Til jobsamtale 2
Så er jobsamtalen overstået
Det er altid underligt at gå til jobsamtale! Inden man går ind svirrer hovedet med gode sætninger, man gerne vil have brændt af og formuleringer, der må kunne bruges. Så går man ind og det hele er væk, og man koncentrerer sig om at være tilstede og at holde øjenkontakt med dem der repræsenterer arbejdsgiveren.
Jeg tror, det gik godt, jeg fik i hvert tilfælde sagt det, jeg gerne ville, og synes også selv, at jeg havde fornuftige svar på deres spørgsmål. En ting undrer mig dog, og det er at arbejdsgivere altid undrer sig vældig meget over at jeg er jurist, men har arbejdet som økonom i 15 år. Jamen hvis de ikke synes det er OK, så skulle de jo slet ikke indkalde mig.
Næste skridt er, at de skal se, om de kan finde en stilling til mig! Det er godt nok den omvendte verden – normalt ville man jo først definere en stilling og dernæst se, om man kunne finde nogle relevante kandidater til den. Men det skyldes jo nok, at det er en løntilskudsstilling, hvor de har en kvote, de skal opfylde, og så ville de lige se giraffen, før de går videre i sagen. Til stede var koncern-HR-chefen og hans souschef, så de tog det hele meget seriøst.
De spurgte meget ind til mit CV, men de havde jo heller ikke andet at forholde sig til. Jeg svarede efter bedste evne på alle deres spørgsmål, og jeg håber sådan, at de også synes, at jeg havde nogle fornuftige svar. På spørgsmålet om, hvorfor jeg holdt op i Miljøministeriet svarede jeg – som sandt er – at jeg blev afskediget på grund af sygdom, og at jeg havde en depression. Den forklaring lod de sig stille tilfredse med. Dog spurgte de til. om depressionen var arbejdsrelateret, men det kunne jeg kun afkræfte.
Jeg vil høre nærmere fra dem i løbet af en uges tid, og hvis der sker mere i sagen, skal jeg også til samtale i det kontor, hvor de evt. måtte finde frem til, at de har en ledig stilling.
Jeg håber og håber – og den næste uge kan godt nok blive lang.
Nyeste kommentarer