/2 Kommentarer/i /af

I dag blev det

Sidste weekend forberedte jeg mig mentalt…

Denne weekend kom jeg ud af starthullerne, og jeg er så tilfreds med mig selv. Vejret er lidt grumset og det virker hele tiden som om det vil regne, men jeg besluttede at det sikkert ikke blev til noget i den time, jeg skulle bruge.

Jeg løb 10,05 km. på rulleskøjter med en gennemsnitshastighed på 12,59, ruten er her og det synes jeg selv er OK for årets absolut første tur, hvor jeg altid de første kilometer er bange for, om jeg nu stadig kan huske det og føler mig lidt som Bambi på glatis. Det pudsige er dog, at man har man én gang lært at løbe på rulleskøjter, er det som om færdigheden bliver der.Det er, som om det sidder på rygmarven på samme måde, som at man ikke glemmer, hvordan man kører på cykel.

Det var en skøn tur og for mig er foråret nu for alvor åbnet, når rulleskøjterne har været ude på den 1. tur. Hjulene er vendt og de føles som nye, og jeg tænker, at de godt kan holde en sæson til. Jeg var ellers ved at kaste mig ud i et køb af nyt hjulsæt, men ved nærmere overvejelse tror jeg godt, de kan holde en sæson til. Et hjulsæt koster dog 1/20 del af et tandimplantat.

Én ting savnede jeg dog og det var “Fru Endomondo” i ørerne. Endomondo er et tracing-program på iPhonen, der laver rutekortet, du kan se ved at klikke på linket ovenfor. Normalt fortæller hun, hvordan det går, og om den seneste kilometer har været bedre end gennemsnittet osv. Men i dag sagde hun ikke noget – og det skal jeg altså have hende til. Det er nemlig vældig motiverende at have en guide undervejs. Umiddelbart ser alle settings på iPhone ud til at være korrekte, så jeg forstår ikke, at kvinden forholdt sig tavs på hele turen.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Tilfredshed med udstyr

Ofte bliver jeg mest inspireret til at blogge over nyt udstyr.

Der er tider, hvor jeg mangler inspiration til at blogge, typisk når jeg ikke rigtig deltager i forbrugersamfundet, og det gør jeg i lange perioder ikke, fordi jeg ikke synes, jeg mangler noget. I dag slog glæden over min stationære pc mig.

Den kører og kører og kører, og der er aldrig et problem med den, og selv sådan noget som at køre servicepack 1 på gør den uden at kny, alting går lynhurtigt og det var også det jeg ville have, da jeg købte den. Jeg gik stort set ned og sagde, at jeg ville have det bedste af det bedste, de kunne sætte sammen til mig, og det gjorde de selvfølgeligt gladeligt. Ved at vælge en stationær fik jeg meget mere pc for pengene end jeg ville have fået, hvis jeg valgte en bærbar. I mange år havde jeg kun bærbare og kun de dyre mærker. Nu har jeg byttet det hele rundt og har stationær i kvalitet og så bærbare, der slæber af i 3.000 kroners klassen – og bortset fra at alt synes at gå i slowmotion i forhold til den stationære, så virker de fint.

Starten var lidt hård for den stationære: først måtte der et nyt grafikkort i, og senere måtte der et nyt budkort i, da jeg tilstrækkeligt mange gange havde lidt “blue screeen of death”. Men efter det har der bare været sikker stabil drift.

Min sikkerhedspakke er Bullguard 10 og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg gider ikke selv sidde og sørge for sikkerhed og har valgt det program, der taler mindst muligt til mig, for jeg kan alligevel ikke svare på de spørgsmål, det stiller mig. Programmet koster ca. 500 kr. for en 2-årig licens til tre computere. Det undrer mig tit, at man ser/læser om folk, der køber dyre maskiner, ikke også smider den plovmand der skal til for at få noget ordentlig sikkerhed. Hvis man ikke vil betale, men gerne vil nørde med det hele selv har Spywarefri sammensat en gratispakke af programmer, der garanteret ikke konflikter med hinanden – for det er det, man skal passe på, hvis man begiver sig ud i selv at sammensætte sikkerhedspakker. Antivirus er i dag slet ikke nok.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Årsopgørelse 2010

Så hoppede den da lige ned i skattemappen.

For 2010 lod jeg min arbejdsgiver trække 2 pct. ekstra i skat for at kunne glæde mig selv her i foråret. Det havde jeg imidlertid glemt alt om, da der i dag kom en mail fra SKAT om, at nu var der et servicebrev til mig. Jeg har et CVR-nummer for ikke at lave “sorte” hjemmesider for slægtsforskere, og derfor kan SKAT ikke uden videre sende årsopgørelsen.

Det tog nu ikke mere end fem minutter at taste de par nuller ind (jeg har nemlig ikke omsat for en krone i 2010), og så var resultatet der. Yes jeg skal have penge tilbage i skat – så jeg har i den grad overrasket mig selv her i foråret.

Beløbet er noget, man kan regne med og finansierer lige rejsen til Telendos, en ny printer og udgør et tilskud til den kommende tids tandlægeregninger. Det er rigtig skønt.

Bortset fra det er jeg rigtig imponeret over SKATs hjemmeside og hele systemet med skattemappen. Det er da ikke så mange år siden vi sad og udfyldte det hele med pen og papir baseret på årsopgørelsen fra banken og arbejdsgivere; derefter gik der en rum tid, inden man fik resultatet. Nu bliver man – endda også som selvstændigt erhvervsdrivende – guidet igennem et system, der nok skal oplyse om alle de felter, man glemte at udfylde undervejs. Når det er slut, trykker man gem, og hvis man har en printer, der virker, kan man printe sin egen årsopgørelse, på hvilken der står, hvornår pengene er tilgængelige på ens Nem Konto (hvorfor skal alting hedde noget med nemt for tiden?)

/4 Kommentarer/i , /af ,

At slippe med skrækken

Mit ur var gået i stå…

I øjeblikket er jeg inde i en stime af ting, der går i stykker: 4-portsmodemmet, telefonen, kindtanden og printeren, så da mit nydelige Ole Mathiesen ur i starten af ugen blev ustabilt (gik, gik ikke) var jeg faktisk ikke engang overrasket, selvfølgelig skulle det da gå i stykker også.

Jeg slap imidlertid med skrækken og 60 kr. til et nyt batteri; det er til at blive helt glad af på sådan en forårsdag, hvor solen bare skinner og himlen er blå. Uret har gået i fem år på det batteri, der sad i ved købet. Det kan jeg ikke klage over.