/2 Kommentarer/i , /af ,

Stjernemos

Stjernemos

Den danske salmebog, nr. 787 vers 1

Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

Når man kommer væk fra den urbane lysforurening, kan man se stjernemosen, hvis/når man går ud på terrassen for at ryge. Det er smukt. Jeg kan ønske mig tilbage til at kunne se mere stjernemos og vandre i al slags vejr.

Jeg bor i byen, det har jeg gjort i 38 år, jeg elsker mit København med alle tilbuddene, men realiteten er, at jeg ikke bruger dem. Det er minimum ti år siden, jeg har været i biografen, da jeg ikke kan holde al folks raslen med papirposerne, lugten af lakridsstænger og sjasken med Colaerne ud. I realiteten kunne jeg lige så vel sidde foran min computer i Østermarie…

Jeg har været på Bornholm, og besøge de mennesker, jeg holder af derovre. Anledningen var et lille oplæg og en fortælling om et beskedent website til Aahuset i Aakirkeby. Siden kan ses her – og det er bare mit første udkast. Måske vil de noget helt andet: http://aahuset.stegemueller.dk/ Der mangler en hel del drøftelser, før formålet er defineret, og det er ret svært at lave en hjemmeside, før man ved, hvad den skal bruges til. Hvis de kan finde nogle penge (og det kan de sikkert ikke, jeg kender menighedsråd ret godt), kan der muligvis være en beskeden jobmulighed i det. Det kunne være dejligt. Og lidt er bedre end ingenting.

Den danske salmebog, nr. 29 vers 1

Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre.

Når månen er fremme, og det var den alle dagene, ligner den et himmelsejl, så vi kom i tanke om denne dejlige salme.

Lidt billeder

Billederne herunder yder ikke naturen dens rettelige respekt. Det er specielt gået ud over bølgerne ved Vang. En gang imellem kunne det være rart med et rigtigt spejlreflekskamera, for telefonen slår ikke altid til. Men hvem slæber på et Nikon D40 nu om dage? Helt outdated behøver jeg vel ikke være?

 

Stjernemos

Stjernemos

/2 Kommentarer/i , /af ,

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin

(Jeg sidder og venter på Labtech Data, og noget skal jeg jo lave…)

Åh hvor jeg glæder mig

Det, jeg glæder mig til, er dosispakningerne. Mens jeg venter, har jeg siddet og læst om dem.

Det fremgår bl.a. af en hjemmeside ved navn “apoteket.dk” at:

Hvad er fordelene ved dosispakket medicin?

Al statistik og erfaring siger, at hvis du får dosispakket medicin, så vil du med god sandsynlighed

  • få bedre overblik over din medicin
  • undgå at tage for meget medicin
  • undgå at tage for lidt medicin
  • ikke glemme din medicin
  • tage din medicin på det rigtige tidspunkt
  • blive mere tryg ved din medicin.

Samlet giver dosispakket medicin større tryghed og færre medicineringsfejl.

Overblik

Jeg mistede overblikket. Jeg kunne ikke overskue at putte det hele i de små æsker. Jeg kunne godt se, det var forkert, men jeg kunne ikke finde fejlen. Jeg er sikker på, at det har været forkert i en rum tid. Men jeg ved ikke hvor længe.

Og så må jeg med stor skam erkende, at jeg vist ikke har taget det tilstrækkeligt seriøst. Og det er jo altså ikke bolsjer, vi spiser i psykiatrien. Det er dumt. Det er pinligt. Jeg ved det godt. At jeg er kommet til denne erkendelse ved at se Christina hælde op. Der er sandelig styr på sagerne.

En dag, jeg havde glemt æskerne, måtte jeg komme igen dagen efter! Hun havde en dag glemt en af de to litiumtabletter. Hun ringede efter kl. 20:00.

Og hun hælder op, indtil doserne er endeligt på plads. Jeg kommer så slæbende med en stor pose fra Imerco med det hele. Jeg har i sandhed mistet overblikket. Om fx fire uger skal jeg bare gå ned på apoteket hver 14. dag.

