/0 Kommentarer/i , /af ,

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Danmark for danskerne?

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Et valgresultat vækker ubehag og historiske associationer – og får mig til at se tilbage på min egen opvækst for at forstå, hvorfor yderfløjene igen får fodfæste i Danmark.

Der er en sort side af Danmark, og den består af det tredoblede Dansk Folkeparti samt Borgernes Parti.

At se dem på TV fejre deres valgsejre ligner noget, der er kendt fra 30’erne. De står med knyttede næver, som de råbende og skrigende sender ud i rummet til et jubelkor af deres proselytter. Det er så forfærdeligt, og jeg forstår ikke, at der er så mange, der har stemt på de to blåsorte partier. Lige præcis gadedrengen Lars Boje virker helt sindssyg og dårligt uddannet.

Både deres holdninger og deres fremtoning er ren fascisme. Vi mangler kun, at højre arm strækkes 45° ud i luften, og at der råbes “Sieg Heil”.

Det minder mig alt for meget om tiden med Fremskridtspartiet og Glistrup.

(Teksten fortsætter under billedet).

Vi har et problem!

Danmark står vitterligt med et problem, når så mange stemmer på den yderste, radikaliserede højrefløj. Der er noget, vi har gjort forkert, siden så mange tror, at deres frelse ligger hos enten Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti.

Andre partier og samfundsforskere er nødt til at tage det op til analyse for at finde ud af, hvad i alverden der foregår i vores (ellers) dejlige land. Hvis vi ikke finder ud af det, bliver det bare endnu værre ved det næste valg til Folketinget om senest fire år.

Derfor nævner jeg Glistrup

Det er ingen hemmelighed, at efter min far døde, og min “mor” giftede sig igen, var hjemmet, fra 1974, og frem til jeg flygtede i 1980, præget af Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Hvis jeg tænker tilbage og prøver at analysere stedet, kan det måske bidrage til at forstå de blåsortes fremgang i dag – også selv om min barndom snart ligger temmelig langt tilbage (jeg er fra 1963):

  • Dårlig eller ingen uddannelse.
    • Psykopaten var ganske vist folkeskolelærer, men hjemmet var ikke præget af hverken dannelse eller uddannelse.
    • Min “mor” havde ingen uddannelse, men forsøgte sig med diverse småjobs fx morgenrengøring på lægehuset i Assens eller ved at forsøge at etablere sig som selvstændig skosælger i Svaneke.
  • Værdier.
    • Værdidebatter fandtes ikke – heller ikke de blåsorte.
    • Ved en værdidebat forstår jeg, at man hæver sig op over fx en partidisciplin og/eller politiske slagord og uddrager tværgående temaer fra forskellige retninger, sætter dem overfor hinanden og herefter drøfter for og imod – og op og ned.
  • Økonomi på kanten: overlevelse.
    • Hver gang vi nåede til midt i måneden, var der smalhals, og jeg skulle bede købmanden om, at “det skal skrives”, hvilket var vældig pinligt, når alle i fx Svaneke vidste, hvem vi var, og de øvrige kunder nemt kunne se, hvad der var i kurven …
    • Om vinteren var der is på den indvendige side af ruderne, når jeg vågnede om morgenen. Olien var dyr i 1970’erne (oliekrise m.v.), så der var ikke ret tit råd til at fylde tanken op.
  • Marginalisering og intet netværk.
    • De levede på kanten af samfundet.
    • De havde ikke en kreds af venner eller støtter, som de udvekslede værdier med. Dvs. at der ikke var udefrakommende input.
    • Hjemmet var ikke præget af andre gæster end dem, de delte alkohol, harmonika og hammondorgel med.
  • Nomader.
    • Vi flyttede konstant. Eksempelvis har jeg gået på fem forskellige folkeskoler, hvilket er utrolig belastende for et autistisk barn.
    • I ordet “flyttede” burde det ene “t” rettes til et “g”, da det rigtige ord er “flygtede”.

Samlet set førte det til, at man anså Glistrup som Guds gave til det undertrykte folk. At dødsstraffen burde genindføres (dvs. en tilbagerulning til tiden før 1866). At Christiania burde lukkes. At arbejdsløse var samfundsnassere. At der burde indføres atomkraft. Og at … fortsæt selv, du kender melodien.

“Gæstearbejderne” havde de dog ikke noget imod, for gæster tager hjem, når besøget er slut.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

Jeg er et politisk menneske

Mette Frederiksen har ret: Vi har levet i den bedste tid

(Hvis følgende forekommer rodet, har du ret. Men sådan er det så. Mine tanker går i mange retninger i dag, og tingene hænger på en eller anden måde sammen – i hvert fald i mit hoved).

