/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Farvel jobcenter

Andre boller på suppen

Først

Tusind tak til alle jer, der skrev så pænt til mig i går både her på bloggen og også på Facebook. Det var både rørende og overvældende at mærke jeres varme tanker!

Farvel jobcenter

Det var mere end dejligt at tage ned til jobcenteret kl. 13:00 med et eneste formål nemlig at sige “farvel og tak”. Vi havde lavet aftalen på forhånd, så den kunne vi jo lige så godt overholde. Der var lidt snik snak i en halv times tid, og så var det overstået. Jeg håber aldrig mere, jeg skal stå på den ydmygende trappe og vente på at blive lukket ind af ham, der står på den anden side af glasdørene, og ligner en sammenblanding af en halvgammel P-vagt og en politikadet på prøve. Det er lige før, han har både knippel og pistol, som han styrer samtidig med, at han nidkært holder øje med sekundviseren, så han ikke kommer til at lukke rosset ind for tidligt.

Sagsbehandleren er blevet engleblid efter mine henvendelser til hhv. borgmesteren og chefen. Det har hjulpet meget. Retfærdigvis skal det siges, at jeg også selv har lagt mig i selen for at få det til at fungere. Vi skulle jo på en eller anden måde udholde hinanden.

Tidsperspektiver

Den næste gang, sagsbehandleren og jeg skal ses, er om to og et halvt år, hvor det skal vurderes, om jeg fortsat opfylder kravene til et fleksjob, om intensiteten(hedder det vist) er den samme mv. Om fem år bliver det nu midlertidige fleksjob endelig fast, og jeg bærer rettigheden til jeg dør. Jeg tager det ret roligt med disse ting, for man bliver ikke “rask” fra bipolar affektiv sindslidelse; men man træffes at blive mindre syg.

Man kan på mange måder sige, at der er/har været langt til målet. Men den vigtigste milepæl indtraf i går.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Fast arbejde

Yes!

107 uger senere

Det er lykkedes – er du sød at glæde dig med mig?

Jeg har nu kontrakt med Nordsjællands Port Center ApS (NPC) fra nu af, og til en af parterne dør. Det er så fantastisk, at jeg var ved at græde at glæde og lettelse, da en anden anden aktør ringede til mig i morges 9:15, hvor jeg sad i toget på vej til Farum. Han kunne fortælle, at de var meget tilfredse, at de oplevede, at jeg kunne mere, end de forventede, og at de derfor gerne ville fastansætte mig.

Jeg er blevet set an i samlet 107 uger: FKN – HR: 52 uger, FKN – Genbrug: 52 uger og NPC: tre uger. Endelig er jeg blevet vejet og fundet tung nok. (Måske passer min kur ikke helt ind her 🙂 ?)

Jeg er så glad og så lettet, at da jeg fik beskeden, var jeg ved at græde. Lige nu – mens jeg skriver – triller tårerne, for jeg er blevet en sentimental gammel kone på 54 år. Det er overstået! Og jeg skal nu leve af det, jeg elsker: “Webmaster og skribent”. Jeg har selv fundet på titlen, og de har ikke protesteret, når de har set min signatur. Så det er jo nok OK.

Jeg har været til eksamen i 107 uger. Når man er det, møder man op og er maksimalt open minded, smilende, hjælpsom, effektiv osv. og det er pokkers anstrengende uge efter uge.

Jeg har været så træt hver onsdag de seneste uger, at jeg tørnede ind kl. 20, og ikke kunnet noget om torsdagen. Jeg var “sove-træt” uden at kunne sove. Jeg anstrengte mig til det yderste for at bestå mine eksamener og for at være god nok. For det første fordi jeg gerne ville blive. For det andet fordi jeg ikke kunne overskue at skulle et nyt sted hen og gøre mine hoser grønne en gang til. Det er hårdt konstant at være til eksamen og være overvåget.

Jeg havde i virkeligheden nok ikke troet på, at jeg nogensinde skulle få et fast job igen, men at jeg i stedet skulle hoppe fra tue til tue (man kan også sige “hutle mig igennem”) de 14 år, der er, til jeg kan på pension. Nu kan jeg gøre det med værdighed – og det passer altså noget bedre til det menneske, jeg er.

Jeg har vist, at man kan komme et langt stykke trods alvorlig psykisk sygdom. Mit mantra er: “Jeg er ikke blevet dum af at blive syg!” Og det mener jeg dybt og inderligt hvert eneste sekund, jeg arbejder.

Glæd dig med mig og smid en kommentar, så bliver jeg så glad.

De bedste hilsner

Webmaster og skribent 🙂

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Piv, piv

Usikker

Åh hvor jeg hader at være så usikker!

Jeg vil så gerne, at “Nordsjællands Port Center” har lyst til at beholde mig, for de har de fedeste opgaver. Jeg kan komme til at leve af mine hobbies, og ingen kan ønske sig mere. Det er så sindssyg svært at finde et fleksjob, at man må slå til, når chancen er der.

Jeg har måske også et stort internationalt firma i spil, men de har været i spil siden november 2017, og der sker intet. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de ville være så langmodige med en helt almindelig medarbejder? Nu skulle det være en fryd at fortælle dem, at de kom for sent! Fordi man er i fleksjob, er man jo ikke en dårlig medarbejder!

