,

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Indsats over ydelse

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortalte glad i TV Avisen kl. 7:00, at regeringen nu i al sin visdom har besluttet at reducere kontanthjælpen til unge (under 30 år) med psykiske lidelser med 4.000 kr. om måneden fra sommeren 2025. Jeg kunne ikke lige få plads på billedet, men der vil også være en overgangsydelse på 2.000 kr.

Hendes begejstring syntes at bunde i, at de har besluttet sig for et princip, de kalder “Indsats over ydelse”, og det lyder jo fint. Alle de penge de sparer på kontanthjælpen, vil de lave indsatser for. Jeg siger bare, at jeg er glad for at fylde 60 år (på mandag), og ikke som min søde nabo at være ung, nyuddannet, kæmpe for at få det første job og have skizotypi.

TV Avisen interviewede en ung kvinde, der havde skizofreni. Når hun mister 4.000 kr. om måneden, vil hun ikke længere kunne gå i den behandling hos ? (jeg kan ikke lige huske, hvilken type terapeut, det var), der hjælper hende med forskellige mestringsstrategier, så hun har bare noget, der minder om et liv. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse og ikke noget at gøre grin med.

Mange, der har skizofreni, hører stemmer. Det må være rædsomt – jeg holdt højst 14 dage. Forestil dig at du konstant havde en stemme inde i hovedet, der fx talte nedsættende til dig eller opfordrede dig til at begå selvmord. Jeg har mødt mange stemmehørere, som har fortalt om det, fordi jeg simpelthen har spurgt, og jeg forstår slet ikke, hvordan de klarer det.

De skal “motiveres” til at tage en uddannelse og et arbejde

Hvordan kan nogen tro, at man bliver “rask” af at få fjernet livsgrundlaget? Hvordan forestiller man sig, at alvorligt syge mennesker pludselig skal få et “incitament” til at “tage et arbejde”? Hvis du fx har en psykoselidelse, har du måske hallucinationer, og så kan du ikke arbejde.

Jeg havde for en del år siden snerten af en psykose – det kaldtes en nærpsykose, fordi jeg var psykosenær – med hallucinationer. Jeg var næsten sikker på, at naboerne spillede salonmusik fra 1920’erne, så jeg gik langs væggene for at be- eller afkræfte det. Det var ikke sjovt; faktisk var jeg meget bange. Det var heller ikke sjovt at gå på indkøb med fornemmelsen af at svæve 20 cm over gulvet nede i Brugsen. Der kunne jeg (heller) ikke arbejde.

Når jeg har talt med medpatienter, har jeg stort set aldrig mødt nogen, der ikke gerne ville arbejde, fordi der er meget, man mangler, når man er ung og udenfor arbejdsmarkedet. Det er noget andet, når man er en gammel kone som mig, men jeg kan bestemt også savne fællesskabet om opgaveløsningen og kollegerne. Men de unge kan ikke finde en arbejdsgiver, uanset hvor meget de prøver. For arbejdsgiverne er ikke villige til at tage risikoen for fx at lære en medarbejder op som kort efter holder op i virksomheden.

Virksomheder med indsigt

Jeg kender kun to virksomheder, der ved, hvordan man inkluderer unge med psykiske lidelser. Den ene er den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne og den anden er mine venner hos GladTeknik A/S. De har en ung stifter og direktør på 30 år, Mathias Emil Nielsen, som forstår at udnytte alle ressourcer hos unge – typisk autister. 80 pct. af virksomhedens ansatte har en eller flere diagnoser, som Mathias kalder #Superkræfter. Selv har han Aspergers syndrom og ADHD.

Og det er ikke fordi, de nusser rundt og aer hinanden på kind og ryg. De laver forretning, faktisk så godt at de netop har modtaget Børsens Gazellepris. For at få den skal man have fordoblet sit regnskabsresultat fra det ene år til det andet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Intet nyt fra vestfronten

Intet nyt fra vestfronten

Kriges meningsløshed

Intet nyt fra vestfronten

I aftes satte jeg mig og så “Intet nyt fra vestfronten” på Netflix. Filmen er baseret på Erich Maria Remarques bog af samme navn om fronten mellem Frankrig og Tyskland under 1. verdenskrig.

