter (sygdom, bolig, arbejdsmarked, økonomi m.v.), kan det være svært at finde overskuddet til at passe godt på tænderne. Det skal man ikke være hverken psykolog eller psykiater for at indse.

Dengang med mundtørheden

Da jeg spiste læssevis af antipsykotisk medicin, led jeg meget af mundtørhed. Til tider kunne jeg ikke åbne munden for at tale. Alle mine tænder begyndte fra tandkødsranden med en brun stribe på 1, 2 eller 3 millimeter. Jeg lignede en taber og øvede mig i ikke at smile. Til orientering kan jeg oplyse, at det er meget svært.

Jeg gik i 2015 over til Ammar, der ejer Hvidovre Tandklinik, og spurgte, hvad behandlingen ville koste. Overslaget på den billigste behandling lød på 70.000 kr. Jeg var i fleksjob, meget syg og havde ikke 70.000 kr.

  • Jeg søgte Hvidovre Kommune om en enkeltydelse og vedhæftede alle relevante bilag. Svaret var nej.
  • Jeg gik i banken, der dengang var Nordea, og bad om et lån og dokumenterede en mulig afdragsprofil. Svaret var nej.

Jeg gik tilbage til Ammar og fortalte den nedslående beretning om mine to forsøg på at finansiere beløbet på 70.000 kr.

Han spurgte, om jeg ville have den billigste behandling eller den rigtige behandling. Jeg ville gerne have den rigtige behandling, for sådan er jeg skruet sammen. Jeg køber også en ordentlig vaskemaskine og en ordentlig støvsuger.

Han sagde, at jeg virkede så motiveret, at han tilbød mig at betale af på den rigtige behandling med 24 keramikkroner, masser af lokalbedøvelse, adskillige højtspecialiserede røntgenoptagelser m.v., der beløb sig til 103.615 kr. (rente og gebyrfrit) og efter rabat på 36.000 kr. Jeg lagde en udbetaling på 40.000 kr. og afdrog med 3.000 kr. i 22 måneder. Gad nok vide hvad Nordea skulle have haft i renter og gebyrer?

Vi blev enige, og behandlingen begyndte. Og det var farvel og tak til Nordea, som jeg havde haft, lige fra de hed Sparekassen SDS i 1980.

Ulighed i tandsundhed

I dag talte vi lidt om dengang. Især glemmer jeg aldrig:

  • “Vil du have den billigste behandling eller den rigtige behandling?”
  • “Du virker så motiveret”

Jeg takkede for hans “Du virker så motiveret”. Han fortalte, at hvis patienterne er motiverede for behandlingen, så kommer pengene også. Det har han ingen dårlige erfaringer med, og det vigtigste for ham er tandsundheden og tandbehandlingen. Det er jo egl. fantastisk. Sikke en tilgang til ens fag og ens virksomhed.

Jeg synes, det er dyrt at komme til kontrol tre gange årligt, men jeg prioriterer det i mit årsbudget, og jeg tør ikke lade være, selvom jeg næsten ikke lider af mundtørhed mere, for jeg spiser kun en brøkdel af den cocktail af antipsykotisk medicin, jeg spiste dengang. I dag fik jeg uden beregning en stor håndfuld tabletter med hjem, jeg kan bruge, hvis jeg trods alt mærker lidt mundtørhed – det er typisk aften og nat.

De kan høre det i telefonen, når folk ringer og bestiller tid. Det første spørgsmål, folk stiller, er ikke “Hvornår kan jeg få en tid?” men “Hvad koster det?”. Der er mange mennesker, der kun dårligt har råd til at gå til tandlæge. På lidt længere sigt kan det blive meget dyrt.

Der er virkelig mange mennesker, der ikke vil kunne lægge 40.000 kr. i udbetaling og/eller 3.000 kr. i månedlige afdrag i knapt to år. De må fortsat ligne tabere og undlade at smile. Min situation var gunstig. Det er jeg klar over.

Vi har masser af ulighed i sundhed, og det gælder både tandsundhed og psykisk/somatisk sundhed. Hvorfor er det sådan, at hvis man brækker benet, bliver man sat sammen af sundhedsvæsenet, og det er finansieret via skatteindbetalingerne, men knækker man en tand, må man selv til lommerne eller i forsøge sig i banken?

