, ,

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Jeg er fascineret af ChatGPT

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

Man kan være lidt bange for “AI” (Artificial Intelligence), eller man kan være begejstret.

  • Hvis jeg var Google, ville jeg være bange.
  • Jeg er bruger, så jeg er begejstret.

Tænk om vi i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, kunne få AI til at løse alle de opgaver, der ikke kræver menneskelig indsigt? Sygeplejersker, psykologer, psykiatere (for nu at blive i min egen lille verden) kræver mennesker og relationer, men vi mangler dem. Hvis nu alle “dumme-opgaverne” kunne løses af robotter/med kunstig intelligens, ville vi kunne frigøre menneskerne.

Retfærdighedens idé er et krav om lighed

En dag skrev en af mine læsere, at det indenfor juraens verden var en farlig vej at gå. Jeg er slet ikke enig.

Det skyldes den for længst afdøde professor Alf Roos, der allerede i 1953 (og i den uændrede udgave i 1966 som jeg læste efter i 1986 …) blandt andet skrev at: retfærdighedens idé er et lighedskrav. Lighedskravet medfører, at det lige skal behandles lige (“Om ret og retfærdighed” side 353). Mange mener, at en afgørelse er “uretfærdig”, når de ikke kan lide den – men det er noget sludder.

Forestiller man sig nu, at man sætter den unge fuldmægtig til at undersøge al retspraksis på et givent område, for at afgørelserne vil blive retfærdige = “lige”, bliver vedkommende jo aldrig færdig. Enhver, der modtager afgørelsen, kan helt berettiget tillade sig at tvivle på dens rigtighed, for har fuldmægtigen nu fået det hele med?

Stopper man løbende afgørelser med bagvedliggende årsager ind i et system af en eller anden slags, er sikkerheden, for at de fremtidige afgørelser bliver fuldkommen retfærdige, langt større. Systemet vil på halve sekunder kunne samle al præcedens og spytte en virkelig retfærdig afgørelse ud.

Vi mangler radiologer og radiografer

TV Avisen kl. 7 viste den store mangel på radiologer og radiografer. Vi har selve udstyret, men det står ubrugt hen i tomme lokaler. Hvis vi fodrede AI med al (eller i det mindste størstedelen) af deres viden, kunne flere mennesker blive undersøgt.

Lige nu er status, at man bliver nødt til at nedprioritere nogle patienter med store smerter, fordi fx mennesker, der har været ude for eksempelvis et trafikuheld, må komme først.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle prøve at drage nytte af AI.

Amerikansk infiltration?

Nogle mener, at de AI-modeller, der findes lige nu, er amerikaniserede og dybt konservative. Det kan godt være, det ved jeg ikke noget om. Men man kan jo lade være at bede om svar, der forudsætter holdninger.

Indledningsvist var jeg også selv meget kritisk over for AI, men jo mere jeg bruger det, jo mere begejstret er jeg. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at mine første spørgsmål var uegnede. Eksempelvis spurgte jeg, hvem min far var, og det kom der et temmelig forvrøvlet svar ud af.

Her har du mine andre artikler om ChatGPT.

Jeg er så glad for det, at jeg har besluttet mig for at betale $20 pr. måned for den mest kendte version: https://chat.openai.com/ der er bedst kendt under navnet ChatGPT. Ved at betale får man nyeste version.

Når man ikke kan skrive makroer, kan ChatGPT hjælpe

Jeg ville så gerne lære at skrive makroer i Excel, men det er som om, min hjerne ikke egner sig til det. Og når man ikke ved, hvad en given funktion kaldes, kan man heller ikke søge med Google. Men ChatGPT kan. Og den leverer svaret på under et sekund. Det vigtige er, at problemformuleringen er helt præcis. Det er jo trods alt bare en robot.

Det kan være, jeg gør noget helt forkert, men jeg kan ikke lade være med at skrive til maskineriet, som var det et menneske, for jeg får menneskelige svar retur. Herunder ser du min dialog med ChatGPT fra i formiddag. Det er bare for sjov, men det er fascinerende.


User:
Hej igen

Du har tidligere hjulpet mig med en makro i Excel, som jeg viser nederst og den fungerer meget fint!

Her prøver jeg at forklare, hvad “vi” allerede har, og hvilken udbygning, jeg ønsker din hjælp til.

Makroen tilbyder en rulleliste/drop down-liste i kolonne K, hvor den henter de mulige værdier i kolonne N. Det er supergodt! Jeg ved ikke, om du mener, vi skal udbygge den, eller hvad der er bedst at gøre. Det er årsagen til, at jeg viser den her.

I kolonne G skriver jeg et ID på mine direkte aner. På forhånd har jeg også listet alle de direkte aner, jeg på nuværende tidspunkt kender. De findes i kolonne B. I kolonne A har jeg bare skrevet ordet ”Ja” ud for alle de direkte aner.

Ved hjælp af fx denne indeks og sammenlign: =INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G996;B:B;0)) i kolonne H henter jeg ordet ”Ja” fra kolonne A. Dvs. hvis jeg i kolonne H har ”Ja” ved jeg, at det er en direkte ane. Dem formaterer jeg med lidt farve, så de er lette at se. På dansk kalder vi formateringen fra Excel for ”Bemærk”.

Problemet er: Når jeg ønsker at analysere filen ved fx at sortere værdierne lidt, er det som om, formateringen hænger ved cellen og ikke værdien. Jeg mener: Hvis jeg fx sorterer efter en dato fra kolonne L, så er det ikke længere den rigtige formatering. Hvis jeg fx har formateret E996:H996 med ”Bemærk” så er det stadig disse celler, der er formaterede, også selvom der ikke længere efter sorteringen står en direkte ane i række 996.

