, , ,

Designunivers rykker

Designunivers rykker

Endelig bliver det færdigt

Gennem flere år har jeg ønsket mig at få min gamle hjemmeside smeltet sammen med WordPress-siden (den du ser lige nu). Og det skal se ordentligt og ensartet ud med header, footer og sidebar på alle siderne. Jeg vil ikke have, at nogle at siderne er satellitter, der sender læseren til Mars og omliggende egne.

Jeg lavede kontrakt med Togi Data den 6. februar 2018, men da jeg ikke havde modtaget leverancen efter fire måneder, hævede jeg kontrakten med dem. Jeg fandt det ørkesløst at vente længere. Jeg har lært, at jeg aldrig igen indgår en aftale uden deadline. Hvordan kunne jeg dog være så tosse-god?

Jeg vendte straks tilbage til Michael Storm fra https://designunivers.dk/ Vi har arbejdet sammen tidligere, og han har gennem hele forløbet indvilget i, at jeg vil lære tingene selv, når Google ikke slår til, selvom han jo på en måde saver den gren over, han selv sidder på. Hans holdning er dog, at tilfredse kunder kommer igen. Og det har han ret i. Se bare på mig!

Designunivers rykkerHan har allerede lavet alle kirkegårdene færdige på en eller to dage. Der mangler lidt pynt og staffage, men det tager jeg mig selv af; det er der ingen grund til at betale for.

Prøv fx at hoppe til Brandes fem kirkegårde, skrive skrive “Stegemüller” i navnefeltet og vælge “Brande Øst” i feltet kirkegård. Så vises tre links, hvilket måske er lidt fjollet af mig, men man kommer til en kort nekrolog over min far, min mormors og min onkels gravstene.

Da min ven Leif Sepstrup og jeg for mange år siden startede projektet med at fotografere gravsten, taste informationerne ind i et regneark, og importere arkene i databaser var vores tanke at gøre det meget nemmere at finde afdøde slægtninge. Tænk hvis alle landets gravsten var søgbare? Selv har jeg lige knap 11.000 billeder af gravsten liggende.

Jeg har ikke længere føling med slægtsforskningen, men jeg ved, at der er blevet fotograferet virkelig mange gravsten over årene. Det var – og er måske stadig – et godt projekt.

Vi startede også Dansk KirkegårdsIndex – DKI, som stadig eksisterer. Jeg fortæller om det i næste uge, når Michael er færdig med det. Jeg er sikker på, det bliver godt.

Når Michael er færdig, løfter vi alt ind på den adresse, hvor det skal være, og hele tiden har skullet være, nemlig: https://stegemueller.dk. Det ser jeg også meget frem til. Alt det, jeg gør nu, er kun til at forvirre læserne. Undskyld. Det går meget snart over…

De hurtige løsninger?

Jeg har fået kontakt med en blogger, der lige nu har en blog i en af One.coms skabeloner. Nu vil han gerne lave om på forskellige mindre ting, fx en teaser, når han har haft en gæsteskribent, måske have bedre “permalinks” end fx “https://xxxx.xx/#567”, der forvirrer både Google og mennesker, have en overskrift der består af to linjer osv. Men det kan han ikke.

Jeg skrev følgende til ham:

Du er faldet i den fælde, mange falder i, når de vælger en skabelon hos en af de billige (og måske også de dyrere) udbydere: Man får en hel masse, så man er i gang på på fem minutter, og det er fint nok, men prisen for det er, at man er stavnsbundet til de begrænsede funktioner, der ligger i skabelonen. Jeg tror derfor ikke, du kan gøre det meget bedre, end du allerede har gjort det, mm. du skifter til fx WordPress, som jeg elsker højt, da det er så nemt. Du skal nok øve lidt, men hvis det er den vej, du vil gå ad, så laver vi en testside, hvor du kan øve, lege, lave fejl, ødelægge det hele osv. Det gør jeg stadig selv, og det har jeg meget glæde af.

Jeg har kigget lidt på hans konto hos One.com for at få en idé om databasens størrelse og opbygning, men databasen er tom, der er ikke engang tomme tabeller i den. Gad vide hvor hans 300 indlæg så er gemt? Svaret findes her.

