/2 Kommentarer/i , /af ,

Dommen over Henrik Sass Larsen – Da jeg startede på studiet, ville jeg være dommer

Godt jeg ikke blev dommer

Dommen over Henrik Sass Larsen – Da jeg startede på studiet, ville jeg være dommer

Der er i dag faldet dom i Københavns Byret over Henrik Martin Sass Larsen. Jeg er glad for, at jeg aldrig blev dommer, for hvordan udmåler man en sådan straf? Det må være ufattelig svært. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Byretten idømte ham fire måneders ubetinget fængsel. Han er dømt for besiddelse af mere end 6.200 overgrebsbilleder og 2.200 videoer med sex med børn. Han vil under sin afsoning rangere under de nederste af de nederste i fængslet. Ingen kan acceptere det, han er dømt skyldig i. Heller ikke dem vi mener, er de mest kriminelle.

Der har været skrevet meget om, at han skulle være straffri, da der var tale om det, der på juridisk hedder “materiel atypicitet”, som faktisk er et rigtig spændende begreb. Dommeren i Københavns Byret hoppede bare ikke på den.

Materiel atypicitet er et begreb inden for strafferetten, der beskriver en situation, hvor det gerningspersonen har gjort, faktisk opfylder de objektive krav i straffebestemmelsen, men hvor handlingen er så afvigende fra det, lovgiveren ville straffe, at der ikke bør rejses strafansvar. Loven er altså ikke “brudt” i den forstand, lovgiveren forestillede sig det, selvom gerningsindholdet er realiseret.

Ingen lovgiver har tænkt sig, at det ikke var tilladt at gennemgå 6.200 overgrebsbilleder for at finde billeder af overgreb begået mod sig selv. Dommeren afviste uden videre den forklaring. Han fandt den utroværdig – og det forstår jeg godt.

Dukken

Der har været talt rigtig meget om en modbydelig dukke, som politiet fandt under ransagningen af Henrik Sass Larsens hjem. Dukken havde en åbning mellem benene og kunne – i følge de rystede billeder – fjernbetjenes. Dens arm og ben og var stive, og det var tydeligt, at de var af plastik. Dukken havde en seksuel karakter.

Henrik Sass Larsen blev ikke dømt for forhold vedr. dukken. Og det er også rigtigt sådan, for politiet fumlede i det. Det skal han selvfølgelig ikke dømmes for. De tog et billede af dukken, men de burde have beslaglagt den. Det var ikke godt politiarbejde. Det burde de simpelthen have gjort bedre.

De frygteligst overgreb

Jeg kan ikke forestille mig værre forbrydelser end overgreb på børn. Jeg vil aldrig komme til at forstå, at den voksne, der burde være en omsorgsperson, forsøger at opfylde sine egne sære behov på barnets bekostning.

Jeg har det rigtig svært med den slags sager, da jeg selv i min barndom var udsat for overgreb i seks år. Jeg ville uden tvivl være inhabil i en sag som Henrik Sass Larsens.

Lige p.t. kan man også se to udsendelser med Anders Agger med titlen “Børnehuset”. Jeg har set den første, og i aften vil jeg se den næste. Den første rørte mig inderligt, da en pige fortalte, at hun havde været udsat for overgreb i seks år. Det kunne jo have været mig selv. Da jeg var barn, havde man bare ikke opfundet sådan noget som “Børnehuset” – og jeg var egl. lidt chokeret over at høre, at børnehusene først kom til i 2013.

Kære Danmark: Vi har været længe om det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Krigen i Gaza er folkedrab

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Artiklen benytter sprogbrug, jeg normalt ikke bruger, men jeg må udtrykke min foragt for Netanyahu, og det han står for. Det drejer sig ikke om foragt for det jødiske folk. Jeg har rejst i Israel og kun mødt venlige mennesker!

Jeg kan ikke holde det ud mere: billederne af små børn, der dør af sult. Børn hvor ribbenene nærmest stikker ud af ryggen. Små knæ hvor man kan se selve knæleddet, der samler over- og underben, helt tydeligt. Samtidig siger Netanyahu, at der ikke er en hungerkatastrofe i Gaza. Jamen hvorfor åbner han så en nødhjælpskorridor? Det hænger ikke sammen.

Følgende stammer fra /ritzau/ den 29. juli og er gengivet i Berlingske. Jeg brækker mig.

– Situationen i Gaza er vanskelig, og mens Israel forsøger at sikre leveringen af nødhjælp, så forsøger Hamas at give næring til opfattelsen af, at der er en humanitær krise, skriver Netanyahus kontor.

