/4 Kommentarer/i /af

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

Grønland

Sammen er vi stærke – den fælles fjende forener os

(Artiklen er skrevet med henblik på at blive oversat af ChatGPT og bragt i Facebookgruppen “Europeans support Greenland”, der har mere end 240.000 medlemmer fra hele verden.)

Grønland er ikke blot et geopolitisk spørgsmål, men et samfund af mennesker, børn og familier midt i en international konflikt. I en tid med ydre pres må historiske fejl erkendes, interne uenigheder lægges til side, og sammenholdet i rigsfællesskabet og Europa styrkes. Sammen er vi stærke.

Grønland er ikke bare et land. Det er et sted, hvor der bor mennesker af kød og blod med børn, der er bange og som ikke kan forstå, hvad det er, der sker, og hvad de voksne taler om. Jeg håber, de tager sig tid til at tale med dem på en måde, der er tilpasset deres alder. Som tager sig tid til at sige: “Du skal ikke være bange, for vi passer på dig”. Børns angst kommer oftest om aftenen, når der er ro, så det skal siges på sengekanten.

Grønland er et land med en historie, der rækker langt tilbage. Vi er nu et rigsfællesskab med respekt for hinanden. Det har ikke altid været nemt, og Danmark har ofte handlet forkert. Det viser historien. Men vi danskere er blevet klogere, og statsminister Mette Frederiksen har for nylig sagt undskyld på den danske stats vegne for en af de største ugerninger “Spiralsagen”, der var forfærdelig. Derfor ydes der også en erstatning fra den danske stat til de kvinder, der var gennem dette helt umenneskelige mareridt.

Jens-Frederik Nielsen sagde på et pressemøde sammen med Mette Frederiksen for nylig, at skulle grønlænderne vælge nu, så valgte de Danmark – ikke USA. Alle interne konflikter må lægges væk. Nu står vi sammen, for det er vores stærkeste og eneste våben.

Den fælles fjende forener

Den fælles fjende forener ikke kun Grønland og Danmark men hovedparten af de europæiske lande.

Den danske statsminister var på nationalt TV. Hun var vred, og hun var stærk. Hun betonede vigtigheden af at stå sammen og sagde, at vi ikke lader os terrorisere. Det er ikke os, der optrapper konflikten; vi vil samarbejde. Og Grønland er ganske enkelt ikke til salg.

Hun sagde:

Vi skal vise, hvad vi er gjort af. Og det synes jeg, at Europa gør lige nu.

Udenrigsminister Lars Løkke har i dag rejst rundt til flere europæiske hovedstæder for at sikre sig opbakning til et fortsat sammenhold mod toldtruslen fra Donald Trump. Alle statsledere har bakket ham op.

Han sagde blandt andet “Nu vil han (præsident Donald Trump) straffe os for at gøre det, han har sagt, vi ikke har gjort”. Det er Lars Løkke, når han er bedst.

Jeg har aldrig oplevet et så stærkt sammenhold i Europa, og jeg er stolt over, at vi ikke lader os kue, men at vi står sammen, for sammen er vi stærke.

Er præsident Donald Trump mon syg?

Jeg tænker seriøst over, om de forenede staters præsident er syg. Det er ikke bare noget, jeg spyr ud som en sædvanlig tastaturkriger på Facebook. Jeg tænker virkelig over, om der er noget galt med ham? Kan der være tale om en art demens?

Han kører tydeligvis sit eget løb og har tilsyneladende ikke koordineret med Vance og Rubio, der var til det vigtige møde med Motzfeldt og Løkke Rasmussen tidligere på ugen. Der blev man enige om en arbejdsgruppe på højt niveau, der sammen skulle se på mulighederne og finde udveje.

Få dage efter sagde Trumps talsperson, at gruppen skulle se på, hvordan USA kunne overtage Grønland. Jamen det har vi da aldrig nogensinde indgået en aftale om. Enhver må kunne indse, at det er forrykt.

Jeg er stolt over at være dansker, og jeg er stolt over at være europæer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Nu er det Nuuk

Nu kan vi alle sige Naalakkersuisut

Når stormagter mister pli, og diplomati erstattes af rå magt, bliver selv Arktis uroligt farvand. Grønland er ikke en parentes i verdenspolitikken – og det, der sker nu, er den alvorligste udenrigspolitiske krise for Danmark siden Anden Verdenskrig.

