, ,

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Er vi “pisseligeglade” med sproget?

Har vi ikke behov for sprog og (ud-)dannelse?

Opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kan sikres med 18 øre pr. opslag, men det har vi ikke længere råd til, for milliarderne skal gå til skattelettelser til de rigeste samt krudt og kugler.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde. De første opsigelsesvarsler er udsendt ultimo september 2025.

Regnestykket er følgende:

  1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
  2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Det fine, finurlige program “Klog på Sprog”, som man kan høre i DR Lyd, interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk.

Det er ellers uhyre “faktabaseret” (*), men nogen i Danmarks Radios ledelse har åbenbart besluttet, at programmet er overflødigt. Hvad er årsagen? Jeg har prøvet at finde svaret på Danmarks Radios hjemmeside, men nyheden er måske ikke sensationel nok til, at de gider skrive om det. Laveste fællesnævner er muligvis ikke ramt.

* “Faktabaseret” er generaldirektør Bjarne Corydons favoritterm.

Man behøver ikke færdes meget på de a-sociale medier for at konstatere, at der er stort behov for både DDO og “Klog på Sprog”.

Mail til Lytternes og seernes redaktør

Jeg har ganske enkelt skrevet følgende til Lytternes og seernes redaktør:

“Kære Jesper Termansen

Hvordan og hos hvem kan jeg få indsigt i baggrunden for lukningen af udsendelsen “Klog på Sprog”?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Jeg har fået svar, og det kan du læse i artiklen: “Jeg bryder mig ikke om forandringer”.

Jeg er bekymret for fraværet af dannelse og uddannelse

Hvis DDO nedlægges, hvor kan jeg så i fremtiden slå vanskelige ord op? Der er ingen alternativer. DDO sørger dels for, at jeg staver rigtigt, når stavekontrollerne ikke slår til, dels forklarer den ordenes betydning. Jeg er storforbruger af DDO.

Når ordbogen har 130.000 daglige opslag, hvorfor har borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk” så hidtil kun samlet 14.094 støtter? Du kan selv være med til at sikre DDO ved at støtte borgerforslaget via linket.

Hvorfor må jeg ikke længere høre “Klog på Sprog”? Er det fordi, det er en nicheproduktion beregnet for elitære medlemmer af Djøf og andre væmmelige fagforeninger? Det går jo ikke, når vi alle sammen skal være murerlærlinge.

I det hele taget øjner jeg en ubehagelig tendens til at viden, dannelse og uddannelse ikke længere er noget, vi har behov for her i landet.

Regeringens såkaldte “uddannelsesreform” sænker det generelle uddannelsesniveau i samfundet ved at nedlægge 10. klasse og Højere Forberedelseseksamen (HF), hæve adgangskravet til gymnasiet og introducere en ny praktisk gymnasial uddannelse kaldet EPX. I fremtiden kan man så blive student på B-niveau? Hvad er formålet med det?

Hvem rammer det især? Nedlæggelsen af 10. klasse og HF samt det øgede adgangskrav til gymnasiet vil ramme de unge hårdest, der har sværest ved at gå fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det vil i vidt omfang være unge fra ikke-boglige hjem. Jeg havde venner og veninder på kollegiet, der havde opgivet gymnasiet, men efter at have tænkt sig om et år eller to tog de en fuld HF med flotte karakterer. Jeg havde stor respekt for deres indsats. 

  • Havde 10. klasse ikke eksisteret, da jeg engang i urtiden var ung, var jeg nok havnet på en fiskefabrik i Rønne.
  • Havde det 2-årige studenterkursus ikke eksisteret dengang i urtiden, havde jeg nok stadig masseret gulve i De Gamles By.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , ,

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Mr. Nobody mod Putin

Genstart > Skolelærerens hemmelige optagelser

Dagens top-billede hænger på ingen måde sammen med indholdet. Gæssene går bare i solen nede ved Rebæk sø og ser så søde ud.

Dagens historie drejer sig i stedet om en fremragende episode af “Genstart” fra den 14. oktober ved navn “Skolelærerens hemmelige optagelser”. “Genstart” findes i appen DR Lyd.

En russisk skolelærer filmer, hvordan børn bliver opdraget til krig. De undervises i patriotisme, får våbentræning og lærer at marchere i takt. Alt bliver overvåget, dokumenteret og sendt til de russiske myndigheder. Men i al hemmelighed sender Pasha også optagelserne til dagens gæst, filmproducer Helle Faber.

Helle Faber står bag filmen “Mr. Nobody mod Putin”, der kan ses på DR1. Det er en prisbelønnet dokumentar om civil ulydighed, censur og de personlige omkostninger ved at sige sandheden i et autoritært regime.

Dokumentaren er i to udsendelser, der hver varer ca. 45 minutter. De er begge ganske uhyggelige.