Det er lidt svært at forklare. Forstår du, hvad jeg mener?

Nu kunne jeg godt tænke mig, at formateringen ikke afhænger af rækken men af indholdet i kolonne H.

Kan det lade sig gøre?

Herunder finder du den makro, “vi” allerede har:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
‘Code by Sumit Bansal from https://trumpexcel.com
‘ To allow multiple selections in a Drop Down List in Excel (without repetition)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else: If Target.Value = “” Then GoTo Exitsub Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else:
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
Application.EnableEvents = True
Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

ChatGPT:
Forstår godt problemet med formatering, der ikke følger med værdien ved sortering. I Excel er celleformatering standardmæssigt knyttet til cellen og ikke værdien i cellen, hvilket kan være frustrerende i nogle situationer som den, du beskriver.

En måde at løse dette på er at bruge en VBA-makro, der automatisk genanvender formateringen baseret på værdien i kolonne H. Dette kunne laves sådan, at hver gang værdierne i kolonnen ændrer sig (f.eks. ved sortering), tjekkes der for “Ja” i kolonne H, og den tilhørende række formateres passende.

Her er et forslag til, hvordan dette kan implementeres:

vba

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim cell As Range
Dim rng As Range

‘ Din eksisterende kode kan være her

‘ Tjekker kun kolonne H for ændringer
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))

‘ Gennemgår alle ændrede celler i kolonne H
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
‘ Formaterer cellerne fra E til H i den pågældende række
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
‘ Fjerner formatering
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

‘ Gendanner event håndtering
Application.EnableEvents = True
End Sub

Denne makro vil køre, når der sker ændringer i kolonne H. Hvis en celle i kolonne H ændres til “Ja”, vil den tilsvarende række fra E til H få en gul baggrund. Hvis værdien ændres til noget andet, vil formateringen blive fjernet.

Du kan tilføje denne del til din eksisterende Worksheet_Change makro, eller lave det som en separat makro, afhængigt af hvad der passer bedst til din brug.

Håber det hjælper!

User
Tusind tak. Jeg tester og vender tilbage til dig.

ChatGPT
Det lyder godt! Tag dig endelig den tid, du har brug for til at teste det, og vend tilbage, hvis du har flere spørgsmål eller støder på problemer. God fornøjelse! 😊

User
Hvis jeg nu vil implementere dit forslag i den eksisterende makro, hvordan skal hele makroen så se ud (jeg er ikke god til VBA)

ChatGPT

Selvfølgelig, her er din eksisterende makro kombineret med den nye del, der håndterer formatering baseret på værdien i kolonne H:

VBA:

Private Sub Worksheet_Change(ByVal Target As Range)
Dim Oldvalue As String
Dim Newvalue As String
Dim cell As Range
Dim rng As Range

Application.EnableEvents = True
On Error GoTo Exitsub

‘ Din eksisterende kode for kolonne K
If Target.Column = 11 And Target.Row > 1 And Target.Row < 5001 Then
If Target.SpecialCells(xlCellTypeAllValidation) Is Nothing Then
GoTo Exitsub
Else
If Target.Value = “” Then
GoTo Exitsub
Else
Application.EnableEvents = False
Newvalue = Target.Value
Application.Undo
Oldvalue = Target.Value
If Oldvalue = “” Then
Target.Value = Newvalue
Else
If InStr(1, Oldvalue, Newvalue) = 0 Then
Target.Value = Oldvalue & “, ” & Newvalue
Else
Target.Value = Oldvalue
End If
End If
End If
End If
End If

‘ Ny kode for at håndtere formatering i kolonne H
If Not Intersect(Target, Columns(“H”)) Is Nothing Then
Set rng = Intersect(Target, Columns(“H”))
For Each cell In rng
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0) ‘ Gul baggrund
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End If

Exitsub:
Application.EnableEvents = True
End Sub

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Indsæt denne samlede makrokode i din VBA-editor ved at erstatte den eksisterende Worksheet_Change makro. Dette skulle kombinere funktionaliteten af din eksisterende drop-down listehåndtering i kolonne K med den nye formateringshåndtering i kolonne H.

Håber det hjælper!

User
Fedt! Jeg tester

ChatGPT
Fantastisk! God fornøjelse med testningen, og tøv ikke med at vende tilbage, hvis du har yderligere spørgsmål eller støder på nogle udfordringer. 😊

User
Jeg tror, det fungerer super fint! Mange tak. Nu har jeg to udfordringer:

1) Jeg lavede en test, der viste, at de fik gul baggrund. Men der var også nogle streger omkring cellerne, jeg skulle have væk, derfor formaterede jeg alt tilbage til “Normal”.

2) Hvordan kører jeg bare makroen og får alle de gule felter tilbage?

ChatGPT
Fantastisk at høre, at det ser ud til at fungere!

Angående de uønskede streger omkring cellerne: De kan være et resultat af en tidligere formatering. Du kan fjerne dem ved at vælge de relevante celler, gå til fanen “Startside”, og under “Skrift” finde og klikke på ikonet for kantlinjer (det ligner en lille firkant med streger rundt om). Her kan du vælge “Ingen kantlinje”.

For at køre makroen på alle eksisterende celler i kolonne H og dermed få de gule felter tilbage, kan du tilføje en lille rutine til din eksisterende kode eller køre en separat makro, der går igennem alle rækkerne og tjekker værdierne i kolonne H. Her er et eksempel på, hvordan en sådan separat makro kunne se ud:

vba

Sub UpdateYellowBackgrounds()
Dim cell As Range
Dim LastRow As Long

LastRow = Cells(Rows.Count, “H”).End(xlUp).Row

For Each cell In Range(“H2:H” & LastRow)
If cell.Value = “Ja” Then
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = RGB(255, 255, 0)
Else
Range(“E” & cell.Row & “:H” & cell.Row).Interior.Color = xlNone
End If
Next cell
End Sub

Du kan indsætte denne makro i samme VBA-modul som din eksisterende Worksheet_Change makro. Efter du har gjort det, kan du køre UpdateYellowBackgrounds manuelt for at opdatere de gule felter baseret på værdierne i kolonne H.

