/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

Jeg er et politisk menneske

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

(Hvis følgende forekommer rodet, har du ret. Men sådan er det så. Mine tanker går i mange retninger i dag, og tingene hænger på en eller anden måde sammen – i hvert fald i mit hoved).

Jeg tror, det var kort efter Putins fuldskala invasion af Ukraine den 24. februar 2022, Mette Frederiksen sagde “Vi har levet i den bedste tid af alle”. Hermed mente hun, at siden murens fald i 1989, har vi levet i en fredelig verden. Men det sluttede i februar 2022, og det har hun ret i.

Freden er forbi.

Israel og USA har angrebet diktaturet i Iran

I morges kl. 7:00 angreb Israel og USA Iran, og jeg frygter, hvad det kan udvikle sig til. Kan det blive et nyt Afghanistan eller et nyt Irak? Hvor mange amerikanske soldater skal vende døde hjem?

Jeg har taget mit gode gamle “Gyldendals Store verdensatlas” frem, for jeg har ikke helt styr på den mellemøstlige geografi. Det, jeg kan se, er, at Israel har skullet sende sine missiler tværs henover Irak for at ramme målene i Iran, og at der vist er 3-4.000 kilometer.

Israelerne har gennemført et afskyeligt folkedrab i Gaza siden 7. oktober 2023, så de er ikke bare “mine venner”. Men jeg har flere gange rejst i Israel og mødt de dejligste mennesker og spist den skønneste mad. De har taget imod mig, som var jeg en af deres egne. Det har selvfølgelig været mærkværdigt, at når jeg har siddet på en café med en ung kvinde, lå hendes maskingevær på den tredie stol …

Jeg har blandt andet besøgt Yad Vashem i Jerusalem, Israels officielle mindesmærke for ofrene for Holocaust. Hvis der findes mennesker, der besøger Yad Vashem og ikke er berørte, vil jeg mene, at de ikke er mennesker. Selv var jeg flere gange grædefærdig.

Iran har siden 1979 – hvor shahen faldt – ment, at Israel er deres største fjende.

Og nej – på samme måde som jeg ikke synes, at Nicolás Maduro var en helt fed fyr, så synes jeg heller ikke, at præstestyret i Iran er nogle fine folk. Det iranske styre er et af de mest afskyelige og brutale regimer i denne verden, men jeg tvivler på, at en israelsk/amerikansk intervention er den rigtige måde at løse problemet og give det iranske folk et værdigt og demokratisk liv.

Shahens families tilbagevenden?

I løbet af februar har jeg lyttet til serien Tyran | Ayatollah Khomeini på DR Lyd, der handler om Persiens (det gl. ord for Iran) og shahens fald og Ayatollah Khomeinis brutale magtovertagelse i 1979. Det er fremragende radio. Næste episode kommer den 5. marts. Det er historien om et rædsomt regime, der rutinemæssigt hænger sine modstandere fra kraner på byens centrale pladser med 30 minutters mellemrum.

Det er tankevækkende, at de mennesker, der i løbet af januar og februar 2026 med livet som indsats er gået på gaderne i Teheran, gerne vil have shahens søn som ny konge i Iran. Det virker som om, alt er bedre end præstestyret, og det kan man på en måde godt forstå.

På DR1 så jeg tidligt på eftermiddagen en ung kvinde med MAGA-kasket her i København skamrose Israel og USA for deres mod, for de herboende unge iranere ser meget gerne shahens søn overtage magten. Iranere i Iran ser formentlig anderledes på det.

Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det

Jeg kender mennesker, der siger til mig “Jamen jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det”, når jeg siger til dem, at jeg er meget bekymret for situationen i Mellemøsten. Og så gider de i øvrigt ikke tale mere om det, hvorpå de passer deres dagligdags sysler. Og det har de selvfølgelig ret i, men jeg mener, at det er en forkert tilgang.

Efter min opfattelse må man forholde sig til hele den politiske arena både nationalt og internationalt. At sige “jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det” er for nemt. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg også bare bladrer i mine kirkebøger, men som hovedregel er jeg engageret. Jeg er et politisk menneske.

Jeg har heldigvis en veninde, der var frisk på et møde via Google Meet (så man kan se hinanden), som også er interesseret i politik. Vi tog et langt møde, og det var rigtig dejligt at udveksle tanker og bekymringer. Vi kom rundt om, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er kloge og tilbageholdende mennesker, der begge har sagt, at de ikke vil sige noget om, hvor dette kan ende. Troels Lund Poulsen var derimod begejstret for den amerikanske intervention.

Men selvfølgelig skal man ikke være blind for, at denne internationale krise lander lige ned i den danske valgkamp.

