/5 Kommentarer/i , /af ,

Samtale med 97-årig der var fars ungdomskæreste

Samtale med 97-årig der var fars ungdomskæreste

Jeg ringede hende op

Samtale med 97-årig der var fars ungdomskæreste

Jeg var 16 år gammel, da jeg flyttede (eller måske flygtede?) fra Bornholm til København. Sikke et kulturchok at stige af Bornholmerbåden kl. 07:00 fredag den 1. august 1980 på Kongens Nytorv, når man kommer lige fra klippeøen. Så er København meget stor. Men jeg var fri og jeg var glad.

På en eller anden måde fandt jeg ud af at tage linje fem ud til Nørrebros Runddel og finde frem til det lejede værelse i Dagmarsgade nr. 5 på 4. sal ud mod baggården. Jeg havde lejet det af en datter af psykopatens halvbror, så hun var en art kusine.

Rengøringsjobbet i De gamles by begyndte om mandagen.

En 16-årig trænger også til omsorg

Det er mig lidt af en gåde, hvordan vi blev koblet sammen, men i hvert fald begyndte jeg at komme hos min fars ungdomskæreste fra før 14. maj 1948, det er nemlig dagen for hendes vielse med Vagn.

Hun og Vagn tog sig uendeligt godt af mig. Weekends med udsigt til en baggård på Nørrebro uden varme kan være lange, så der var jeg hos Hanne og Vagn. Min brugte blå cykel bragte mig til Kongens Lyngby. Vi gik lange ture i Dyrehaven, tog til Taarbæk, samtalede og spiste godt. Var deres søn ude med garderne, boede jeg på hans værelse på første sal. Var han hjemme, sov jeg på sofaen i stuen. Uanset hvor jeg sov, kom Hanne og “puttede mig”.

Hos dem fik jeg det første hoved til en elektrisk tandbørste (en fjollet ting at huske så klart). Den slags var jeg ikke vant til.

Jeg kom til et hjem, hvor man uddannede sig på universitetet, hvor der generelt var et højt uddannelsesniveau for alle familiemedlemmer, og hvor der var orden i sagerne. Det var jeg heller ikke vant til. Man kan kalde det for “det bedre borgerskab”, der som oftest er brugt som skældsord, men sådan mener jeg det på ingen måde. Jeg kan bare ikke lige finde på andet. Jeg vil gerne beskrive det, DDO kalder “den øverste, økonomisk velstillede og veluddannede del af samfundets middelklasse“.

Da jeg blev nysproglig student i juni 1983, holdt de studentermiddagen for mig, og så vidt jeg husker, var det også dem, der satte huen på. Al den omsorg jeg savnede, fik jeg til fulde hos dem.

I juni 1981 flyttede jeg til Amagerkollegiet og væk fra baggården. I starten så jeg stadig de to mennesker, men nu fik jeg pludselig venner, der var stort set jævnaldrende; selvfølgelig var de ældre, idet jeg var meget ung (kun 17). Jeg ankom med positive holdninger til atomkraft, Glistrup, dødsstraf og “andet godt” fra den yderste højrefløj. De forfærdelige holdninger, jeg havde med hjemmefra, fik mine nye venner heldigvis hurtigt pillet af mig. Jeg blev gjort klogere, og de gjorde mig voksen. Jeg boede på kollegiet til august 1990, hvor jeg blev færdig på universitetet og det var 9,2 fantastiske år.

Kontakten gled ud

Kontakten til Hanne og Vagn gled gled langsomt ud; det er naturligt, men det har jeg de senere år haft rigtig dårlig samvittighed over. De havde gjort så meget for mig, da jeg virkelig havde behov for det, men fik jeg nogensinde takket dem ordentligt? Nu er der gået ca. 40 år, så måske var det for sent?

Jeg fandt Hanne på krak.dk forleden. Navn og adresse var de samme som dengang, så jeg tog mod til mig og ringede den nu 97-årige kvinde op. Kunne hun huske mig? Jeg sagde mit fulde navn, og hun vidste straks, hvem jeg var. Hun var absolut helt frisk i hovedet og vi havde en dejlig lang samtale. Vagn er desværre gået bort som 88-årig i januar 2013. Hannes mor “Olde Petra” er selvfølgelig også gået bort, eftersom hun var født i 1897 – også hun blev 97 år.

Om studentermiddagen sagde hun ganske af sig selv: “der var jo ikke andre til at holde den”. Derfor fandt de det naturligt. Alt det forældre burde have gjort, gjorde de.

Jeg siger “Ama’r”, men Hanne siger “Amager” med trykket lagt på “ma”, og det har hun altid gjort. Hun huskede tydeligt, at de besøgte mig på Amagerkollegiet. Det husker jeg muligvis også.

