22 uger – så stærkt kan det gå
Ved min lokale Kvickly
Ved min lokale Kvickly står der stort set altid en hus forbi-sælger. Det plejer at være Bent, men i dag var det en kvinde på ca. min alder og højde, måske var hun endda en del år yngre. Jeg købte som altid bladet, og vi fik en sludder. Jeg lagde mærke til, at hun havde pæne tænder. Altså kunne hun ikke have været hjemløs så længe.
Hun fortalte, at hun havde være hjemløs siden maj 2018, hvor hun røg på kontanthjælp, men slet ikke kunne betale de faste udgifter. Forud var gået, at hun var blevet påkørt, mens hun sad i sin bil (på arbejde) og der så var sket noget med hendes bækkenbund, som jeg ikke helt forstod.
Som reglerne er udformet nu til dags, har man 22 uger til at blive frisk og arbejdsduelig igen. Det nåede hun ikke; i stedet fik hun en depression. Når sygedagpengene løber ud, er der kun kontanthjælpen, og den kan smadre enhver tilværelse.
Denne kvinde gav op. Solgte hvad kun kunne sælge, lod venner sørge for opmagasinering af resten og tog toget til storbyen fra Kolding og står nu her nede om hjørnet og sælger ‘hus forbi’. Hun er så glad for, at hun kan delen hall’en dernede med Bent. De har tag over hovedet, men dørene ud til +1° C og tøsne står pivåbne. Det må være koldt.
Der ligger et kvindeherberg ikke så langt herfra, hvor hun har plads om natten. Der er rent og pænt, og de kvinder, der kommer der, er søde, fortalte hun.
Det sociale sikkerhedsnet har næsten ingen masker længere. Tænk at der skal så lidt til. Det kan ramme os alle.
