, ,

Fantastisk forløb

Fantastisk forløb

Tværfagligt forløb

Fantastisk forløb

Jeg er så glad for at komme på Psykiatrisk Center Glostrup. Kasper Thybo Reff (psykiater) og Christina Skovsende Eriksen (farmaceut) tager fat, der hvor alle andre slap. De kigger ugentligt på det regneark, jeg har udarbejdet til formålet. Jeg kan stoppe hvad som helst ind i Excel. Det gælder følgende:

  • Restless Legs Syndrome (RLS)
  • Fordøjelse
  • Mundtørhed
  • Væskeindtag
  • Sammenhængen mellem væske og fordøjelse
  • Søvn

Ikke bolsjer

Jeg har i årevis et præparat (Seroquel), der kan være skyld i alt det ovenstående. På min udtrykkelige anmodning foregår nedtrapningen meget forsigtig og langsomt. Jeg skal ikke tilbage til de 2½ år i helvede. Det er ikke bolsjer, man spiser i psykiatrien. Derfor skal nedtrapning og skift til et andet præparat tages meget alvorligt.

Jeg fortalte dem, at jeg hører en respirator som på en intensivafdeling, når jeg sidder i it arbejdsværelse. Lyden er svag men konstant. Det interesserede dem meget. Jeg har aldrig været på en sådan afdeling, så det er bare, hvad jeg har set i TV.

Vi ses ca. en gang om ugen, og de uger, det ikke kan passe ind i kalenderen, holder jeg telefonmøder med farmaceuten. Det er helt fantastisk. Jeg følger mig utrolig tryg og i gode hænder.

Recidiv

De har åbenbart kørt tværfagligt i noget tid, så de kan fortælle, at de patienter, der har fået denne behandling, ser de efterfølgende ret sjældent. Jeg har spurgt dem, hvad denne investering i tværfaglig behandling har sparet. Det vidste de ikke lige, og det er selvfølgelig en kilde til undren. Jeg koster ikke så lidt, men hvis jeg aldrig dukker op mere, er der sparet et betragteligt beløb. Det kunne være godt for begge parter.

Fantastisk forløb

Måske synes de, jeg er lidt skør, men vi har noget konkret at tale om.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

2 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Som jeg forstår det, er det meningen at finde ud af om bivirkningerne kan reduceres/fjernes ved langsom ændring af medicin – og at dette nøje knytter sig til et sammearbeje mellem psykiater, farmaceut og dig. Det er meget interessant hvis det lykkes og oven i købet bevirker at din kontakt til systemet kan reduceres. Den slags samarbejde mellem de to specialer er velsagtens ikke så almindelig, men det burde den måske være.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Undskyld det sene svar, men jeg har haft store problemer med mit mailprogram: Thunderbird. Pludselig ville det bare ikke starte. Det var min livsnerve, det knækkede. Jeg skal bare pusle det færdig nu (tror og håber jeg). Min ven Martin var på remote et par timer i går aftes, og jeg tror sørme, han løste det. Ham er meget dygtig og kan rode rundt alle de steder, jeg ikke tør pille.

      Du har forstået det helt rigtigt! Du har også helt rigtigt, at samarbejde mellem de to specialer er meget sjældent. Efter fire år, hvor jeg har klaget over bivirkningerne, er der endelig nogen der lytter og vil hjælpe. Det er meget sjældent læger vil tale bivirkninger, men de ordinerer gerne mere og mere medicin, og de gør det af det bedste hjerte, men de er jo altså ikke farmaceuter. De har jo selvfølgelig ikke den samme viden som farmaceuterne har.

      Jeg skal gå fra et præparat til et andet. Fra Seroquel til Valproat, og ind til videre ser det ud til at gå rigtig godt, og jeg føler mig fuldkommen tryg, netop fordi vi gør det langsomt. Og de starter såmænd altid med at spørge, hvordan jeg har det. Der skulle være langt færre bivirkninger ved Seroquel. Og vi taler altid om værdierne i regnearket, som jeg sender som mødeforberedelse. De siger også altid, at hvis noget bliver værre, fx “intensivmaskinen” bliver højere, skal jeg endelig bare ringe eller komme. Det er også i sig selv en stor tryghed.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.