, ,

Diskplads

Jeg manglede diskplads

Jeg advarer: dette er et nørded indlæg.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at både mit C-drev og mig D-drev var ved at løbe over med data, og at det var kritisk, og jeg ringede derfor til min forhandler og fik dem til at komme og installere et G-drev. Nu har jeg fået 1000 GB på G-drevet og det er rigtig dejligt. C-drevet skulle der lige tænkes over. På C har jeg kun Windows og så de filer, der automatisk bliver placeret der ved installationer. Jeg installerer aldrig selv noget på C.

Efterfølgende: Backuppen, der kørte på D-drevet, kunne ikke køre færdig, fordi drevet var fuldt, men programmet spurgte selv, hvilket drev det i stedet skulle sende data til. Jeg valgte bare mit fine nye G-drev, og så var der ingen problemer med den. Jeg valgte at slette de gamle backupfiler fra D-drevet, og det frigjorde oceaner af plads, faktisk så meget, at jeg slet ikke havde behøvet at købe det nye drev. Jeg var godt klar over at backupfiler fyldte meget, men at det var meget, var jeg ikke klar over. Nu er status således, at jeg har 348 GB ud af 500 ledig på D og 1000 GB på G. Det er helt vildt, og jeg glæder mig bare over det. Jeg kan lagre data helt uden at tænke over det i flere år frem i tiden.

Da jeg slettede de gamle backupfiler fra D-drevet, frigjorde det af mærkelige årsager også plads på C-drevet. Der var ellers under 2 GB tilbage af de oprindelige 60 GB, nu er der pludselig 11 GB ledige. Jeg forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen. Nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal aflyse min ordre på en ny solid state disk på 256 GB. Gode råd modtages gerne. Hvis jeg køber den nye disk, er jeg fremtidssikret i flere år, og jeg får en hurtigere disk, men det er spørgsmålet, om jeg i det hele taget har brug for det? Jeg er faktisk godt tilfreds med min nuværende solid state disk, og det var kun pladsproblemet, der fik mig til at overveje en ny.

Bonus: Da de installerede det nye G-drev, fik jeg dem til at støvsuge min pc indvendigt, så nu har jeg igen en dejligt lydsvag pc. Bare jeg turde udføre den slags operationer selv; det ser så let ud, når de gør det, men jeg tør ikke. Jeg er sikker på, at det går galt, hvis jeg selv forsøger mig.

,

Hos ‘anden aktør’

Jeg har været til møde hos ‘anden aktør’

Jobcenteret har sendt mig videre til ‘anden aktør’, formentlig fordi jeg er ledig med en akademisk uddannelse, og jeg har været til møde i dag (ja det vil nu sige i går) hos anden aktør. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne komme glad og fro og meddele, at jeg havde fået jobbet hos Finansministeriet. Men jeg har ikke hørt noget, og de har ikke svaret på min telefonbesked.

Møderne hos anden aktør, som hedder Ramsdal, er lidt pudsige; det står som standard i indkaldelsen, at mødet vil vare 45 minutter, men det gør det aldrig. Det tager højst 20 minutter, og vi drøfter ikke andet, end vi kunne have gjort på fem minutter i telefonen. De spørger altid hvilke jobs jeg har gang i, og der har jeg som standard to med, som jeg kan nævne, at jeg vil søge. Så spørger de til, hvordan det gik med de to, jeg nævnte sidst. Og her er svaret nedslående nok, at jeg ikke har hørt noget.

Jeg har fået ny kontaktperson, fordi den tidligere er holdt op. Det er jeg helt glad for, for så skulle jeg ikke forhøres i, hvordan det gik med at skrive uopfordrede ansøgninger. Dette var den tidligere kontaktperson meget forelsket i, at jeg skulle gøre. Der er bare det ved det, at det arbejdsmarked, jeg henvender mig til, slet ikke tager uopfordrede ansøgninger seriøst. Jeg slap altså med skrækken og skulle ikke møde op, og sige, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive en uopfordret ansøgning.

Jeg tænker at hele dette her jobsøgningscirkus er et stort spil for galleriet; alle spiller den rolle, de forventes at spille: den ledige, anden aktør og jobcenteret – men kommer der er et reelt stykke arbejde ud af det? For mig at se, kommer der intet ud af det, fordi der simpelthen mangler jobs, der passer til de lediges kvalifikationer. Der kommer højst det ud af det, at Ramsdal scorer kassen hos jobcenteret for disse fortsatte kontaktforløb. Jeg kan ikke se, hvad Ramsdal gør, som de ikke kunne gøre på jobcentret.

