/6 Kommentarer/i /af

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Uddannelse er det vigtigste

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Et personligt indlæg om folketingsvalg, værdier og politiske valg: hvorfor uddannelse, klima, børn og en human udlændingepolitik vejer tungest – og hvorfor visioner stadig betyder noget, selv når de virker urealistiske.

Jeg har ingen ønsker om at skjule, at jeg p.t. er så radikal, at jeg har meldt i Radikale Venstre. Partiet har ret i, at der er behov for en plan B. De er “socialliberale”, og jeg bryder mig ikke om det med “liberale”, alligevel synes jeg, partiet er det mindst ringe i øjeblikket. Jeg er tiltalt af deres politik på disse områder: uddannelse, klima, børn og ingen remigration.

Statsminister Mette Frederiksen

Jeg så Christine Cordsens interview med Mette Frederiksen på DR1 i går eftermiddag, og statsministeren gjorde det rigtig godt.

Jeg kunne godt lide hende tale om, at skævheden simpelthen er blevet for stor, når 1 pct. af befolkningen ejer ca. en fjerdedel eller en tredjedel af formuen. Derfor bør der indføres en formueskat, og provenuet bør bruges til at sænke klassekvotienten fra 0. til 3. klasse til 14. Forslaget vil koste ca. fem milliarder. Det kan jeg ikke være uenig i.

At det så nok er lidt af et luftkastel, fordi der vil mangle ca. 4.000 lærere og en pokkers masse bygninger, er en anden sag. Men i politik er man nødt til at have nogle visioner. De færreste bliver til noget, men af og til sås et frø, der vokser sig til et stort træ.

Jeg kunne til gengæld ikke holde ud at høre hende sig “stram udlændingepoltik” et utal af gange, men jeg er klar over, at der er stemmer i det.

Partilederdebatten på DR1

Jeg tændte ikke for partilederdebatten på DR1 i aftes. Det skyldes, at jeg tidligere havde set Lars Boje Mathiesen på DR1, og jeg havde ikke lyst til at høre og se på ham igen. På de få minutter interviewet varede, nåede han at sige “remigration” og “knække den demografiske kurve” mindste fem gange. Det lød som om, han ville overbevise sine potentielle vælgere om, at han var en meget klog mand, når han kunne så mange fine ord. Han vil gerne være statsminister. Det er vist kun Lars Boje Mathiesen, der synes, det er en god idé. Jeg synes nærmere, han lyder som en ny Hitler.

Også Jyllandsdemokraterne og Dansk Folkeparti afholdt mig fra at tænde. Jeg kan ikke holde de mennesker ud. Måske skyldes det, at jeg – efter min fars død i 1972 (han var vist konservativ) – voksede op et sted, hvor man mente, at Glistrup og Fremskridtspartiet var de største opfindelser i nyere tid. Man foretrak at indføre dødsstraf og at lukke Christiania. Resten kan du sikkert tænke dig til.

Uddannelse

De vigtigste årsager til, at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre er deres stemme i debatten om udlændinge og om uddannelse.

Regeringen har afskaffet 10. klasse, skåret i antallet af SU-år og afkortet universitetsuddannelserne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Vores unge skal blive klogere – ikke dummere.

De år, man uddanner sig, skal være de bedste i ens liv. Og det gælder, uanset om man vil være tømrer, murer, læge eller forsker. Vores samfund har behov for at øge vidensniveauet – ikke for at sænke det. Jeg er faktisk meget bekymret over, at dannelse og uddannelse ikke rigtig er noget, vi skal bruge mere. I november 2025 skrev jeg om denne bekymring, fordi jeg helt konkret er bekymret for, hvordan vores samfund vil se ud om 20 – 30 år.

Jeg hørte et interview med Poul Nyrup Rasmussen, der blandt andet har stiftet organisationen “Headspace”. Det var så dejligt, at høre ham sige, at man altid kan vælge en anden uddannelsesretning, hvis man opdager, at det første valg var forkert. Det er aldrig for sent at vælge om. Du kan læse om det her, hvor jeg skriver om, at headspace spørger “Hvad kan vi hjælpe dig med?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Plus moms eller “momsrabat”

Forbrugerøkonomi

Plus moms eller “momsrabat”

Momsrabat lyder tillokkende – næsten som et tilbudsskilt. Men når regnestykket gøres op, er gevinsten for den enkelte minimal, mens regningen til staten er monumental. Spørgsmålet er ikke, om vi kan fjerne momsen på udvalgte varer – men om det overhovedet giver mening.

