/4 Kommentarer/i /af

De fem-bøgerne

De fem-bøgerne

Husker du “De fem-bøgerne”?

Jeg havde dem alle, og jeg læste dem flere gange.

Da jeg lavede en ”give away” på Facebook, tog jeg på forhånd fem bøger fra, som ingen skulle røre. De har alle på hver deres måde stor betydning for mig, og de fleste er meget gamle og klistret sammen med en tape, der snart mørner.

Teksten fortsætter under billedet.

De fem-bøgerne

  1. “Intet nyt fra Vestfronten” der handler om 1. verdenskrig. Med fyldepen står der sirligt “F. Stegemüller”, som var min farfar. Ham har jeg desværre aldrig mødt. Han har siddet og læst bogen lige op til 2. verdenskrig; det er en underlig tanke. Der er en rød blækklat øverst. Udgivelsesåret er MCMXXXIX, som jeg får til 1939. Jeg har aldrig læst den og kommer aldrig til det, men jeg er glad for at have den.
  2. “Kim” fra Thaning & Appels Forlag. København 1946. “Uddrag af Dagbog og Breve skrevet af Kim fra hans syttende til hans enogtyvende Aar” “Udgivet af hans Moder Vibeke Malthe-Bruun”. Jeg har aldrig fået den læst, men “der kommer en dag…”
  3. Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed – en indførelse i den analytiske retsfilosofi”. Den er også klistret sammen med klisterbånd, da det var mit favoritfag på studiet. Den er læst og genlæst flere gange, da den både var svær og fantastisk. En verden åbnede sig for mig. Jeg elskede det teoretiske stof, som krævede nærvær og koncentration. Når folk siger, at noget er uretfærdigt, tænker jeg altid på, at retfærdighed er, at “de lige tilfælde behandles lige”. Jeg har kun gemt to bøger fra studiet, denne er den ene, og den anden er “Vidnebeviset” herunder.
  4. “Vidnebeviset – en vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer” af Eva Smith, der nu er professor emerita. Det er kun kort tid siden, jeg så hende i en TV-udsendelse, og hun brænder stadig igennem, når hun fx har meget klare holdninger til, at vidnerne på forhånd har mailet med politi og anklager og har fået tilsendt sagsakter!  Jeg var til hendes forsvar af afhandlingen, og jeg læste bogen som en kriminalroman.
  5. “Peter Plys – en fortælling om en lille bjørn”. Indeni står “Til Hanne fra Far og Mor 1967”, hvor jeg har været tre år, og har været hos dem et år. Jeg tror, jeg kan huske at have fået den læst højt i min tidlige barndom. Min far læste meget ofte højt, og han var god til det. Jeg tror, det er sådan, man får kærlighed til bøger.
/6 Kommentarer/i , /af ,

Home sweet home

YAXELL Knivblok 5 dele

Udskrevet

Jeg kom hjem til mig selv i går kl. 14:00, og jeg har nydt det lige siden. Jeg nyder freden, at der ikke er nogen, der følger efter mig (altså virkelige personer 🙂 ), og at der ikke er støj, så jeg må isolere mig i en seng.

Jeg elsker min bolig og mine ting. Det er skønt at være hjemme ved mit eget rigtige tastatur og en skærm på 32″ i stedet for 12,1″ på iPadden.

Jeg sagde “På gensyn” og ikke “Farvel” til medarbejderne. Det er det eneste realistiske. Der kan gå fem måneder eller der kan gå fem år, men vi ses igen. Det er trist, at det er sådan, men sådan er mit liv, og det har jeg erkendt for længst. Jeg kan godt leve med det.

Jeg har mistet overblikke over medicinen. Jeg sluger det, de giver mig, og på mandag kan jeg gå ned på apoteket og hente de første dosispakninger. Afsnittet har ordnet alt, så nu skulle det bare køre. Selv medarbejderne siger, at de godt forstår, at jeg vil have de pakninger, fordi de også synes, det er en stor og kompleks mængde, jeg får.

Jobcenteret

Jobcenteret har bevilget mig de 2.000 kr. til VBA-kurset, så nu glæder jeg mig helt vildt til at komme videre med den 1. del for at “kvalificere” mig til VBA-delen.

Jeg har lavet aftale med fleksjobkonsulenten til på mandag. Vi skal i gang igen, og det kan kun gå for langsomt, for der er en lang “latenstid”, fra vi går i gang, til der er en eller anden form for job.

Jeg kan godt blive noget træt ved tanken om, at det er femte gang siden 1. januar 2016, at jeg skal ud at starte på noget nyt… Denne gang skal det altså være noget ordentligt. Jeg gider ikke være et sted, hvor de end ikke har et skrivebord til mig, eller hvor jeg kan blive ringet op om morgenen og få at vide, at jeg ikke skal komme den dag! Jeg synes, jeg – trods alt – er for god til det.

Når jeg er så ivrig, skyldes det blandt andet, at et arbejde vil sikre en ordentlig struktur på hverdagene. Indtil videre klarer jeg mig med ugeskemaet, som er blevet lidt sejt. Det er med en makro, men den er ikke “farlig”.