Det var 2:28 timer om:

  • kriges meningsløshed,
  • drenges død i skyttegravene,
  • drenges frygt for døden,
  • mødres og ægtefællers bekymring, og
  • generalers lette liv i luksuriøse kupéer.

Jeg har bogen, men den må ikke læses i, for så falder den formentlig helt fra hinanden. Den er et klenodie hos mig. Min farfar har været ca. 38 år, da han med fyldepennen i hånden i 1929 skrev sit navn udenpå og indeni. Bogen er ikke køn længere, og klisterbåndet er en blasfemisk nødvendighed. Jeg ved ikke, hvem der har sat det på. Blækklatten er den originale.

Hvis du ikke allerede har set filmen, bør du overveje at se den.

Intet nyt fra vestfronten

Kort før filmens slutning indgås en våbenhvile, der skal træde i kraft den 11. i 11. kl. 11:00. Det gør indtryk, at en af drengene bombes til døde kl. 10:45. Meningsløst!

Krigen i Ukraine – Intet nyt fra østfronten …

Er man bare en smule reflekteret, kan man ikke se filmen uden at tænke på drengene i skyttegravene i både Ukraine og Rusland. De udkæmper også en meningsløs krig initieret af en sindssyg diktator, der ønsker sig en tilbagevenden til Storrusland. De frygter helt sikkert døden lige så meget som drengene i 1. verdenskrig. Der er intet nyt fra østfronten.

Jeg har det utrolig dobbelt med vestens støtte til Ukraine:

  • Ukrainerne slås også på vores vegne, så selvfølgelig skal vi støtte alt det, vi kan.
  • Når vi nu alligevel har nogle F16-jagerfly fra 1970’erne, som vi ikke skal bruge mere, kan vi da lige så godt lade dem gå “i arv”. (Ironisk ment!)
  • Oprustning har aldrig medført fred. Det er ikke sket i hele verdenshistorien. Hvorfor skulle det så ske nu?
  • Vi er på vej til en ny kold krig, for ingen af parterne giver op.
  • Både vesten og Putin har atomvåben. Hvornår kommer de i brug? Danmark er helt sikkert nu på Putins “grimme liste”.

I krigens første dage var jeg bange

Den 24de februar 2022 er en dato, jeg aldrig glemmer. Det var dagen, Putin iværksatte sin “specialoperation”, som han regnede med kunne være klaret i løbet af et par uger. Men det ukrainske folk ville det anderledes.

De første dage var jeg bange, men en del af krigens vanvid er, at man vænner sig til den. De første dage og uger så man de mere end samlet set seks millioner mennesker, der er flygtet både som internt fordrevne og til udlandet heriblandt Danmark. Et billede sidder på min nethinde: En kvinde vandrer over grænsen til Polen. I venstre hånd har hun et barn på ca. fire år. I højre hånd har hun katten i dens transportkasse.

Det, jeg ikke troede skulle ske i min levetid, skete alligevel. Der er krig i Europa. Jeg var i Berlin i 1989, da muren faldt. En veninde og jeg tog ganske enkelt det første SAS-fly, hvor vi kunne få en plads. Det var fantastiske dage. Dengang regnede vi med, at vi nu var færdige med at slå hinanden ihjel på slagmarkerne. Putin vil det anderledes.

Putins ven i Nordkorea

Disse dage fortæller TV Avisen om Putins venskab med en anden diktator: Kim Jon-un fra Nordkorea. Kim har noget Putin kan bruge nemlig forskelligt forældet militært isenkram til brug på slagmarkerne. Putin har omvendt også noget, Kim kan bruge (jeg kan ikke lige huske hvad), så de indgår en modbydelig byttehandel.

Og hvem er taberne? Det er drengene i skyttegravene. Både Putin og Kim sidder trygt ved veldækkede langborde og i sikrede togvogne.