Man har gjort tandbehandling gratis for unge op til og med 21 år, hvilket er positivt. Unge på 22 år ff. er ofte i gang med en uddannelse og på SU samt det erhvervsarbejde, der kan blive tid til, når forelæsninger og hjemmearbejde skal passes. De kan også have svært ved at finde penge til regelmæssige kontroller hos tandlægen. Lærlinge tjener heller ikke ret meget.

Enhedslisten stiller forslag om, at også tandbehandling skal omfattes af det skattebetalte sundhedssystem. Det er jeg fuldkommen enig i, og det vil påvirke morgendagens kryds.

“En syg forskel”

Er du interesseret i ulighed i sundhed, bør du se en serie i fire afsnit, der hedder “En syg forskel”, der tidligere vistes på DR1, men nu ligger på en side, der hedder “Dansk Kulturarv”. Jeg kan med det samme afsløre, at der er uhyggeligt stor forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen:

Jan har risiko for at dø tidligt. Han er arbejdsløs og bor i et socialt boligbyggeri i Aalborg. 7 kilometer derfra i et velhavende villakvarter lever de jævnaldrende mænd i snit 16 år længere end Jan. Hvorfor bliver nogle mere syge end andre? Er der forskel på den behandling rige og fattige får på hospitalet og hos lægen? I en ny serie undersøger DR Dokumentar uligheden i det danske sundhedssystem.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Enten går det over eller også bliver det værre

Lægemangel i både somatik og psykiatri

Enten går det over eller også bliver det værre

Vi bliver ganske enkelt nødt til at uddanne flere læger, selvom det er problematisk i en tid, hvor vi alle skal være tømrerlærlinge.

Jeg frygter den store fusion, hvorved vi skal blive region Østdanmark og dermed dække ca. halvdelen af landet, for jeg har eksempelvis lige ventet tre uger på at komme til egen læge, så det er godt, jeg ikke fejler noget somatisk. I fremtiden kan ventetiden kun blive endnu længere.

Mit motto er “Enten går det over, eller også bliver det værre”, og det gør det jo tit.

Hun skulle kigge på mit venstre knæ og mit blodtryk, som jeg synes er lidt vel højt (jeg har selv blodtryksapparat og måler hver torsdag morgen), som led i en “årskontrol”, hvor de inviterer en til at komme en gang om året i den måned, man har fødselsdag. Tak for invitationen.

Nu har jeg fået et “hjemmeblodtryksskema”, så jeg i tre dage skal måle tre gange morgen og aften. Ja ja, så gør jeg da det, selvom jeg ikke forstår, at mine medbragte værdier over fire uger ikke var gode nok.

Nu skal lægerne deporteres til Lolland.

  • Det kan man jo godt forstå, for lægerne skal selvfølgelig være der, hvor folk er mest syge.
  • Lægerne vil bare ikke køres derned i busser, hvilket man også godt kan forstå.
  • De vil heller ikke flytte, hvilket man også godt kan forstå, hvis de har familie, venner og resten af netværket i hovedstadsområdet, fordi de har læst her, og børn, der går i skole her.
  • Man har forsøgt at lokke dem med højere løn, men det blev ved forsøget. De lod sig ikke lokke af ussel mammon.

Vi må deles om de læger, der er – der er er bare ikke nok. Det er det egentlige problem.

Og vi må hellere straks gå i gang med at åbne universiteterne for dem, for skal de være gode, tager det 6 – 7 år at uddanne sig til læge. Og vi vil da have kvalitetslæger – ikke sandt?

“Egen læge” er en saga blot

Jeg husker den tid, hvor læge Bendix kom hjem til os med sin sorte lægetaske, når jeg som barn endnu engang havde hævede mandler og polypper, inden jeg fik fjernet mandlerne.

Jeg havde min tidligere søde læge i Vanløse i mere end 20 år, men hun solgte sin klinik og gik på pension, og det er hende vel undt.

Nu er der en eller anden form for sammenrend af fem forskellige læger, hvor man ikke har den samme fra gang til gang. Og hun var ikke nær så sød som hende på billedet.

Sammenrendet, synes jeg, er utrygt og absolut ingen besparelse for sundhedsvæsenet, fordi læge og patient så ikke kender hinanden. Ergo må vi begynde forfra hver gang, med mindre de forrige notater er fyldestgørende, og nr. 2, 3, 4 og 5 faktisk også har læst dem. Det kunne måske afhjælpes af en dobbelttid, men “det bruger vi ikke”. Jeg synes, det er enormt stressende at skulle forklare mig til et fremmed menneske på 10 minutter. Og jeg render altså ikke somatikken på dørene. Jeg har taget min andel af dårligdomme.