I mit elskede “Genstart” på DR Lyd ligger podcastepisoden “Plus moms” fra den 19. december 2025. Anna Ingrisch og Ann Lehmann, forbrugerøkonom hos AL Sydbank, taler om det, alle de andre også taler om: stigende priser, så nu må vi skynde os at sænke momsen – skal vi sige, at det bare skal være på fødevarer? Eller kun på frugt og grønt? Måske kun på økologisk frugt og grønt?

Eller måske kun på “sunde fødevarer”? En strøtanke: Er Pringles og Blommer i madeira egl. sunde, når der er brugt grønt (kartofler) og frugt (blommer) i fremstillingsprocessen?

Ann Lehmann har været forbrugerøkonom i mere end 20 år. Det betyder blandt andet, at hun omsætter nationaløkonomi til hverdagsdansk for os forbrugere, og at hun ved, hvad hun taler om.

Alle partier på det politiske spektrum har en holdning til det med momsen. Der er stemmer i det, fordi det er så nemt at forstå, og fordi man ikke behøver at tænke selv. Det er helt som det med fødevarechecken, der passende kan sendes ud sammen med valgkortet (lyt selv til podcasten “Magten”), selvom ingen moderne mennesker ved, hvad en check er.

Afskaffelse af enhedsmomsen?

Vi forbrugere kan godt lide noget med “rabat”, så hvis vi nu går over til at kalde det “momsrabat” i stedet for “differentierede fødevarepriser”, er vi et stykke af vejen?

Vi har ellers haft enhedsmoms her i landet siden 1967. Enhedsmoms betyder, at uanset om vi køber mælk, cykler, smør, gummistøvler, grillkul eller toiletpapir, er momssatsen den samme: 25 pct.

Skal vi feje ca. 59 års erfaringer med enhedsmoms af bordet med et snuptag? Både danske og internationale økonomer advarer Danmark mod at gå ned ad den vej. Provenuet af momsen i statskassen er samlet set lige omkring 13 mia. kr. årligt, og det kan mærkes, for det er vanvittigt mange penge, og hvor skal de ellers komme fra? Hvem skal nu betale?

Jeg ved godt, hvad jeg mener om den sag. Jeg er enig med den faktabaserede Ann Lehmann. Jeg stopper bare op et øjeblik og spørger ud i luften uden at have taget stilling til noget som helst:

“Hvordan kan det være, det er teknisk for bøvlet at fjerne momsen på en varegruppe – fx fødevarer – når kulturministeren for ikke så længe siden meddelte, at fra den 1. juli 2026 vil der ikke længere være moms på en anden varegruppe – fysiske bøger – i Danmark. Kort sagt: hvorfor kan man fjerne bogmomsen men ikke fødevaremomsen?” Det forstår jeg ikke.

Momsrabatten betyder intet

Ann Lehmanns regnestykker på bagsiden af en kuvert viser, at det, der er vanvittig dyrt for staten, ikke betyder en prut for såkaldt almindelige mennesker, der køber ind 3-4 gange pr. uge.

Hvis vi nu giver momsrabat på det, der skal i køleskabet: altså vi sætter momsen ned fra 25 pct. til fx 15 pct. på det, der skal på køl … så sparer de almindelige 80 kr., hver gang de bruger 1.000 kr. Hvis de nu køber ind for 1.000 kr. 3 gange om ugen, svarer det til 12 gange om måneden, og så er momsrabatten 12 * 80 = ca. 960 kr.

Men vi køber også alt muligt andet end det, der skal i køleskabet. Det er fx køkkenruller, rengøringsmidler og bleer osv. Danmarks Statistik har beregnet, at en enlig pensionist får ca. 160 kr. mere at snolde for pr. md. Nu er jeg jo både enlig og pensionist, men jeg er ikke alderspensionist, så jeg tror ikke, jeg får de 160 kr. ekstra. Det går nu nok også alligevel.

De gamle IT-systemer kan ikke følge med

Statens IT består i vidt omfang af gamle håndholdte systemer, der ikke kan ikke følge med mere. Det forstår folk ikke. Når det er sådan, skyldes det, at man for alt i verden ikke må bruge offentlige ressourcer på at forny statslige IT-systemer …

“Pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende klagesange bryder hurtigt frem.