Jeg spurgte, om det virkelig var sandt, at hun og min far var ungdomskærester. Det bekræftede hun og tilføjede “han var den første dreng, jeg kyssede”. Hun er som anført 97, og min far kunne være blevet 100 den 17. maj i år. I år er det 50-året for hans død. Det er virkelig mærkeligt at tænke på. Det er lidt som at blive overhalet indenom af  historien. Da anden verdenskrig sluttede, var Hanne 20 år og min far 23 år.

40 år efter fik jeg sagt tak

I samtalens løb fik jeg sagt mange tak flere gange. Hun syntes ikke, jeg skulle være så taknemmelig, for de havde bare fundet det naturligt, “når der ikke var andre”, men jeg stod på mit, for det var stort. Vi talte om det vigtige i at have gode minder.

Hun regner med at blive 100 år, så jeg har tre år til at besøge hende, og det vil jeg gerne, og jeg vil medbringe en flot boggave af en art. Foreløbig har jeg spurgt, om jeg må ringe igen, og det må jeg gerne. Det er jeg glad for.

Meningen er, at denne artikel skal emme af kærlighed til de to mennesker. Om det er lykkedes, må læserne vurdere.

PS: Topbilledet stammer fra skolen i Brede eller muligvis Kongens Lyngby. Drengen med cirklen omkring er min far. Bedømt ud fra hans udseende gætter jeg på, at billedet er fra ca. 1932.

/i , , , /af , , ,

Pres det hele ud af kirkebogen

Pres det hele ud af kirkebogen

Enhver slægtsforsker har egne metoder

Pres det hele ud af kirkebogen

Der findes ikke et “slægtsforskningspoliti” og det er kun godt. Vi har sikkert alle fundet frem til det, der fungerer godt for os i vores respektive program. Jeg ved ikke, hvor mange slægtsforskere, der findes i Danmark (for nu ikke at tale om i hele verden), men Facebookgruppen “Slægtsforskning” har i skrivende stund knapt 25.000 medlemmer, så det er måske ikke helt tosset at gætte på, at der er mindst 50.000 slægtsforskere her i landet? Så der er sikkert også 50.000 metoder og meninger om, hvad der bedst?

Formålet med denne post er at give tips, der er nyttige, hvis du vil lave en TNG-side.

Jeg vil fortælle om noget af alt det, jeg kan se, jeg burde have gjort for 18 år siden, og som jeg nu forsøger at rette op på i projekt oprydning, uagtet det er en lidt umulig opgave. Mit “perfektions-gen” bevirker, at jeg gerne vil rydde op i alting og være helt stringent mht. alle personerne i mit program (som er Legacy version 10).

Der er ingen grund til, at du gentager mine fejl.

Jeg fik ganske vist at vide, at jeg skulle skrive alt ned. Alligevel kan jeg nu se, der ikke var grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere. Havde jeg dog bare lyttet/forstået det bedre. Og havde jeg bare vidst, at jeg en dag ville lave en TNG-side. Et eksempel er, at jeg sidder med ca. 700 billeder; men jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Hvem har været så søde, rare og venlige at dele arvesølvet med mig?

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med, at data stammer fra en tid, hvor jeg kun havde lørdage fra 9 – 16 (plus sommerferier og afspadseringsdage) på Landsarkivet på Jagtvej/i Viborg, og der skulle jeg skynde mig. Det var noget stressende og man skulle være velforberedt for at få mest muligt ud af de sølle syv timer. Nu har vi Arkivalier Online, massevis af indtastede folketællinger, fotograferede og indtastede gravsten mv. tilgængelige døgnet rundt, så virkeligheden er blevet en helt anden. Hurra for det.

TNG kan ikke vise noget, du ikke har skrevet i dit program. Det turde være en selvfølge. Hvis du er stringent, kan der komme mange data ud af blot en enkelt inskription. Tag enhver oplysning, der kan blive til et lille stykke data og tast den ind. Med årene bliver det fantastisk og det giver dig en fantastisk, veldokumenteret hjemmeside.

Eksempler – bemærk mit hjertebarn: der er kilder på alt (det med fed skrift):

Bruger du http://ao.salldata.dk, er det uhyre nemt at generere “nydelige” kildehenvisninger: marker linjen, så den bliver blå, tryk CTRL C (for kopiér), åbn en teksteditor (“Notepad++” er fantastisk, gratis og “husker”, så man ikke behøver skrive fx “husmand” 500 gange, men kan bare vælge ordet på en liste, så længe du er i det samme dokument), tryk CTRL V (for sæt ind), så har du fx: “Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: af 39 opslag” Det eneste, der mangler, er 6-tallet foran ordet “af”, men det er lige til at klare at sætte ind selv, og disse kildehenvisninger bliver så flotte i TNG.