Jeg har årsager nok til at passe mine kirkebøger:

  • Grønland
  • Iran
  • Palæstina
  • Trump
  • Ukraine
  • Vance
  • Venezuela

Jeg hørte for et par dage siden en psykolog fortælle, at hun skulle hjælpe den grønlandske administration med at udarbejde hjælp til de grønlandske børn, der er bange for alt det, de ser og hører. Jeg forstår godt børnene, for det er fuldkommen vanvittigt, hvad der sker i øjeblikket. Situationen Grønland/Danmark/Trump er den største krise Danmark har stået overfor siden Anden Verdenskrig. Jeg tør ikke tænke på, hvor det kan ende. Nu er det Nuuk.

Jeg skrev på Facebook, at jeg er glad for ikke længere at være i Udenrigsministeriet og heller ikke at være i Statsministeriet. Jeg ved, at medarbejderne knokler en vis legemsdel ud af bukserne p.t. En skribent med så høj en IQ som gennemvædet bølgepap svarede, at de selv havde valgt jobbet, og kunne de ikke lide lugten i bageriet, kunne de jo rejse. Og i øvrigt mente hun ikke, at den slags medarbejdere kunne knokle, for de er jo overvejende DJØF’ere. Så dum kan man være!

Godt Mette Frederiksen er ved roret

Som bekendt er jeg langtfra socialdemokrat, men jeg er glad for, at det er Mette Frederiksen, der er statsminister i øjeblikket. Havde det været en fra yderfløjene, der sad for bordenden, var det da gået helt amok.

Jeg så i går pressemødet med Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen. Det var rørende at se de to fortælle, at der ikke kan skubbes så meget som et frimærke ind mellem os. Jeg fik næsten tårer i øjnene, og på en måde bliver jeg stolt over at være dansker.

Diplomati er reglerne for god opførsel

Jeg hader både Trump og Vance for deres manglende kendskab til diplomati, der i vidt omfang kan koges ned til en række regler for god opførsel og dannelse. Ingen af de to opfører sig ordentligt, og ingen af dem kender noget til dannelse. De kender ikke til diplomatiets dos and dont’ts, eller måske kender de dem men sætter en ære i at være tindrende ligeglade. De er begge PDO, som er undervisningsminister Mattias Tesfayes forkortelse for “pissedårligt opdraget”. (I parentes bemærket er han selv PDO).

Mødet imellem den grønlandsk-danske forhandlingsdelegation og Vance i dag

Desværre har jeg ikke mulighed for at se DR1s udsendelse fra kl. 14:30, men et højspændt drama bliver det uden tvivl. Trumpadministrationen har opskaleret konflikten ved at lade Vance styre mødet. Der er bare behov for deskalering.

En tid lang tænkte jeg, at journalister og andet godtfolk opskalerede krisen. Nu ved jeg, at jeg tog fejl. Det er amerikanerne, der opskalerer krisen.

Det rigtige vil være at tage udgangspunkt i Trumps egne udsagn om, at der er brug for at styrke sikkerheden. Jamen så lad os da tale om det. Lad os tale om flere baser, “kapaciteter”, droner, og hvad forsvarfolk ellers har i kufferten. Både USA og Danmark har i mange år gjort for lidt for sikkerheden. Amerikanerne kunne jo have undladt at lukke deres baser i Grønland. Hvorfor gjorde de det? Nu kan de tage op og rydde op efter deres svineri med efterladte olietønder.

Det er nok bare ikke det, Trump i virkeligheden vil. Han vil eje Grønland, han vil udvide sit territorium, og han vil have fat i landets vigtige mineraler. Han vil vise, at han er verdens mægtigste mand.

Jeg hader ham.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Træt af Trump

Er det næste Grønland?

Er det næste Grønland? – eller er det bare Trump igen?

Donald Trump er ikke bare støj i nyhedsstrømmen. Han er en systematisk nedbrydning af den orden, som vestlige lande – herunder USA selv – har brugt 80 år på at bygge op. Når han taler om at “tage” Grønland, er det ikke bare dum snak. Det er en direkte fornægtelse af suverænitet, folkeret og almindelig anstændighed.

Man kan mene meget om Mette Frederiksen, men hun har én ubestridelig kvalitet: hun forstår, hvornår noget er alvor. Og det er alvor, når en amerikansk præsident gentagne gange taler om et andet NATO-lands territorium som en handelsvare. Når hun siger, at “hvis USA angriber et andet NATO-land, så hører alting op”, er det ikke retorik. Det er en konstatering.

