/4 Kommentarer/i , /af ,

Store Bededag er til at forstå men resten …

Store Bededag er til at forstå men resten …

Danskerne skal arbejde lidt mere

Store Bededag er til at forstå men resten …

Det er pudsigt: der er nu nedsat en “reformivrig regering”, som vil reformere alt, hvad den kan få øje på, og det er ikke så lidt.

Men hvad debatteres? Det gør fjernelsen af (formentlig) Store Bededag. Det kan man nemlig forstå. Resten er noget sværere.

Nationaløkonomi giver ikke sig selv. Jeg havde i 1984/85 en fantastisk underviser – ved navn Preben Etwil – i det fag. Jeg elskede økonomi og hadede arveret. De andre på holdet havde det modsat. Jeg skulle have taget konsekvensen og skiftet studie til polit.

Store Bededags oprindelse mv.

Store Bededag blev indført af Chr. den 5te ved denne forordning fra 27. marts 1686. Forordningen findes her i sin fulde ordlyd.

“Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, (…), at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis (…)”

Herved koncentrerede kongen adskillige andre helligdage i én stor. Det var smart af kongen og betegner den tids reformer og ønske om produktivitetsstigninger: “Vi smækker det hele sammen og sparer lidt hid og did.” Der er jo en grund til, at det kaldes “Store Bededag”

En afskaffelse af Store Bededag må derfor betyde, at nogle andre helligdage automatisk genindføres.

Nogle peger på Mariæ bebudelsesdags genkomst, men det er vist ikke en helligdag, selvom Wiki udnævner dagen til en “Bevægelig helligdag”. Dagen er bare en kirkelig mærkedag, som fortæller om, at ærkeenglen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel den førstkommende juleaften.

Næh, dem vi skal have tilbage må være 3. juledag, 3. påskedag og i hvert fald Sankt Hans-dag. Muligvis er der flere helligdage, der blev bortrationaliserede ved reformen i 1686, vi nu får krav på.

Jeg ser “min præst” i morgen kl. 16. Hun er meget dygtig, meget intellektuel og teoretisk velfunderet, så jeg har bebudet hende, at hun inden mødet skal have sin kirkeret frem for at se på danskernes retsstilling, hvis Store Bededag virkelig afskaffes.

I øvrigt må det antages også at gælde andre end danske statsborgere her i landet, men det er blevet meget moderne for samtlige politikere på alle fløje at sige “danskerne” og “Danmark” i hver anden sætning.

Udkommet af den sparede Store Bededag

Salget af Store Bededag skal finansiere den øgede krigsindsats – først og fremmest i Ukraine. Hvordan sammenhængen helt præcist er, forstår jeg ikke rigtig, men der skulle gerne komme 4.000 årsværk (1 årsværk er 1.924 timer, fordi 37 timer pr. uge i 52 uger = 1.924) ud af det, og de årsværk må så have en værdi, og for den værdi kan vi købe nogle af de yderligere kugler, kanoner og krudt mv., som vi kan sende til Ukraine? “Nogle af” fordi der ikke er så mange af de 4.000 årsværk, der tjener en million, og der skal bruges 4½ mia., jfr. herunder.

Når Putin så engang er smidt ud af Ukraine, skal vi vel så have Store Bededag retur?

Nu gør jeg lidt grin med et emne, der overhovedet ikke er morsomt, for det drejer sig om menneskers liv og død; mennesker der er flygtet fra deres hjem måske med katten i en transportkasse i højre hånd og et barn i venstre hånd. Men det er virkelig det, der står i “Ansvar for Danmark”, som regeringsgrundlaget officielt hedder.

Se blot:

Side 11: “Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.”

Side 36: “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.”

Som jeg husker det, var resultatet af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik 18 mia. kr. ekstra i 2033 ff. Nu lægges der så 4½ mia. oveni og det allerede fra 2030. Det kan vel ikke betyde andet end at vi årligt skal have forøgede forsvarsudgifter på 22½ mia. Det er godt nok mange penge og kan næppe kaldes andet end oprustning!