Jeg laver hele afskriften i Notepad++ og kopierer den herefter ind i Legacy. Nogle vil synes, det er besværligt, men det er en vane.

Haderslev amt, Frøs, Skrave, 1830-1860, KM, Fødte drenge – opslag: 6 af 39 opslag
Nr. 6. 1832 7de Octbr. Tonnes Jensen Møller. 8 Octbr – 18de Novb. Parcel. Jens Møller; Hstr. Anne Rasmussen, Lgtved Mark. Faddere: Pig. Inger Marie Hansd. af Hjerting; Jfr. J.M. Thaÿsen og Bødker Poul Christensen af Lgtved.

Ribe amt, Malt, Føvling, 1835-1849, KM , Fødte piger – opslag: 2 af 31 opslag
Nr. 9. 1836 April 24. Mariane Sörensen. Mai 23. April 29. Datter af Gmd. Sören Albrechtsen og Ane Terkelsdatter i Stenderup. Faddere: Hans Frederichsen, Henrich Pedersen, Mads Bendexen og Peder Jepsen i Stenderup.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1912-1919, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 120 af 171 opslag
Nr. 10. Enkemand, Gaardmand Kristian Andersen af Bøvl, født i Dejbjerg den 21 April 1863 af Forældrene Husmand Henrik Andersen og Hustru Johanne Kristensen. 1ste Gang Enkemand efter Johanne Andersen, der døde i Bøvl den 2den Maj 1911. Enke Marie Katrine Frederikke Møller af Lille Kærgaard i Kirkeby, Sønder Omme Sogn, født den 24 Maj 1865 i Langetved i Skrave Sogn i Sønderjylland af Forældrene Arbejdsmand Tonnes Jensen Møller og Hustru Mariane Sørensen. 1ste Gang Enke efter Gaardmand af Hvelplund Stephan Christian Christensen, der døde paa Give Sygehus 27/2 1906. Forlovere: Gaardmand og Indremissionær Knud Kristensen af Kirkeby og Snedker Martinus Christensen af Sønder Felding. Tillysninger: 19 og 26 Oktober og 2 November. Vielsen: 1913 21 December Sønder Omme Sogn. Sognepræsten i Kirken.

Her er et eksempel på, hvor nydeligt det kan blive i TNG, hvis man registrerer tillysningerne.

Vejle amt, Nørvang, Give, 1900-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 182 af 230 opslag
Nr. 3, 1906 27 Februar, Give Sygehus, Give Sogn, Nørvang Herred. Sønder Omme Kirkegaard, Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred 5 Marts 1906. Steffen Kristian Kristensen. Gaardmand i Hvelplundgaard i Sønder Omme Sogn, Nørvang Herred (sidst fælles Bopæl). Søn af Gaardejer Skovbjerg Kristensen og Hustru Bodil Kirstine Kristensen af Debelmose i Borris Sogn, født sammesteds. Efterlevende Hustru Marie Kathrine Frederikke Møller. 45 Aar. Sognepræst Mouridsen af Sønder Omme.

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1879-1891, KM , Viede – opslag: 9 af 15 opslag
Nr. 2. 1888. Ungkarl Stephan Christian Christensen af Hvelplundgaard, 26 Aar. Pige Marie Katrine Frederikke Møller af Hvelplundgaard, 22 Aar. Forlovere: Gaardmand Tonnes Jensen Møller af Hvelplundgaard og Gaardmand Klavs Andersen af Bøvl. 16 Marts. I Kirken efter fuldført Tillysning. Indskrevne d. 18 Febr 1888.

Altid kildetro ved inskriptioner – men ikke i det der bliver til datafelter, m.m. det er et navn

Jeg skriver nu til dags alt det, præsten, eller en anden, skrev. Og jeg gør det bogstavret – og uden fortolkninger – i det omfang, jeg overhovedet kan læse det. Kan jeg ikke læse det, sætter jeg tre “underscores”: ___. Er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har læst rigtigt, sætter jeg et spørgsmålstegn umiddelbart efter det ord, jeg er i tvivl om.

