SEO: Sjov med

SEO

SEO er

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, som betyder søgemaskineoptimering på dansk.

Gennem den seneste månedstid har jeg prøvet at skrive mine større tekster på hjemmesiden om, så de er blevet mere SEO-egnede. Søger man på “Bipolar type 1” kommer jeg nu på side tre hos Google, og det er jeg tilfreds med, når man påtænker, at alt det lægefaglige indhold selvfølgelig skal komme først, jf. en af Hennys tidligere kommentarer til et blogindlæg.

Langt de fleste mennesker søger med Google, så derfor interesserer min placering (ranking) hos dem. Søger jeg med Bing, finder jeg overhovedet ikke mig selv. Tænk at der kan være sådan en forskel på søgemaskiner. Bing er ikke videre brugt i Danmark men har fx i USA en markedsandel på ca. 25 pct.

Øvelse gør mester

Ja mester og mester ved jeg ikke lige, men det er tydeligt at mærke, at jo flere indlæg, jeg skriver på bloggen, hvor jeg har SEO in mente, jo mindre skal jeg rette bagefter. Det kan altså godt læres, men jeg synes, det er svært at leve op til alle eller bare de fleste af parametrene. Som hovedregel får jeg karakteren “God” på læsbarhed og “OK” på SEO. Herefter kan jeg gå i gang med optimeringen af SEO-delen. Det er selvfølgelig også det, der gør det sjovt og udfordrende. Nu skriver jeg ikke længere bare lige et blogindlæg; nej der skal mere til.

Professionel korrektur

For sjov har jeg prøvet at sende nogle af mine webtekster til professionel korrektur. Nu er jeg spændt på “dommen”. Er jeg helt håbløs eller hvad? Jeg har bedt om en generel vurdering oveni selve korrekturen, og jeg har også bedt om en korrektur mhp. SEO. På dette spændende område har jeg klart noget at lære, og det vil jeg jo gerne. Jeg elsker lære processer.

CDN er lig Content Delivery Network

Content Delivery Network supplerer god SEO på fornemste vis. Google straffer langsomme websider, og belønner de hurtige. De hurtige sider ranker højt ved organisk søgning, så næste skridt i konkurrencen kan være at tage en CDN-tjeneste i brug. Nu har jeg besluttet at prøve bare en måned hos stackpath.com, og jeg er spændt på at se, om mine sider bliver hurtigere af den grund. Man kan prøve det gratis i en måned.

 

6 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    Forklaringen på forskellen er nok den simple, at flere søger på fx “Cypern” end på “Bipolar type 1”, samt at det sidste kan være både dansk og engelsk.
    Jomfruelig HTML vil altid indlæses hurtigere end en blogside, hvor det først skal gennem en PHP-fortolker (medmindre man bruger en cache).

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Åh ja det har du selvfølgelig ret i. Det havde jeg ikke tænkt på.

      Skriver du jomfruelig i HTML på dine sider?
      Jeg bruger cache i form af WP Rocket.

  2. Eric
    Eric siger:

    Jeg er bange for, at rangeringen hos Google er mere tricky end som så. Søger jeg på bipolar osv., ser jeg ikke din side (i hvert fald ikke på de første tre resultatsider). Det kan være fordi, Google “har noteret sig” dine (og mine) præferencer, og/eller fordi du er logget ind på Google. Medmindre man har slået alle cookies fra, vil Google tilpasse resultaterne dine præferencer ud fra på netop din historik – altså dit digitale fodspor.

    Desuagtet er det helt sikkert klogt at være bevidst om SEO, for i bund og grund drejer det sig jo om at give læserne en bedre oplevelse. Med hensyn til hastighed kan man få gode tips til specifikke sider af Google Analytics – “Pagespeed Insights” eller noget i den dur – findes også som tilføjelsesprogram/udviklerværktøj til browseren Chrome.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Nåh det var da godt nok ærgerligt, men så må jeg jo leve med det 🙂 Åh ja jeg kan da godt se det med cookies, selvfølgelig da. Det burde jeg have tænkt på. Jeg sletter kun sjældent cookies fordi det efterfølgende er så pokkers besværligt.

      Mht. SEO har jeg jo bemærket mig, at folk finder dine rejsedagbøger, men de finder ikke mine lange udredninger om bipolar type 1. Og der er også noget specifikt, de finder hos Jørgen. Så jeg spørger mig selv hvad jeg gør forkert, nu hvor jeg har prøvet at arbejde med det i et godt stykke tid og det burde være slået igennem.

      Jeg har ikke nævneværdige problemer med hastigheden, faktisk scorer siden ret godt (men din bedre 🙂 ), så det med CDN er bare et kort forsøg på at følge anbefalingerne fra GTMetrix.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.