Regeringen vil undersøge, hvad det vil koste at modernisere systemerne, så de kan håndtere momsrabatter. Undersøgelsen vil tage ca. tre år. Det er jeg glad for. Man skal da selvfølgelig undersøge tingene, før man hjernedødt implementerer dem. Jeg har selv været i Statens IT, hvor jeg implementerede rejseafregningssystemet “RejsUd”. Det lyder nemt, men det var det ikke. I vidt omfang var det en temmelig håndholdt proces, og det er der mange statslige processer, der er.

Momsrabatter vil fordre nye systemer hos både Skat og revisoren – faktisk hele vejen tilbage til første leverandør. Tænk bare på ejendomsvurderingerne. Det er ikke så nemt, og det forudsætter det, mange nedladende kalder “bureaukrati”. Underforstået “her er nok nogle ydelser, vi sikkert ikke behøver”. Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser, de gerne vil undvære, så bliver der larmende tavst.

Ann Lehmann har selvfølgelig regnet på det, og hun giver forskellige eksempler. Folk taler om, at de køber hakket oksekød til 65 kr. for 400 gr. Momsrabatten (25 pct. reduceres til 15 pct.) sørger for, at kødet i stedet kun koster 59,80 kr. Er der nogen, der løber jublende ud af supermarkedet over at have sparet 5,20 kr? Nej, det er der er selvfølgelig ikke.

Vågn op inden Vagttårnet vælter …

Moderaternes enegang

Regeringspartiet Moderaterne bryder med regeringen og går solo. De foreslår, at al moms på frugt og grønt helt fjernes. Det vil koste statskassen omkring 5,4 mia kr. årligt.

Der er bare lige det lille problem, at vi køber mindre frugt og grønt, end vi selv tror. Vi tror, vi er hammer-sunde, men det er vi ikke. Hvis vi har brugt 1.000 kr. på udelukkende at have fyldt mad og drikkevarer i indkøbskurven, vil vi have sparet 36 kr. ved en nul-moms på frugt og grønt.

Ergo: 36 kr. pr. 1.000 kr er igen en prut i en vante.

Anders And at fjerne afgifter på slik mv.

Det er min personlige opfattelse, at det er fuldkommen tåbeligt at fjerne afgifterne på kaffe, slik og sukker. Hvor skal pengene komme fra? Jeg spiser hverken slik eller sukker, men det bliver da selvfølgelig dejligt, at morgenkaffen bliver lidt billigere, men det er nok ikke noget, der for alvor vil afspejle sig i den månedlige budgetopfølgning.

Det der (ra-)batter er eksempelvis fjernelsen af el-afgiften. Problemet er, at de rige ikke har behov for det. De vil profitere mest af det uden egl. at have behovet.

Checks er bedre end rabatter

I det omfang momsrabatterne overhovedet kan mærkes hos nogen, er der det problem, at de smøres tyndt ud over alle – også alle dem, der slet ikke har behov for rabatterne. Direktørfamilierne i Nordsjælland og Nordjylland har ikke behov for momsrabat. De klarer nemt ikke at spare 5,20 kr. på 400 gr. hakket kød.

Vil man for alvor hjælpe dem, der har sværest ved at få enderne til at nå sammen, og som måned efter måned venter på, at det bliver lønningsdag, er checks eller lignende “direkte indsprøjtninger” vejen frem.

I min barndom var det der, man sagde “Det skal skrives”, og det var ikke særlig fedt, når man stod i den kø, hvor alle vidste, hvem man var og kunne se, hvad der var i kurven.

Det er sikkert enormt indviklet at ramme de rigtige mennesker med de største behov. Lyt bare til den aktuelle debat i forbindelse med fødevarechecken, der udkommer i al hast til maj måned (evt. sammen med valgkortet?). Finansministeriet (FIM) og Regeringen regner med, at det vil koste ca. 4,5 mia. kr. Her har du faktaarket fra FIM.

Jeg er spændt på, om jeg får en fødevarecheck. Det vil selvfølgelig være dejligt, men jeg har ikke rigtig brug for den, selvom jeg ikke har en formue, så jeg tror, jeg sender den videre til nogle med et reelt behov.

Organisationen ‘WeShelter’, som blandt andet H.M. Dronning Mary er protektor for, kan omsætte en fødevarecheck på 2.500 kr. til 64 varme måltider.

Varm mad i lidt mere end to måneder, for det jeg ikke behøver …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig

“Trump – et barn du ikke kan nå”

Trump fornærmer mig – ikke bare med sine sædvanlige overdrivelser, men ved at gøre Grønland og Danmark til rekvisitter i et stormagts-teater, hvor løgnene flyver hurtigere end fakta. I denne tekst prøver jeg at holde fast i det, der faktisk er sandt: hvorfor Siriuspatruljen findes, hvorfor Mette Frederiksen skal vælge sine ord med kirurgisk præcision, og hvorfor uroen denne gang føles som den kolde krig – bare værre.