Nu har jeg snart været ledig så længe, at jeg skal aktiveres. Mit aktiveringsforløb skal starte den 1. oktober, da jeg blev ledig den 1. januar. Jeg benyttede anledningen til at spørge lidt ind til aktiveringsforløbet. Det vil være sådan, at hører jeg ikke noget positivt fra Finansministeriet, vil Ramsdal på mine vegne gå videre med at søge efter løntilskudsjob i den offentlige sektor, som så vil udgøre aktiveringen. Der er risiko for, at jeg kommer til at sidde og tæske ansøgninger på Ramsdals computere i to uger, fordi et andet løntilskudsjob ikke kan etableres hurtigt nok set i forhold til fristen den 1. oktober; det er en ultimativ frist, der ikke må overskrides. Jeg er på min side interesseret i at komme i en så relevant aktivering som overhovedet mulig og gerne af så lang en varighed som mulig, for det er også en vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er som om at alle regler i dette her system spænder ben for hinanden. Der bliver taget en række gode tiltag, men det virker ikke rigtig på det det skulle nemlig at skaffe job til den ledige.

,

Jobsamtale 3

Jeg har været til 2. samtale i går

Jeg har været til 2. samtale på et løntilskudsjob i går torsdag den 6. september. Det er altid svært at spå om, hvordan det er gået, men min fornemmelse af samtalen er god, og Erik Hammer sagde flere gange, at vi kunne lave en aftale, men det hele skal selvfølgelig bekræftes og godkendes af deres HR-afdeling og af ‘anden aktør’ og så skal hele bureaukratiet med diverse blanketter og papirer også være på plads, så jeg tør ikke tro på det, førend jeg hører nærmere. Jeg vil høre nærmere enten i dag fredag eller i starten af næste uge, hvilket nok er det mest sandsynlige.

Erik Hammer skitserede fire områder, hvor han mente, jeg med min baggrund kunne passe ind, og jeg kan faktisk ikke helt huske. hvad det var han sagde, men jeg lagde mærke til at et af områderne var at rykke regnskabsafslutningen længere frem, således at det der hedder periode 13 a afskaffes. Selv har jeg umiddelbart svært ved at se, hvordan institutionerne skal kunne nå at aflægge regnskabet tidligere end de gør i dag, men det vil jo vise sig.

Jeg havde den kæmpe fordel til samtalen, at Erik Hammer kunne huske mig fra et stort projekt, jeg var involveret i i Patent- og Varemærkestyrelsen. Den daværende Økonomistyrelse udvalgte styrelsen til at være en case på et af deres projekter om omkostningsfordeling, og det var lige ned i hjertekulen på mit projekt. Jeg holdt oplæg på Økonomistyrelsens årlige konference om god statslig økonomistyring, og det må være der, han kan huske mig fra.

Hvis jeg får jobbet, er jeg lykkelig. Det vil tage presset af mine skuldre, og det vil give noget at skrive på CVet for 2012 og for starten af 2013, og det vil være en mulighed for at komme tæt på det, der rører sig i den statslige økonomistyring her og nu. Samlet set vil det give mig en væsentlig bedre platform at søge videre på, end den jeg har nu. Jeg skal simpelthen have benet ind i økonomistyringsfolden igen, for at arbejdsgiverne kan se, at jeg ikke er stoppet med tidsregistreringssystemet mTID. Jeg lover mig selv, at jeg aldrig igen arbejder mig ind i en niche, for den er alt for svær at komme ud af igen.

 

,

Til jobsamtale 2

Så er jobsamtalen overstået

Det er altid underligt at gå til jobsamtale! Inden man går ind svirrer hovedet med gode sætninger, man gerne vil have brændt af og formuleringer, der må kunne bruges. Så går man ind og det hele er væk, og man koncentrerer sig om at være tilstede og at holde øjenkontakt med dem der repræsenterer arbejdsgiveren.

Jeg tror, det gik godt, jeg fik i hvert tilfælde sagt det, jeg gerne ville, og synes også selv, at jeg havde fornuftige svar på deres spørgsmål. En ting undrer mig dog, og det er at arbejdsgivere altid undrer sig vældig meget over at jeg er jurist, men har arbejdet som økonom i 15 år. Jamen hvis de ikke synes det er OK, så skulle de jo slet ikke indkalde mig.

Næste skridt er, at de skal se, om de kan finde en stilling til mig! Det er godt nok den omvendte verden – normalt ville man jo først definere en stilling og dernæst se, om man kunne finde nogle relevante kandidater til den. Men det skyldes jo nok, at det er en løntilskudsstilling, hvor de har en kvote, de skal opfylde, og så ville de lige se giraffen, før de går videre i sagen. Til stede var koncern-HR-chefen og hans souschef, så de tog det hele meget seriøst.

De spurgte meget ind til mit CV, men de havde jo heller ikke andet at forholde sig til. Jeg svarede efter bedste evne på alle deres spørgsmål, og jeg håber sådan, at de også synes, at jeg havde nogle fornuftige svar. På spørgsmålet om, hvorfor jeg holdt op i Miljøministeriet svarede jeg – som sandt er – at jeg blev afskediget på grund af sygdom, og at jeg havde en depression. Den forklaring lod de sig stille tilfredse med. Dog spurgte de til. om depressionen var arbejdsrelateret, men det kunne jeg kun afkræfte.

Jeg vil høre nærmere fra dem i løbet af en uges tid, og hvis der sker mere i sagen, skal jeg også til samtale i det kontor, hvor de evt. måtte finde frem til, at de har en ledig stilling.

Jeg håber og håber – og den næste uge kan godt nok blive lang.