Sekretæren hos “egen læge” mente, jeg først skulle komme ned og få taget blodprøver og EKG, men det lykkedes mig at overtale hende til at bruge begge dele fra den 22. oktober, der må være friske nok. Dem kan klinikken ikke selv se, så jeg printede dem ud fra Min Sundhedsplatform (SP) og tog dem med i lommen. Så har jeg også sparet sundhedssektoren for en udgift.

Psykiatrien skal lægges ind under somatikken

Det må man ganske vist ikke sige, altså det med “lægge ind under”; det er ikke comme il faut. Vi skal sige, at de to områder “skal lægges sammen”.

Det er ikke gået op for mig, hvad formålet er. Sammenlægninger og implementering af nye administrative rutiner plejer at være omkostningstunge – tænk bare på diverse IT-systemer, der sikkert skal snakke sammen, hvis formålet på lidt længere sigt er at opnå en besparelse. Og jeg gætter på, at det er det egentlige formål, hvad skulle det ellers være? Hvilke fordele skulle jeg som patient i Hovedstadsområdet kunne høste af det?

I psykiatrien er vi vant til lægemanglen. Den har vi levet med i de 10 – 11 år, jeg er kommet der. Psykiatrien er et lavstatusområde for læger, så de kan ikke skaffe læger, og stillingerne kan være vakante i månedsvis.

Når man er psykiatribruger, vil man altså gerne se en psykiater bare en gang imellem. Vi sætter jo heller ikke kirurgerne til at se cancerpatienterne. Men det kan selvfølgelig være det kommer.

Gudskelov har jeg haft min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, lige siden jeg blev syg i 2014. Hun er guld værd, og det, at vi kender hinanden, er sølv værd. Hun kan huske, hvad vi talte om sidst, når og hvis jeg selv har glemt det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Vi skal selv stå for efterforskningen

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Jeg er forarget.

Karsten V. Hansen, som er vist på billedet herunder, er chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi. Mandag aften hørte jeg ham i TV Avisen 18:30 fortælle, at de ikke havde henlagt en sag om økonomisk kriminalitet til en værdi af mere end 150.000 kr., hvis den havde været bedre oplyst af anmelderne.

Men da sagen ikke på forhånd var efterforsket af anmelderne, blev den “vasket”; det andet ord for henlagt uden efterforskningsskridt.

Offeret var en ældre/gammel mand, hvis kort var blevet stjålet og misbrugt af hans hjemmehjælper, som jo altså er en offentligt ansat i en betroet stilling.

Chefpolitiinspektørens argument for den “benhårde prioritering” er ressourcemangel. Men når det ikke ligefrem er cykeltyverier eller småbeløb, (men jo egl. også der), er det netop politiets opgave – ikke borgernes – at oplyse/efterforske sagen.

Når de åbenbart mangler penge, må de gå de sædvanlige veje med dialog med departementet og ministeren og slutteligen aktstykker i Finansministeriet.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

dr.dk skriver i dag:

– Det er noget, vi ofte taler om, når vi er ude at køre, hvor frustrerende det er, at vi ikke skal slå ting op eller bruge politiets systemer. Det kan være, at det er vagthavende, der siger det direkte, at denne sag skal bare vaskes, og det gør man blandt andet ved at gøre ingenting, siger han.

Det går ud over de svageste

Den ældre/gamle mand havde heldigvis pårørende med flere ressourcer end politiet. De kontaktede offerets bank, der var mere hjælpsom end politiet. Hvad med alle de ofre, der ikke har ressourcefulde pårørende?

De to eksempler på ofre, der blev vist i den pågældende TV Avis, var det, man kan kalde svage borgere. Den ene var den meget ældre mand, og den anden var en stærkt handicappet yngre kvinde, der fortalte, at hun var blevet rigtig bange, da hun var blevet bekendt med, at der var hævet 50.000 kr. fra hendes konto.

Også i hendes sag viste det sig, at der var tale om en offentligt ansat i en betroet stilling. Disse mennesker har selvfølgelig et ekstraordinært behov for myndighedernes hjælp og bistand.