Det demagogiske element

Der er lidt regerings-demagogi her: Hvem vil sige nej til at hjælpe Ukraine (hverken danskere eller andre nationaliteter)? Og det med Store Bededag mærker vi jo ikke så meget. Den kan vi hver især godt bidrage med. Det gør ikke ondt andet end i Facebookdebatterne.

Til sammenligning når den samlede psykiatri op på 4½ mia. ekstra qua regeringsgrundlaget og så er 10-årsplanen fuldt finansieret. Vi kunne altså gøre psykiatrien lidt over fem gange bedre for det beløb, vi nu skal købe krudt og kugler for. Vi kunne belægge alle sygeplejerskerne og værelserne med guld. Men det er så mange penge, at psykiatrien slet ikke kan bruge dem. Og det siger ikke så lidt efter årevis udsultning. Psykiatrien klarer 10-årsplanen med 4½ mia.

Jeg elsker tal og tallenes magi, og dette er måske eksempler på at få milliarderne til at blive til menneskepenge. Til noget der er til at forstå. Det er årsagen til, at vi taler om afskaffelsen af Store Bededag. Den er nemlig håndgribelig!

Store Bededag er til at forstå men resten …

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Regering afløst af “arbejdsfællesskab”

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Puh ha, jeg bliver trist over at se præsentationen af arbejdsfællesskabet. På et tidspunkt var jeg nødt til at slukke.

Den 10-årige psykiatrihandlingsplan er nu finansieret!

Jeg kan få øje på én positiv ting: en finansiering af den 10-årige psykiatrihandlingsplan. Det er godt. Og det gør mig glad på en ellers trist dag, for det er pinedød nødvendigt.

Den 27. september 2022 kom den daværende regering sammen med støttepartierne stolt og meddelte, at de havde fundet 450 mio ekstra millioner årligt til psykiatrien. Det var 10 pct. af det beløb, Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med professor i Sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg havde beregnet var nødvendige, hvis vi vil have en psykiatri, der kan løse opgaverne, nemlig de opgaver, der er beskrevet i “Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser”. Det er det, vi i daglig tale kalder 10-årsplanen for psykiatrien.

Så vidt jeg læser regeringsgrundlaget, er planen nu fuldt finansieret. I det nye papir “Ansvar for Danmark” står der side 18 og 19:

På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.

De må være løbet tør for idéer

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Arbejdsfællesskab løb tør for idéer og viden

Jakob Ellemann-Jensen kravlede op i et træ, faldt ned og fik blå mærker undervejs. Det forstår man, men skulle han få det psykisk svært med alle udmeldingerne af partiet, vil han formentlig kunne henvende sig til de dygtige medarbejdere i psykiatrien, når snak på et tidspunkt er omsat til handling.

Der var mange ord på dagens pressemøde, og jeg sidder tilbage med følelsen “Jamen hvad betyder det i praksis?” Det synes jeg ikke, jeg kan gennemskue. Men det kan selvfølgelig være, at det netop skal være sådan, idet arbejdsfællesskabet nu har lagt de overordnede milepæle tilrette og først derefter vil udmønte det i konkret politik. Og den skal vi høre om i morgen.

Én ting kan jeg dog gennemskue, og det er, at de, på et tidspunkt i løbet af de 43 hengåede dage, må være løbet tør for idéer men derpå så lyset: vi afskaffer Store Bededag. Tænk at man for at “øge arbejdsudbuddet” tyer til at afskaffe en 336 år gammel helligdag. Kan man virkelig det?

Nåh, det har de vel tænkt over, og det er selvfølgelig en lav pris at betale for de godter, der (måske) følger med.

Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var “ekstraordinær, almindelig bededag”, og den blev placeret den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

De slagtede også store dele af videnssamfundet

Har vi ikke hørt mange gange, at Danmarks vigtigste råstof er dygtige unge med viden, som de kan stoppe ind i videnssamfundet? For at vi kan gøre os gældende både hjemme og internationalt, skal vi både være dygtigere og mere veluddannede end de andre landes unge. Det ændres der på med et par trylleslag:

Jeg glæder mig over, at jeg uddannede mig for mange år siden, og at jeg nu er så gammel (snart 60 år), at der ikke længere er nogen, der har brug for min viden. Jeg er ikke længere god til at lære nyt, men som en gammel cirkushest, der trækkes af stald, kan jeg stadig de gamle tricks, og så kan jeg jo bare falde tilbage på dem.

At slagte store dele af uddannelsesområdet er ren Galimatias, og lyttede man til nyeste forskning, ville man høre, at den væsentligste årsag – blandt alle årsager – til unges mistrivsel er “tempo”, det at alt skal gå så hurtigt.

Man siger, man vil gøre noget ved mistrivslen – men samtidig skruer man ned for den tid, man har lov at studere for at gøre Danmark klogere. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, men jeg ved selvfølgelig godt, at politik og logik er to inkommensurable størrelser.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Den amerikanske folkesjæl?

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

I morges kl. 07:15 viste DR 1 “Horisont” en udsendelse om midtvejsvalget, som jeg har fulgt med i, fordi jeg er bekymret for Trumps tilbagekomst i 2024. Det vil være intet mindre end en international katastrofe. Jeg forstår lige så lidt mennesker, der stemmer på ham eller andre republikanere, som jeg forstår dem, der stemmer på Danmarksdemokraterne el.lign.

Studievært var Johannes Langkilde og i USA befandt ægteparret Kretz sig i hhv. Arizona og Washington. Det var simpelthen godt TV! Af og til kan Danmarks Radio bare noget. (Det kan jeg i virkeligheden ikke udtale mig om, da jeg ikke kender konkurrenterne. Så det er bare en “synsning”).

Derfor var det godt

  1. Ægteparret Kretz er dygtige formidlere. De kan få fortalt en nuanceret historie på ingen tid, og de virker oprigtigt interesserede i de mennesker, de interviewer.
  2. Der var dybdegående interviews med både republikanere og demokrater. Mest interessant var:
    • En demokratisk bibliotekar, der var blevet jaget ud fra sit job af en stærkt gudfrygtig politiker, far til syv (og hans proselytter), der anklagede hende for at have de “forkerte bøger” på biblioteket, og at bøgerne var placeret, så børn kunne finde dem og læse dem. Hun fortalte fx, at nogle amerikanere anser Harry Potter for at være “forkerte”. Det var jeg ikke klar over. Nu må hun flytte og se, om hun kan finde en stat, hvor hun kan få lov at have de “forkerte bøger” på hylderne.
    • En republikansk politiker, der efter valget i 2020 havde brudt med Trump-linjen og ikke så på valgets resultat som svindel, fordi man tabte til Biden. De fleste republikanere har holdningen: “Vi tror på resultaterne, hvis vi har vundet. Har vi tabt, er det svindel.” Efter bruddet anklages han vha. store lastbilreklamer for pædofili og incest fra en mere troende Trump-tilhænger.
  3. Johannes Langkilde er både kompetent og charmerende. Mere kan man ikke forlange af en studievært.

Jeg fik mine fordomme bekræftet: Amerikanere er mærkelige/anderledes. De tænker simpelthen på en anden måde, som jeg ikke forstår, hvilket får mig til at overveje, om de tænker. De interviewede personer var vel på en eller anden måde udtryk for den amerikanske folkesjæl (ellers ville man ikke interviewe dem), og den er uhyggelig. Så hellere det sære Danmark med et repræsentativt demokrati, hvor vi kunne stemme på 14 partier den 1. november.

En sommer engang midt i 80’erne havde jeg faktisk en amerikansk kæreste. Hun læste i San Francisco, Californien, der er kendt for at være meget liberal. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme til USA. Der er meget fantastisk natur at se og kan man lide at vandre, er det ideelt. Men der er for mange amerikanere og for mange skydevåben. Og sikkert også for mange burgere og for få grøntsager …

På den anden side set: Når man møder amerikanere, enten ude i verden eller fordi de kommer til Danmark, findes der stort set ikke sødere mennesker. De taler godt nok højt, men det må man så leve med.