Hvis du ikke hører podcasts eller ser TV, bør du her gøre en vigtig undtagelse.

Børnene indoktrineres i ekstrem grad – især efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind

Det uhyggelige ved de to dokumentarudsendelser er ikke, at nogen bliver dræbt af væmmelige modstandere, der ligger på lur i hættetrøjer eller lignende.

Hovedpersonen er en ung aktivitetsansvarlig skolelærer – Pasha – i en lille by. Han elsker egentlig bare børnene, sine opgaver og sin by. Men efter “Specialoperationen” i Ukraine er sat ind, øger Putin langsomt men bestemt sin kontrol over, hvordan skolegangen i de russiske skoler skal forme sig. Fra højeste sted forlyder det, hvordan børnene skal marchere, gå i takt, recitere patriotiske sentenser fra “Den store fædrelandskrig” (anden verdenskrig) osv.

Soldater fra “Wagnergruppen” kommer og underviser i, hvordan man kender den ene bombetype fra den anden, hvilke man skal holde sig langt fra for ikke at risikere at miste et ben. Der afholdes konkurrencer om, hvem der kan kaste en håndgranat længst osv.

På alle måder forberedes de på at skulle indgå i de væbnede styrker og hjælpe med “af-nazificeringen” af Ukraine, når de bliver gamle nok. Det bliver vist, hvordan en delingsfører forbereder de unge mænd på, at de nok alle vil blive dræbt i krigen mod Ukraine, men de vil blive husket i 100 år via deres gravstene.

I Podcasten hører man, hvordan børnene lærer, at vi i Vesten er meget svage i set i forhold til det store, stærke Rusland. Bliver der krig, vil der fx ikke gå lang tid, før vi bliver nødt til at køre i hestevogne, fordi vi ikke har benzin og diesel nok. Det er helt Anders And.

Begravelser af dræbte soldater må ikke filmes.

Der er flere scener med denne 14-15 årig pige, der er utrolig bekymret for sin bror, som er indkaldt til de væbnede styrker. Hun skriver breve til ham, og de taler om ham. Hendes tale forstummer, da han kommer hjem i en kiste.

Pasha tør ikke filme begravelser af dræbte soldater. Det er simpelthen for farligt. Han laver i stedet en lille lydoptagelse, hvor man hører en mor til en dræbt soldat være helt desperat. Hun forstår ikke, hvordan hende lille dreng kan være død i “Specialoperationen”.

Pasha risikerer alt

Pasha videofilmer alt det, han kan og tør, hvorpå han sender sine optagelser til den danske filmproducer Helle Faber, der har sat hans optagelser sammen til de to fantastiske dokumentarfilm. Der er ikke noget at sige til, at hun har modtaget filmpriser for sit arbejde.

Det fortælles, hvordan Pasha risikerer op til 25 års fængsel, hvis han bliver opdaget. Alene det, at han har et demokrati-flag hængende på sit lille kontor, er farligt og anses som landsforræderi.

Men han er bare nødt til at gøre det, han gør.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Krigen i Gaza er folkedrab

Snik snak om Gaza – men ingen handling

Artiklen benytter sprogbrug, jeg normalt ikke bruger, men jeg må udtrykke min foragt for Netanyahu, og det han står for. Det drejer sig ikke om foragt for det jødiske folk. Jeg har rejst i Israel og kun mødt venlige mennesker!

Jeg kan ikke holde det ud mere: billederne af små børn, der dør af sult. Børn hvor ribbenene nærmest stikker ud af ryggen. Små knæ hvor man kan se selve knæleddet, der samler over- og underben, helt tydeligt. Samtidig siger Netanyahu, at der ikke er en hungerkatastrofe i Gaza. Jamen hvorfor åbner han så en nødhjælpskorridor? Det hænger ikke sammen.

Følgende stammer fra /ritzau/ den 29. juli og er gengivet i Berlingske. Jeg brækker mig.

– Situationen i Gaza er vanskelig, og mens Israel forsøger at sikre leveringen af nødhjælp, så forsøger Hamas at give næring til opfattelsen af, at der er en humanitær krise, skriver Netanyahus kontor.

Kontoret henviser til, at Israel søndag indførte et stop for militære aktiviteter i tre områder af Gazastriben fra klokken 10.00 til 20.00. Det drejer sig om områderne Al-Mawasi, Deir al-Balah og Gaza By. Hvordan skal to millioner mennesker bevæge sig til tre uddelingssteder?

Korridoren forslår som en skrædder i helvede og er etableret på en måde, som nødhjælpsorganisationerne anklager for at være vanvittig. At kaste nødhjælp ud fra fly er både dyrt og ineffektivt, og de, som hjælpen er beregnet på, risikerer bare at få melsækkene i hovedet.

Det er lige før, jeg har lyst til at scrolle forbi billederne af børnene, men min samvittighed påbyder mig at lade være. Uanset hvad jeg gør med min telefon, dør børnene af sult, mens forældrene græder.