Jeg tror, det var kort efter Putins fuldskala invasion af Ukraine den 24. februar 2022, Mette Frederiksen sagde “Vi har levet i den bedste tid af alle”. Hermed mente hun, at siden murens fald i 1989, har vi levet i en fredelig verden. Men det sluttede i februar 2022, og det har hun ret i.

Freden er forbi.

Israel og USA har angrebet diktaturet i Iran

I morges kl. 7:00 angreb Israel og USA Iran, og jeg frygter, hvad det kan udvikle sig til. Kan det blive et nyt Afghanistan eller et nyt Irak? Hvor mange amerikanske soldater skal vende døde hjem?

Jeg har taget mit gode gamle “Gyldendals Store verdensatlas” frem, for jeg har ikke helt styr på den mellemøstlige geografi. Det, jeg kan se, er, at Israel har skullet sende sine missiler tværs henover Irak for at ramme målene i Iran, og at der vist er 3-4.000 kilometer.

Israelerne har gennemført et afskyeligt folkedrab i Gaza siden 7. oktober 2023, så de er ikke bare “mine venner”. Men jeg har flere gange rejst i Israel og mødt de dejligste mennesker og spist den skønneste mad. De har taget imod mig, som var jeg en af deres egne. Det har selvfølgelig været mærkværdigt, at når jeg har siddet på en café med en ung kvinde, lå hendes maskingevær på den tredie stol …

Jeg har blandt andet besøgt Yad Vashem i Jerusalem, Israels officielle mindesmærke for ofrene for Holocaust. Hvis der findes mennesker, der besøger Yad Vashem og ikke er berørte, vil jeg mene, at de ikke er mennesker. Selv var jeg flere gange grædefærdig.

Iran har siden 1979 – hvor shahen faldt – ment, at Israel er deres største fjende.

Og nej – på samme måde som jeg ikke synes, at Nicolás Maduro var en helt fed fyr, så synes jeg heller ikke, at præstestyret i Iran er nogle fine folk. Det iranske styre er et af de mest afskyelige og brutale regimer i denne verden, men jeg tvivler på, at en israelsk/amerikansk intervention er den rigtige måde at løse problemet og give det iranske folk et værdigt og demokratisk liv.

Shahens families tilbagevenden?

I løbet af februar har jeg lyttet til serien Tyran | Ayatollah Khomeini på DR Lyd, der handler om Persiens (det gl. ord for Iran) og shahens fald og Ayatollah Khomeinis brutale magtovertagelse i 1979. Det er fremragende radio. Næste episode kommer den 5. marts. Det er historien om et rædsomt regime, der rutinemæssigt hænger sine modstandere fra kraner på byens centrale pladser med 30 minutters mellemrum.

Det er tankevækkende, at de mennesker, der i løbet af januar og februar 2026 med livet som indsats er gået på gaderne i Teheran, gerne vil have shahens søn som ny konge i Iran. Det virker som om, alt er bedre end præstestyret, og det kan man på en måde godt forstå.

På DR1 så jeg tidligt på eftermiddagen en ung kvinde med MAGA-kasket her i København skamrose Israel og USA for deres mod, for de herboende unge iranere ser meget gerne shahens søn overtage magten. Iranere i Iran ser formentlig anderledes på det.

Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det

Jeg kender mennesker, der siger til mig “Jamen jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det”, når jeg siger til dem, at jeg er meget bekymret for situationen i Mellemøsten. Og så gider de i øvrigt ikke tale mere om det, hvorpå de passer deres dagligdags sysler. Og det har de selvfølgelig ret i, men jeg mener, at det er en forkert tilgang.

Efter min opfattelse må man forholde sig til hele den politiske arena både nationalt og internationalt. At sige “jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det” er for nemt. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg også bare bladrer i mine kirkebøger, men som hovedregel er jeg engageret. Jeg er et politisk menneske.

Jeg har heldigvis en veninde, der var frisk på et møde via Google Meet (så man kan se hinanden), som også er interesseret i politik. Vi tog et langt møde, og det var rigtig dejligt at udveksle tanker og bekymringer. Vi kom rundt om, at både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er kloge og tilbageholdende mennesker, der begge har sagt, at de ikke vil sige noget om, hvor dette kan ende. Troels Lund Poulsen var derimod begejstret for den amerikanske intervention.

Men selvfølgelig skal man ikke være blind for, at denne internationale krise lander lige ned i den danske valgkamp.