Kontoret henviser til, at Israel søndag indførte et stop for militære aktiviteter i tre områder af Gazastriben fra klokken 10.00 til 20.00. Det drejer sig om områderne Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By. Hvordan skal to millioner mennesker bevæge sig til tre uddelingssteder?

Korridoren forslår som en skrædder i helvede og er etableret på en måde, som nødhjælpsorganisationerne anklager for at være vanvittig. At kaste nødhjælp ud fra fly er både dyrt og ineffektivt, og de, som hjælpen er beregnet på, risikerer bare at få melsækkene i hovedet.

Det er lige før, jeg har lyst til at scrolle forbi billederne af børnene, men min samvittighed påbyder mig at lade være. Uanset hvad jeg gør med min telefon, dør børnene af sult, mens forældrene græder.

Gazas infrastruktur er for 95 pct.s vedkommende smadret, så de lastbiler, der burde køre nødhjælpen ind, ikke længere har veje at køre på. Da nødhjælpsorganisationerne stod for uddeling af mad, vand, medicin osv., var der ca. 400 uddelingssteder. Nu hvor Gaza Humanitarian Foundation (GHF) står for uddelingen, er der fire steder. Folk er så udmattede af sult, at de falder om på gaderne; de har ikke mulighed for at bevæge sig til de fire uddelingssteder. Og hvis de kommer endelig derhen, er det med risikoen for at blive skudt af israelsk militær (IDF), mens de venter på måske at få en sæk mel.

Nødhjælpsorganisationernes medarbejdere lider nu også selv under hungerkatastrofen. Flere af dem spiser kun hver anden dag.

Isarel har forbudt udenlandske journalister i Gaza. De vil ikke have sandheden ud i verden. Ergo må vi forlade os på, hvad palæstinensiske journalister i Gaza fortæller, og som fx Puk Damsgård formidler. Så hvis Israel mener, nyhedsbureauerne fordrejer sandheden, er det deres egen fejl. De kunne bare tillade de udenlandske journalister i Gaza

Snik snak om folkedrabet

Statsledere (herunder vore egen Lars Løkke Rasmussen) snik snakker, anlægger bekymrede miner og sender breve – men der sker ikke noget. Jeg forstår ikke, hvordan dette mareridt kan blive ved. Hvor mange skal dø af sult, før mareridtet får en ende?

Internationalt anerkendte professorer i folkedrab/genocide siger nu, at der er tale om folkedrab. Du har folkedrabskonventionen fra 1948 her.

Gengivet på globalnyt den 17. jul 2025:

Professor i holocaust og folkedrab: Israel begår folkedrab

“Min uundgåelige konklusion er blevet, at Israel begår folkedrab mod det palæstinensiske folk.”

Det skriver Omer Bartov, der er professor i Holocaust and folkedrab-studier på Brown University, i en kronik i New York Times. Han tilføjer:

“Jeg voksede op i et zionistisk hjem, levede den første halvdel af mit liv i Israel, gjorde tjeneste i IDF som soldat og officer og har tilbragt det meste af min karriere med at forske i og skrive om krigsforbrydelser og Holocaust. Derfor var det en smertefuld konklusion at nå frem til, og en jeg modarbejdede så længe, jeg kunne. Men jeg har undervist i folkedrab i et kvart århundrede. Jeg kan genkende et, når jeg ser det.”

Det er paradoksalt, at det netop er Israel, der systematisk udrydder et folk, når folkedrabskonventionen blev udformet for, at man aldrig igen skulle opleve den systematiske udryddelse, som seks millioner jøder var udsat for fra det nazistiske regimes side.

Warszawaghettoen

Det, der sker i Gaza lige nu, har lighed med ghettoen i Warszawa (1940-1943): Sammenstuvningen af et helt folk på et urimeligt lille område og uden tilstrækkelige kalorier. To millioner mennesker (eller dem der måtte være tilbage af dem) skal være på et område svarende til Ærø.

Enhver idiot kan sige sig selv, at det er umuligt.

Det handler ikke om gidslerne

De, der forsvarer Israel, benytter skolegårdsretorik ad modum “Det var Hamas, der begyndte” og “Hamas kan bare frigive gidslerne, så er krigen slut”. Og nej jeg er ikke tilhænger af Hamas, men vanviddet handler ikke længere om gidslerne, sådan som tastaturkrigerne tror.

