/22 Kommentarer/i , /af ,

C for computer

ABC Scandinavia er nået til bogstav C, og det første der falder mig ind er, at ”C er for Computer” for “nørderierne” med mine computere bringer udfordringer og glæder – og bidrager ind i mellem til de mange grå hår. Det er bag skærmen, jeg synes, jeg udvikler og udfolder mig bedst. Det er her, jeg lærer nyt og høster erfaringer. Jeg ved ikke særlig meget om hardware og har det bare sådan, at det skal virke hver eneste gang og det skal gå stærkt.

Min maskinpark ser sådan ud:

Computer 1 er den stationære, som er et sandt kraftværk, der starter Windows 7 på en solid state disk på 32 sekunder. Det er min første stationære pc hjemme; jeg har haft sværget til bærbare, fordi jeg også har brug for at kunne tage en pc med på arkivet, når jeg skal arbejde med slægtsforskning. Sidste efterår var den bærbare tæt på sammenbruddet og det gik op for mig, hvor fantastisk en pc jeg kunne få, hvis jeg skød de samme penge i en stationær. Som tænkt så gjort! Her er specifikationerne. Jeg nyder dagligt at have fået en skærm på hele 24″ – den er større end fjernsynet, men det er også den rette prioritering, da jeg tilbringer væsentligt mere tid ved computeren end foran fjernsynet.

Computer 2 er en notebook til at slæbe rundt i verden – 2.700 kr. og ikke noget særligt, men den triller fint af sted med Windows 7 i en 64 bit version og rummer bare en Officepakke og min slægtsforskning.

Computer 3 er mage til nr. 2 og er købt til ren leg med Ubuntu og Linux – ingen Windows her. Jeg ville vide, hvad det var, de alle talte om, når de sagde Linux, så jeg valgte den distribution af operativsystemet, der skulle være den letteste for begyndere. Det er virkelig let, og det er fascinerende at få al den software stillet til rådighed uden at skulle frem med Visakortet en eneste gang.

Jeg har brugt meget tid på at lege med det og føler mig ganske godt hjemme med Ubuntu, som tillige er installeret på en virtuel maskine (VMWare Player) på den stationære. Senest har jeg installeret Ubuntu på en bekendts maskine, og jeg var ikke så lidt tilfreds med mig selv, da det viste sig at virke efter hensigten. Så havde alle mine eksperimenter på min egen maskine båret frugt.

På software-siden føler jeg mig ganske stærk. Jeg kan klare de fleste problemer selv og det jeg ikke kan selv, googler jeg mig frem til løsninger på. Det er sjældent, man har et problem, der ikke er en anden i verden, der har haft søgt en løsning på. Vidunderlige internet!

En del af softwaren er sikkerheden, og jeg har for et par år siden valgt Bullguard til at beskytte min pc og mine data. Når først programmet er installeret på pc’en, behøver man ikke tænke mere på sikkerhed eller bekymre sig om spam, og det bedste ved Bullguard er nærmest, at man aldrig hører fra det. Jeg hader de programmer, der hele tiden vil fortælle mig et eller andet, fx hvor mange internettrusler jeg har været udsat for, eller hvor mange spammails jeg er blevet sparet for. Sikkerheden skal være i top, men jeg gider ikke høre om det, med mindre der er et alvorligt problem at tage stilling til. I øvrigt har jeg satte alle indstillingerne til “mest hysterisk” og overladt til programmet at tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelt kritiske filer (standardsvaret er “slet dem”), for jeg er overbevist om, at det er Bullguard meget bedre til end jeg.

Og så kan der vist ikke vrides mere ud af et enkelt lille “c” 🙂

/2 Kommentarer/i /af

Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!

/4 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Ros til Gigahost! Hjælp til Thunderbird.

Gigahost har god support!

Siden i lørdags har jeg ikke kunnet sende e-mails. Jeg blev ved med at få en fejlside fra TDC, når jeg forsøgte at sende fra min e-mail-konto hos Gigahost.

Jeg henvendte mig hos mit webhotel, for jeg kunne jo se i mine indstillinger, at det var den udgående mail, der var valgt som standard – og i øvrigt plejer det da at virke, og jeg eksperimenterer trods alt ikke med at at få min livsnerve til at gå ned. Set i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det naturligvis måtte være TDC, for ellers ville fejlsiden fra dem ikke komme frem.

Mange mails (sendt via webmailen) senere må jeg erkende, at jeg brugte TDC som udgående mail, og at det var fejlen. Efter en lille justering af indstillingerne under forbindelsessikkerhed til STARTTLS, virker sagerne igen. Jeg undlader at spørge mig selv, hvordan det pludselig kan ændre sig af sig selv – måske er det fordi Windows veje trods alt er uransagelige?

Gigahosts support skal have stor ros for utrætteligt at have besvaret mine e-mails, hvor jeg blandt andet har skrevet, at jeg var 1000 pct. (mindst) sikker på, at jeg ikke brugte TDC-konfigurationen. Det var først, da jeg slettede TDC-konfigurationen, at der kom en anden fejlmeddelelse op, som vi kunne bruge til at komme videre med. Py ha – jeg er lettet over, at det fungerer igen.

Og så til noget andet: vejrudsigten for Telendos, hvor jeg snart agter at tilbringe en uge. Det er ikke de vilde temperaturer, men jeg synes sørme alligevel, at det ser godt ud. Det ligner da en bogstak, en havkajak og en uges ferie med kulinariske oplevelser og oplevelsen af bare at lave mindst muligt.

/3 Kommentarer/i /af

Snart på ferie

Jeg skal snart have en uges ferie.

Helt tilbage til firserne skal jeg for at ramme et år, jeg senest var i Grækenland. Jeg glæder mig til en uge på Telendos med årets sidste sol og behagelige temperaturer. Hvis du klikker på linket, vil du finde Erics beskrivelse af denne lille ø. Det er faktisk hans “skyld”, at jeg nu atter begiver mig til Grækenland efter de mange års pause, men da jeg havde læst om denne lille bitte ø uden veje og uden biler var min eneste tanke “der må jeg til”. Og som sagt så gjort.

Jeg er allerede i gang med at forestille mig, hvad jeg skal have med:

  • Kamera, det store gode
  • En lille computer og et usb-stik, så jeg måske kan blogge på turen
  • iPhone til musikken
  • Bøger
  • Snorkel og dykkermaske
  • Trøje, jakke og noget tøj
  • Visa-kort

Det bliver en let og lille udsøgt oppakning, og med denne liste, har jeg stort også fortalt, hvad jeg agter at foretage mig. Det, der måtte mangle på listen, klarer Visa-kortet 🙂 På en dag som i dag, der startede og sluttede med regnvejr er det så skønt at have en lille ferie at se hen til.