User
Det fungerer helt fantastisk. Tusind tak for hjælpen.

ChatGPT
Det var så lidt, jeg er rigtig glad for at høre, at det fungerer for dig! Hvis du har flere spørgsmål eller støder på nye udfordringer, er du altid velkommen til at vende tilbage.

God fornøjelse med dit Excel-projekt! 😊

 

Prøv at se en samtale med ChatGPT (AI)

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Auktion over Almisselem Giertrud Rasmusdatters Ejendele

Almisselem fik rød silkehue med i jorden

Jeg synes aldrig tidligere, jeg i kirkebøgerne er stødt på auktioner over almisselemmers ejendele. Men Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Magleby Sogn, 1806-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 56 ff. af 97 opslag vrimler med dem.

Det har vel næppe været en gejstlig foreteelse at holde auktioner over almisselemmers ejendele, så jeg forestiller mig, at det var fordi, præsten/degnen var den eneste, der kunne skrive nogenlunde. Hvad er din erfaring med sådant?

Auktionen finder sted den 31. januar 1821, samme dag som hun begraves. Hun blev kun 58 år og døde “i Hospitalet” den 27. januar. De har sørme haft travlt.

Giertrud Rasmusdatter hører ikke til i min slægt eller familie. Det er kun for sjov.

At transskribere ejendele

Jeg har ikke den store erfaring med at transskribere ejendele, så jeg er næsten bange for at stille mine manglende kompetencer til skue, men nu gør jeg det alligevel, fordi auktionen er et godt billede på det at gå gennem rummene sammen med en øvrighedsperson og lære bare lidt om det liv, et almisselem havde for 200 år siden.

Læg mærke til den nidkærhed hvormed selv den mindste lille ejendel registreres. Farver angives med akkuratesse, så man er helt sikker på, at vi nu får solgt den helt rigtige “Underdÿne” til den helt rigtige køber. Jeg tror, hun fik to ting med sig i graven: En Særk (nr. 23) og en rød Silke Hue (nr. 32). Det er tydeligt angivet, hvem der købte hvad for hvilket beløb. Hun ejede, hvad der kunne oplistes i 48 punkter, og så var der endda noget, der manglede (hvordan de så end kunne vide det? – Dette har Mia besvaret den 7. oktober. Der findes nemlig i kirkebogen tillige forudgående, nøjagtige/nidkære registreringer af hvert almisselems ejendele. Når vedkommende døde, og man sammenholdt de gl. lister med det, man fandt i boet, var det nemt at se, hvad der manglede).

Så er det alligevel bedre at være på kontanthjælp 200 år senere …

Måske kan vi blive klogere sammen? Hvis du har input, retter jeg efterhånden, som du sender dem ind.

Hun havde temmelig meget “Dito” og sengestedet var veludstyret, formentlig for at modstå vinterens kulde. De begynder i sovekammeret.

Auctions Beløbet – Efter afdøde Almisselem Giertrud Rasmusdatter – d. 31 Januar 1821

  1. En Blaastribed Underdÿne
  2. En Sortstribed Dito
  3. En hvid Vadmels Dito
  4. En Grønstribed Olmerdugs Overdÿne
  5. En Dito lang Hoved Pude
  6. 2 Blaastribede korte Dito
  7. 1 Par Blaarlærreds Lagener
  8. 1 Par gl. Dito Dito
  9. En halv Kiste med Hengelaas [skal måske forstås som en kiste i halv størrelse]
  10. Et grøn Vadmels Skjørt
  11. Et gl. Dito
  12. Et hvidt Dito
  13. Et stribed Dito
  14. En rød Vadmels Trøje
  15. En grøn Dito
  16. En grøn Bulle [formentlig en kort trøje uden ærmer]
  17. En rød Dito
  18. En hvid Vadmels Klokke
  19. Et blaatærnet Forklæde
  20. Et Dito Dito
  21. Et hvidt lærreds Dito
  22. Et Blaagarns Tørklæde – fandtes ikke
  23. 1 Særk – havde hun faaet med
  24. 1 Dito
  25. 1 Dito
  26. 2 hvide Halstørklæder – fandtes ikke
  27. 2 Dito Dito – fandtes ikke
  28. 2 Blaatærned Dito
  29. 3 ___ – 5 Liiv(?)
  30. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  31. 3 Dito – 5 Liiv(?)
  32. En rød Silke Hue – med i Jorden
  33. En Kartuns dito
  34. En Winde Kurv
  35. En Halm Kurv
  36. Et par Strømper
  37. Et par gl. Tøfler og 1 par gl. Træskoe
  38. 2 Lærreds Poser
  39. En Jerngrÿde
  40. En Træspand
  41. En Malkebøtte
  42. 2 Jydepotter – er itu slagent
  43. 3 Leertalerkerner og 2 Trætalerkner
  44. En Pæleflaske 1 lille Leerpotte og 1 Skee – mangler
  45. En Tærskel og 1 Mangelholt [nok stokken til et manglebræt] – mangler
  46. En gl. Spinderok
  47. Et par Karter – mangler – Et Sengested
  48. Et gl. Bord.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

Hvorfor læser vi ikke, hvad vi skriver?

