,

Til jobsamtale 2

Så er jobsamtalen overstået

Det er altid underligt at gå til jobsamtale! Inden man går ind svirrer hovedet med gode sætninger, man gerne vil have brændt af og formuleringer, der må kunne bruges. Så går man ind og det hele er væk, og man koncentrerer sig om at være tilstede og at holde øjenkontakt med dem der repræsenterer arbejdsgiveren.

Jeg tror, det gik godt, jeg fik i hvert tilfælde sagt det, jeg gerne ville, og synes også selv, at jeg havde fornuftige svar på deres spørgsmål. En ting undrer mig dog, og det er at arbejdsgivere altid undrer sig vældig meget over at jeg er jurist, men har arbejdet som økonom i 15 år. Jamen hvis de ikke synes det er OK, så skulle de jo slet ikke indkalde mig.

Næste skridt er, at de skal se, om de kan finde en stilling til mig! Det er godt nok den omvendte verden – normalt ville man jo først definere en stilling og dernæst se, om man kunne finde nogle relevante kandidater til den. Men det skyldes jo nok, at det er en løntilskudsstilling, hvor de har en kvote, de skal opfylde, og så ville de lige se giraffen, før de går videre i sagen. Til stede var koncern-HR-chefen og hans souschef, så de tog det hele meget seriøst.

De spurgte meget ind til mit CV, men de havde jo heller ikke andet at forholde sig til. Jeg svarede efter bedste evne på alle deres spørgsmål, og jeg håber sådan, at de også synes, at jeg havde nogle fornuftige svar. På spørgsmålet om, hvorfor jeg holdt op i Miljøministeriet svarede jeg – som sandt er – at jeg blev afskediget på grund af sygdom, og at jeg havde en depression. Den forklaring lod de sig stille tilfredse med. Dog spurgte de til. om depressionen var arbejdsrelateret, men det kunne jeg kun afkræfte.

Jeg vil høre nærmere fra dem i løbet af en uges tid, og hvis der sker mere i sagen, skal jeg også til samtale i det kontor, hvor de evt. måtte finde frem til, at de har en ledig stilling.

Jeg håber og håber – og den næste uge kan godt nok blive lang.

,

Til jobsamtale

Jeg har været længe væk fra bloggen, jeg ved det godt, og jeg undskylder mit fravær med, at jeg har været fem uger i Minnesotabehandling. Og derefter har jeg ikke haft det så godt. Mere herom senere når jeg føler mig klar til at skrive indlægget.

Mit ærinde nu er at fortælle glædesstrålende om, at jeg skal til jobsamtale på mandag kl. 12:00 hos Moderniseringsstyrelsen, der er en del af Finansministeriet. Det er en samtale på et løntilskudsjob, og jeg håber sådan at de kan bruge mig. Jeg trænger sådan til at komme ud på arbejdsmarkedet, har sådan behov for at der bliver gjort brug af mine kompetencer, og har brug for noget at stå op til hver morgen.

Jeg ved ikke, hvad der ligger i jobbet, for det er et job, der er skaffet af min ‘anden aktør’, som jeg er henvist til af jobcenteret. Jeg har det også sådan, at det er næsten lige meget, hvad de tilbyder, bare jeg kan komme i gang igen. Som grundlag for at indkalde mig til samtalen har de mit CV, så jeg må forvente, at jobbet ligger inden for mine fagområder, som er controlling i bred forstand, budget og regnskab, virksomhedsudvikling mv. Og så selvfølgelig tidsregistreringssystemet mTID, som jeg ved, de anvender i Finansministeriet.

Jeg tør ikke håbe helt så meget på jobsamtalen, som den jeg var til i SKAT, for så bliver skuffelsen bare så stor, hvis det ikke lykkes, men selvfølgelig håber jeg og beder til, at det vil lykkes denne gang. Det er nemmere at søge job, hvis man i sit CV kan angive, at man er i en tidsbegrænset stilling. En løntilskudsstilling er begrænset til seks måneder.

Jeg har været ledig siden 1. januar 2012, og jeg følger nervøst debatten om den forkortede dagpengeperiode. Hvis det ikke lykkes mig at finde et ordinært job inden årsskiftet 2013/14, ryger jeg på kontanthjælp. Hvis det sker, ved jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg kan ikke betale mine faste udgifter på kontanthjælp. Et job med løntilskud er ikke et ordinært job, for man får stadig dagpengene – man kan sige, det er en form for beskæftigelsesterapi; men man kan også sige det mere positivt, at det er en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man først er røget ud af det. Mentalt betyder det rigtig meget at være på arbejdsmarkedet.