Afslutningsvist og ganske rodet

  • Jeg er vild med Peter Viggo Jakobsen, der kalder en skovl for en skovl. Han kan forklare pacifister som mig, hvad krig går ud på.
  • Jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister p.t. Ingen andre end hun kunne have ført Danmark gennem de kriser, vi står i og har stået i. Havde det været en fra en af fløjene … åh nej det er ikke til at tænke på.
  • Jeg er begejstret for den franske præsident Emmanuel Macron, der allerede nu taler om nødvendigheden af at deeskalere konflikten. Han har jo ret.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Uddannelse er det vigtigste

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Et personligt indlæg om folketingsvalg, værdier og politiske valg: hvorfor uddannelse, klima, børn og en human udlændingepolitik vejer tungest – og hvorfor visioner stadig betyder noget, selv når de virker urealistiske.

Jeg har ingen ønsker om at skjule, at jeg p.t. er så radikal, at jeg har meldt i Radikale Venstre. Partiet har ret i, at der er behov for en plan B. De er “socialliberale”, og jeg bryder mig ikke om det med “liberale”, alligevel synes jeg, partiet er det mindst ringe i øjeblikket. Jeg er tiltalt af deres politik på disse områder: uddannelse, klima, børn og ingen remigration.

Statsminister Mette Frederiksen

Jeg så Christine Cordsens interview med Mette Frederiksen på DR1 i går eftermiddag, og statsministeren gjorde det rigtig godt.

Jeg kunne godt lide hende tale om, at skævheden simpelthen er blevet for stor, når 1 pct. af befolkningen ejer ca. en fjerdedel eller en tredjedel af formuen. Derfor bør der indføres en formueskat, og provenuet bør bruges til at sænke klassekvotienten fra 0. til 3. klasse til 14. Forslaget vil koste ca. fem milliarder. Det kan jeg ikke være uenig i.

At det så nok er lidt af et luftkastel, fordi der vil mangle ca. 4.000 lærere og en pokkers masse bygninger, er en anden sag. Men i politik er man nødt til at have nogle visioner. De færreste bliver til noget, men af og til sås et frø, der vokser sig til et stort træ.

Jeg kunne til gengæld ikke holde ud at høre hende sig “stram udlændingepoltik” et utal af gange, men jeg er klar over, at der er stemmer i det.

Partilederdebatten på DR1

Jeg tændte ikke for partilederdebatten på DR1 i aftes. Det skyldes, at jeg tidligere havde set Lars Boje Mathiesen på DR1, og jeg havde ikke lyst til at høre og se på ham igen. På de få minutter interviewet varede, nåede han at sige “remigration” og “knække den demografiske kurve” mindste fem gange. Det lød som om, han ville overbevise sine potentielle vælgere om, at han var en meget klog mand, når han kunne så mange fine ord. Han vil gerne være statsminister. Det er vist kun Lars Boje Mathiesen, der synes, det er en god idé. Jeg synes nærmere, han lyder som en ny Hitler.

Også Jyllandsdemokraterne og Dansk Folkeparti afholdt mig fra at tænde. Jeg kan ikke holde de mennesker ud. Måske skyldes det, at jeg – efter min fars død i 1972 (han var vist konservativ) – voksede op et sted, hvor man mente, at Glistrup og Fremskridtspartiet var de største opfindelser i nyere tid. Man foretrak at indføre dødsstraf og at lukke Christiania. Resten kan du sikkert tænke dig til.

Uddannelse

De vigtigste årsager til, at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre er deres stemme i debatten om udlændinge og om uddannelse.

Regeringen har afskaffet 10. klasse, skåret i antallet af SU-år og afkortet universitetsuddannelserne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Vores unge skal blive klogere – ikke dummere.

De år, man uddanner sig, skal være de bedste i ens liv. Og det gælder, uanset om man vil være tømrer, murer, læge eller forsker. Vores samfund har behov for at øge vidensniveauet – ikke for at sænke det. Jeg er faktisk meget bekymret over, at dannelse og uddannelse ikke rigtig er noget, vi skal bruge mere. I november 2025 skrev jeg om denne bekymring, fordi jeg helt konkret er bekymret for, hvordan vores samfund vil se ud om 20 – 30 år.

Jeg hørte et interview med Poul Nyrup Rasmussen, der blandt andet har stiftet organisationen “Headspace”. Det var så dejligt, at høre ham sige, at man altid kan vælge en anden uddannelsesretning, hvis man opdager, at det første valg var forkert. Det er aldrig for sent at vælge om. Du kan læse om det her, hvor jeg skriver om, at headspace spørger “Hvad kan vi hjælpe dig med?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.