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

I august måtte sprogdatabasen vige for mit projekt “oprydning i slægtsdatabasen” (der går forrygende). I september har jeg delt sol og vind mere lige. Her kommer 50 dugfriske eksempler lige til at grine af.

Du finder som altid den opdaterede database her. Databasen indeholder nu 864 poster.

Om ikke at læse egne tekster

Af og til hjælper jeg nogle unge mennesker lidt med sproget på deres hjemmeside. Jeg er næsten tre gange så gammel som de yngste og føler mig ofte som et mosefund, men de er glade for hjælpen; og så er alt godt.

Jeg råder dem tit til at lægge teksterne lidt væk, tage dem frem igen – fx dagen efter – og så prøve at læse dem med friske øjne, for det er jo sådan læserne/slutbrugerne ser teksterne. Det er utroligt, hvad jeg selv kan få øje på i mine egne tekster med den metode. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er svært i en presset hverdag – især hvis man er lidt bagud. Men det er effektivt.

Når jeg ikke selv venter med at udgive til den følgende dag, skyldes det typisk, at jeg er ivrig efter at publicere mit (næsten geniale) budskab. Jeg har læst teksten igennem et par gange. Jeg synes, jeg har gjort den læsbar vha. fx citater og punktopstillinger. Jeg kan ikke vente længere. Men jeg burde …

Jeg har en fornemmelse af, at jeg bliver lidt blind på mine egne tekster, når jeg mener, jeg har gjort mig umage; så kan der da ikke være flere fejl? Men det er der.

Sammenhæng mellem sprog og ydelse?

Det kan være, jeg virkelig er et mosefund, men for mig er der en sammenhæng mellem sproget på en hjemmeside, der forsøger at sælge noget, og så den kvalitet, jeg forventer, ydelsen vil have.

  • Er hjemmesiden sjusket, og er sproget nærmest “Ander And”, kunne jeg aldrig finde på at købe noget der.
  • Er der puslet lidt om sproget, forventer jeg, at der også er puslet om ydelserne.
  • Godt sprog betyder gode ydelser – og omvendt.

Har du det ligesådan?

Om at bruge afsnit

Af og til taler eller skriver jeg med Lisbeth Scharling, der driver WEBwoman KOMMUNIKATION. Hun sagde blandt andet: “Ikke at bruge afsnit svarer til ikke at sætte punktummer”.

Hun er uddannet journalist, og de ved noget om at skrive. I hvert fald når de er uddannet for længe siden. I forårets løb havde jeg anledning til at gennemgå tre eller fire tekster skrevet af yngre journalister på store dagblade. Jeg var chokeret over, hvor ringe teksterne var.

Lisbeth anbefalede en interessant bog med titlen “Den digitale læsers hjerne” 3. udgave af Kresten Bjerg. Undertitlen er “En skriveguide til fagfolk“. Selvom jeg ikke er professionel, er der alligevel meget at lære. Det er utrolig spændende.

I de første to kapitler fortæller han om, hvordan hjernen tilgår tekster. Det er naturligvis den samme hjerne, der læser på papir og på en skærm – ofte endda på telefonens meget lille skærm – men processen er vidt forskellig.

Hjernen hopper ganske enkelt ned til næste afsnit og den opfatter kun begyndelsen af afsnittet. Så hvis der ikke er brugt afsnit, tjah … så er man hurtigt færdig med den tekst. 

Selv kan jeg ikke holde fokus på den enkelte linje, når teksten flyder ud i et hele, og der ingen afsnit er. De opslag springer jeg over. Jeg passer til forskningen. Eksempelvis kan jeg ikke læse noget, der ser ud som det til højre:

Ofte er de lange opslag fra mennesker, der virkelig har noget på hjerte. Ellers ville opslaget jo ikke være langt. Det er synd, de ikke kender betydningen af afsnit, og jeg begriber ikke, at de ikke sætter dem ind.

Det kræver bare, at de to gange trykker på shift og enter samtidigt. Det ville øge læsbarheden med mange hundrede procentpoint. Læsbarhed drejer sig kort sagt om at hjælpe læseren.

De kommende to – lidt teoretiske – afsnit underbygger, hvorfor afsnit er vigtige 🙂 

Papir eller skærm?

Når vi læser på en lille skærm, hopper vi gerne over afsnit, vi ikke forventer er interessante – det er ikke viden om indholdet, for vi læser dem ikke. Vi hopper næsten altid nedad til begyndelsen af næste afsnit. Kresten Bjerg kalder det, at vi læser “lineært”.

I 2020 kom 68 pct. af al verdens onlineaktivitet fra telefoner. Året før var det 63 pct. Begyndelsen af afsnit har stor betydning for alle læsere, både dem med telefoner og dem med computere eller tablets.

En interessant detalje er, at i alt 2/3 af læserne foretrækker papir til længere tekster, hvor de efterfølgende skal kunne gengive de centrale pointer. Sådan har jeg det også selv. Og det har intet med alder at gøre, som i hvert fald mine fordomme ville tilsige:

  • 40 pct.: “Papir er meget bedre”
  • 26 pct.: “Papir er lidt bedre”

Forfatteren pointerer:

Selvfølgelig kan man koncentrere sig om en digital tekst. Det kræver bare mere af os end at læse en analog tekst. Vi husker også de tekster, vi har læst på papir, bedre end dem, vi har læst digitalt.

Digitale afbrydelser

Når vi skal forstå komplekse forhold, bruger vi langtidshukommelsen. Det skyldes, at vi har behov for at bringe viden, fortid og erfaring i spil. Det kaldes at “læse dybt”. Vi forstår os selv og teksten samtidigt.

Bliver vi afbrudt, når vi læser, mister vi koncentrationen. Langtidshukommelsen slås fra og erstattes af korttidshukommelsen.

