/2 Kommentarer/i , /af ,

VMware med Ubuntu

Pavestolt er jeg

Gennem lang tid har jeg ønsket mig at få Ubuntu på min stationære pc, så jeg kan lære noget Unix og i øvrigt blive mere fortrolig med denne del af Open Source verdenen. Det er ikke nogen kunst at installere Ubuntu, så det er det eneste operativsystem – men jeg ville have det liggende ved siden af Windows 7, som fortsat skal være det maskinen starter op med, og jeg ville gerne have Ubuntu på en virtuel maskine, så jeg ikke skulle boote for at vælge enten det ene eller det andet operativsystem.

Løsningen var VMware Player altså en virtuel maskine på pc’en og på denne virtuelle maskine er Ubuntu så installeret som operativsystem. En ven sendte mig linket til VMware Player og i aftes begyndte jeg så at eksperimentere. Belært af erfaringen eksperimenterer jeg ikke længere helt vildt; for der går så pokkers meget tid med at reetablere den tidligere tilstand! Jeg startede derfor at dele et af mine drev op i to, for så kunne det ikke gå helt galt. Skulle jeg få det hele til at gå i kluddermor, har jeg stadig en pc, der kan bootes! Rigtig hensigtsmæssigt.

VMware Player skriver på deres hjemmeside, at det er den letteste måde at få en virtuel maskine på – og jeg må give dem ret! Det var egentligt bare at klikke næste og næste og at boote en enkelt gang, så var den virtuelle maskine etableret. VMware “forventer”, at man installerer fx Ubuntu, så det er der en guide til. Jeg måtte godt nok prøve i to omgange før det lykkedes, men så trillede det også lystigt derudad.

Jeg har også installeret phpMyAdmin, My SQL og Apache og det virker – jeg er faktisk selv lidt overrasket. Til denne del har jeg brugt nogle fremragende sider fra Ubuntu blandt andet denne, hvor man bliver guidet gennem det hele og altså ender med blandt andet en server på en virtuel maskine. Jeg har det lidt som om, det ikke er mig der kan dette her – og det kan jeg jo heller ikke, men jeg kan finde hjemmesider, der guider.

Nu skal jeg atter i gang med min bog om Unix. Jeg startede i foråret, men kom ikke så langt, fordi Ubuntu lå på en lille netbook og ikke på min store stationære pc. Jeg tror, jeg kan huske lidt af det, jeg lærte mig selv, men det letteste er vist at begynde forfra.

Selvstudier falder meget i min smag! Det skyldes, at man kan være så hurtig (eller måske rettere langsom) man vil, og man kan hoppe frem og tilbage mellem kapitlerne som det nu passer en. Denne Unix bog guider en igennem på en meget menneskelig måde, og der er rigtig mange eksempler, man selv kan afprøve og lære af. Forfatterne er Dave Taylor og James C. Armstrong og den kan fx købes hos Saxo.com.

/7 Kommentarer/i , /af ,

Det var den sommerferie

To uger går alt for hurtigt!

For første gang nogensinde var min arkivtur til Viborg et flop, for jeg fandt slet ikke noget af det jeg kom efter. Jeg skulle finde skifter efter flest muligt af mine direkte aner Nørvang-Tørrild Herred, men en reol var defekt, så arkivets medarbejdere kunne ikke komme ind til “mine” arkivalier.

Jeg havde lidt mere i ærmet: Morfars søsters ophold på “Folkekuranstalten Hald Ege” i 1938 måtte jeg da så kunne finde noget om. Det var imidlertid en privat organisation under Røde Kors og de har ikke pligt til at aflevere, så det vides ikke, om der findes bevarede patientjournaler. Hvis de finde er de under alle omstændigheder ikke i Viborg.

Sidste skud i bøssen: Mormors søsters mand døde på “Vejle Fjord Sanatorium” i 1945. Her var afleveret arkivalier, men registraturen var tom fra 1942 og frem.

Jeg fandt lidt småting her og der, men slet ikke hvad jeg kom efter, og den sidste dag jeg havde i Viborg gik jeg end ikke hen på arkivet, for jeg havde ikke noget at lede efter. I stedet fik jeg for første gang set lidt af byen og den smukke domkirke med Joakim Skovgaards fresco-malerier. Det er første gang, jeg har været så uheldig med et arkivbesøg, men en gang skal selvfølgelig være den første.

Der var helt anderledes pletskud på Vestjyllands Højskole i Velling ved Ringkøbing, hvor jeg var på “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen. Jeg kan som regel slet ikke huske, hvad jeg drømmer, jeg kan ikke tegne en tændstikmand og danse kan jeg heller ikke – og man skulle det hele, så jeg har i den grad udfordret mig selv. Den kvinde er formidabel til at lede en proces, hvor selv jeg pludselig både drømmer, maler og danser! Brita Haugen underviser ud fra C. G. Jungs principper og pludselig kommer jeg hjem og ved lidt om “det kollektive ubevidste” og andre ret abstrakte begreber, som er virkelig langt fra min hverdag.

