/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Fantastisk forløb

Fantastisk forløb

Tværfagligt forløb

Fantastisk forløb

Jeg er så glad for at komme på Psykiatrisk Center Glostrup. Kasper Thybo Reff (psykiater) og Christina Skovsende Eriksen (farmaceut) tager fat, der hvor alle andre slap. De kigger ugentligt på det regneark, jeg har udarbejdet til formålet. Jeg kan stoppe hvad som helst ind i Excel. Det gælder følgende:

  • Restless Legs Syndrome (RLS)
  • Fordøjelse
  • Mundtørhed
  • Væskeindtag
  • Sammenhængen mellem væske og fordøjelse
  • Søvn

Ikke bolsjer

Jeg har i årevis et præparat (Seroquel), der kan være skyld i alt det ovenstående. På min udtrykkelige anmodning foregår nedtrapningen meget forsigtig og langsomt. Jeg skal ikke tilbage til de 2½ år i helvede. Det er ikke bolsjer, man spiser i psykiatrien. Derfor skal nedtrapning og skift til et andet præparat tages meget alvorligt.

Jeg fortalte dem, at jeg hører en respirator som på en intensivafdeling, når jeg sidder i it arbejdsværelse. Lyden er svag men konstant. Det interesserede dem meget. Jeg har aldrig været på en sådan afdeling, så det er bare, hvad jeg har set i TV.

Vi ses ca. en gang om ugen, og de uger, det ikke kan passe ind i kalenderen, holder jeg telefonmøder med farmaceuten. Det er helt fantastisk. Jeg følger mig utrolig tryg og i gode hænder.

Recidiv

De har åbenbart kørt tværfagligt i noget tid, så de kan fortælle, at de patienter, der har fået denne behandling, ser de efterfølgende ret sjældent. Jeg har spurgt dem, hvad denne investering i tværfaglig behandling har sparet. Det vidste de ikke lige, og det er selvfølgelig en kilde til undren. Jeg koster ikke så lidt, men hvis jeg aldrig dukker op mere, er der sparet et betragteligt beløb. Det kunne være godt for begge parter.

Fantastisk forløb

Måske synes de, jeg er lidt skør, men vi har noget konkret at tale om.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Moderne pakning

Moderne pakning

Der var engang…

Når jeg tidligere skulle pakke til en rejse, uanset rejsens varighed, startede jeg altid med sokker, trusser og rene T-shirts; herefter kom tandbørsten og lignende grej.

Det er der i nyere tid vendt godt rundt på: Først opladeren til telefon og tablet, så iPhonen, iPadden og AirPods. Så medicinen. Så opladeren til tandbørsten. Så kugledynen som er stort set umulig at få pakket ned i den tilhørende rejsetaske. Først derefter kommer turen til det med sokkerne. Når jeg kigger på denne opremsning, er det tydeligt, at jeg er blevet gammel. Men pyt med det jeg har det jo ganske udmærket.

Egentlig ville jeg have haft mit rigtige kamera – et Nikon D40 – med, men der er ikke plads i tasken. Så det må blive ved telefonens kamera, selvom billederne bliver mere “flade”.

Turen går til

Turen går til Bornholm. Jeg er spændt på det, men det skal nok blive godt. Vi lægger programmet efter dagsformen. Det er god planlægning. Jeg ser frem til at se på øen med de øjne, andre også ser den med. Som 14 – 16-årig havde jeg ikke sans for natur og den slags pjat, og derved adskilte jeg mig vist ikke fra andre teenager.

Min ønskeliste

  • At få nogle gode snakke
  • At hygge
  • At få en længere forklaring på en slowjuicer
  • At være udendørs
  • Saltstegte sild med sennep, bløde løg og rødbeder. Mine værter bryder sig heldigvis heller ikke om røgede sild 🙂
  • Christiansø som jeg undrer mig over aldrig at have besøgt. Postbåden Peter sejler ikke længere fra Svaneke. Nu tager man afsted fra Gudhjem.
  • Hammerhavn og Hammerknuden
  • Se på hotel Østersøen i Svaneke, hvor jeg vaskede op en eller to somre. Der var vist også noget med at stege noget kød på en kippande. Hende der stod for køkkenet var temmelig humørsvingende. Man vidste aldrig rigtig, hvor man havde hende. Også det afhang af dagsformen.
  • Se huset jeg boede i i Svaneke.
  • Måske også huset i Vestermarie.
/13 Kommentarer/i , /af ,

Bornholm, Bornholm, Bornholm

De hurtige sko

Dengang da…

Billetten til “Rute 700” er købt med afgang på mandag den 14. maj kl. 16:15. Destinationen er “Bornholm, Bornholm, Bornholm, du er min dejlige ferieø”. Sangen stammer fra filmen “Far til fire på Bornholm” fra 1959. Bussen standser præcist i Aakirkeby, hvor jeg skal af. Her bor mine værter.