For flere år siden blev min hukommelse testet af en venlig og dygtig mand på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre. Af ham lærte jeg blandt andet, at korttidshukommelsen har at gøre med det, vi er i gang med lige nu. Jeg spurgte “Hvor går grænsen?”. Jeg tror, han var lidt overrasket over spørgsmålet. Selv syntes jeg, det var et meget logisk spørgsmål.

Kresten Bjerg skriver, at korttidshukommelsen lagrer information i meget kort tid, fra et millisekund og op til et par minutter. Det medfører, at korttidshukommelsen ikke er egnet til at lære og forstå!

Når vi læser på nettet, læser vi ikke “dybt”, for vi bliver hele tiden afbrudt.

  • Enten afbryder enhedens (telefonens, computerens mv.) indhold os, fx fordi vi tager stilling til, om vi vil klikke på et link eller ej, svare på en e-mail eller lignende.
  • Eller også afbryder hjernen sig selv. Den vil gerne have dopamin, som er dens belønningsstof. Den har jævnligt brug for at blive belønnet. Det kan den fx blive ved at søge og finde med Google, tjekke sociale medier eller lignende.

“Sprogpedantmorsomhed”

Vær rar ikke at sende mig en kommentar om, at det hedder “mellemrum” og ikke “mellem rum”. Det ved jeg godt. Jeg synes bare selv, det er sjovt.


1) Fra Sundhedsplatformen: “Vær opmærksom på, at der kan være vigtig information om forberedelser inden dit besøg i din digitale postkasse …”.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

Det er et glimrende eksempel på, at vi ikke læser, hvad vi skriver. Jeg skal i morgen (den 7. september) “besøge” endnu en ny læge i Distriktspsykiatrien. Jeg skal ikke besøge min digitale postkasse. Det er de rigtige ord. De skulle bare være brugt i en anden rækkefølge.

2) Min stavekontrol for op, da jeg skrev dette, som ryger i kategorien “Sjusk”: “Fik repererede Robert min robotstøvsuger”

3) Mange mennesker har svært ved mellem rum. Jeg tror, det er en afart af anglicismerne. I de angelsaksiske lande deler man navneord, vi aldrig deler på dansk. Reglen er ellers let at huske: Hvis der er mest tryk på første stavelse, skal ordet ikke deles, tænk fx på “hjemmeside”. Det ville ingen nogensinde dele.

Nogle klassiske eksempler kan understøtte hukommelsen:

  • Tysk lærer eller tysklærer?
  • Rød spætte eller rødspætte?
  • Stor magt eller stormagt?

“Har prøvet så meget efterhånden Healing keropraktor . Krops terapi. Søvn laboratorium”. “Keropraktor” undlader jeg at kommentere, men det havde været fint med et komma efter “Healing” og med et kolon efter “efterhånden”. Det handler om læsbarhed, der atter drejer sig om at hjælpe læseren med – så let og hurtigt som muligt – at forstå teksten.

4) Flere mellem rum: “Han vil videreuddanne sig til social pædagog“.

5) Det er ikke på dr.dk, man kan lære om orddeling: “Kasper Hjulmand hiver italiensk duo ind til land-skampen mod Finland”. Billedet stammer fra dr.dk den 8. september. Det er for ringe, og jeg begriber ikke, at de ikke lægger sig lidt i selen for at gøre det bedre. De burde som public service-organ være fyrtårne for alle os andre.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

6) Jeg vader i mellem rum: “Truck fører”.

7) En af min utallige sproglige yndlingsaversioner er, at det ikke hedder “at søge Google”, men at søge med Google. Det skyldes, at Google er en søgemaskine, en slags robot, der ikke selv har et indhold. Google rummer jo selv ikke al verdens onlineindhold. Google er et værktøj, der kigger efter indhold på hjemmesider. Derfor hedder det med.

8) Find selv mindst syv fejl på denne sikkert dyre plakat. De læste heller ikke, hvad de skrev.

Jeg kan ikke lade være at hjælpe på vej:

  1. sted burde være med stort begyndelsesbogstav
  2. talere burde være med stort begyndelsesbogstav
  3. Dansemusik skal være i et ord, jfr. tidligere da vi ikke siger dansemusik
  4. Der skulle nok have stået “kommunistisk parti”
  5. Det er næppe “Murernes brancheklud”
  6. Hvad laver det punktum efter 100?
  7. (Der er muligvis et overflødigt mellem rum efter entre)
  8. Jeg ville erstatte opremsningskommaet efter vin med et “og”. Det er gældende ret jfr. sproget.dk, der om opremsningskomma skriver: “sættes mellem de enkelte dele i en opremsning, dog ikke foran den afsluttende konjunktion”.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

9) Her ville jeg aldrig købe mig til webdesign, for når der ikke er styr på sproget, er der måske heller ikke styr på ydelsen: “Responsivt websdesign”.

10) “Uanset hvad garantere jeg at disse råd ikke alene har hjulpet mig, men også kan hjælpe dig til at vækste din virksomhed”

  1. Det er mærkeligt, at så mange aldrig har lært løber-reglen. Idéen med den simple regel er, at man sætter ordet “løber” ind på verbets/udsagnsordets plads for at afgøre, om der skal sættes nutids-r på. I eksemplet vil man let kunne høre, at der skulle have stået garanterer.
  2. “At vækste” giver mig højt hår. Men det er mig, der er igen er langt bagud, for et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) fortæller, at udtrykket har været kendt siden 1994.