Den fælleseuropæiske erklæring om Grønland er usædvanligt klar, fordi situationen er usædvanlig. Når politikere taler så direkte, er det, fordi de har opgivet håbet om, at modtageren forstår antydninger. Det er diplomatiets måde at sige: Nu stopper det.

Træt af Trump

Trump forstyrrer min morgenkaffe. Jeg tænder for TV Avisen næsten som for at se “Dagens Trump”. I fredags eller lørdags var nyheden fjernelsen af Maduro og overtagelsen af landet, indtil folket finder en leder, Trump kan lide. I går morges var det idioten ombord på Air Force One, der endu en gang sagde, at han ville have Grønland “for national strategic reasons”.

Jeg kommer til at tænke på Leonard Cohens “First we take Manhattan, then we take Berlin”. Måske kan det om to måneder eller om 20 dage omskrives til “First we take Venezuela, then we take Greenland”?

I aften kl. 18:00 holder Udenrigspolitisk Nævn et ekstraordinært møde på Christiansborg i “det lukkede rum” uden vinduer, hvor deltagerne ikke en gang må medbringe en kop kaffe. Der er kun et emne på dagsordenen: “Kongerigets forhold til USA”.

Jeg er bekymret, og jeg synes, Mette Frederiksen gør ret i at skærpe tonen over for Trump til noget nær det maksimale. I aftes sagde hun “Hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land, så hører alting op”. Selvom jeg lang fra er socialdemokrat, så har hun ret! Hendes store styrke er krisehåndtering. Den har hun i sin regeringstid haft rig mulighed for at udfolde.

Er det næste “Boots on the ground” i Grønland?

Der er netop udsendt en fælleserklæring, der kan hentes på Statsministeriets hjemmeside. Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Storbritannien og Danmark står bag udtalelsen.

Den sidste paragraf er usædvanligt direkte og lyder som citatet heunder. Så kan det ikke siges tydeligere indenfor diplomatiets rammer

Greenland belongs to its people. It is for Denmark and Greenland, and them only, to decide on matters concerning Denmark and Greenland.

Trump er PDO = Pissedårligt opdraget

Jeg var i nogle år ansat på konsulentbasis i Udenrigsministeriet, og selvom jeg var langt fra diplomatiet og ikke arbejdede med Danmarks udenrigspolitik, (jeg implementerede et tidsregistreringssystem til dem), fik jeg alligevel en vis fornemmelse for, hvad diplomati drejer sig om. Der er en række spilleregler, en række “dos and dont’s”, og de kan måske ganske kort omskrives til at “opføre sig ordentligt” og besidde “dannelse”, når man agerer på den internationale scene?

Trump opfører sig ikke ordentligt og udviser ingen tegn på dannelse. Han er faktisk PDO, som Mattias Tesfaye i efteråret lærte os betyder “Pissedårligt opdraget” i hans ordbog.

Jeg tager mig til hovedet, hver gang Trump fornærmer os. Man kan simpelthen ikke tillade sig at sige, at det eneste, Danmark har gjort, er at indsætte endnu en hundeslæde i Grønland. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere nationalist af dette her. Og det var vel egl. ikke meningen med det hele?

Man kan da ikke bare beslutte sig for at ville have et land.

Trump lyver

Trump siger, at farvandet omkring Grønland er fyldt med russiske og kinesiske skibe. Folk med forstand på den slags siger, at det er løgn.

Ingen begræder, at Maduro ikke længere regerer Venezuela

Maduro var en diktator for et land, hvor folk end ikke turde diskutere politik med deres nærmeste familiemedlemmer. 80 – 90 pct. af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen, og omkring otte millioner mennesker er flygtet. På DR Lyd ligger en særudgave af “Stjerner og striber” om fjernelsen af Maduro, og det er herfra, jeg har lært disse fakta.

Humlen er bare, at USA ikke er verdens politibetjent, der skal beslutte, hvem der skal regere hvor. Det er op til de enkelte staters befolkninger. Helt på samme måde, som grønlænderne bestemmer, hvem der skal bestemme over Grønland.

Længere er den ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Hvem må få julehjælp?

Danskerne findes i mange modeller

Hvem har ret til julehjælp og på hvilke betingelser?