Afslutningsvist og ganske rodet

  • Jeg er vild med Peter Viggo Jakobsen, der kalder en skovl for en skovl. Han kan forklare pacifister som mig, hvad krig går ud på.
  • Jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister p.t. Ingen andre end hun kunne have ført Danmark gennem de kriser, vi står i og har stået i. Havde det været en fra en af fløjene … åh nej det er ikke til at tænke på.
  • Jeg er begejstret for den franske præsident Emmanuel Macron, der allerede nu taler om nødvendigheden af at deeskalere konflikten. Han har jo ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Uddannelse er det vigtigste

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Et personligt indlæg om folketingsvalg, værdier og politiske valg: hvorfor uddannelse, klima, børn og en human udlændingepolitik vejer tungest – og hvorfor visioner stadig betyder noget, selv når de virker urealistiske.

Jeg har ingen ønsker om at skjule, at jeg p.t. er så radikal, at jeg har meldt i Radikale Venstre. Partiet har ret i, at der er behov for en plan B. De er “socialliberale”, og jeg bryder mig ikke om det med “liberale”, alligevel synes jeg, partiet er det mindst ringe i øjeblikket. Jeg er tiltalt af deres politik på disse områder: uddannelse, klima, børn og ingen remigration.

Statsminister Mette Frederiksen

Jeg så Christine Cordsens interview med Mette Frederiksen på DR1 i går eftermiddag, og statsministeren gjorde det rigtig godt.

Jeg kunne godt lide hende tale om, at skævheden simpelthen er blevet for stor, når 1 pct. af befolkningen ejer ca. en fjerdedel eller en tredjedel af formuen. Derfor bør der indføres en formueskat, og provenuet bør bruges til at sænke klassekvotienten fra 0. til 3. klasse til 14. Forslaget vil koste ca. fem milliarder. Det kan jeg ikke være uenig i.

At det så nok er lidt af et luftkastel, fordi der vil mangle ca. 4.000 lærere og en pokkers masse bygninger, er en anden sag. Men i politik er man nødt til at have nogle visioner. De færreste bliver til noget, men af og til sås et frø, der vokser sig til et stort træ.

Jeg kunne til gengæld ikke holde ud at høre hende sig “stram udlændingepoltik” et utal af gange, men jeg er klar over, at der er stemmer i det.

Partilederdebatten på DR1

Jeg tændte ikke for partilederdebatten på DR1 i aftes. Det skyldes, at jeg tidligere havde set Lars Boje Mathiesen på DR1, og jeg havde ikke lyst til at høre og se på ham igen. På de få minutter interviewet varede, nåede han at sige “remigration” og “knække den demografiske kurve” mindste fem gange. Det lød som om, han ville overbevise sine potentielle vælgere om, at han var en meget klog mand, når han kunne så mange fine ord. Han vil gerne være statsminister. Det er vist kun Lars Boje Mathiesen, der synes, det er en god idé. Jeg synes nærmere, han lyder som en ny Hitler.

Også Jyllandsdemokraterne og Dansk Folkeparti afholdt mig fra at tænde. Jeg kan ikke holde de mennesker ud. Måske skyldes det, at jeg – efter min fars død i 1972 (han var vist konservativ) – voksede op et sted, hvor man mente, at Glistrup og Fremskridtspartiet var de største opfindelser i nyere tid. Man foretrak at indføre dødsstraf og at lukke Christiania. Resten kan du sikkert tænke dig til.

Uddannelse

De vigtigste årsager til, at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre er deres stemme i debatten om udlændinge og om uddannelse.

Regeringen har afskaffet 10. klasse, skåret i antallet af SU-år og afkortet universitetsuddannelserne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Vores unge skal blive klogere – ikke dummere.

De år, man uddanner sig, skal være de bedste i ens liv. Og det gælder, uanset om man vil være tømrer, murer, læge eller forsker. Vores samfund har behov for at øge vidensniveauet – ikke for at sænke det. Jeg er faktisk meget bekymret over, at dannelse og uddannelse ikke rigtig er noget, vi skal bruge mere. I november 2025 skrev jeg om denne bekymring, fordi jeg helt konkret er bekymret for, hvordan vores samfund vil se ud om 20 – 30 år.

Jeg hørte et interview med Poul Nyrup Rasmussen, der blandt andet har stiftet organisationen “Headspace”. Det var så dejligt, at høre ham sige, at man altid kan vælge en anden uddannelsesretning, hvis man opdager, at det første valg var forkert. Det er aldrig for sent at vælge om. Du kan læse om det her, hvor jeg skriver om, at headspace spørger “Hvad kan vi hjælpe dig med?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.