11) Her er flere, der ikke læser, hvad de skriver: “Støttenede hovedpude”:

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

 

12) Er man ansat hos Danmarks Radio, bør man vide, hvornår der skal nutids-r på og hvornår der ikke skal. Her er det fx helt galt: Her vil regeringen præsenterer sit udspil til en ny bandepakke”.

13) Her mangler konsistens. Enten skriver man anden person flertal med stort eller med småt. Og den første løsning er altså den korrekte: “I må og skal gøre mere. I skal faktisk gøre alt, hvad i kan for at stoppe den her voldsspiral”.

14) Det er fortsat sådan, at en “yngling” er en ung mand. I de resterende situationer hedder det “yndling”: “Har skaffet billetter til min ynglings komiker Ricky Gervais”. Hvor svært kan det være? Herudover skulle “yndlingskomiker” have været i et ord.

15) Det er utrolig svært at høre forskel på brande og brænde, så forfatteren er undskyldt: “Påsatte brænde bl.a. i Australien er også et stort problem”

16) Her er et svært ord. Det skulle have været “dokumentation”. Prøv selv at udtale “dukomention”. Det er slet ikke let: “Jeg har også en knæskade som blevet afvist for nogle år tilbage selvom der var dukomention og operation”.

17) Mange kalder det også bevillige, men det er der ingen grund til, når man kan nøjes med bevilge: “Da vi alle ved at det kun bevilliges rengøring til de absolut svageste ældre, er det jo det rene vrøvl”.

18) Det går vist meget stærkt hos Danmarks Radio. Kravene til produktivitet og effektivitet er steget voldsomt, ved jeg fra en ven, der er journalist. Derfor udsender de en masse vrøvl. Dette er fra 21 Søndag den 10. september: “Poltitisk journalist”

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

19) Denne stammer fra valgudskrivelsen i oktober 2022, men jeg fangede den i 21 Søndag den 10. september: “Danskerne skal vil valg 1. november”.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

20) Mange mennesker har svært ved forskellen på “ligge” og “lægge”, og i talesproget kan de også lyde næsten ens, så det kan være vanskeligt. Da jeg for 40 år siden gik på studenterkursus, lærte vi reglen, at lægge tager genstandsled (det man sætter Δ under) og altså at noget bliver lagt – bare husk det, så er det ikke svært længere: “Du kan hjælpe med at ligge en tørvare i indkøbsvognen”.

21) Det drejede sig om bloddonorer. Tænk hvad et enkelt e kan gøre: “I [x-by] mangler de helt konkret 200 nye donorere i år”.

22) To sjuskefejl i så kort en sætning er en lille bedrift: “Så får i tilgengæld lov til at træde ind i min intimsfære”.

23) Det er ikke nogen god reklame for terapeuten. Jeg skal i hvert fald ikke i metakognitiv terapi hos vedkommende: “… den angst, der har plaget hende det meste af livet ved hjælp af metakognitiv terapi”.

24) Hallo stavekontrol!: “Begge udsagn er lige uappetitelige og populistiske”.

25) Man ser det for sig: Emnerne spæner rundt: “Så er det anden dag af [partis] landsmøde med spænende emner”.

26) Dette stammer fra en regionsrådsformand, der vel egl. er en art professionel, men jeg valgte alligevel kategorien “Udenfor kategori”: “Talte her med en taxichauffør, der få dage få inden sad i kørestole men nu var gående”. Sad jeg i kørestol, ville jeg nøjes med en enkelt.

27) Nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, men alligevel …: “Det skuer voldsomt i mine konfliktinteresserede ører”.

28) En konto, flere konti. Hvor svært kan det være? “Det var en Julie der hackede min konto flyttede penge rundt på mine kontoer OG sendte 7000 til sin egen konto”.

29) Når man er Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige myndigheder skal med stort! Dansk Sprognævn skriver i afsnit 7: “Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort”. Her burde altså have stået “Skatteministeriet”. Billedet stammer fra TVA Live kl. 18:30 den 19. september:

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

30) Denne stammer fra en annonce fra en ejendomsmægler. Jeg glæder mig over, at ingen endnu har jaget med solen. Endnu en gang er det de rigtige ord, men rækkefølgen er Anders And, og endnu en gang har forfatteren ikke læst, hvad han/hun skrev: “Fra stuen af, får du adgang til den østvendte altan, hvor du kan sidde og nyde din morgenmad og se solen stå op i ro og mag”.

31) Prøv at skille følgende ad: “Jeg har erfaret, at et familie medlem arbejde som sygeplejerske i Frankrig under første verdens krig”:

  1. familiemedlem er i et ord. Der er altså et mellem rum for meget.
  2. arbejde mangler den rette endelse.
  3. vi har (endnu) kun en verden, så det kan ikke være den første verdens krig. Verdenskrig skal i et ord. Endnu et mellem rum for meget.
  4. Tre fejl i så kort en sætning er godt klaret.

32) Her har vi – fra en professionel – en pleonasme i 3. potens. Jeg har fattet, at jeg vil høre budskabet igen: “Husk at alt hvad I fik af vide i går bliver gentaget flere gange undervejs af flere omgange”.

  1. gentaget
  2. flere gange
  3. af flere omgange

“… af vide …” ser jeg bort fra en kort stund.

33) Fra en avis så ophavsmanden er formentlig journalist. Desværre ved jeg ikke hvilken avis, da jeg bare fangede billedet på Facebook den 21. september. “De københavnske skoleelever farede vild …”

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

34) Her er en fagforeningsmand, der til gengæld sparer på mellem rummene. Uagtet han gør sig umage, opvejer det ikke alle de overskydende mellem rum i dagens post: “autonomi (Kunsten at tage og ståvedegnebeslutninger)”

35) Hver gang jeg ser dette sære udtryk “… smide under bussen”, må jeg slå det op, for jeg kan ikke selv få det til at give mening. Ifølge DDO betyder det, at “ofre eller forråde nogen for selv at få en fordel af det”.