Kvindens sag er her tre år efter anmeldelsen stadig ikke lukket, selvom gerningspersonen har tilstået overfor de pårørende og delvist tilbageført beløbet. Så nogle gange går det alt for hurtigt og andre gange alt for langsomt.

En ny “Genstart Dox”

Jeg er stor fan af podcasten “Genstart”, som man kan finde i DR Lyd. Af og til laver de en mere dybdegående serie i flere afsnit, og det gælder også i denne sag.

De har kaldt serien, der er i tre dele, for “Politiets beskidte sager”. Dette er det direkte link.

Ikke særlig sjovt?

Selvbetjeningen hos Østjyllands Politi minder mig om, da jeg senest var til blodprøver og EKG. Lokalet var tomt, da jeg kom hen til “prøverummet”. Bioanalytikeren kom efter et par minutter og sagde “Der er selvbetjening i dag”. Det lo vi begge af, for det var faktisk sjovt.

Men det er ikke særlig sjovt, at der åbenbart er indført selvbetjening hos politiet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Dommen over Henrik Sass Larsen – Da jeg startede på studiet, ville jeg være dommer

Godt jeg ikke blev dommer

Dommen over Henrik Sass Larsen – Da jeg startede på studiet, ville jeg være dommer

Der er i dag faldet dom i Københavns Byret over Henrik Martin Sass Larsen. Jeg er glad for, at jeg aldrig blev dommer, for hvordan udmåler man en sådan straf? Det må være ufattelig svært. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Byretten idømte ham fire måneders ubetinget fængsel. Han er dømt for besiddelse af mere end 6.200 overgrebsbilleder og 2.200 videoer med sex med børn. Han vil under sin afsoning rangere under de nederste af de nederste i fængslet. Ingen kan acceptere det, han er dømt skyldig i. Heller ikke dem vi mener, er de mest kriminelle.

Der har været skrevet meget om, at han skulle være straffri, da der var tale om det, der på juridisk hedder “materiel atypicitet”, som faktisk er et rigtig spændende begreb. Dommeren i Københavns Byret hoppede bare ikke på den.

Materiel atypicitet er et begreb inden for strafferetten, der beskriver en situation, hvor det gerningspersonen har gjort, faktisk opfylder de objektive krav i straffebestemmelsen, men hvor handlingen er så afvigende fra det, lovgiveren ville straffe, at der ikke bør rejses strafansvar. Loven er altså ikke “brudt” i den forstand, lovgiveren forestillede sig det, selvom gerningsindholdet er realiseret.

Ingen lovgiver har tænkt sig, at det ikke var tilladt at gennemgå 6.200 overgrebsbilleder for at finde billeder af overgreb begået mod sig selv. Dommeren afviste uden videre den forklaring. Han fandt den utroværdig – og det forstår jeg godt.

Dukken

Der har været talt rigtig meget om en modbydelig dukke, som politiet fandt under ransagningen af Henrik Sass Larsens hjem. Dukken havde en åbning mellem benene og kunne – i følge de rystede billeder – fjernbetjenes. Dens arm og ben og var stive, og det var tydeligt, at de var af plastik. Dukken havde en seksuel karakter.

Henrik Sass Larsen blev ikke dømt for forhold vedr. dukken. Og det er også rigtigt sådan, for politiet fumlede i det. Det skal han selvfølgelig ikke dømmes for. De tog et billede af dukken, men de burde have beslaglagt den. Det var ikke godt politiarbejde. Det burde de simpelthen have gjort bedre.

De frygteligst overgreb

Jeg kan ikke forestille mig værre forbrydelser end overgreb på børn. Jeg vil aldrig komme til at forstå, at den voksne, der burde være en omsorgsperson, forsøger at opfylde sine egne sære behov på barnets bekostning.

Jeg har det rigtig svært med den slags sager, da jeg selv i min barndom var udsat for overgreb i seks år. Jeg ville uden tvivl være inhabil i en sag som Henrik Sass Larsens.

Lige p.t. kan man også se to udsendelser med Anders Agger med titlen “Børnehuset”. Jeg har set den første, og i aften vil jeg se den næste. Den første rørte mig inderligt, da en pige fortalte, at hun havde været udsat for overgreb i seks år. Det kunne jo have været mig selv. Da jeg var barn, havde man bare ikke opfundet sådan noget som “Børnehuset” – og jeg var egl. lidt chokeret over at høre, at børnehusene først kom til i 2013.

Kære Danmark: Vi har været længe om det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.