Jeg boede på øen fra 12. juli 1978 til 1. august 1980, hvor jeg var 16 år; 9 måneder; 1 uge; 2 dage 🙂 Den dag flyttede jeg til København. Det var et kulturchok af dimensioner at komme fra klipperne i Svaneke og pludselig at stå af linje fem på Nørrebros Runddel og tage bolig på femte sal ud mod en baggård med lokum på trappen, som “kusinen” og jeg delte med naboen. Det var kun mig, der gjorde rent på lokummet. Bad tog vi i De gamles By, hvor vi begge gjorde rent.

Dengang stod man af bornholmerbåden i Københavns inderhavn. Det vil sige, at man stort set stod af på Kongens Nytorv. Jeg husker tydeligt følelsen af at være som en fugl, der kom ud af et bur. Pludselig fik jeg min frihed og kom ud af rollen som Askepot og/eller tjenestepige.

Muligvis var jeg på Bornholm i 2003, men jeg er usikker. Måske husker jeg at sidde i en bus i venstre side på vej til Svaneke fra Rønne kigge ud af vinduet og lægge mærke til den middelalderlige skønhed. Den skønhed var ny for mig, for den ser man selvfølgelig ikke som barn. Hvis dette ikke er sandt, har jeg altså ikke været der i 38 år.

Jeg skal besøge de mennesker, der var mine arbejdsgivere dengang. De havde en stor isenkram på torvet i Aakirkeby. Jeg har truffet dem igen i november 2017, og det gik fint. De er skønne mennesker med overskud, og det var de også dengang. De tog sig meget af mig, og jeg var meget ofte hos dem et par dage ad gangen. Jeg havde vist nærmest mit eget værelse hos dem. De udgjorde et meget vigtigt fristed. De så mig.

De synes ikke, de gjorde noget særligt. Jeg synes, at det, de ikke synes var noget særligt, udgjorde en enorm forskel for mig. Det er svært at være 15 – 16 år og alene.

Salomon xa pro 3d trail shoes

Kønne er de ikke – altså skoene!

Vi skal ud at vandre mest muligt, og jeg vil gerne have det rigtige grej. Jeg elsker grej. Jeg havde kun “bysko”, og de egner sig ikke til vandreturen “Hammerknuden rundt” eller til noget som helst andet end turen til Hvidovre Torv nedenfor mine vinduer. Derfor har jeg investeret i et par ordentlige vandresko. De er ikke kønne endsige sexede, men de føles rigtige i størrelse 41½. Sko skal ikke gås til. De skal passe med det samme. Jeg kan heldigvis ikke selv se de fluorisende striber på siden. Ekspedienten mente, de var fine, hvis man vil gå aften/nat. Det er ikke så relevant, men ellers var ekspedient og service fremragende.

Jeg har svigtet turene omkring Damhussøen, fordi jeg ikke havde relevante sko; jeg fik simpelthen ondt i forfoden efter en kilometer i mine ganske fine eccosko. Nu skal jeg have genoptaget min ture!

Det er svært for mig at købe sko, da jeg har nogle ret besværlige fødder. Min (adoptiv-)mor sagde altid, at børnehjemmet gav børnene for små sko på, at det er baggrunden for besværet. Knoglerne formes i vidt omfang i de første leveår, så historien passer sådan set meget godt, idet jeg var på børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup fra fødslen, og til jeg var 2½ og kom til mine nye forældre, der på det tidspunkt boede i Skjern i Vestjylland.

Men altså det åbne “program” byder på:

  1. Hammerknuden
  2. Andre steder – måske Almindingen eller et andet smukt sted
  3. Saltstegte sild med rødbeder og vist nok sennep. Jeg er noget mere forbeholden overfor de røgede sild. Jeg husker dem som havende millioner af ben.
  4. Christiansø med postbåden Peter fra Svaneke. Jeg har boet i Svaneke fra 1. december 1978 til 1. august 1980 men har absurd nok aldrig været på Christiansø.
  5. Hotel Østersøen i Svaneke hvor jeg vaskede op et par somre. Måske kunne jeg også stege nogle frikadeller eller lignende. Jeg ved i hvert fald ret præcist, hvad en “kippande” er.
  6. Hvad vi har lyst til. Mine dejlige værter er åbne overfor alt det, jeg måtte have lyst til!

Jeg tager min kugledyne med – og jeg glæder mig helt vildt. Det skal nok gå!