Jeg var ikke klar over, at det muligvis er en anglicisme, før jeg læste dette: “Don’t throw your friend under the bus to impress someone.”

36) Her er et fantastisk eksempel til kategorien “Lydskrift”: “Var på ungdomsbibluoteket med min søn”. Jeg kan faktisk godt forstå, at man kan komme til at stave bibliotek på denne måde, og når stavekontrollen er slået fra, er man jo lidt på den.

37) Dette stammer fra en forfatter, der muligvis skelner mellem arbejde og fritid, som nu til dags kaldes Work Life Balance: “Åh, så kom der en til fremragende anmeldelse”. Når jeg tror, hun skelner mellem arbejde og fritid, skyldes det, at bogen forhåbentlig er skrevet bedre end dette opslag på Facebook.

38) Hele Danmarks Radios TV Avis den 23. september kl. 08:00 i forbindelse med Socialdemokratiets landsmøde: “Kredsformand, Ikas-Brande, Soc.dem.”. Byen har altid heddet Ikast. De har nok ikke tid til at læse, hvad de skriver, når de skal bruge kræfter på nyt design og navneændringen til “TVA Live”.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

39) Sådan udtales det af mange, men på skrift kunne stavekontrollen have hjulpet: “Er opereret for en discoprolaps”.

40) Denne køber/bruger af en eller anden form for pude har allerede ondt, men i det mindste bliver det ikke værre: “Jeg er mega glad for min pude. Den støtter min lænd og hofte rigtig godt og hjælper til jeg ikke får mere ondt”. Eller også skulle der have stået noget med, at vedkommende ikke fik ondt mere i betydningen længere?

41) Det er længe at stå op: “Er du forlag, forfatter eller forhandler? Skal du stå på Bogmessen Aarhus til marts 2024? Book din stand nu”.

42) Af annoncen fremgik, at der var tale om en form for ovn og ikke noget oven i det fri: “Hvad er bedre end at lave en lækker pizza i en Petromax Dutch oven i det fri?” Citationstegn om navnet/varemærket havde afhjulpet miseren. Så havde man været klart over, at det var et navn: “Petromax Dutch oven”. Det er trist, at citationstegn næsten ikke bruges længere.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

43) Jeg har desværre glemt, hvilken sammenhæng dette stod i og uden den, er følgende volapyk: “Aflytning Detektor til Spionkamere”.

44) I den desværre aktuelle sang “Where have all the flowers gone” fra 1964 findes blandt andet linjen: “When will they ever learn?”. Oversat til dansk er det nogenlunde “Hvornår lærer de det?” eller måske “Lærer de det nogensinde?” Det kunne man passende spørge Danmarks Radio om. Billedet herunder stammer fra TV Avisen kl. 7:00 torsdag den 28. september: “Ny opgørsel efter kræftskandale”

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

45) Tænk jeg har da aldrig vidst, at Muhammed skulle være født i England. Det kan selvfølgelig også læses som, der er født endnu en profet: “Fejring af profetens fødsel i dag i Storbritannien”. Af sammenhængen fremgik, at der nok nærmere skulle have stået: “I dag fejres i Storbritannien profetens fødsel”.

46) Denne kendte foredragsholder skulle have bedt sin assistent læse korrektur: “Hjernens funktion og belastningsreakioner” og “Debatarrengement”.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie

47) En, der så “Vild med dans”, skrev om Özlem Cekics ægtefælle: “Din mand var ved at regne af stolthed”.

48) Annonce fra Flügger: “Skab et roligt og afslappende sovevælser med farverne, som de bruger i Nybyggerne”.

49) Uha: “Suppersygehusene er jo både Somatisk og Psykriatrien under samme tag”.

50) Ja, her skal vist tilsættes en del “læse let”, før man kan forstå: “Vi elsker Ulla terkelsen den meste bedste til at dukommentere hele verden så man kan forstå”.


Billedet herunder stammer fra en side om Autisme og ADHD. “Elsker ord” passer i hvert fald på mig. Det resterende må du selv vurdere.

Sprogdatabasen har holdt lidt ferie


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Overblik over oprydning i slægtsdata

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

I forbindelse med den omsiggribende oprydning i slægtsdatabasen fik jeg idéen om, at det ville være vældig nyttigt at markere hvilke af de 841 gennemgåede personer, der er direkte aner i begge mine familier (adoptivfamilien og den biologiske familie).

Jeg har en Excelfil, hvor jeg i store træk noterer, hvad jeg har foretaget med den enkelte. Nogen videnskab er det selvfølgelig ikke.

Nogle få personer fra begge slægter kan jeg selvfølgelig genkende bare ved at løbe ned over rækkerne, men det er langt fra præcist.

Herunder er lidt af, hvad jeg gik igennem, før det lykkedes

Jeg ved, at mindst én af mine læsere ville kunne gøre det meget smartere 🙂 – men jeg kan desværre ikke skrive makroer, og ChatGPT kunne heller ikke få det til at lykkes trods mange forsøg. Så jeg gjorde det på “husmandsmåden”, og virkede det.

Udfordring 1: Få Legacy til at lave et udtræk med begge slægter vha. Fokusgruppe

Anne Marie Holck fra Legacys forum hjalp med at få dannet et udtræk, der viser direkte aner i begge slægter. Problemet opstod, fordi jeg forsøgte med en makro, der ikke resulterede i noget … Problemet var, at kildedata var mere end mangelfulde. Der kom slet ikke de personer med i udtrækket, jeg forventede. Det var hurtigt og nemt at se, at hverken mine “mormødre” eller “morfædre” var med i udtrækket.