Det gælder også, selvom der står noget sludder og vrøvl! Her er et eksempel i Give Sogns kirkebog 1906, hvor præsten roder rundt i faderen og fødestedet. Moderen er underligt nok korrekt. Det betyder også, at jeg medtager stavefejl som fx følgende, hvor præsten (eller degnen?) ikke kunne stave til “fælles”:

Vejle amt, Nørvang, Sønder Omme, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 130 af 167 opslag
Nr. 5. 1892 17 April, Bøvl (St. Kærgaard), S. Omme Sogn, Nørvang Herred. S. Omme Kirkegaard, S. Omme Sogn, Nørvang Herred 1892 23 April. Jeppe Kristian Andersen. Gaardmand af St. Kærgaard Bøvl i S. Omme Sogn, Nørvang Herred. Født i Bøvl d. 29 Januar 1841 af Forældrene Anders Clausen og Hustru Mariane Jeppesdatter af Bøvl. Ægteviet 2den Gang d. 11 Oktober 1877 til Madsine Larsen. Sidste fælleds Bopæl var Store Kærgaard i Bøvl. 51 Aar. Sognepræst E. K. Thyssen.

“At juice” kirkebogen eller en anden kilde

Ud af ovenstående kommer blandt andet data om:

  1. Pres det hele ud af kirkebogenSelvfølgelig navn (og folk hedder det, de kaldtes ved dåben, mm. de har taget navneforandring eller senere er adopterede og antager stedfaderens efternavn i medfør af Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab). Det betyder også, at
    1. kvinder ikke indføres med deres giftenavn men med deres fødenavn og
    2. kaldes barnet “Christensen” ved dåben, selvom faderen hedder “Kristensen”, så skriver jeg “Christensen”, selvom det kan være forkert. Men igen: Ingen fortolkninger og det fås ikke bedre.
  2. Erhvervet og stedet det udøves. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra start har gjort dette: ved hver eneste inskription uddraget erhverv, måned, år og sted, for så får man historikken gennem hele livet  ganske gratis med. Folk stiger (og falder) i graderne og de flytter rundt. Det kan godt være, præsten eller en anden skriver noget sludder, men det fås ikke bedre.
    • Tidligere angav jeg kun én beskæftigelse. Men i det lå jo en fortolkning: Hvilken beskæftigelse var den vigtigste? Det anser jeg nu for forkert til mit formål.
    • I det viste eksempel er Mathias Peter Rosenfeldt både: “Arbejder”, “Sømand”, “Krydsskipper”, “Krydsbetjent” og “Krydstoldassistent”. Da det er datafelter, staver jeg det korrekt på nudansk, for det kildetro står jo i selve inskriptionen, som jeg også viser i TNG.
    • I eksemplet er vist en bog i hver række og bogen er farvet. Det er Legacys visning af, at der er angivet en kilde.
  3. Tidligere ægtefæller og måske disses dødsfald, hvis der er tale om den næste vielse.
  4. Forældres erhverv og stedet det udøves.
  5. Ofte er der også vaccinationer (med angivelse af vaccinationsdato, vaccinatørens navn og stilling).
  6. Og så alt det andet der hører til fx konfirmationer, skifter, lægdsruller osv.
  7. Steder: Åh de kære steder… For kort tid siden lavede jeg en lille enquete i Facebookgruppen for at høre, hvad andre gjorde med det hastigt voksende stedregister. Over halvdelen af respondenterne var kildetro også i datafeltet. Hvis du vil lave hjemmeside med TNG, er det slet ikke en god idé. Jeg forsøger at forklare hvorfor:
    • TNG kan vise kort hentet fra Google Maps, og det kan blive ganske nydeligt og ditto fortællende. Her er fx min mormor, og kaster man et hurtigt blik på kortet, ser man straks, at hun kom godt rundt i landet.
    • TNG kan suppleres med en udvidelse (kaldet et MOD), som i 90 pct. af tilfældene kan finde GPS-koordinaterne frem til dig. Det er rigtig godt. De resterende 10 pct. kan man fx slå op i Wikipedia. Legacy har også en fil med danske koordinater, men det lykkedes ikke for mig at koble det med TNG, så visningerne i TNG blev forkerte. Det er sikkert mig, der gjorde et eller andet forkert.
    • Udvidelsen kan naturligvis ikke forstå, hvad diverse øvrighedspersoner har skrevet gennem de seneste 400 år. I det hele taget skal du tænke på IT-programmer, databaser mv. som “dumme”, idet de bare opfatter, at her er tale om noget tekst/nogle datoer, der kan stå i snorlige rækker. Det er slet ikke sikkert, udvidelsen er klar over, at “Tÿregod” faktisk er det samme som “Thyregod”. Og har du både “Tÿregod” og “Thyregod”, har du fluks to angivelser af det, der reelt kun er ét enkelt sted. Du vil ende med tusindvis af (overflødige) steder.
    • Du får med andre ord et sandt mareridt med at vise kortene korrekt, hvis du ikke gør “noget”, som udvidelsen kan forstå. Jeg har selv ryddet op i ca. 2.200 stedkoder og sat GPS-koordinater på. Det er ikke videre spændende men nødvendigt, hvis du ikke vil have mormor begravet et sted i Afrika, når det skulle være i “Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
    • Følgende er (som alt resten) en smagssag: Jeg kører med minimum fire niveauer, men typisk fem:
      1. Sogn
      2. Herred
      3. Amt
      4. Land (Relevant når man laver en hjemmeside, der kan ses af alverden)
      5. Og som det første sikkert en “findeling” af sognet. Måske gade hvis det er i en stor by som København, ofte en specifikation, hvis/når et sogn indeholder mange steder fx, “Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, Denmark” (og ordene Sogn, Herred, Amt og landet med stort), så det ser pænt ud i TNG. Pludselig publicerer du for alverden; så må det gerne se pænt og ordentligt ud. Og hver gang du sætter et helt galt komma et eller andet sted, skaber du et nyt sted, og det er garanteret ikke din mening.
    • Hvis du vil have en TNG-side, er stringens en forudsætning, da TNG ellers ikke kan finde ud af at vise dine data ordentligt.
    • Slå man ordet “stringens” op i DDO får man følgende forklaring: “logisk konsekvens eller klarhed; streng præcision eller nøjagtighed vedr. fx tekster, tankegange eller ideer“. Omsat til fx stedregisteret betyder det, at du skal beslutte dig for, hvad der er mest rigtigt og så følge det. Jeg har fx besluttet, at mine steder skal rette sig efter Danmarks administrative inddeling, som den så ud lige før kommunalreformen af 1. januar 1970. Jeg er tindrende ligeglad med, at det af og til er noget formørket sludder. Efter den dato forsvandt herrederne, der er kommet nye amter, kommuner er lagt sammen osv. Før den dato kan det også af og til være forkert, men det vil som hovedregel være korrekt, og det vil bevirke, at der er en logisk og gennemskuelig kobling mellem langt hovedparten af dine kildeangivelser og dine steder.
    • Herudover kan steder ud fra dette princip slås op på krabsen.dk, som er et fantastisk værktøj. Det kan være, det er forkert – men det fås ikke bedre, og jeg ved præcis, hvad jeg gør. Alternativet er noget, jeg så på en og samme geni-side en dag vedrørende en og samme familie:
        1. Skravevej, Rødding, Syddanmark, Danmark
        2. Føvling, Midtjylland, Danmark
        3. Grindsted, Syddanmark, Denmark (Danmark
        4. Sonder Felding, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
        5. Sønder-Omme, Syddanmark, Denmark (Danmark)
        6. Sønder-Omme, Syddanmark, Danmark
        7. Borris, Ringkøbing-Skjern Municipality, Central Denmark Region, Denmark (Danmark)
      • Jeg ved ikke, hvilke muligheder, geni tilbyder, men jeg ved, at sådan noget er noget roderi. Hvis nogen – måske udlændinge – finder din TNG-side, og vil kigge dig i kortene, hvilket de jo altid bør, er det ikke let at koble din kildeangivelse fra AO/salldata med “Skravevej”, “Sonder Felding” eller “Ringkøbing-Skjern Municipality”.

