På vej i stemmeboksen

SV-regering

Jeg besluttede mig først på vej derhen

I flere måneder har jeg ellers været helt overbevist om, at min stemme skulle gå til de radikale pga. deres flygtninge- og indvandrerpolitik, deres ordentlige holdning til konventionerne, deres ansvarlige klimapolitik osv. Jeg deler ganske enkelt værdier med dem også selvom det byder mig i mod at stemme på et liberalt pari.

Det, der gjorde mig i tvivl, var ‘hvor skal pengene komme fra?’, som de sørme ikke har ruttet med oplysninger om.  Det eneste jeg har kunnet lytte og læse mig til er, at de mener, at pensionsalderen skal sættes yderligere op. Men så skal den jo sættes enormt meget op, hvis alle de gyldne løfter skal finansieres. Og jeg kan ikke arbejde mere end til de 68 år. Hvor skal resten af pengene komme fra? Hvem skal holde for?

Enhedslisten

Det andet parti, der var i spil, var selvfølgelig Enhedslisten. De seneste to dage har de været ude med, at det ikke er sagsbehandlere, der skal skalte og valte med sygemeldte borgeres fremtid, men at det skal være den behandlende læge, der skal have det sidste ord at skulle have sagt. Det synspunkt har jeg naturligvis stor sympati for.

Partiet har en fantastisk politik, og jeg har været medlem i nogle år. Jeg skiftede pga. ‘hvor skal pengene komme fra?’ og deres EU-holdning.

Stram Kurs – nej de var IKKE i spil

Partiet går blandt andet til valg på at nedlægge jobcentrene, og det vil utvivlsomt give dem stemmer. I morges læste jeg i en Facebookgruppe for udsatte mennesker, at flere ville stemme på partiet af den årsag og så i tilgift at de vil sende 500.000 muslimer ‘hjem’. De svageste spilles ud mod de svageste!

Kl. 20:00

Nu glæder jeg mig til kl. 20:00, når de første resultater ruller over skærmen. Det bliver en spændende aften. Jeg holder ud til det sidste 🙂

Partilederrunden

SV-regering

I aftes var der partilederrunde

Jeg så selvfølgelig partilederrunden, for jeg holder af politik. Og jeg skulle da også lige se Rasmus Paludan te sig, og det fik jeg så sandelig lov til. Manden er jo fuldkommen sindssyg for fuld udblæsning, og ordet ‘hottentotter‘ kom frem i en sammenhæng, hvor det ikke er i orden. Det, der kom ud af Pernille Vermunds mund, var ikke meget bedre. De to partier bliver desværre nok repræsenterede i Folketinget. Hvordan kunne vi falde så lavt?

Dagen derpå: Reaktionerne på partilederrunden

Dansk Folkeparti er meget kede af det publikum, der var tilstede under partilederrunden. Pia Kjærsgaard havde allerede inden udsendelsen var slut dette på Twitter: “Elendigt publikum udvalgt nøje af DR. Klapsalver og våde øjne hver gang, der bliver talt modtagelse af flygtninge. Og stilhed når der bliver talt om asylstop og hjemsendelse”.

Søren Espersen følger trop i dag i Jyske Vestkysten: “Det var utrolig ensidigt. Det kan ikke være rigtig, at ingen klappede af borgerlige, men hver gang Østergaard (De Radikales politiske leder Morten Østergaard, red.) sagde noget, klappede folk i ekstase, siger Søren Espersen.”

Sandheden er, at DR havde uddelt gratis biletter efter først til mølle-pricippet.

Hvad bliver det næste, hvis de radikale får det gode valg, de spås? Bliver det at der er noget galt med vælgerne, og at de også er nøje udvalgt? Barede fordi DF står til at blive decimeret – vi kunne også kalde det halveret – behøver de ikke hetze mod de øvrige partier eller mod  vælgerne eller mod demokratiet for den sags skyld.

Efter valget

Hvis Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind – og det gør de uden tvivl – vil Danske Folkeparti give den som brobyggere. De vil række hånden ud til de to og bygge bro: “Hvis de kommer i Folketinget, vil vi bygge en bro, så vi i samlet flok kan gå til de andre partier og sige: “Vi bliver nødt til at have styr på indvandringen, blandt andet ved at kræve et asylstop,” erklærer Peter Skaarup” Kilde: A4NU i går den 3. juni 2019.

Jeg har præsenteret denne teori for flere venner gennem nogle måneder, men de har slået det hen i et forsøg på at sige, at så slem kunne verden ikke være. Men det bliver den!

Jeg tror, DF spås ca. 17 mandater efter faldet fra magtens tinde. Hvis de to unævnelige kommer ind med 2,6 pct. hver, hvilket alt tyder på, så giver det vist fire mandater til hver. Summa summarum 25 mandater. Der er gudskelov langt til 90, men det er heller ikke sådan, at man bare kan ryste på hovedet og sige, de er ligegyldige i visse sammenhænge. Hvis man ikke kan, så må man låne.

Borgerret ikke borgerpligt

SV-regering

En valgdag er en festdag

Uanset hvad vi skal stemme til, er det en festdag for demokratiet. Min mor kaldte det altid for en ‘borgerpligt’ at stemme. Jeg kalder det en ‘borgerret’, som det ikke er alle forundt. Vi er priviligerede, at vi kan klippe valgkortet af, tage regnfrakken(!) på og gå ned at stemme til noget så fjernt som Europa-parlamentet eller noget nærmere som Folketinget.

De første erfaringer med demokrati

Da jeg var barn, tog min far mig med i stemmeboksen og forklarede, hvad der skulle ske. Han satte sit kryds, og vi kørte hjem, mens han fortalte, hvorfor det var vigtigt at stemme. Om aftenen så vi hele valgprogrammet fra start til slut, og dengang varede det mange timer. Jeg syntes, det var ret kedeligt, men der var den læring i det, at det var vigtigt, og den har jeg taget med mig.

Altid stemt

Uanset hvad har jeg altid stemt. Når man bliver spurgt, skal man svare! Engang i min ungdom på kollegiet havde jeg benet i gips på valgdagen, men stemmes skulle der, så det blev en taxa op til Peder Lykkesskolen på Amager og tilbage igen, også selv om pengene var små.