/10 Kommentarer/i /af

Jeg skal male i Sverige

Ellen og John har været så søde at invitere mig til Sverige for at male.

Jeg elsker at male udendørs og da Ellen og John talte om, at de trængte til at få malet alt det hvide på terrassen sagde jeg straks som i sjov, at den klarede jeg lige. Efter hjemkomsten har vi så mailet sammen og fundet ud af, at de godt gider se mig i Store Bededagsferien hvis jeg kan bruge en pensel – og det kan jeg. Jeg synes, de gør mig en kæmpe tjeneste ved at tage mig med til Sverige endnu en gang, og de synes sikkert, at jeg gør dem en tjeneste ved at hjælpe med at male.

Det giver mig yderligere den fordel, at jeg kan få taget nogle billeder med mit eget kamera. Ellen tilbød helt storladent at jeg kunne bruge hendes, men jeg synes, det er svært at tage gode billeder med andres kameraer. Fx kan jeg ikke finde ud af tage billeder med kameraer uden søger. Det er som om, det jeg fanger, altid er noget andet end det jeg ville fange og sådan skal det jo ikke være.

Nu glæder jeg mig til Store Bededagsferien! Gode mennesker og godt selskab, samt mennesker man tie sammen med. Og de har lovet, at jeg må sove længe. Det er herligt.

/8 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Til blogtræf i Sverige

Jeg har haft en perfekt weekend!

Ellen inviterede til blogtræf på ødegården 160 km. oppe i Sverige og jeg meldte mig til og har været så spændt. Jeg har dels været spændt på at møde Ellen IRL, dels på hvordan et blogtræf egentlig foregik. Ét er at man læser hinandens blogs gennem flere år og kommenterer det man læser, noget andet er at mødes med mennesker, der i realiteten er fremmede, og så at tegne sig for en hel weekend på forhånd.

Det viste sig at blive et meget lille blogtræf, der bestod af Ellen og hende mand John, og Pia og hendes mand Allan – og så mig så mig sagde hunden. Jeg er rigtig glad for, at vi var sådan et lille sluttet selskab, fordi man så har tid til at lære hinanden ordentligt at kende og fordi jeg ikke er god til at overskue mange nye mennesker på én gang. Generte, indadvendte og nørdede mig i en udadvendt aktivitet med fremmede mennesker en hel weekend “kunne det nu gå” tænkte jeg, da jeg tog på arbejde fredag morgen med soveposen under armen.

På en måde var vi alle samme type med stor interesse for teknologi, internet, iPad, avancerede mobiler osv. John havde en iPad og jeg bliver nødt til også at eje en, nu hvor jeg har holdt den i hånden og oplevet hvor susende hurtigt alting går.

Hvad laver man til et blogtræf? Man snakker og griner en masse – og så spiser man pokkers godt! Vi er simpelthen blevet så godt beværtet, at jeg ikke kan beskrive det. Man tager også en masse billeder, ja det vil sige jeg har ikke taget nogen billeder med mit eget kamera, da jeg var løbet tør for batteri, og naturligvis ikke havde opladeren med. Der var så smukt alle steder og vi har været på ture med så mange oplagte fotomuligheder, og så havde jeg ikke mere batteri – det er godt nok bittert. Jeg får en CD-rom med de andres billeder på, men det er nu sjovest med ens egne skud.

Jeg har aldrig været i Sverige før (bortset fra en cykeltur til Lund) så alle de lysegrønne birketræer har været en drøm for mig, på samme måde som alle de smukke røde huse og de store gårde med mure af kampesten. Der var birkepollen overalt, og jeg er glad for ikke at være pollenallergiker, for så havde det været en lang weekend. Jeg forstår virkelig godt folk, der vælger at have en gård i Sverige. Der er en særlig fred og om aftenen kan man se stjernerne. Landskabet er spændende og varieret; der er skov overalt og hver en skovsti ser spændende ud. Der er masser af søer og smukke gamle broer. Vejret har været fantastisk, og i solskin er alting perfekt, men jeg må sige, at denne weekend også havde været perfekt i gråvejr. Tusind tak for det hele til Ellen og John.