Så jeg lærte om fokusgrupper, der er en genial funktion – især når man har flere familier. Prøv evt. selv:

  1. Gå til “Søg”
  2. Vælg “Forskelligt”
  3. Indstil hvem der skal være udgangspunktet.
  4. Vælg “Fokusgruppe”
  5. Indstil som vist
  6. Bemærk det nederste flueben “Inkluder flere forældre (hvis tilknyttet mere end et par)”. Det var lige det, der skulle bruges
  7. Vælg “Lav liste”
  8. Tryk “Valg”. Vælg “Udskriv” til en kommasepareret fil

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Udfordring 2: Den kommaseparerede fil skal bearbejdes lidt

Filen, Legacy danner, vil se ud nogenlunde som nedenstående. Problemet er, at ID-nummeret (Legacy kalder det for RIN), står i samme felt som navnet. Vi skal kun bruge selve tallet for at komme videre.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

Men det er ikke et reelt problem, for det klarer Excel som en mis. Denne formel trækker tallet ud og placerer det i fx celle B1:

=VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1)

Stå i celle B1. Kopier formlen ind og straks har du noget, der ligner nedenstående:

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT

  • Det vil sige, at nu har jeg nogle tal/RIN/ID’er, jeg kan sammenligne med tallene fra mit oprindelige store regneark.
  • Alle de tal, der findes i denne lille fil, kan sammenlignes med tallene i det store ark.
  • Hvis tallet findes begge steder, er der tale om en direkte ane fra en af slægterne.
Udfordring 3: Resultatløs tilpasning af det oprindelige ark

Jeg prøvede først med en makro, som ChatGPT skrev for mig, da jeg som nævnt ikke kan skrive makroer/VBA-kode, og min hjerne egner sig ikke til at lære det.

Robotten har været en kæmpe hjælp, idet jeg aldrig giver op overfor uløste problemer. Jeg er parat til betalingsudgaven (GTP-3 Plus eller GPT-4) efter dette. Jeg har brugt lang tid på opgaven, men jeg har sparet oceaner af tid i forhold til den tid, jeg skulle have brugt med Google.

Robotten skal vide, hvad man vil opnå. Man må fortælle, hvad man har i de forskellige kolonner og på to sekunder spytter den et forslag ud. Det er helt vildt. Det havde jeg ikke kunnet Google mig til, for med Google skal man jo fx vide, hvad funktionen hedder for at kunne søge efter den. Det finder ChatGPT selv ud af, når den ved, hvad man vil opnå og hvordan data ser ud.

“Vi” kunne ikke få det til at fungere med makroen. ChatGPT foreslog i stedet LOPSLAG og leverede en formel, men det lykkedes ikke. LOPSLAG er “bundet af”, at den værdi, man vil kigge efter, skal stå i første kolonne. 

Først prøvede jeg at sætte ID-numrene i forreste kolonne, så prøvede jeg med “Ja”, der fortæller mig, at her er en direkte ane. Lige meget hjalp det. Pludselig ville Excel overhovedet ingenting – ikke engang lægge to tal sammen. Det var helt ligegyldigt, hvor hvad stod. “Vi” måtte finde på noget andet.

Udfordring 4: ChatGPT foreslog INDEKS og SAMMENLIGN

Jeg har ofte læst om styrken ved de to funktioner i kombination men har syntes, det så indviklet ud. Nu fandt jeg tilbage til en af Kasper Langmanns (Proximo) videoer på YouTube. Han er god til at forklare og splitte opgaven op i trin, så man forstår, hvad man foretager sig. Det er ikke bare “copy and paste”.

Efter bare fem minutter havde jeg denne formel, som er græsk katolsk overfor, hvilke kolonner data befinder sig i.

=INDEKS(A:A;SAMMENLIGN(G24;B:B;0))

  • Sammenhold evt. disse punkter med det nederste billede, men det kan være svært at se
  • I kolonne A har jeg (helt dumt – men det virker) skrevet “Ja” ud for de 592 direkte aner
  • I kolonne B har jeg numrene på de 592 direkte aner. Numrene stammer fra =VENSTRE(A1; FIND(“,”; A1) – 1) i csv-filen, og som jeg bare har kopieret ind i den store fil.
  • Fx indeholder celle G24 nummer “995”, som er min mormors fars ID.
  • Kolonne H er som udgangspunkt tom. Den skal fodres med “Ja”, der hentes fra kolonne A.
  • Og helt lavpraktisk kigger funktionen så ovre i kolonne B for at se, om den også kan finde “995” der.
  • Hurra det kan den, og så returnerer den et “Ja” i kolonne H.

Så er der selvfølgelig “problemet” med, at alle de personer, der ikke findes begge steder (fordi de ikke er direkte aner).

Hvis jeg var bedre, end jeg er, kunne Excels returnering af #I/T sikkert være løst smartere. “Koden” vises, når der ikke er et match. Jeg lavede bare på to minutter lidt sortering frem og tilbage og slettede alle #I/T’erne. Det virkede strålende.

Og da de alligevel var sorterede, gav jeg dem lidt kulør. Og bagefter sorterede dem tilbage til den oprindelige dato for gennemgang, så jeg ikke mister det forkromede overblik, jeg endelig har fået.

Udfordring 5: Tænk hvis jeg kunne huske, hvorfor jeg ville markere de direkte aner

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det var, der fik idéen om denne markering til at opstå. Men det må da være smart?

Da jeg fik idéen, besluttede jeg, at den var værd at bruge tid på. Og så har jeg lært en masse og jeg elsker læreprocesserne.

Oprydning med fantastiske Excel og ChatGPT


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.