,

Blog: Statistikker

SEO

Bloggen er mit hjertebarn

Min hjemmeside består af en blog og af 91 sider. Både bloggen og siderne handler om alt mellem himmel og jord. Mange af siderne stammer fra mine år som slægtsforsker med alle historierne om de mennesker, der gemmer sig bag datoerne. Og mange af siderne handler om psykiatri, der også er mit hjertebarn.

Bloggen rummer lige nu 1.520 indlæg og 11.507 kommentarer.

Søgemaskineoptimering (SEO er lig “Search Engine Optimization”)

Jeg er aldrig tidligere gået op i SEO. Jeg har følt mig højt hævet over det og været ligeglad. Således ser mine aktuelle resultater i følge Yoast SEO sådan ud:

Blog statistikker

Det er jo bare sådan, at jeg skriver for at blive læst. Hvem gør ikke det? Så nu har jeg besluttet at gøre noget ved de 1.448 poster uden en søgeordsfrase, altså poster der ikke er søgemaskineoptimerede.

Måske bliver jeg aldrig færdig? Men pyt med det. Hver eneste post, der bliver optimeret tæller med i det samlede regnskab for min elskede side.

Google kigger på ca. 200 parametre, som jeg ikke har styr på, men hvis jeg optimerer ud fra Yoast, er jeg godt på vej, og hastigheden er der allerede styr på. Den ligger fint målt både med GTMetrix og Pingdom.

Man kan altid optimere og gøre statistikkerne bedre.

, ,

Fejlrettelser

Fejlrettelser

Børn syg

Min udviklers små børn er blevet syge, så det kan desværre have lidt lægere udsigter at få rettet de ‘opståede fejl’, eller hvad man nu skal kalde dem.

Som det vigtigste står: At indlæggene ikke kommer i datoorden, og at der mangler kommentarer fra den 15. december 2018 og frem til 8. januar 2019.

, ,

Leg med logo

Leg med logo

Fine logoer fra Fiverr og projekt “videopræsentation”. Sådan skal den søndag gå.
God søndag til dig og dine!

,

Sjov med web

Sjov med web

Sjov med webSjovest når man kan selv

I går skrev jeg om, at Enfold (designskabelonen) skar top og bund af store billeder. Det har stået på længe og har irriteret mig til døde. Det er nu lykkedes at finde en løsning. Der skulle bare rettes nogle tal i en fil og thumbnails skulle regenereres. Keine Hexerei nur Behändigkeit.

Logoer

Det nuværende logo passer ingen stedet, nu hvor jeg ikke længere har frisen med de gamle s/h-billeder i headeren, så jeg har henvendt mig hos Fiverr, hvor jeg synes, de er rigtig dygtige til at lave logoer til en fornuftig pris faktisk helt ned til fem $. Jeg tager dog som oftest en noget større pakke, idet jeg også vil have en version til Facebookcoveret, LinkedIn, en transparent osv.

De har lavet alle logoerne til højre, og jeg er godt tilfreds med dem. Især synes jeg, det øverste er flot og enkelt.

De to med brillerne, er de udkast, de arbejder på p.t. De skal selvfølgelig vide lidt om, hvad fx en hjemmeside har som tema. Jeg beskrev for dem, at den bl.a. handler om bipolar, og så kom de med dette forslag. Jeg kan rigtig godt lide det,da det beskriver to de to verdensopfattelser i min hjerne. Ser verden lys eller mørk ud for tiden?

På terrakottaen skal den sorte undertitel selvfølgelig væk.

Nogle synes, der er for meget optiker over det. Hvad synes du? Jeg tror dog desværre, processen er for langt fremme, til at jeg kan beslutte mig grundlæggende om.

Nogle har foreslået:

  • Lyse og mørke teatermasker.
  • Et par øjne der ser på en mørk og en lys væg.

Siden til Søren

Jeg er i gang med at sætte en WordPress side op til Søren, der p.t. har en blog hos One.com. Den skal selvfølgelig være med Enfold. Jeg har lavet en testside, hvor han kan øve, lege, ødelægge osv. På testsiden har jeg installeret demoversionen, så han kan se alle mulighederne, og det kan du også her.

Sankthans

Du må have en god sankthans.  Selv fejrer jeg den ikke:

  • Det er forfærdeligt for de dyr, der måtte have taget bolig i bålet.
  • Jeg tager afstand fra den tid, hvor man brændte kvinder på bålet.
  • Der er ikke grund til at fejre, at dagene igen bliver kortere.