Citatet er Peter Viggo Jakobsens, som jeg er vild med at lytte til; han kalder en spade for en spade, og han er eminent til at forklare forsvars- og militærstrategier for fredselskere som mig. Jeg havde aldrig troet, at jeg igen skulle være bekymret for verdensfreden, men det er jeg, og det bliver værre og værre dag for dag. Det minder mig om den kolde krig – bare værre.

Jeg kender en dame på over 90, og hun er bange nu, for hun mener, situationen minder hende om noget, hun har oplevet tidligere.

Der sidder en fuldkommen utilregnelig mand i den stol, der er forbeholdt verdens mægtigste mand. Det er for farligt. Mette Frederiksen sagde det helt klart “Er der en, der klapper i sine små hænder lige nu, så er det Putin”. Lykkes det Trump at smadre Nato, har Putin lettere adgang til Europa. Er det virkelig det, Trump vil? Kan han eller nogen af hans rådgivere ikke indse det? Det behøver man ikke at være lektor ved Forsvarsakademiet for at forstå.

Mere Mette Frederiksen frit efter hukommelsen fra en udtalelse til TV Avisen: “Det er ikke os, der eskalerer konflikten, vi strækker hånden ud, vi vil samarbejde.”

Hvornår skal man spille kortet Mette Frederiksen?

I dagene efter mødet mellem Lars Løkke og Vivian Motzfeldt på den ene side og Vance og Rubio på den anden side, (det er kun en uge siden, men det føles som år), mente nogle, at nu måtte statsminister Mette Frederiksen komme med en udtalelse.

Nej – selvfølgelig skulle hun ikke det. Medarbejderne i Statsministeriet og Udenrigsministeriet arbejder dag og nat på blandt andet at analysere, hvornår Mette Frederiksen skal på banen. Hun skal vente til det strategisk helt rigtige tidspunkt, hvor man har analyseret “næste skridt”. Det ville være uklogt bare at fare frem. Og når udtalelsen er kommet, så har man spillet kortet og må vente til næste gang, modparten poster en fornærmelse på Truth Social … Mette gjorde klogt i at vente.

Jeg er imponeret og stolt over vores statsminister. Hun og medarbejderne i både Stats- og Udenrigsministeriet gør det vanvittigt godt. Ingen andre kunne håndtere situationen med så fast en hånd. Selv Inger Støjberg udtaler, at regeringen gør det godt.

Siriuspatruljens formål

Jeg bliver både vred og ked af det, når han latterliggør os ved endnu en gang at tale om, at vi har indsat en hundeslæde, og at det er det eneste, vi gør, for at sikre Arktis. For det første fordi det endnu en gang er en løgn og for det andet fordi, han afslører sin manglende viden om, hvad Siriuspatruljen med dens hunde kan og hvad dens formål er.

Siriuspatruljen kan overleve på isen i Nordøstgrønland i månedsvis i temperaturer ned til 40 – 50 minusgrader. Man bruger hundeslæder, fordi der ikke er benzin, og fordi et autoværksted ikke er inden for rækkevidde. Var der benzin, ville den måske fryse? (Det har jeg ikke forstand på).

Vi er ikke så store idioter, at vi tror, at en slædepatrulje bruges som en “kapacitet” med kampkraft mod en militær enhed. Det er ikke slædepatruljens formål.

Slædepatruljens formål er derimod :

  • Suverænitetshævdelse: At sikre, at Danmark opfylder kravet om at vise tilstedeværelse i området, så andre lande ikke kan gøre krav på det.
  • Politimyndighed: At agere politi i verdens største nationalpark, herunder kontrol af ekspeditioner, forskere og andre besøgende.
  • Overvågning: At observere og rapportere om forholdene i området.
  • Eftersøgning og redning: At kunne operere i områder, hvor ingen andre kan komme frem, og udføre nødvendige redningsaktioner.

Kong Frederik deltog i en stor ekspedition med Siriuspatruljen i år 2000, kaldet “Ekspedition Sirius 2000”, hvor han var med på en fire måneder lang slæderejse gennem Nordøstgrønland for at fejre patruljens 50-års jubilæum, men han tjente ikke fast som medlem af selve patruljen.