Krigens love

Jeg ser ofte “Krigens Døgn”, fordi jeg godt kan lide deres strategiske analyser. Folkene fra Forsvarsakademiet er dygtige til at udlægge vanviddet.

En dag, hvor jeg ikke skal andet, vil jeg sætte mig ned og undersøge, hvad “krigens love” egl. er for nogle. Umiddelbart forestiller jeg mig. at det er noget med folkeretten og diverse FN-konventioner.

Jeg vil læse om det for at forsøge at forstå det absurde i, at der er vedtaget bestemmelser om, hvordan krig skal føres: regler om hvordan vi slår hinanden ihjel. Min psykolog siger ofte, at jeg har “en fantastisk hjerne”, men dette har den endnu aldrig begrebet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Klimaet mangler handling

Klimadebat, børnebørn og Deadline på DR

Alle taler om klimaet, men det forbliver snik snak. Hvornår sker der noget, der sikrer, at isbjørnene fortsat vil have et sted at bo?

Jeg er – af mange grunde – glad for, at jeg ikke har børnebørn, for hvis jeg havde, ville jeg være meget bekymret for den klode, de skulle overtage. Sommeren har budt på blandt andet: “skovbrande, oversvømmelser, stærk storm af næsten orkanstyrke, nedbør i store mængder, havvand med høje temperaturer”. Citatet stammer fra Karen Stæhrs profil på Facebook.

Jeg har i denne uge set et par “Deadline” på DR, der har drejet sig om klimaet, og de har været virkelig gode. Det er saglig, seriøs og uddybende journalistik. Issa Mahmoud Jeppesen stikker ikke sådan op for bollemælk. En af udsendelserne tog fat i en kritik af DR selv. I følge en tidligere “vejrvært” prioriterer DR ikke klimaet tilstrækkeligt, fordi de er bange for, at seertallet vil falde. Det afviste nyhedsdirektøren selvfølgelig.

I studiet var blandt andet meteorolog Jesper Theilgaard, der har været på DR i knapt 30 år. Han havde især ét udsagn, der har bidt sig fast i mig:

Folk skal ikke bare vide, hvad der sker. De skal vide, hvorfor det sker.

Hans erfaring fra egne foredrag er, at folk faktisk er interesserede i baggrundsstoffet, men at de har svært ved at finde og forstå fakta. Hans forslag er derfor, at DR, netop på grund af deres public service-forpligtelse, burde oprette et ugentligt magasinprogram om klimaet og baggrunden for problemerne (ikke “udfordringerne”!).

Ministeren var også i studiet. Issa Mahmoud Jeppesen holdt ham fast på tidligere udtalelser og rapporter og spurgte, hvordan det hænger sammen med den nuværende politik. Ministeren svarede en hel masse om Danmark som foregangsland, klimalov og ambitiøse klimamål, men jeg synes, det var svært at forstå og gennemskue. Det blev for højtravende og floromvundet for mig. Jeg savnede konkrete udsagn om konkrete handlinger. Det ville have været brugbart.

Helt banalt – men måske forståeligt:

  • Hvordan hænger eksempelvis nedprioritering af den kollektive trafik med nedlæggelse af busruter sammen med ambitiøse klimamål? Det tvinger blot flere over i privatbilismen.
  • Et andet eksempel på manglende sammenhæng er planerne om flere motorveje, så det eksempelvis bliver 20 minutter hurtigere at komme fra Aarhus til København. Det rigtige ville være at styrke togdriften.

Den politiske forbruger

Hvis Jesper Theilgaard har ret, og det tror jeg, han har, vil viden om årsagerne bidrage til, at vi griber i egen barm. Det er os som forbrugere, der med vores handlinger skal fortælle politikerne, at nu er det nok. Vi vil i en anden retning.

Vi må spise færre bøffer, cykle mere, flyve mindre, genbruge mere, reparere ting i stedet for at smide dem ud og købe nyt, osv. Tænk på sidstnævnte næste gang din PC er tre år gammel, og du tror, den er til at smide ud. Miljøbelastningen ved at producere nye computere er enorm, og et kompetent værksted kan reparere den.