Og så er der billederne

Jeg havde mange, der hed “Far-1”, “Mormor-2”, “Med Bjarne på fisketur” osv. Det bliver besværligt at huske, hvad man kaldte billedet, hvad det næste billede af far derfor skal hedde osv. – og det bliver bøvlet at udpege det rigtige billede, hvis man ikke har et fast kodeks for navngivningen. Så jeg gik i gang fra en ende af og døbte dem alle om efter følgende system:

Efternavn, fornavne evt efterfulgt af et tal, hvis der var flere med samme personer på, og altid fra venstre mod højre. Det vil sige, at jeg nu fx har:

  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 1.jpg
  • Stegemüller, Jørgen og Kristensen, Jytte Baunsgaard 2.jpg

Indrømmet: Dette er helt ligegyldigt for visningen i TNG. Det er mest for din egen fornøjelses skyld.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke i Legacy har noteret, hvem jeg har fået/lånt billedet af og hvornår. Det ville jeg gøre om, hvis det var muligt. Det er det bare ikke, men jeg har nået lidt af mit mål med denne post, hvis du lærer af mine fejl.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg skulle finde mormor i Kalundborg 1930

Jeg elsker behovet for logisk sans

Det blev lidt trivielt at gennemgå slægtsbogen for Schiøtt-familien, for den handler mest om efterkommere, der skulle jo være nogen til at betale, og deres data er for nye til at kunne verificeres, så jeg har lagt opgaven lidt til side, og jeg mangler da også kun 72 ud af 372 personer. Så der er sket en hel del allerede.