Bare det at jeg fik indkaldelsen i dag betød, at jeg fik energi til at få gjort rent og til at få vasket flere maskiner tøj.

,

Til jobsamtale 3

Afslag

Da jeg åbnede min mailboks lå følgende i den:

“Kære Stegemüller

Som opfølgning på vores samtale g.d.
Jeg takker for din ansøgning og din interesse for løntilskudsstillingen hos SKAT København.
Vi har valgt ikke at tilbyde en stilling til dig.
Som du også blev oplyst om under samtalen, så har vi fået mange gode ansøgere til stillingen, og vi har valgt de profiler vi synes passer bedst sammen og ind i afdelingen – og der var du desværre ikke i blandt.

Jeg takker dig endnu engang for din viste interesse – og ønsker dig alt held med jobsøgningen

Med venlig hilsen”

Jeg ringede for at følge op, og spurgte om jeg havde gjort noget forkert til samtalen, for så ville jeg jo gerne lære af det. De oplyste, at jeg ikke havde fået stillingen, fordi jeg ikke er nyuddannet. Jeg sagde så, at det vidste de jo egentlig allerede, da de indkaldte mig til samtalen, hvortil han svarede, at jeg også havde en interessant profil. Herefter syntes jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at bore mere i det og sagde farvel.

Jeg er forvirret på et højere plan og synes godt nok ikke, at det er nemt med det arbejdsmarked. Jeg er sikker på, at jeg gør et eller andet forkert, men kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det er. Hvis alting havde været i orden havde de jo taget mig, selvom jeg ikke er nyuddannet, når jeg nu netop havde en interessant profil, for ellers havde de vel ikke indkaldt mig til en samtale.

Jeg er ikke alene forvirret, jeg er også smadderskuffet, og skal lige sunde mig, for jeg havde virkelig håbet på at få en af stillingerne. Jeg skal have mig samlet sammen til at søge andre stillinger og klø på med krum hals igen, det er bare lidt svært; jeg tillader mig i hvert fald at holde fri fra ansøgningerne i dag.

Til jobsamtale 2

Eftertanker

Det var så i dag, jeg var til jobsamtale hos SKAT København; jeg tog en vogn derud, for jeg ville ikke risikere at punktere på vejen endsige at komme for sent, så jeg var der i god tid.

Det var en underlig samtale, synes jeg. De var rigtig søde og flinke, men det undrede mig, at de ikke havde nogle spørgsmål til mig. Det forløb sådan her: De havde en hel masse information om jobbet og om hvordan arbejdet konkret foregår, og det fortalte de godt og spændende om. Herefter stillede jeg mine spørgsmål og så rundede de af. Jeg spurgte, om de havde nogle spørgsmål til mig, men det havde de ikke.

På en eller anden måde virkede det som om, de bare skulle ‘se giraffen’. Jeg har ingen fornemmelse af, om det er gået godt eller skidt – men måske er det et dårligt tegn, at jeg stod nede på gaden igen efter 20 minutter? Det er en noget flad fornemmelse, når man har sat sig op til det helt store og har forberedt stærke og svage sider osv.

Jeg fik det ud af samtalen, at jeg enormt gerne vil have jobbet; det lyder simpelthen superspændende, også selv om det er hard core-jura, som jeg ikke har beskæftiget mig med i 20 år (som tiden dog går). De giver én en uddannelse som pantefoged og man kommer til at foretage udlægsforretninger på egen hånd efter en vis oplæringsperiode. Det kildrer lidt i maven ved tanken. Et af mine spørgsmål til dem var, hvordan oplæringen konkret vil foregå. Svaret var kurser og sidemandsoplæring, og det lyder rigtig godt. De ansætter løntilskudsmedarbejdere i bundter, denne gang seks, men tidligere har de ansat 25 på een gang; jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de ikke udnytter ordningen helt til stregen? Men det vil sige, at de har stor erfaring i at lære op, og det er jo rigtig positivt.

Et andet spørgsmål til dem var selvfølgelig om der var nogen mulighed for at blive der efter de seks måneder. Her var de klare i spyttet: der er ingen mulighed for en fastansættelse. Så er det da på det rene.

Chefen skal gå på ferie på fredag, så jeg får formentlig svar i morgen. Jeg er spændt og jeg håber…