Han er beslutningsdygtig og modig, så han har allerede meddelt mig, at han tager springet. Godt gået Søren! Jeg glæder mig til samarbejdet.

,

FreshRSS

FreshRSS

RSS-feed-reader

Jeg blev så træt af The Old Reader, som jeg ellers for et par år siden anbefalede vidt og bredt. Det, der gjorde mig træt, var, at den kan være timevis om at vise et opdateret feed. Måske tre eller fire timer. Det kan jeg bare ikke leve med. Det er “Old School”, når jeg i øvrigt har en heftig internetforbindelse på 300/60.

Feedly

En tid har jeg prøvet mig frem med Feedly i den gratis udgave. Der er for meget tingel tangel efter min smag – hvor det så er mig selv, der er “Old School”. Jeg bevarer dog Feedly på iPad og iPhone – mest fordi jeg ikke lige kan finde ud af, hvordan jeg installerer FresRSS på de to.

FreshRSS

I min søgen efter alternativer faldt jeg over FreshRSS, som ser virkelig fin ud. Simpelt, simpelt og atter simpelt. Samtidig kan man gøre det vældig avanceret, men indtil videre er jeg bare tilfreds med at kunne læse blogposterne inden for rimelig tid. Man kan selv beslutte, hvor ofte der skal opdateres. Det synes jeg ikke, jeg har set så mange andre steder.

Det er en lille smule nørdet, da man skal have en SQL-database for at installere det. Hvad det så er, der stoppes ned i databasen, er endnu ikke gået op for mig, for alle de gange, jeg har tjekket, er og forbliver den tom. Google har ikke kunnet hjælpe.  Men programmet virker alligevel, som det skal…

Jeg havde besvær med at komme i gang, da passwordet drillede. Til sidst slettede jeg hele molevitten og begyndte forfra – og så var der gevinst.

Det ser ud som på billedet herunder, indtil man har leget med alle de herlige indstillinger.

Alle feeds fra andre readere importeres nemt vha. en opml-fil. Kunsten kan selvfølgelig være at få data eksporteret fra den hidtidige reader, så man ikke skal taste dem alle ind igen. Det går nemt med Feedly.

FreshRSS

, ,

En opringning

En opringning

Telefonen ringede 16:54

En opringning

Det var en kvinde på 65 år, der har fulgt min blog i mange år men aldrig har kommenteret. Hun var særdeles velorienteret om mit liv og min færden. Det er helt fint. Ellers skulle jeg holde mig til dagbogen (barndommens med den lille lås i højre side). Jeg skriver jo blandt andet for at blive læst, og det er mit indtryk, at jeg har en del læsere, der bare aldrig giver sig tilkende fx via en kommentar.

Hun havde længe haft glæde af at læse posterne om bipolar affektiv sindslidelse, da hun selv er bipolar.

Mennesker mødes

Vi talte hyggeligt sammen i 30 minutter, og hun nævnte, at hun måske vil ringe igen. Det er hun selvfølgelig velkommen til. Jeg skal nok tage telefonen…

Det er et pudsigt lille eksempel på, at man, hvis man vil, kan have en del tilfælles med mennesker, man ikke kender. Måske især hvis de fejler det samme. Verden er gudskelov andet end sygdom og diagnoser, men vi blev fx rørende enige om, at mange mennesker med en psykisk sygdom i den grad mangler “startknappen” ~ har svært ved at lette røven, for nu at udtrykke det på jævnt – eller bare forfladiget – dansk.

Inspiration

Opringningen giver blod på tanden til at skrive mere om bipolar affektiv sindslidelse. Det er mit håb, at jeg kan give sygdommen et mere menneskeligt ansigt end det, man finder med Google.

Jeg har masser af stof både i alle de gamle blogposter, men også fra den bog jeg forsøgte mig med, og som jeg har opgivet. Måske begynder jeg bare forfra for at få en bedre struktur på stoffet. Blogposter har et midlertidigt skær, mens indholdet i fanebladene måske kan opleves som mere varigt.

Et faneblad skal helliges ECT-behandling, da det er mit indtryk, at der stadig er meget mystik og angst knyttet til det. Jeg har meget erfaring at dele ud af på det felt. Jeg har trods alt prøvet det 51 gange. Måske slår jeg en eller anden rekord?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, ,

Enquete

Enquete