/5 Kommentarer/i , /af ,

Against all odds

Against all odds

Jeg er her endnu

Against all odds

  • Jeg kan se igen, og det er så skønt, jeg var (sgu) så bange, men det er nu konstateret, at jeg er medicinfølsom, så små justeringer giver store bivirkninger (altså højst oppe på skalaen/sjældne).
  • De passer godt på mig. Jeg blev ringet op af farmaceuten lørdag 17:30 med besked om at fiske nogle tabletter ud af æsken og igen mandag formiddag om at fiske nogle flere ud. Og pludselig kunne jeg se helt normalt igen. Fantastisk. Det er sørme noget komplekst noget. Og ikke bolsjer.
  • Blodprøver for plasmakoncentration og den store pakke mandag og samtale med læge Kasper Reff onsdag. Jeg gentager “Kongeligt”
  • Nu kæmper jeg med noget, der vel i gamle dage kaldtes en musearm. For ind i…. hvor gør det ondt, så snart jeg sætter mig ved tastaturet. Det har snart varet mange dage. I dag tænkte jeg, at nu gik det nok at skrive lidt af alt det, jeg var kommet bagud med. Nu betaler jeg så prisen.
  • Jeg lever ikke af at skrive men for at skrive – så ovenstående punkter ville være ret begrænsende for min livsudfoldelse.
    • Det der er tilbage af den.
  • Kasper (lægen) spurgte sidst “Hvordan ser din hverdag ud”. Jeg svarede ham, at jeg lige for tiden ikke havde nogen hverdag, men hans spørgsmål har luret i mit baghoved, så nu må der struktur på, ellers er jeg jo ikke en gang i stand til at varetage et fleksjob på sølle 15 timer. De mange dage i joggingbukser, forvaskede T-shirts og fedtet hår går bare ikke! Så nu har jeg været hos frisøren og er gået i gang med at vaske gardiner. Der er nok at tage af. Kalktabletterne og multivitaminerne ringer kl. 07:00, så der står jeg op. Laver kaffe og går i bad.
    • Jeg blev pludselig bange for at miste den sidste rest af kontrol, jeg har over mit liv.
    • Det går bare ikke
    • Jeg vil ikke ende, som en, der ikke kan andet end at sidde i et hjørne og farvelægge mandolaer på en psykiatrisk afdeling.
  • Jeg kæmper med Kaspersky (sikkerheds- og backupprogrammet), som bare ikke vil fungere efter reinstallationen af Windows, som intet har at gøre med drevet, hvor filerne kommer fra og hvor de skal hen. Firmaet skal have 500 analyser, som alle blokerer maskinen hele dagen. Jeg er allerede træt af det. Men det giver selvfølgelig et sæt rene gardiner mere og tid væk fra tastaturet.
  • Psykopaten er død i ca. 2011. Han lå død længe i sin lejlighed, uden nogen savnede ham. Ingen ønskede at deltage i bodeling eller begravelse. Jeg har fået disse informationer af en af hans slægtninge. Jeg er så ufint et menneske, at jeg fryder mig. Det endelige punktum er sat over Hugo Ivan Erik Aage WAGNHOLT. Jeg har eller altid sagt, at jeg ville danse på hans grav, men da det sikkert har været en kommunal begravelse et sted ovre i Jylland, så dropper jeg del af aftalen med psykologen. Jeg smiler bare i mit larmende sind.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Det forjættede land at blive medicinfri

Det forjættede land at blive medicinfri

Medicinfri?

Det forjættede land at blive medicinfri

Man kan læse om og høre meget om “medicinfri” i psykiatrien. Jeg følger et par Facebookgrupper om bipolar affektiv sindslidelse. Gruppernes medlemmer består mest består af type 2-patienter – dem uden fullblown manier. Selv er jeg type 1.

For mange af medlemmerne er det forjættede land at blive medicinfri og for nogle er det så forjættende, at de dropper medicinen fra den ene dag til den anden.

Jeg forstår det ikke

Jeg synes ikke, det giver mening at stræbe efter at blive medicinfri. Hvad skulle formålet være med det? Hvorfor er det, det forjættede land? Jeg spiser med glæde det hele inkl. den kæmpe håndfuld kl. 22:00. Jeg gør det gerne til min dødsdag.