Hvis du vil give midtvejsvalget 30 minutters opmærksomhed, kan udsendelsen findes på Danmarks Radios TV-Guide.

Endelig ikke-ryger?

Vinduespudseren anbefalede bogen “Endelig ikke-ryger”, som han havde læst fem gange. Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien bryder sig ikke om amerikanske selvhjælpsbøger, men syntes denne var en undtagelse. Jeg har købt den og læst det halve af forordet. Mere er det ikke blevet til. Det er vist mit tredje eller fjerde seriøse forsøg. Jeg lavede et udtræk fra netbanken og blev chokeret over, hvor meget jeg minimum har brugt på røg i år. Det er jeg altså for påholdende til. Eller måske rettere: Jeg vil hellere have noget andet for de penge!

Nu er det i det mindste fem dage siden, jeg sidst har røget, og egl. går det ret godt. Om det holder ved jeg ikke. Jeg må konstatere, at den psykiske afhængighed er langt større end den fysiske. I virkeligheden er det hemmeligt, for jeg gider ikke nederlaget, hvis jeg må give op. På den anden side så siger alle jo, at hvis man er motiveret, skal man bare blive ved at prøve, for på et eller andet tidspunkt lykkes det. Besparelsen er motiverende.

Jeg bruger ingen “afvænningsprodukter”, da de bare bilder kroppen ind, at den trænger til nikotin, det giver man den så, og på den måde udskyder man problemet = den egentlige afvænning. Så meget har jeg da læst. Jeg kan godt lide logikken. De første par dage gumlede jeg lidt tyggegummi, når det var værst, men jeg har aldrig brudt mig om det, det gør ved tændernes overflade. Og faktisk synes jeg ikke, det hjalp ret meget.

Nyt tastatur

Mit gamle Logitech K740-tastatur begyndte at miste tasterne, og jeg måtte konstatere, hvor meget man bruger både “e” og “4”. Det holdt selvfølgelig ikke i længden. Jeg ved ikke, hvor gammelt det var, men det har fyldt sin plads godt ud. Utilfreds er jeg ikke.

Det nye er også fra Logitech “Mx Keys” og trådløst, selvom jeg i virkeligheden er ved at blive vanvittig af ting, der skal lades op. Man kan bare ikke længere finde et ordentligt kvalitetstastatur, der ikke er trådløst. Nåh, men lækkert er det. Og køber man hos Proshop er prisen “kun” 759, – kr. = 1,15 ugers rygning.

Horisont: midtvejsvalget: DR når bedst

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Folketingsvalget er ovre

Respekt for vinder Mette Frederiksen

“Socialdemokratiet har fået det bedste valg i mere end 20 år”, sagde Mette Frederiksen engang i nat, da jeg var gået i seng. Hun var tydeligvis rørt over, at 27,5 pct. af vælgerne satte deres kryds ved A.

Selvom jeg er uenig i det meste af den socialdemokratiske politik og ikke længere stemmer på partiet, har jeg respekt for Mette Frederiksens indsats og hendes ledelse af Danmark gennem en pandemi og adskillige andre kriser siden 2019. Jeg håber, hun også bliver den næste statsminister, for det er den mindst ringe løsning, som situationen er.

Mandag eftermiddag stod jeg på Holbæk Station og blev opsøgt af en ung socialdemokrat, der tilbød en pamflet. Jeg forklarede ham, hvorfor jeg ikke længere stemmer på partiet, selvom jeg har respekt for statsministerens indsats. Jeg startede med mine tanker om vanvidsprojektet: “Rwanda”. Det var lige meget, hvad jeg sagde, så var han enig. Jeg endte med at spørge ham, hvordan han så kunne bære den flotte røde jakke med roser og partinavnet? Hans svar var, at “det er et bredt parti …”. Men det er jo da partitoppen, der beslutter strategi og politisk linje. Sådan skal det også være, men “bredden” bliver på den måde usynlig.