Hvor var mormor i 1930?

Der blev holdt folketælling den 5. november 1930, og på baggrund af bidragssagen mellem mormor og den udlagte barnefader Hans Petersen Jørgensen Juhl i april 1931, har jeg grund til at tro, at hun blev “optalt” i Kalundborg. Jeg vil gerne se, om hun står som husbestyrerinde (som ved vielsen i 1933) eller om hun tjener på “Jernbanehotellet”. Ved Onkel Hans’ dåb i april 1931 står der i Kalundborg kirkebog:

Holbæk amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1925-1939, KM, Fødte – opslag: 115 af 272 opslag

Nr. 0x. 1931 11te April. Starup By, Starup Sogn, Vejle Amt. Hans Juhl Christensen. Søn af ugift Mary Christensen født 8 Februar 1910. Døbt 1931 26de April af Sognepræst Bårris i Starup Kirke. I.h.t. Skr. af 29 Juli 1931 fra Kalundborg Forsørgelsesværn har Barnet Fødehjemstedsret her, da Moderen paa Timånedersdagen før Nedkomsten havde et havde et til Forsørgelsesrets Erhvervelse egnet Ophold her i Kommunen.

Jeg har allerede gennemgået Øster Starup, hvor hun nedkom med Hans, og Blaahøj, hvor hun gifter sig med morfar i 1933. Der er hun ikke. Så må hun vel være i Kalundborg. Det er det med den logiske sans og udelukkelsesmetoden. Kalundborg Købstad er bare ganske enorm, så jeg må tage det i småbidder. Indtil videre er hun i hvert fald ikke i hverken Adelgade (bare første bogstav i alfabetet) eller Skibbrogade lige nr. (hvor Jernbanehotellet lå i nr. 2).

Kapelmester eller omrejsende musikant?

Det er sjovt at tænke på, at mormor altid kaldte den udlagte barnefader for kapelmester – det gjorde hele familien, for vi vidste ikke bedre. Jeg har kigget på nogle af mine tidligste fund, der for længst var glemt. Her er noget, jeg vil forfølge, hvis jeg ellers kan finde ud af det, for det er sådan noget, der gør slægten levende. Det følgende vedrører “kapelmesteren”:

“Holbæk Amt, Journalsager, 1931, 14-61 (alimentationssag (på nutidigt dansk: sag om børnebidrag)):

Opholdssteder siden det fyldte 18. år:
Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.

Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl

Ved Sønderjyllands Genforening med Danmark opholdt han sig i Haderslev og blev dansk Statsborger. Forældrene er født i Tyskland, Faderen den 21/4 og Moderen 26/7, hvilket Aar huskes ikke.

Hans Petersen Jørgensen Juhl var ikke i Militærtjeneste. Kasseret.
Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri.”

På baggrund af dette, tror jeg mest på den omrejsende musikant!

Hvis han kommer til afsoning umiddelbart efter forbedringshusstraffen i 1929, passer det ret godt med, at han bliver sluppet løs og kort efter gør mormor gravid ca. i juli 1930. Det må være muligt at finde noget om både forbedringshusstraffen og tiden i Nyborg Straffeanstalt.

Mormor forelsker sig altså i en 7½ år ældre kriminel, omrejsende musikant.

Det kunne være sjovt at finde ud af, hvordan det gik ham senere i livet fx om der er efterkommere, men det er ikke sådan lige til, når data er så nye, og en omrejsende musikant kan jo være hvor som helst i landet. Forældrene er heller ikke så enkle, når oplysninger skal findes fra før genforeningen i 1920. Musikanten selv er fra 1902.

Onkel Hans’ svigermor Jenny havde 11(!) søskende.

Onkel Hans gifter sig med tante Inge. Slægtsskabet tante Inge og mig er vist grafisk her. Jeg er ikke klar over, om jeg nogensinde har truffet hendes forældre Jenny og Martin. Det er lidt mærkeligt hvis ikke, for de døde med 14 dages mellemrum i april 1978, hvor jeg var 15 år, så jeg kunne let have truffet dem. Men jeg har i hvert fald hørt dem omtalt mange gange.

Jenny var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12. Det er helt vildt, og jeg er vist aldrig stødt på det tidligere i det, man vel kan tillade sig at kalde for nyere tid. Første barn er fra 1884 og det sidste er fra 1907 – altså et tidsspand med fødsler på 23 år. Familien bor på Ellinge Lyng/Ellinge Kongepart i Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt gennem hele perioden. Man skal bare vende et par blade i kirkebogen, så har man en ny “rigtig” Jensen.