Hvis det er den, der fjerner min mundtørhed, sparer tandlægeregningen og fjerner mine smerter i benene, så ser jeg ingen grund til ikke at tage det.

At droppe medicinen fra dag til anden, og det uden at have konsulteret en psykiater, er decideret tåbeligt. Man kan blive virkelig syg af det. Om der også er livsfare forbundet med det, ved jeg ikke.

Af egen erfaring ved jeg bare, at vi trappede ud af Seroquel (antipsykotisk) lige så langsomt: først med 50 mg pr. uge, og da vi kunne se, at det ikke havde negative konsekvenser, hed det 100 mg om ugen, så det tog ca. seks uger i alt, og det under seriøs lægekontrol- og samtale hver uge. Samtidig kørte vi et andet præparat ind, så jeg hele tiden var dækket ind. Altså: det var hele vejen styr på det.

Medicin er ikke for sjov

“Her næsten 20 år senere skal Psykiatrisk Center Glostrup med overlæge og psykiater Jimmi Nielsen i spidsen forsøge at udvikle en behandling, der gør det muligt at trappe skizofrene patienter ud af den medicinske behandling. Men det er en svær og kompliceret opgave, siger Jimmi Nielsen.

– Vi ved ikke så meget om udtrapning af psykofarmaka. Der er mange patienter, der bare stopper med medicinen og bliver dårlige. I dette forsøg foregår udtrapningen langsomt og under kontrol. Vi følger patienterne nøje for at se, hvem der tåler at blive trappet ud, og hvem der ikke gør. Nogle vil måske begynde at udvikle symptomer – det er risikoen – de har jo fået medicinen, fordi de har været syge. Der er ikke nogen, der har givet medicinen for sjov.

Hvordan hjælper medicinen?

– Medicinen dæmper deres symptomer. Ikke så de bliver raske, men så de får færre symptomer.

Hvor sidder sygdommen henne?

– Sygdommen sidder jo i hjernen. Det er en forstyrrelse i hjernen, som medicinen så dæmper, så deres vrangforestillinger og hallucinationer aftager.” Kilde: Psykiatriavisen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Fantastisk forløb

Fantastisk forløb

Tværfagligt forløb

Fantastisk forløb

Jeg er så glad for at komme på Psykiatrisk Center Glostrup. Kasper Thybo Reff (psykiater) og Christina Skovsende Eriksen (farmaceut) tager fat, der hvor alle andre slap. De kigger ugentligt på det regneark, jeg har udarbejdet til formålet. Jeg kan stoppe hvad som helst ind i Excel. Det gælder følgende:

  • Restless Legs Syndrome (RLS)
  • Fordøjelse
  • Mundtørhed
  • Væskeindtag
  • Sammenhængen mellem væske og fordøjelse
  • Søvn

Ikke bolsjer

Jeg har i årevis et præparat (Seroquel), der kan være skyld i alt det ovenstående. På min udtrykkelige anmodning foregår nedtrapningen meget forsigtig og langsomt. Jeg skal ikke tilbage til de 2½ år i helvede. Det er ikke bolsjer, man spiser i psykiatrien. Derfor skal nedtrapning og skift til et andet præparat tages meget alvorligt.

Jeg fortalte dem, at jeg hører en respirator som på en intensivafdeling, når jeg sidder i it arbejdsværelse. Lyden er svag men konstant. Det interesserede dem meget. Jeg har aldrig været på en sådan afdeling, så det er bare, hvad jeg har set i TV.

Vi ses ca. en gang om ugen, og de uger, det ikke kan passe ind i kalenderen, holder jeg telefonmøder med farmaceuten. Det er helt fantastisk. Jeg følger mig utrolig tryg og i gode hænder.

Recidiv

De har åbenbart kørt tværfagligt i noget tid, så de kan fortælle, at de patienter, der har fået denne behandling, ser de efterfølgende ret sjældent. Jeg har spurgt dem, hvad denne investering i tværfaglig behandling har sparet. Det vidste de ikke lige, og det er selvfølgelig en kilde til undren. Jeg koster ikke så lidt, men hvis jeg aldrig dukker op mere, er der sparet et betragteligt beløb. Det kunne være godt for begge parter.

Fantastisk forløb

Måske synes de, jeg er lidt skør, men vi har noget konkret at tale om.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.