En gave til mig

Af en eller anden grund syntes jeg, at jeg skulle give mig selv en gave. Længe har min knivblok trængt til en udskiftning, da den var min. 28 år gammel. Det blev til et YAXELL i bøg til fem knive. Fordelen ved udformningen af det er, at man kan vende knivene, så skæret vender opad, så de forbliver skarpe i længere tid. Det er bare så pænt, og jeg er virkelig glad for det.

YAXELL Knivblok 5 dele

 

/5 Kommentarer/i , /af ,

YouSee & mine tænder

Wireless

 To samfulde timer

Jeg er kunde hos YouSee. Mit data på iPadden var stort set opbrugt, så hastigheden var helt umulig, det var nærmest ikke muligt at bruge Facebook. Det var som at være kommet til enden af Facebook, som havde man læst det hele. Jeg kunne lige modtage/sende mails og den slags småting. PCH har også et netværk, men det er ikke sikret og er temmelig ustabilt.

Så jeg ringede selvfølgelig til YouSee for at få noget mere data. Det kunne de “naturligvis” ikke, når jeg ikke havde et kundenummer. Jeg prøvede at forklare dem, at jeg befandt mig på et hospital og spurgte, om de kendte nogen, der snuppede kundenummeret med på hospitalet? Jeg har en masse andre vigtige koder med sammen med NemID men ikke lige det kundenummer.

Hrm… da iPadden er uundværlig, tog jeg faktisk hjem for at prøve at fikse det, men jeg kunne ganske enkelt ikke finde ud af det, og jeg havde fuldstændig mistet overblikket over hvilke abonnementer, jeg havde, hvad de enkelte kundenumre relaterede til og hvorfor jeg havde tre kundenumre, når der var datadelingskort i iPadden. Og så var der 27 andre ting, jeg heller ikke forstod eller kunne. Jeg løb bare sur i det og blev lettere hysterisk, hvilket selvfølgelig ikke fremmede sagens løsning.

Hjælpen var nær – en ven klarede YouSee

En medpatient, som jeg stoler 120 pct. på, har arbejdet i flere tele- og teknikbutikker og er vant til, på vegne af kunder, at kontakte teleudbyderne. Jeg overlod alt til ham: cpr-nummer, indbakke, passwords, NemID ganske enkelt alt det, der betød, at han kunne kommunikere med dem på en måde, de kunne forstå. De talte sammen et sprog, der var sanskrit for mig.

Inklusive ventetiden tog det “kun” to timer med YouSee i røret, men så er alt vedr. mobil og iPad også ordnet, og jeg har kun to konti, og de giver mening for mig. Herudover har jeg fået 10 GB ekstra for en tyver mindre! Tyveren er ligegyldig, men det er de ti GB ikke. Jeg få kun én regning. Alle passwords er ændret. Overblikket er tilbage.

Jeg tænker lidt på, hvad andre mennesker gør? Men de har selvfølgelig ikke mistet overblikket.

Og så til jer, der ikke er på Facebook

Jeg har i dag betalt tænderne ud. De er nu for alvor mine. Jeg er så uendeligt glad, at I slet ikke kan forestille jer det. 103.615 kr. er nu reduceret til 0,00 kr.

Der var den faste overførsel på 3.000 kr., og så puttede jeg lige de 615,00 kr. oveni som en straksoverførsel, og ringede til dem og spurgte, om vi havde samme tal. Det havde vi. Faktisk har jeg betalt 22,19 kr. for meget.

 

/6 Kommentarer/i , /af ,

Direkte til 808

Direkte til 808

Uden om modtagelsen i Glostrup

Mona og jeg fik lavet “Actioncard” i aftes, og hun brugte en hel time på mig. Fedt. Hun er ganske enkelt min favoritmedarbejder. For så vidt angår symptomerne på psykosenær/nærpsykose tilføjede hun:

  • Alt bliver for voldsomt/dramatisk
  • Der er for meget, man ikke kan gøre noget ved
  • Manglende søvn
  • Lyde

Det bedste var, at hun præsenterede muligheden for, at Distriktspsykiatrien sørger for en fast track-ordning til mig. Overlægen her skal være med på det men mon ikke…

Når det formentlig er muligt, skyldes det, at jeg altid først henvender mig, når det er galt (faktisk for sent), og det ved de her på 808. Faktisk starter jeg altid med at ringe hertil for at få bekræftet, at jeg ikke er en hypokondrisk idiot, der bare vil have opmærksomhed eller sådan noget. En form for angst for snyde systemet. 808 kan kun henvise til modtagelsen i Glostrup, som er et helvede. Hvis jeg nu kan få fast track-ordningen, kan jeg komme direkte hertil, hvis ellers DPC kan skaffe en læge uden for den halv(d)årlige samtale med et så fint menneske 🙂 . Det kunne være fedt – for vi ved alle, der vil komme en næste gang. Om fem måneder, om fem år…

Den anden “ventil” er PSI-pladsen (PatientStyret Indlæggelse). Jeg vil kunne komme direkte her efter bare et opkald, og viser de fem dage sig ikke at være tilstrækkelige, finder de nok ud af noget, sagde hun. Hvad søren kan jeg ønske mig mere? Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at få så kongelig en behandling, udover at jeg selvfølgelig er pæn og høflig – en ven siger “for pæn”.