Borgerret ikke borgerpligt

SV-regering

En valgdag er en festdag

Uanset hvad vi skal stemme til, er det en festdag for demokratiet. Min mor kaldte det altid for en ‘borgerpligt’ at stemme. Jeg kalder det en ‘borgerret’, som det ikke er alle forundt. Vi er priviligerede, at vi kan klippe valgkortet af, tage regnfrakken(!) på og gå ned at stemme til noget så fjernt som Europa-parlamentet eller noget nærmere som Folketinget.

De første erfaringer med demokrati

Da jeg var barn, tog min far mig med i stemmeboksen og forklarede, hvad der skulle ske. Han satte sit kryds, og vi kørte hjem, mens han fortalte, hvorfor det var vigtigt at stemme. Om aftenen så vi hele valgprogrammet fra start til slut, og dengang varede det mange timer. Jeg syntes, det var ret kedeligt, men der var den læring i det, at det var vigtigt, og den har jeg taget med mig.

Altid stemt

Uanset hvad har jeg altid stemt. Når man bliver spurgt, skal man svare! Engang i min ungdom på kollegiet havde jeg benet i gips på valgdagen, men stemmes skulle der, så det blev en taxa op til Peder Lykkesskolen på Amager og tilbage igen, også selv om pengene var små.

Den bekendte mand

Den rejsende

Jeg rejser til og fra Lejre tre gange om ugen, og det indebærer både S-tog og regionaltog, og det tager en time hver vej. På den tid kan jeg nå at observere en del.

Den bekendte mand

I S-toget er manden en hyppig gæst. Med den gule nettopose i den ene hånd går han gennem hele toget og scanner affaldscontainerne for noget, der kan omsættes til penge: dåser med pant.  Det er ikke til at se, hvor gammel han er eller at afgøre, om han er dansker eller udlænding. Han kan være begge dele, men formentlig hjemløs. Tøjet er nusset, men hvordan skulle han få det vasket?

Der er noget galt

Der er noget galt, når den slags er nødvendigt i et velfærdssamfund. Det burde ikke være nødvendigt at nogen i den grad faldt ved siden af eller faldt mellem to stole, eller hvad det nu hedder. Vi burde kunne samle alle op.

En ting er sikkert, og det er, at den økonomiske ulighed er vokset under den siddende regering. Der er kommet flere fattige! Medierne fokuserer på den øgede børnefattigdom og siger konstant 64.500 fattige børn, men der er ikke rigtig fokus på, at disse børn er børn af fattige og marginaliserede forældre ramt af diverse fattigdomsydelser.

Det kan man tænke over på valgdagen…

———

Billedet må I tænke jer til. Jeg har ‘smadret’ min computer, da jeg skulle lege med noget, jeg ikke havde forstand på. Mere herom i en særskilt post.

SV-regering?

SV-regering

Har statsministeren kastet håndklædet i ringen?

I går kom det frem, at Lars Løkke Rasmussen (LLR) bejler til Mette Frederiksen (MF) om et muligt samarbejde henover midten i dansk politik i form af en SV-regering. Han sagde, at det var noget, han havde tænkt over længe, hvilket han kunne bevise ved, at det stod i bogen, der blev præsenteret i går. Jeg ville ellers have troet, at det skyldtes de dårlige meningsmålinger til højrefløjen. En anden forklaring var, at LLR ellers kunne blive afhængig af det yderste højre, der ser ud til at komme ind med i alt ti mandater, hvilket han heldigvis ikke ønsker.

Jeg ser det som om, LLR har kastet håndklædet i ringen, hvilket ikke er så ringe, for jeg er træt af konstellationen VLAK dirigeret af DF.

Mette Frederiksens svar på en SV-regering

Men Socialdemokratiet går fortsat til valg på en ren socialdemokratisk regering. Socialdemokratiet går til valg på at danne en socialdemokratisk mindretalsregering. Det gør vi, fordi der ikke er ét parti, som vi kan gøre det hele med, siger hun. Kilde: dr.dk.

Indflydelse til Radikale Venstre

En socialdemokratisk mindretalsregering må kunne give mere indflydelse til både Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, der dog peger på sig selv. Det kan jeg kun være godt tilfreds med. Det kunne vist nok være dejligt, hvis man kæmpede om sager og ikke om strategier, der skulle holde en ved magten. Den radikale Hilmar Baunsgaard sagde: Det gælder ikke, hvem vi samarbejder med, men hvad vi samarbejder om’.

Problemet med det statement er bare, at det hele så kan flyve rundt i luften, og at man kan regere efter forgodtbefindende. Hilmar Baunsgaard brugte synspunktet til at frigøre sig fra Socialdemokratiet til at tilnærme sig Venstre og Konservative og danne regering med dem i stedet. Han blev statsminister i en VKR-regering fra 1968-71.

Både Enhedslisten og Radikale Venstre står til at få kanongode valg og jeg under dem begge det. De kæmper for det, og de gør det godt. Af ren ‘imponade’ meldte  jeg mig for et par måneder siden ind hos sidstnævnte, men jeg har også været medlem hos førstnævnte; deres EU-politik huede mig bare ikke. Jeg tror nemlig på, at staterne skal løse fx flygtningekrisen i fællesskab. Det nytter ikke, at nogle bare sætter et par grænsebomme op, læner sig tilbage og så lade Tyskland, Sverige, Italien og Grækenland sidde tilbage med ‘problemet’, som vel at mærke er mennesker af kød og blod. På samme måde holder klimaproblemerne sig heller ikke indenfor landegrænserne

En socialdemokratisk mindretalsregering vil også være friholdt for det yderste højre, som begge ellers lige nu ser ud til at komme over spærregrænsen med 2,6 pct. 2,6 pct. giver fem mandater. Stram Kurs ser ud til at hente sine tre i Jylland og to på Sjælland. Afskyeligt. Men et eller andet sted skal de frafaldne DF’ere jo gå hen. 🙂

Meningsmåling fra den 13. maj 2019

../Hanne Baunsgaard Stegemüller 🙂 Det er ellers en velbevaret hemmelighed, hvad mit B. står for.