/4 Kommentarer/i /af

Problemer med Endomondo

Endomondo er en applikation til iPhone.

Endomondo kan fortælle om distance og mellemtider, og det er ganske fornøjeligt at have den slået til, men det er irriterende, når det ikke virker som det skal. I dag prøvede jeg fx at slå “auto pause” til med det resultat, at jeg ikke fik mellemtiderne læst op, og at Ms. Endomondo konstant syntes, at jeg holdt pause. Jeg prøvede at stoppe og at slå det hele fra med det resultat, at jeg ikke fik Endomondo sat til igen. Heldigvis ved jeg fra forleden dag, at ruten jeg løb er 10,05 km.

Der er noget vældig opmuntrende over en stemme i øret, der fortæller hvordan mellemtiderne ligger. Det får en til at rulle eller cykle lidt hurtigere. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor det ikke virker hver gang. På min cykeltur i går fik jeg fx intet læst op, men kunne dog tracke den samlede rute. Jeg kunne heller ikke få ruten vist via Google på nettet, men kunne dog få den vist på iPhone.

Samlet set virker det som om, man skal behandle Endomondo med forsigtighed, for hver gang man ændrer en indstilling, er det som om man skal prøve den af, før den virker. Det er dog irriterende, for når man har den slags grej, skal det bare virke hver gang. Ak ja; verden var simpel dengang man bare cyklede eller rullede en tur.

Jeg har prøvet at skrive til Endomondo support om mine problemer med audio coach; men det resulterede bare i et standard svar om at tjekke deres support  fora, hvilket jeg selvfølgelig havde gjort på forhånd.

/2 Kommentarer/i /af

På tur med skærmbriller

Jeg har kørt 46,33 km med skærmbriller og føler mig som en tosse.

Skærmbriller eller ej så er det pragtfuldt at komme ud at cykle igen og lige nu snurrer vaskemaskinen så cykeltøjet er klart igen i morgen – nej ikke i morgen tidlig, bare i morgen. Jeg er slet ikke klar til at gøre noget tidligt om morgenen og jeg har rigtig svært ved at komme ud af døren, men når den hurdle så først er overstået, så elsker jeg det.

Jeg er “i mit s” på min cykel, fordi den er lavet og bygget lige præcis til mig; alting er udmålt og valgt præcist til mig. Det er vild luksus, som jeg nyder i fulde drag. Jeg har selv valgt hver en lille del, der sidder på den cykel – om det så er egerne ar jeg selv valgt dem. Alt er fuld kulfiber dog bortset fra sadelpinden. Der var over 2.000 kr. at spare på en normal sadelpind og så en i kulfiber. Der gik grænsen, og jeg nøjedes med en normal en af slagsen – dog naturligvis af fineste kvalitet.

I dag følte jeg at benene var gode og kørte også hjem fra Høje Taastrup. Jeg lavede bare den fejl at begive mig ind på et stisystem jeg ikke kendte, hvilket var ved at omdanne min fuldblodsracer til en all terrain bike, hvilket den overhovedet ikke er og heller ikke skal være. Stisystemer er fine nok men det er et sandt helvede at begive sig ind på nogle man ikke kender, for man mister fuldstændig orienteringen eller også er det fordi jeg kan fare vild i en telefonboks.

Jeg har meget fornøjelse af Endomondo som er en applikation til iPhone, der tracker ruten med GPS, måler hastighed, beskriver mellemtider mv. Under normale omstændigheder tilbyder Endomondo også en “audio coach” altså en stemme i hovedtelefonerne, der fortæller om den samlede distance og den sidst kørte kilometer. Så kan man hygge sig med at finde ud af, om man er foran eller bagud for sig selv. Hvad der er hamrende irriterende er, at “audio coach” ikke altid virker. Endvidere er det hamrende irriterende, at det kort, der burde leveres via google maps, efter turen ikke altid virker. Det betyder fx. at jeg ikke kan lægge et link til min kørte rute.

Ak ja egentlig var det lettere dengang man trak jernhesten af stald og cyklede ad de stier, der nu engang var, men det at tage sig en cykeltur er blevet noget andet end det var i fordums tider.