Selv en radikal folketingskandidat og medlem af partiets forretningsudvalg ved navn Rune Christiansen afviser pure den slags som latterlig venstreorienteret askese. Det er en skuffende melding fra et parti, der gerne vil fremstå progressivt. Jeg er heldigvis ikke medlem længere.

Vi kan naturligvis ikke klare det selv. Der må politisk handling og prioritering til. Der skal færre ord til. Men de ord, der uvægerligt vil komme, må hænge sammen med den førte politik. Det er der en eklatant mangel på.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Turisterne kunne hjælpe

Ekstremt vejr grundet klimaforandringer

Gennem flere uger har TV Avisen 18:30 været fyldt med beretninger om det ekstreme vejr, der får Sydeuropa til at stå i flammer. Græske brandfolk kæmper en brav kamp mod ilden. Havet øst for Florida ligger over 35 °C. Nu står også Nordafrika i brand.

Græske erhvervsdrivende ser deres livsværk gå op i røg. De lever af turismen. De kan ikke bare rejse et andet sted hen. Men hvad bekymrer de danske feriegæster sig om? Om hvorvidt TUI m.fl. kan ekspedere dem sikkert hjem til Kastrup. De rejste ellers “ned til varmen”, og det kom de. De kunne få en helt ekstraordinær ferieoplevelse, hvis de hjalp brandfolkene i stedet for at bekymre sig om egen magelighed.

Det ekstreme vejr syd for os hænger uløseligt sammen med de klimaforandringer, nogle ikke “tror på”. Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet (SDU) og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, fortalte her til aften, at vi p.t. kan måle temperaturstigninger på mere end to grader. Tidligere målte man temperaturstigningerne i halve grader eller mindre.

Klimaforandringerne er ikke et trosanliggende. De er nu med sikkerhed målbare.

At se årsagssammenhænge

For få evner at se sammenhængen mellem flyveturen, klimaforandringerne og skovbrandene overalt i verden. I TV Avisen 18:30 i aftes sagde en gymnasieelev “Vi er med ud fra den tanke, at flyet jo ville flyve, selvom vi ikke var med”. Han burde have sine skolepenge tilbage.

Når man har den indstilling, kan ingenting nogensinde ændres. Hvis vi eksempelvis ikke var en god del tosser, der i årevis har købt økologi, havde butikkerne fortsat kun bugnet af konventionelle varer. Der er behov for “hverdagsaktivisme”, læste jeg hos forfatteren og klimaaktivisten Signe Wenneberg, der blandt andet har dette slogan: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. Det er jeg helt enig med hende i. Vi må starte med os selv. Alle må yde et bidrag.

Brundtland-rapporten kom for 36 … år siden

Da Brundtland-rapporten udkom i 1987, gik jeg stadig på universitetet og boede på kollegium. Det er mærkeligt at tænke på. Noget af det mærkelige er, at vi som samfund ikke er blevet ret meget klogere. Noget har vi selvfølgelig lært – men ikke nær nok.

Rapporten advarede blandt andet om, at kortsigtede beslutninger og handlinger kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for miljøet og menneskers velfærd. Det var nødvendigt at tænke på lang sigt og tage hensyn til fremtidige generationers behov.

Arktis smelter nu. Jeg er ikke klar over, om det allerede var i gang i 1987, men det er et godt eksempel på de kortsigtede beslutninger med alvorlige langsigtede konsekvenser.

Konsekvenserne, af at Arktis smelter, er alvorlige og har globale konsekvenser. Når isen smelter, øges vandstanden, og det truer kystområder over hele kloden. Det påvirker også det arktiske økosystem inklusive levestederne for fx isbjørne, sæler og søfugle. Jeg bliver tung om hjertet ved tanken om, at isbjørnene snart ikke længere har et sted at være. Og det har alvorlige konsekvenser for lokalsamfund, som er afhængige af isen.

Måske tager jeg toget, næste gang jeg begiver mig udenlands?


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.