Løgnene flyver rundt

Jeg synes, det er svært at skelne skidt fra kanel. Mange af Trumps løgne er selvfølgelig åbenlyse, fx den med at farvandet omkring Grønland er fyldt med kinesiske og russiske fartøjer. Forsvarsakademiet og Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at det ikke har noget på sig. Det er simpelthen ikke rigtigt.

Men hvad med dem hvor jeg ikke kan finde en kilde, eller kilden er tertiær? Hvordan kan jeg vide, om det er en sandhed eller endnu en løgn? Det, synes jeg, er virkelig svært.

Jeg håber, dette mareridt snart er slut. Og jeg er bare i København – hvad hvis jeg var hos vores venner i det høje nord?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

Grønland

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

(Artiklen er skrevet med henblik på at blive oversat af ChatGPT og bragt i Facebookgruppen “Europeans support Greenland”, der har mere end 240.000 medlemmer fra hele verden.)

Grønland er ikke blot et geopolitisk spørgsmål, men et samfund af mennesker, børn og familier midt i en international konflikt. I en tid med ydre pres må historiske fejl erkendes, interne uenigheder lægges til side, og sammenholdet i rigsfællesskabet og Europa styrkes. Sammen er vi stærke.

Grønland er ikke bare et land. Det er et sted, hvor der bor mennesker af kød og blod med børn, der er bange og som ikke kan forstå, hvad det er, der sker, og hvad de voksne taler om. Jeg håber, de tager sig tid til at tale med dem på en måde, der er tilpasset deres alder. Som tager sig tid til at sige: “Du skal ikke være bange, for vi passer på dig”. Børns angst kommer oftest om aftenen, når der er ro, så det skal siges på sengekanten.

Grønland er et land med en historie, der rækker langt tilbage. Vi er nu et rigsfællesskab med respekt for hinanden. Det har ikke altid været nemt, og Danmark har ofte handlet forkert. Det viser historien. Men vi danskere er blevet klogere, og statsminister Mette Frederiksen har for nylig sagt undskyld på den danske stats vegne for en af de største ugerninger “Spiralsagen”, der var forfærdelig. Derfor ydes der også en erstatning fra den danske stat til de kvinder, der var gennem dette helt umenneskelige mareridt.

Jens-Frederik Nielsen sagde på et pressemøde sammen med Mette Frederiksen for nylig, at skulle grønlænderne vælge nu, så valgte de Danmark – ikke USA. Alle interne konflikter må lægges væk. Nu står vi sammen, for det er vores stærkeste og eneste våben.

Den fælles fjende forener

Den fælles fjende forener ikke kun Grønland og Danmark men hovedparten af de europæiske lande.

Den danske statsminister var på nationalt TV. Hun var vred, og hun var stærk. Hun betonede vigtigheden af at stå sammen og sagde, at vi ikke lader os terrorisere. Det er ikke os, der optrapper konflikten; vi vil samarbejde. Og Grønland er ganske enkelt ikke til salg.

Hun sagde:

Vi skal vise, hvad vi er gjort af. Og det synes jeg, at Europa gør lige nu.

Udenrigsminister Lars Løkke har i dag rejst rundt til flere europæiske hovedstæder for at sikre sig opbakning til et fortsat sammenhold mod toldtruslen fra Donald Trump. Alle statsledere har bakket ham op.

Han sagde blandt andet “Nu vil han (præsident Donald Trump) straffe os for at gøre det, han har sagt, vi ikke har gjort”. Det er Lars Løkke, når han er bedst.

Jeg har aldrig oplevet et så stærkt sammenhold i Europa, og jeg er stolt over, at vi ikke lader os kue, men at vi står sammen, for sammen er vi stærke.

Er præsident Donald Trump mon syg?

Jeg tænker seriøst over, om de forenede staters præsident er syg. Det er ikke bare noget, jeg spyr ud som en sædvanlig tastaturkriger på Facebook. Jeg tænker virkelig over, om der er noget galt med ham? Kan der være tale om en art demens?

Han kører tydeligvis sit eget løb og har tilsyneladende ikke koordineret med Vance og Rubio, der var til det vigtige møde med Motzfeldt og Løkke Rasmussen tidligere på ugen. Der blev man enige om en arbejdsgruppe på højt niveau, der sammen skulle se på mulighederne og finde udveje.

Få dage efter sagde Trumps talsperson, at gruppen skulle se på, hvordan USA kunne overtage Grønland. Jamen det har vi da aldrig nogensinde indgået en aftale om. Enhver må kunne indse, at det er forrykt.

Jeg er stolt over at være dansker, og jeg er stolt over at være europæer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.