Det er her den logiske sans kommer ind igen. Hvis børnene ikke er i folketællingerne, er de muligvis døde, og ganske rigtigt. De er døde. Det er hurtigt at gennemgå selv et stort sogn og selv et navn som Jensen, for de skal have de rigtige forældre, det rigtige fødested og være under 10 år. Desværre står der ikke noget om dødsårsagen, men det er helt vildt. Jeg har ingen grund til at tro, at familien skulle være speciel fattig, for faderen Jens Peter Jensen er hhv. husmand, parcellist og murer på Lyngen eller Kongeparten gennem hele perioden. En parcellist drev et jordstykke, der var større end et husmandslod men mindre end et gårdbrug.

I slutningen af maj 1888 må forældrene på Højby kirkegård for at begrave døde børn med tre dages mellemrum. Hvad mon det gør ved mennesker? Det står ikke i arkivalierne. Man må tænke selv. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at det gør umådeligt ondt. Selvom børn havde en helt anden stilling i 1888, der var masser at tage af, var de vel alligevel elskede?

De store børneflokke går nærmest i arv

Jeg har ikke nået at kigge ret meget på Jennys mange (formentlig syv overlevende) søskende bortset fra Hans Oluf Jensen (1889 – 1976). Det tager sin tid, når kilderne skal med. Han bliver far 10 gange i perioden 1911 – 1929! Også hans hustru Karen Kristine Madsen må have haft et noget slidt underliv for nu at sige det mildt.

Jeg er begyndt at vise navne – men ikke andet – på potentielt nulevende. Datatilsynet har udtalt, at det må man gerne trods GDPR mv. Det kunne være så sjovt at komme i kontakt med nogen efterkommere. Også dem er der nok at tage af.

/1 Kommentar/i , /af ,

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Det er så sjovt at gennemgå slægtsbogen

Hvad var der med Husbestyrerinderne

Sikkert kun andre genealoger (finere ord for slægtsforskere) vil forstå, hvordan man kan elske store sammenhængende datamængder. Slægtshistorie er ikke bare en samling datoer. Det er også de nulevendes erindring om fortiden, der skal skrives for at kunne blive overleveret til vores efterkommere. Derfor er det fx altid dejligt at få fat i gamle billeder, for de gør mennesker til det, de var engang og ikke bare tørre facts i en database. Datoerne er en forudsætning for den sande historie – de danner det nødvendig rammeværk. Det er op til os at fylde rammen ud.

Men tilbage til husbestyrerinderne. Hvad lavede de egentlig? Hvad bestod opgaverne af? Det kan man finde meget validt materiale om på nettet. En god side er Danmarks Radios side her, hvor de blandt andet fortæller, at “Barn ingen hindring” i et jobopslag i fortiden var en “kode” for, at der nærmere var tale om en kontaktannonce. Formuleringen gjorde, at mange enlige mødre søgte de stillinger. De kunne være enlige, fordi de aldrig havde været gift (altså havde “uægte børn”), var fraskilte eller enker efter afdøde ægtemænd.

Ca. 1950 fandtes omkring 150.000 husbestyrerinder! Det er mange, men deres historie er vist ikke fortalt, så den kan høres og ses.

I aftes sad jeg med Sofus Harald FRIIS og Alvilde KNUDSEN, f. ANDERSEN. De bliver viet af sognefogeden i Grindsted den 5. november 1926. Han er 16 år ældre end hende, og hun er fraskilt og husbestyrerinde hos ham, for de har samme adresse ved vielsen. Altså passer hun helt perfekt ind i husbestyrerindernes historiebog. Jeg er spændt på at se, om hun medbringer et barn i pladsen.

Og så kom jeg til at tænke på mormor

Jeg elskede min mormor overalt på jorden. Det er ingen hemmelighed.

Trods temmelig små kår var hun rig på kærlighed, overskud og påklædningsdukker – med tøj – klippet ud af mandagenes FamilieJournal. Hun var ude at tjene allerede som 14-årig, men hun bor dog hjemme ved folketællingen 1925, hvor hun er 15 år. Da hun som 23-årig bliver gift med min 11 år ældre morfar i Blaahøj Kirke i november 1933, har hun allerede to “uægte” børn med to forskellige mænd. Og hun er husbestyrerinde! Desværre ved jeg ikke hos hvem, hvor længe forholdet har varet, eller om hun svarede på en annonce. Gad vide om man kan finde ud af det? Det må vel kræve studier af gamle aviser?

Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at pigen fra 1928 er sat i pleje (ikke bortadopteret for hun vedbliver at hedde Christensen), men også, at hun har drengen fra 1931 med sig i pladsen. Og en anden sikker ting, jeg selv husker er, at hun efter skilsmissen fra morfar altid kaldte ham for “den gamle”. Det var ikke ret pænt.

Præsten skriver ved vielsen mellem de to:

Ungkarl Arbejdsmand Carl Frederik Kristensen. Født i Skærlund, Brande Sogn, Vejle Amt, den 13. September 1899. Søn af Husmand Bertel Kristensen og Hustru Emilie Rasmine Elisabeth Schiøtt af Skærlund og Ungpige, Husbestyrerinde af Blaahøj Mary Christensen, født i Ellinge Kongepart, Højby Sogn, Holbæk Amt, d. 8. februar 1910. Datter af Maler Niels August Christensen og Hustru Anna Caroline Marie Carlsen af Højby Sogn. Forloverne: Arbejdsmand Andreas Marinus Lindsted og Arbejdsmand Anders Kristen Jensen. Viet af sognepræsten i Blaahøj Kirke. Anmærkninger: Den borgerlige Myndigheds Attest udstedt af Sognefoged Niels Møller, Omvraa 20. oktober 1933.

Hvad var der med Marinus?

Der er noget med navnet “Marinus”, der optræder blandt forloverne. Jeg kan svagt huske, hun talte om en Marinus. Gad vide om hun (også) havde et forhold til ham? Var det ham, hun var husbestyrerinde hos? En søgning i folketællingen 1930 kunne måske give svaret. Den er endnu ikke tastet for Blaahøj, så jeg har selv bladret. Den er ikke ret omfattende og er ret let at læse, så det tror jeg, jeg vil melde mig til at gøre. Hvis vi ikke hjælpes ad, kommer der jo aldrig mere søgbart i Dansk Demografisk Database.

Folketællinger er fortidens CPR. Fra 1845 rummer de også fødested, og jo længere, vi kommer op i tid, jo mere kan man stole på, hvad de udsendte tællingskommissærer noterede i skemaerne, når de gik fra hus til hus og noterede, hvem der befandt sig på matriklen, deres stilling i hustanden, fødselsdato osv. Folketællingerne er et rigtig godt input og det er utrolig værdifuldt, at så mange mennesker har brugt tid på at taste millioner af skemaer.

Jeg ved simpelthen ikke, hvor mormor befinder sig den 5. november 1930. Jeg kan ikke finde hende i Blaahøj. Til gengæld fandt jeg til min store overraskelse morfar som “Tjenestekarl” i Hallundbæk med den interessante tilføjelse, at han året før var i Kastrup, hvilket bekræftes af hans egen fortælling om sit liv. Han tog til København for at arbejde – og hans sjak turede byen rundt i nattelivet.

Og jeg får absolut ingen resultater, når jeg prøver de mere avancerede søgemetoder blandt de indtastede data i 1930. Drengen, Hans Juhl CHRISTENSEN, fra 1931 er født i Øster Starup Sogn, som ligger i Brusk Herred, Vejle Amt. Selv hedder hun Mary CHRISTENSEN og er født i Højby, som det også fremgår af kirkebogsudskriften ved vielsen. Min mor blev født i Blaahøj i 1935.

Tankerne ledes hen på “Fødselsanstalten i Jylland” – Fij

Længe før aborten blev fri (sidstnævnte er jeg selv vældig tilfreds med at den ikke var i 1963), oprettedes i Aarhus i 1910 FiJ, der førte egne kirkebøger. FiJ står for “Fødselsanstalten i Jylland”, der var pendanten til, at man kunne føde på Fødselsstiftelsen i København, evt. som “Hemmeligt fødende”, hvis man nægtede eller bare ikke kunne oplyse faderens navn.

Museum KØN har en rigtig spændende og oplysende artikel om anstalten her. Både gifte og ugifte kunne føde på FiJ. De ugifte kunne her skjule skammen over det uægte barn, men de fik en markant dårligere behandling end de gifte kvinder: eksempelvis fik de dårligere kost. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser om det. Men sådan var virkeligheden.

Forleden fandt jeg tilfældigt et menneske, der var født på Fødselsanstalten i Jylland. Moderen var fra Blaahøj. Jeg medtager altid inskriptionerne sammen med kildeangivelserne, så du kan se blandt kilderne (nr. 2), at moderen var surprise: Husbestyrerinde, da hun fire år senere gifter sig.

På en eller anden måde hænger historierne sammen. I hvert fald i mit hoved 🙂