Jeg er træt af den modbydelige personhetz

Alle de blå partier, og til dem henregner jeg Radikale Venstre, har ført en modbydelig valgkamp. De har primært talt om, hvad de ikke bryder sig om ved Socialdemokratiet i stedet for at forklare, hvad de selv vil med deres eget politiske projekt. Jeg håber, det er årsagen til, at de øvrige vælgere har straffet især Venstre, der er gået hele 20 mandater tilbage. Det svarer til en tilbagegang på 10,1 pct.

Venstre (og Konservative) kan stort set kun to ord, de bliver ved at gentage: “magtfuldkommen” og “mink”.

  • Vil man være statsminister, skal man ville magten – ikke bare indflydelsen. Det er fuldkommen naturligt, og det kan jeg ikke se noget forkert i. Lur mig om ikke også Venstres Jakob Ellemann-Jensen også gerne ville have haft magten, hvis han ellers kunne mønstre mandaterne. Det må være derfor, man går ind i politik.
  • Det er mig ubegribeligt, at Venstre bliver ved at hænge sig i de forbandede mink. Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink kom frem til, at der ikke var noget at komme efter og at der ikke er grundlag for at åbne en rigsretssag med anklage af Mette Frederiksen for at have handlet forsætligt. Hun modtog fra SSI en alvorlig risikovurdering om Covid-situationen i Nordjylland. Måske gik der panik i Christiansborg og i statsministeren især. Det ved vi ikke, for det er der ingen, der siger noget om. Men forholder det sig sådan, er det menneskeligt. Politikere er også mennesker. Hjemlen blev etableret et par dage senere med støtte fra det bredest mulige flertal.
  • Minkavlerne fik en erstatning på 19 mia kr, men står stadig tudende for de tomme bure. Burene vil i øvrigt blive befolkede igen efter 1. januar 2023, forstå det hvem der kan.

Morten Messerschmidt på vej ind i Publicistklubben

Jeg hørte Morten Messerschmidt udtale følgende, da han var på vej ind i Publicistklubben og blev spurgt, hvem han ville pege på som kongelig undersøger: “Jeg tror, jeg vil holde mig til det, jeg gik til valg på”.

Ja det håber jeg da! Det må simpelthen være en fortalelse fra en formand, der har sovet alt for lidt ovenpå en tilbagegang på 11 mandater. Er det ikke en fortalelse, står min politiske verden ikke længere, og så gider jeg ikke stemme næste gang, jeg bliver bedt om det.

De værste er (næsten) Radikale Venstre

Partiet er gået hele 9 mandater tilbage. Det er mere end forståeligt.

Et lille snoldet parti, der bestemt også vil have ikke bare indflydelse men magt, tvinger statsministeren til at udskrive nyvalg til Folketinget ved stort set at sige, at “om tre måneder, vil vi ikke længere have tillid til dig. Udskriver du ikke nyvalg, vælter vi dig til den tid”. Hvad er det dog for noget? Valgudskrivelse er en statsministers privilegium. De foretager den handling, men vil fortsat pege på Mette Frederiksen som statsminister. Der må være mange andre end mig, der har svært ved at se logikken i det. Det må være forklaringen på den velfortjente tilbagegang.

Opdateret kl. 15:14: Sofie Carsten Nielsen trækker sig som leder. Martine Lidegaard er i chok, men det er nu nok det klogeste, der er sket i partiet i flere år.

Christine Cordsen skriver på dr.dk

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Støjsenderen er trods alt den værste

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan 8,1 pct. af vælgerne kan stemme på et parti, der ikke har et partiprogram. Inger Støjberg er selvfølgelig begejstret over, at hendes “snusfornuft” har skaffet hende 14 mandater. Hun benytter lejligheden til at indfortolke, at 8,1 pct. af vælgerne (faktisk siger hun “danskerne”) dermed oven i hatten tilkendegiver, at rigsrettens dom var forkert. Hvis hun har ret i det, er det rystende. Så dumme kan vælgerne da ikke være?

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.