Jeg er holdt op med at se det som et nederlag. Nu glæder jeg mig bare. Et åg er løftet af mine skuldre.

/2 Kommentarer/i /af

Alt mellem himmel og jord

Alt mellem himmel og jord

Alt mellem himmel og jord

  • På mandag den 10. september er der i “Hendes Verden” et lille interview med mig om ECT-behandling. For dem, der måtte have fulgt med her på siden de seneste par år, er der ikke noget nyt under solen. Journalisten spurgte meget til, hvad jeg tænkte før den førte behandling osv. Jeg måtte adskillige gange fortælle hende, at det kunne jeg da virkelig ikke huske 🙂
  • Turen går til Bornholm på onsdag. Jeg skal besøge mine venner, som jeg lærte at kende for 40 år siden, og som jeg også besøgte i maj måned. Herudover er formålet at præsentere en lille hjemmeside til og for menighedsrådet. Der er nogle spørgsmål, der skal afklares i den forbindelse, men det kommer vi også nok over.
  • “Superhjerner”: Jeg har med stor interesse set tre små udsendelser med Peter Lund Madsen, der fortæller om, hvor vigtigt det er, at give hjernen små pauser i løbet af dagen. I pauserne skal man bare kigge ud i luften og foretage sig absolut ingenting. Han interviewer tre mennesker, der måtte smage frugten (hvad er det nu, det hedder?) af ikke at have holdt “hjernepauser”:
    • Søvnløshed
    • Angst
    • Stress
    • Her kan jeg bestemt lære noget. Jeg er altid i gang, og er jeg ikke i gang, er iPadden. På det seneste har jeg haft gang i for meget, alting noget, der har trukket tænder ud. Når oplægget til bornholmerne (to menighedsråd) er færdigt, lysner det. Så vil jeg glo ud i luften 2 * 15 minutter pr. dag.
  • Gener: med stor glæde kan jeg sige, at generne som følge af medicinen er væk! Vi har simpelthen bare fundet bedre præparater!
    • Ikke mere mundtørhed. Nu kan jeg tale hver dag. Ikke flere gigantiske tandlægeregninger.
    • Restless legs er væk. Nu kan jeg sove hver nat.
    • Forstoppelsen er væk. Nu føler jeg mig ikke længere helt så fed.
    • Der er kommet styr på søvnen.
    • Der har været nogle problemer med dobbeltsyn og fokusering, men de er gået over.
    • Der står en respirator inde i klædeskabet og bipper som på en intensivafdeling, men da det ikke er hele tiden og ikke er så højt, kan jeg fint leve med det. Det går sikkert over.
    • Det kognitive er der selvfølgelig stadig, men det har jeg jo lært at leve med.
    • Jeg kan ikke takke Kasper og Christina nok! Jeg troede jo, at jeg også skulle leve med alt dette.
  • Nu ser jeg frem til, at vi lukker lægetasken, og jeg bare henter mine dosispakninger nede på apoteket hver 14. dag. Så bliver doseringen korrekt, og jeg behøver ikke tænke mere på det.
  • Du må have en god weekend.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Video om bipolar affektiv sindslidelse

Video om bipolar affektiv sindslidelse

Invitationen

Video om bipolar affektiv sindslidelse

For et godt stykke tid siden inviterede overlægen (Kasper Reff) og farmaceuten (Christina Skovsende Eriksen) på Akutmodtagelsen i Glostrup mig til at deltage i en videosession, hvor de optog mig, der skulle fortælle om bipolar affektiv sindslidelse mv. for en gruppe af farmacistuderende, som stod for afslutningen af deres uddannelse.

Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, for jeg synes, jeg har nogle budskaber, jeg brænder for det, og det har ikke været muligt at trænge igennem til fx Psykiatrifonden, PsykInfo eller En af os.