Gidslerne er i realiteten ligegyldige.

Allerede den 1. maj i år (2025) skrev avisen “The Times of Israel”:

Prime Minister Benjamin Netanyahu said Thursday that “victory” over Hamas, not the return of the hostages, was the supreme objective of the war in Gaza, provoking anger from captives’ families.

Det betyder “folkedrab”

Ifølge artikel II i konventionen betyder folkedrab enhver af følgende handlinger begået med forsæt om at ødelægge helt eller delvist en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:

  1. Drab på medlemmer af gruppen
  2. Forårsagelse af alvorlig fysisk eller mental skade på medlemmer af gruppen
  3. Forsætligt udsætte gruppen for levevilkår med henblik på at forårsage dens fysiske ødelæggelse, helt eller delvist
  4. Pålæggelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn inden for gruppen
  5. Tvungen overførsel af børn fra gruppen til en anden gruppe

Jeg kan ikke se andet, end at det vi har i Gaza nu, er en tydelig overtrædelse af punkt c.

Det behøver man ikke være jurist for at indse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Det er sidste dag, du kan deltage i læserundersøgelsen for 2025

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/0 Kommentarer/i , , /af , ,

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Mere om kilder og kildekritik

Når jeg spørger “Hvad er din kilde?”, får jeg sjældent svar

Der er mange postulater og synsninger på Facebook.

I går skrev et medlem af Enhedslisten om de 20 pct. homofobe danskere, og hvad vi kan gøre ved det, for det er selvfølgelig et problem, vi må tage alvorligt.

En bruger skrev til ham:

“Når 80% af muslimske mænd og 75% muslimske kvinder i Danmark er homofober, så er det klart, at det er der man vinder mest, ved at fokusere på den gruppe, selvom det ikke kan stå alene! Men da det er jeres kernevælgere, så må i ha’ fejlet kapitalt! Hvad gør i galt?”

Herefter spurgte jeg vedkommende:

Hvad er din kilde til, at 80 pct. muslimske mænd og 75 pct. muslimske kvinder er Enhedslistens kernevælgere?

Sjovt nok har jeg ikke fået svar. Det samme gælder alle de gange, jeg bruger en lidt anden formulering, men hvor meningen er den samme: “Hvad bygger du det på?”.

Jeg er miljøskadet af mange år med slægtsforskning og endnu flere års interesse for historie, men det morer mig altså at spørge til folks kilder. Og når der ikke angives kilder, er det ofte et udtryk for, at påstandene er såkaldte “synsninger”, og dem skal man passe på med.

Jeg er overrasket over hvor mange, der slynger et eller andet ud uden at kunne angive, hvor de har det fra. Nogle gange er det måske faktisk sandt, men når der ikke angives et ophav, virker det utroværdigt, hvilket er ærgerligt.

Til tider er det måske bare udtryk for en politisk anskuelse. Det er selvfølgelig helt i orden, men så skriv dog “det er politik” eller “det synes jeg bare”. Så ved man, hvad man har med at gøre.

Hvor kommer synsningerne fra?

Vi opbygger alle holdninger til alt muligt. Det begynder i barndommen, fortsætter i ungdommen, på uddannelsen og i årene på arbejdsmarkedet. Det er fuldkommen naturligt men opstår ikke af sig selv. Vi bygger det på et eller andet.

Der, hvor jeg kommer fra, havde man markante – reaktionære – holdninger til mange spørgsmål. Det drejede sig fx om:

  • Indfør dødsstraf
  • Luk Christiania
  • Der er mange samfundsnassere
  • De arbejdsløse er dovne
  • Glistrup vil være den eneste rigtige statsminister

De holdninger tog jeg selvfølgelig med mig fra Bornholm til hovedstaden. Da jeg i sommeren 1981 flyttede på kollegium, kom jeg heldigvis i “genopdragelseslejr”. De andre spurgte ofte “Hvad bygger du det på?” og jeg kunne selvfølgelig ikke svare, for det var jo udtryk for “synsninger”.

Kilder i slægtsforskning

På min TNG-side skriver jeg nederst: “Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. Man skal kunne argumentere seriøst for de resultater, man har fundet. Derfor er der kilder på alt i databasen.”

Det med mytologien fandt jeg for mange år siden på en anden brugers hjemmeside, men jeg syntes, det var så godt, at jeg besluttede at kopiere det. Hun er ikke vendt tilbage, så det gør nok ikke noget.