Debatten blusser op hvert år, og hvert år afslører den noget ubehageligt om os selv. Når fattigdom møder religion, og næstekærlighed møder forargelse, stiger blodtrykket hurtigere end forståelsen. Denne artikel handler ikke kun om julehjælp, men om hvilket samfund vi ønsker at være: et, hvor hjælpen gives ud fra behov – eller ud fra etnicitet? Med afsæt i en aktuel kommentar, civilsamfundets rolle og en gammel højskolesang stilles det enkle, men svære, spørgsmål: Er vi et folk, når det virkelig gælder?

Hvem må få julehjælp?

Det er ingen ny debat. Faktisk slår også den alle rekorder igen i år:

  • Må muslimer søge om – og modtage – julehjælp?
  • Skal man være frikadellespisende dansker for at være berettiget til at modtage julehjælp fra fx Røde Kors?

Finn Wiedemann skriver i POV den 19. december i år:

Ansøgninger om julehjælp slår igen rekord. Hjælpen til fattige og udsatte er i stadig højere grad blevet overladt til civilsamfundsorganisationer.

Og nogle af disse ansøgninger er altså fra muslimer, og det får nogles diastoliske blodtryk op over de 90 (og det er for højt – jeg skriver af erfaring). Måske er der også nogle jøder blandt de ansøgere, der ikke kan få enderne til at nå sammen? Og måske en sikh og en hindu?

Jeg kendte engang en temmelig klog præst, der sagde: “Vi hjælper, fordi vi er kristne”. Selv tilføjede jeg: “Og det kaldes næstekærlighed”.

Jeg saksede et par kommentarer fra Røde Kors’ side på det asociale medie Facebook, og jeg lover, at det ikke er de værste, for dem sorterede jeg fra:

  • “Lad os endelig give julehjælp til dem, der ser os døde på grund af vores religion.”
  • “Og derfor får i ikke så meget som én krone herfra! I kan stoppe jeres lortebiks skråt op!”
  • “Problemet ville være løst, hvis folk ikke søgte op til ti steder. Og får alle steder”

Hvordan kan indholdet af menneskers hjerner være så grimt? Mangler de selv noget – fx dannelse?

Har pengene det bedst i borgernes lommer?

Inspireret af kommentaren i POV: det borgerlige parnas har i årevis tudet vores ører fulde med, at “Pengene har det bedst i borgernes lommer”, og derfor har flere behov for julehjælpen, og uddelingen af almisser til lemmerne er endt med at være en civilsamfundsopgave. Ingen har rigtig løftet arven efter Tine Bryld, Hanne Reintoft eller lægen Tage Voss, som var mennesker, der, qua deres virke, kom i første parket til fattigdommen.

Skal alle børn – uanset etnicitet – kunne komme i skole igen i januar og sige, at de har fejret jul og fået gaver? Jeg mener, at svaret er “Ja”, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skrev allerede i november 2024, at 49.500 børn vokser op i fattigdom. Og der er ikke kommet færre til siden. Dem kan jeg nu godt unde en julekurv m.v. Og om nogen bytter flæskestegen til noget andet, generer mig ikke.

Uden civilsamfundene er der ingen jul eller gaver til dem. Jeg kan godt selv huske, hvordan det var at sige “Nej, jeg ønsker mig ikke noget”, når jeg fornemmede, at familiens økonomi ikke rakte.

Danskerne findes (heldigvis) i mange modeller

Jeg har været meget på højskole – bare ugekurser som voksen – og der lærer man meget skøn musik og sang. Jeg elsker Ebbe Kløvedal Reichs “Danskerne findes i mange modeller” fra 1994.

Teksten har du her, hvis du nu ikke allerede skulle kende den eller bare gerne vil have den genopfrisket.

Vers 1
Danskerne findes i mange modeller
og stadig kommer der nye til.
Er vi et folk, når det virkelig gælder?
Og hvem kan bestemme, hvad folket
vil?
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.

Ca. 1,6 mio. danskere mener, at muslimer skal sendes ud af Danmark. Ca. 1,5 mio vil forbyde islam. Tallene stammer fra en ny undersøgelse offentliggjort i Weekendavisen i den forløbne uge.

Fremmedhadet blomstrer, højrefløjens fremmarch er bekymrende, antisemitismen er grimmere end nogensinde før. Man kan med rette spørge, om vi er et folk, når det virkelig gælder?

Sangen indgyder trods alt håb for en bedre fremtid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.