Hver gang jeg har henvendt mig til Psykiatrifonden, har de været meget begejstrede og ville gå direkte i pressen, men der var lige en medarbejder, der skulle komme fra barsel, fra ferie eller fra noget andet. Når de ikke vil lege med mig, finder jeg andre legekammerater.

Det var så i dag

Min morgen gik med, at mit mailprogram ikke ville starte, at ikonerne på skrivebordet var væk, at jeg ikke kunne overføre til Dropbox. Herudover hældte jeg et helt glas vand nær tastaturet, som løb ned meget tæt på de elektriske installationer og alle kabelbakkerne. Så var scenen ligesom sat. Herudover blev jeg klar over, at jeg var blevet for fed til den påtænkte sorte T-shirt. Jeg havde besluttet at være helt i sort, for jeg havde læst et eller andet sted på nettet, at man skal være neutral, så fokus bliver på ord og slides og ikke på oplægsholderen selv. Jeg færdes stadig i klerikale kredse, så jeg var blevet tilbudt en præstekjole, men så ville de da først tænke, at “her er en psykiatrisk patient” uagtet at en sådan kjole er af det fineste stof og (vist nok) er håndsyet.

Jeg har øvet det virkelig mange gange herhjemme foran webkameraet. Jeg havde 20 minutter, men jeg kunne ikke få det længere ned end 22 minutter. Der gik min smertegrænse, og i øvrigt havde jeg også nået kvalmestadiet.

Cirkushesten og savsmuldet

Jeg var simpelthen så nervøs:

  • Jeg er ikke trådt op på ølkassen, siden før jeg blev syg
  • Kunne man stadig trække den gamle cirkushest af stald?
  • Hvad nu hvis jeg slet ikke kunne brænde igennem længere?
  • Hvis dette gik galt, måtte jeg så akkviescere og tilføje det til listen over ting, jeg ikke længere kan?

På den måde var der en del på spil for mig.

Resultatet

Jeg havde 22 minutter, og det tog 22 minutter.

Da det var overstået, og de havde sagt, at det var rigtig godt mv., kom tårerne frem. Jeg kunne ikke holde dem tilbage. Det er ikke så professionelt – men det behøver jeg jo heller ikke være længere. Det er bare svært at slippe det, selv så længe efter, ligesom det kan være svært ikke at være vigtig mere eller ikke længere have behov for at hente mails fra serveren hvert andet minut. En dag går det vel over.

Jeg må få videoerne (de siger, de er mine). Jeg har fået farmaceutens, som er taget med min egen iPhone, men med en eller andet speed-ting, så de 22 minutter er kogt ned til syv sekunder. Det kunne jeg ikke have gjort. Øv. Jeg håber, lægens er bedre, for jeg vil jo gerne vise den for mine læsere, men elles gør vi det da bare igen. Nu tør jeg godt.

En artikel

De har nu spurgt, om jeg vil skrive en artikel, men de kom ikke lige med en målgruppe, eller også har jeg glemt det. Jeg har aldrig før skrevet en artikel til en ukendt målgruppe – det forestiller jeg mig ikke, jeg kan. Men måske mente de, jeg kunne skrive et eller andet, og så kunne de kaste det lidt omkring og se, hvem, der bed på?

Hvis det er en kendt målgruppe, kunne jeg forestille mig to ting:

  1. “Økonomi i psykiatri”. Det siges altid, at “Psykiatrien er udsultet”, men hvad betyder det helt konkret? Problemet med det emne er bare, at det let bliver politisk, men der er jo tale om politik, og det betyder jo noget for patienterne.
  2. “Regneark som støtte i patientbehandlingen”,
    1. som indledningsvist er til plejepersonalet, hvor de lærer patienterne at bruge regnearkene, udfylde parametrene, lave de daglige registreringer osv. Jeg supplerer selvfølgelig med en guide (skriftlig og som video).
    2. Mit egetudviklede program, der sender en mail, når det er tid at gå på apoteket. Også her skal plejepersonalet spille en stor rolle i at sætte patienterne i gang med det. Men det er en stor støtte, er min egen erfaring.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.