I går fik jeg kontakt til en slægtning i min biologiske slægt. Vores fælles interesse angik personer, som heldigvis har “passeret oprydningen“. Det var en tilfredsstillelse at kunne skrive til ham, at der var kilder på alt.

Kort om oprydningen

Graferne herunder genererer sig selv baseret på regnearket, jeg bruger til at holde styr på, hvor langt jeg er nået med at rydde op. Det varer højst en uge, før jeg i år er nået længere end i hele 2023.

2024 er uinteressant som sammenligningsgrundlag, da jeg havde håndværkere i et par måneder og ikke kunne arbejde på projektet.

Når jeg er færdig med gennemgangen af en person, tildeler jeg vedkommende et “hashtag” i Legacy. Når jeg engang tror, jeg er færdig med alle personerne, er idéen at lave en liste over dem, der ikke har det pågældende hashtag.

Det vil så enten skyldes, at jeg har overset dem, eller jeg har glemt at sætte hashtagget. Det bliver en spændende dag!

(Under billedet kan du kommentere og/eller deltage i læserundersøgelsen).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

En nation af brokkerøve?

Nets’ nedtur og manglende regn

En nation af brokkerøve?

Hold da op, hvor har vi det godt i lille Danmark og i vor tid.

Betalingstjenesten Nets gik for en uge siden ned nogle timer. Det skabte selvfølgelig en del bøvl rundt omkring. Det var problematisk ved broerne, på restauranterne, og TV Avisen stillede sågar en journalist op foran Tivoli for at fortælle, hvor slemt det var for gæsterne, at de ikke kunne bruge deres betalingskort.

Nu vil regeringen gå ind i sagen. Herregud …

Direktøren for Nets har lagt sig fladt ned og fortalt, at de burde have kommunikeret bedre med deres kunder og fortalt, at de mange kort kunne bruges off-line, så transaktionen så at sige kunne ligge og vente på, at tjenesten igen fungerede. Årsagen til nedbruddet var en fejl, de aldrig har set før.

DMI varslede for første gang i tjenestens historie “Meget farligt vejr”. Her hos mig var det ikke videre farligt i mere end ca. 15 minutter, men nogle egne fx omkring både Næstved og Lolland Falster var hårdt ramt, og der faldt mere end dobbelt så meget regn, som der normalt falder i hele juli måned, hvor gennemsnittet er 66 mm.

Et par dage efter var bestyreren af en campingplads i TV Avisen. Hun var sur over, at der slet ikke var faldet de mængder nedbør hos hende. Hun skældte ud på DMI og på medierne, fordi hendes gæster enten var rejst hjem eller havde afbestilt deres bookinger. Det ville jeg også have gjort, for et vådt telt lugter rædsomt indvendigt.

Man kan tænke over reaktionen, hvis DMI ikke havde udsendt varsel, og hvis DR ikke havde fulgt op på sagen og opfordret folk til at få styr på nedløbsrør, kloakdæksler, tagrender m.v. Så havde det også været galt.

En medarbejder fra DMI blev interviewet i en TV Avis, hvor hun sagde, at det var sandt, at det ikke havde regnet lige meget alle steder, men havde hun selv haft vagten den pågældende aften, ville hun også have varslet “Meget farligt vejr”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Lad mig vurdere proportionerne

To millioner mennesker risikerer at dø af sult i Gaza, og forsøger de at skaffe mad via de fire maduddelingssteder, der drives af Gaza Humanitarian Foundation (GHF), risikerer de at blive skudt af israelsk militær. Da nødhjælpsorganisationerne drev madudleveringsstederne var der ca. 400 udleveringssteder.

TV Avisen viser billeder af børn, hvor ribbenene næsten stikker ud af ryggen, og som kun kan ligge på en måtte hele dagen, fordi de ikke har kræfter til at lege med deres søskende.

Vi ligger ikke i en våd og/eller kold skyttegrav i Ukraine eller Rusland. Vi mister ikke vores nærmeste i en “specialoperation”, der nu har varet 3½ år. Vi må ikke søge ly i metroen mange nætter og mærke, at vores børn er bange for, hvad der kan ske. Det er ikke vores kat, der bliver reddet ud af en rygende ruinhob af en mand fra redningstjenesten.

Også mange andre steder i verden er det helt galt. Det drejer sig fx om Khartoum i Sudan, hvor mennesker også dør af sult.

Så vi har det godt i vor tid i vores lille smørhul så hold nu op med al det brok! Eller har vi virkelig udviklet os til en nation af brokkerøve?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]