At begynde at drømme og at arbejde med drømmene er at få kontakt til sin underbevidsthed og til myter og ritualer, og jeg må sige, at jeg er så begejstret for hele dette – hidtil ukendte – univers, at jeg har lyst til at tilmelde mig Brita Haugens uddannelse “Myte – Dans -Ritual”. Jeg kender stort set ikke til myter, men jeg kan godt se sammenhængen til mit eget liv og til min egen indre kraft i det vi har fået præsenteret i ugen, der gik. Det har alt sammen givet lysten til at arbejde videre. Indtil videre har jeg besluttet at prøve at være åben overfor det underbevidste ved i det mindste at skrive drømmene ned – og der ligger allerede en notesbog ved sengen.

Jeg synes kort sagt, at jeg er blevet beriget af at tage på højskole – helt i Grundtvigs ånd. Nu venter hverdagen, og jeg synes måske nok, at ferien er gået lidt hurtigt, men det gør ikke så meget, for der venter en uge i Grækenland sidst i september.

/2 Kommentarer/i /af

Vidunderlige sommer

Få en ½ feriedag ud af en 1/1 arbejdsdag

Jeg gik tidligt fra arbejdet (vi har flextid) og nåede at være i friluftsbadet i 2½ – 3 timer på en ganske almindelig dag. Vidunderlige sommer, stop det aldrig, jeg vil blive ved sådan her. Dage med “easy going” som jeg hjertens gerne arbejder ind igen, når termometeret står på 9 grader, gråt, småregn og november. Dage som i dag hvor det er skønt bare at være ude, dage hvor man ikke bliver stegt, men bare er.

Jeg har svømmet 40 baner (1.000 meter) for første gang i årevis, men jeg kan endnu og det glæder mig! Efter det gør en cigaret og en kop kaffe altså godt. Og så er jeg gået i gang med Göran Tunströms “Juleoratoriet”, som de første 40 sider virkede alt for intellektuelle for mig, efter 65 sider blev spiselig og nu på side 100 er blevet rigtig spændende.

Alt i alt har jeg det som om jeg har holdt en ½ feriedag. Jeg glæder mig, til jeg skal holde hele feriedage i hele to uger! Tiden kan snart ikke gå hurtigt nok. Nu synes jeg, jeg har set alle de andre gå på ferie, og at det nu er min tur. Jeg glæder mig til at komme til Viborg og til at komme på højskole i Velling derefter. Jeg savner og mangler inspiration til alting og til ingenting, og dertil er højskole en fantastisk ting!

/8 Kommentarer/i /af

Friluftsbadet

Jeg er udendørsmenneske!

Jeg elsker min lejlighed, for den er god, stor og veludnyttet; de 80 m2 passer lige til mig. Den har bare én alvorlig mangel: der er ingen altan og ingen have, og til tider føler jeg mig indespærret og får det som en løve i et bur. Det burde være forbudt at opføre den slags og lige så forbudt ikke senere at montere altaner, hvis lejligheden er født uden.

En del af min sommer går derfor i realiteten med at finde måder at være ude på: Torvet, rulleskøjter, en have og nu har jeg så fundet det ultimative: Et friluftsbad. Jeg har “kun” været tre år om at finde ud af at følge det skilt, jeg har kørt forbi 5.000 gange! Præstemosens Friluftsbad ligger ca. 1 km. fra mig og går jeg tidligt fra arbejde, kan jeg nå derned et par timer på en hverdag.

Det er bygget i 1972 og senere udvidet. Det består af to bassiner (et til store og et til små) en kæmpe græsplæne og en masse solvogne, hvor man kan ligge og nyde solen. Der er på ingen måde noget smart over et socialdemokratisk friluftsbad på Vestegnen, men det er formentlig derfor, der er en god atmosfære og de mennesker, der kommer der, er søde, rare og imødekommende.

Mange (incl. jeg) svømmer og mange kommer for at ligge i solen og læse en bog. Det er et fantastisk sted at betragte verden, og en af de ting, jeg med glæde har lagt mærke til, er alle de unge fædre, der er af sted med deres små børn. Tiderne er – heldigvis – skiftet siden jeg var barn for en menneskealder siden. Dengang lavede fædre ganske enkelt ikke ting med deres børn på den måde. Min far tog mig med ned på fabrikken om aftenen, når han skulle se til aftenholdet, og det var herligt, men/for her blev jeg jo en del af hans hverdag. Jeg husker imidlertid ikke, at vi gjorde noget sammen bare for at gøre det, på samme måde som de unge fædre i dag tager deres børn med i et friluftsbad.

Jeg håber, det dejlige vejr holder, lige til de lukker den 22. august, og jeg har allerede lagt strategier for hvordan jeg komme derned, selvom temperaturen daler lidt. Jeg er og bliver et udendørsmenneske – det gør mig ganske enkelt glad at være ude. I Danmark har vi otte måneder om året til at være inde. De fire resterende skal udnyttes til yderste kant. Det er ikke mig, der klager over varmen – men det er mig, der i en hedebølge tænker “godt det ikke er november”.