På kompromis

Skånehensyn – kopieret fra Psykiatrifondens slutrapport 22. marts 2016

Hanne B. Stegemüller bør fremover arbejde på nedsat tid, idet risikoen ved et for stort arbejdspres er en forværring af eksisterende symptomer, herunder suicidale tanker. Hanne B. Stegemüller bør også i fremtiden have hjælp til at indlære og fastholde strategier til at forsøge at overvinde de kognitive problemer med koncentration og hukommelse. Hendes arbejdsforhold bør være veltilrettelagte, i et roligt miljø, gerne med eget kontor, og uden stramme deadlines, men med en plan, der sikrer et tidsmæssigt overblik. Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, lige som hendes rolle i opgaveløsningen skal være klar. Der bør være tydelige instruktioner og feedback på opgaveløsningen. Hanne B. Stegemüller har brug for pauser efter behov, og det vil være en fordel, hvis arbejdstiden er tilrettelagt med pausedage til restitution.

Jeg vil så gerne

Jeg vil så gerne, at jeg går på kompromis med alle skånehensynene. Jeg vil ikke være besværlig, for hvem vil ansætte en besværlig medarbejder? Indtil videre har vi aftalt, at jeg møder op fire timer om ugen, og at jeg arbejder hjemme fire timer om ugen. Og det er fint. Vi har aftalt, at jeg møder om onsdagen, og det er fint. Der er de 1½ timers transport hver vej, og det er også OK. Jeg synes, transporten skal tælle med, for jeg er virkelig træt, når jeg kommer hjem. Jeg går i seng kl. 20:00, sover med det samme, og er “sove-træt” hele torsdagen. Jeg håber selvfølgelig på, at denne træthed vil gå over af sig selv.

Arven fra staten

Jeg kommer fra staten, hvor jeg er vant til, at man benhårdt skal dokumentere sin tid. Jeg har derfor fundet et lille tidsregistreringssystem, hvor min arbejdsgiver kan se, hvad jeg laver alle de timer, jeg arbejder hjemme, og for så vidt også de timer, jeg møder frem i Farum.

Jeg tror faktisk, de synes, det er lidt hysterisk med den slags registrering, så jeg gør det måske også bare for min egen skyld. Jeg synes bare, at når jeg arbejder halvdelen af tiden hjemme, har de krav på at vide, hvad jeg egentlig foretager mig.

Jeg kan (måske) noget, de har brug for

Jeg håber inderligt, at de synes, jeg kan noget, de har behov for, for hvad skal de ellers med mig? Jeg har brugt 1:38 timer i dag på at lave en plan for, hvordan vi få alle fem sites gennemgået, optimeret, sikkerhedsgodkendte osv. Jeg håber, de kan lide den slags, og om end ikke andet, har jeg selv behov for en sådan plan.

Uanset hvad glæder jeg mig til en situation, hvor jeg ikke hele tiden skal ses an.

 

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Dag et

Dag et

Nyt arbejde

Jeg har ekspanderet min viden om porte med flere hundrede pct., så i går lykkedes det mig på 3½ time at skrive ca. 20 linjer om en port for den kræsne kunde…

Jeg var spændt på, hvordan det ville opleves at skulle være undervejs fem eller seks kvarter to gange om dagen. Jeg tror, det bliver helt uproblematisk, når det kun er én gang om ugen. I går fik jeg fx set to afsnit af dokumentarserien ”Magtesløs i systemet”, fremragende TV – den slags vi ikke får lov at se, når alting skal være public service, og Venstre, DF og Soc. har fået solgt DR til en eller anden konfettihandler.

Jeg skal bare huske to ting til togturen: min powerbank, der endelig kommer til sin ret, og (h)øre-dutterne, så jeg kan sidde i stillezonen og fx se TV.

Til hjemmearbejdsdagen har jeg:

  • To sites til korrektur.
  • Opsætning af en jobannonce i Scribus.
  • Minimere billeder på siderne.

De opgaver passer en hel del bedre til mine kompetencer. Ordningen med hjemmearbejdet er virkelig god. Samlet set, kommer jeg op på 11 timer, hvis jeg regner rejsetiden med, hvilket, jeg synes, er helt rimeligt. Og der er ikke langt fra 11 til 15 timer, og måske kan de otte timer med tiden forhøjes til 12, hvorefter jeg så sådan set er “home free”

De er enormt søde! Men for pokker hvor var jeg træt, da jeg kom hjem, for jeg har jo helt vænnet mig fra at skulle interagere med andre mennesker. Der var fx en dag, hvor jeg opdagede, at det var fem dage siden, jeg havde talt med nogen. Jeg er heller ikke længere vant til at skulle præstere. Jeg har bestemt ikke siddet på hænderne siden 1. januar, men når jeg passer mine egne ”butikker” er jeg jo VM i det. I Farum er jeg novice og faktisk har jeg ikke skullet præstere siden juli 2017. Det kræver nok lige lidt tilvænning, og så er det vel OK at være træt?

Tastatur

Det er sørme ikke let at købe et tastatur til iPadden. De to første firmaer, jeg bestilte hos, havde det alligevel ikke på lager. Jeg spurgte mig så for i Facebookgruppen, og fik anbefalet ”Canvas” direkte fra Logitech. Der er godt mellemrum mellem de konkave taster og batteriet skulle efter sigende holde længe. Jeg har bestilt det, og nu er det så spændende, om de har det på lager.

Dag etHjemmesiden

I eftermiddag kommer der et udkast til de databasedefinerede sider så som kirkegårdene. Jeg er utrolig spændt på at se det og på at teste det. Togi Data er temmelig meget forsinket, men jeg tror, de laver et godt stykke arbejde.