Gazas infrastruktur er for 95 pct.s vedkommende smadret, så de lastbiler, der burde køre nødhjælpen ind, ikke længere har veje at køre på. Da nødhjælpsorganisationerne stod for uddeling af mad, vand, medicin osv., var der ca. 400 uddelingssteder. Nu hvor Gaza Humanitarian Foundation (GHF) står for uddelingen, er der fire steder. Folk er så udmattede af sult, at de falder om på gaderne; de har ikke mulighed for at bevæge sig til de fire uddelingssteder. Og hvis de kommer endelig derhen, er det med risikoen for at blive skudt af israelsk militær (IDF), mens de venter på måske at få en sæk mel.

Nødhjælpsorganisationernes medarbejdere lider nu også selv under hungerkatastrofen. Flere af dem spiser kun hver anden dag.

Isarel har forbudt udenlandske journalister i Gaza. De vil ikke have sandheden ud i verden. Ergo må vi forlade os på, hvad palæstinensiske journalister i Gaza fortæller, og som fx Puk Damsgård formidler. Så hvis Israel mener, nyhedsbureauerne fordrejer sandheden, er det deres egen fejl. De kunne bare tillade de udenlandske journalister i Gaza

Snik snak om folkedrabet

Statsledere (herunder vore egen Lars Løkke Rasmussen) snik snakker, anlægger bekymrede miner og sender breve – men der sker ikke noget. Jeg forstår ikke, hvordan dette mareridt kan blive ved. Hvor mange skal dø af sult, før mareridtet får en ende?

Internationalt anerkendte professorer i folkedrab/genocide siger nu, at der er tale om folkedrab. Du har folkedrabskonventionen fra 1948 her.

Gengivet på globalnyt den 17. jul 2025:

Professor i holocaust og folkedrab: Israel begår folkedrab

“Min uundgåelige konklusion er blevet, at Israel begår folkedrab mod det palæstinensiske folk.”

Det skriver Omer Bartov, der er professor i Holocaust and folkedrab-studier på Brown University, i en kronik i New York Times. Han tilføjer:

“Jeg voksede op i et zionistisk hjem, levede den første halvdel af mit liv i Israel, gjorde tjeneste i IDF som soldat og officer og har tilbragt det meste af min karriere med at forske i og skrive om krigsforbrydelser og Holocaust. Derfor var det en smertefuld konklusion at nå frem til, og en jeg modarbejdede så længe, jeg kunne. Men jeg har undervist i folkedrab i et kvart århundrede. Jeg kan genkende et, når jeg ser det.”

Det er paradoksalt, at det netop er Israel, der systematisk udrydder et folk, når folkedrabskonventionen blev udformet for, at man aldrig igen skulle opleve den systematiske udryddelse, som seks millioner jøder var udsat for fra det nazistiske regimes side.

Warszawaghettoen

Det, der sker i Gaza lige nu, har lighed med ghettoen i Warszawa (1940-1943): Sammenstuvningen af et helt folk på et urimeligt lille område og uden tilstrækkelige kalorier. To millioner mennesker (eller dem der måtte være tilbage af dem) skal være på et område svarende til Ærø.

Enhver idiot kan sige sig selv, at det er umuligt.

Det handler ikke om gidslerne

De, der forsvarer Israel, benytter skolegårdsretorik ad modum “Det var Hamas, der begyndte” og “Hamas kan bare frigive gidslerne, så er krigen slut”. Og nej jeg er ikke tilhænger af Hamas, men vanviddet handler ikke længere om gidslerne, sådan som tastaturkrigerne tror.

Gidslerne er i realiteten ligegyldige.

Allerede den 1. maj i år (2025) skrev avisen “The Times of Israel”:

Prime Minister Benjamin Netanyahu said Thursday that “victory” over Hamas, not the return of the hostages, was the supreme objective of the war in Gaza, provoking anger from captives’ families.

Det betyder “folkedrab”

Ifølge artikel II i konventionen betyder folkedrab enhver af følgende handlinger begået med forsæt om at ødelægge helt eller delvist en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:

  1. Drab på medlemmer af gruppen
  2. Forårsagelse af alvorlig fysisk eller mental skade på medlemmer af gruppen
  3. Forsætligt udsætte gruppen for levevilkår med henblik på at forårsage dens fysiske ødelæggelse, helt eller delvist
  4. Pålæggelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre fødslen af børn inden for gruppen
  5. Tvungen overførsel af børn fra gruppen til en anden gruppe

Jeg kan ikke se andet, end at det vi har i Gaza nu, er en tydelig overtrædelse af punkt c.

Det behøver man ikke være jurist for at indse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


Det er sidste dag, du kan deltage i læserundersøgelsen for 2025

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

, ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.


[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]