,

Blog: Statistikker

SEO

Bloggen er mit hjertebarn

Min hjemmeside består af en blog og af 91 sider. Både bloggen og siderne handler om alt mellem himmel og jord. Mange af siderne stammer fra mine år som slægtsforsker med alle historierne om de mennesker, der gemmer sig bag datoerne. Og mange af siderne handler om psykiatri, der også er mit hjertebarn.

Bloggen rummer lige nu 1.520 indlæg og 11.507 kommentarer.

Søgemaskineoptimering (SEO er lig “Search Engine Optimization”)

Jeg er aldrig tidligere gået op i SEO. Jeg har følt mig højt hævet over det og været ligeglad. Således ser mine aktuelle resultater i følge Yoast SEO sådan ud:

Blog statistikker

Det er jo bare sådan, at jeg skriver for at blive læst. Hvem gør ikke det? Så nu har jeg besluttet at gøre noget ved de 1.448 poster uden en søgeordsfrase, altså poster der ikke er søgemaskineoptimerede.

Måske bliver jeg aldrig færdig? Men pyt med det. Hver eneste post, der bliver optimeret tæller med i det samlede regnskab for min elskede side.

Google kigger på ca. 200 parametre, som jeg ikke har styr på, men hvis jeg optimerer ud fra Yoast, er jeg godt på vej, og hastigheden er der allerede styr på. Den ligger fint målt både med GTMetrix og Pingdom.

Man kan altid optimere og gøre statistikkerne bedre.

4 replies
  1. Nicolaj Vinter
    Nicolaj Vinter says:

    Fedt at du begiver dig ud på rejsen med SEO – du burde nemt kunne opnå “mere” igennem Google 🙂 De 200 algoritmer som du nævner ift. Google opdeler sig ofte i indhold, teknik, adfærd og links – heraf er indhold og links ofte de vigtigste. Da din linkprofil er meget flot og dit indhold ligeså, så er det formentlig blot grundlæggende optimering af dine tekster der skal til. At gøre brug ag Yoast er helt sikkert vejen frem! Herudover så skal du blot tænke over formålet med artiklen, og hvad folk kunne tænkes at søge på, når de skal læse lige præcis det pågældende indlæg. God arbejdslyst 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Nicolaj

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Min plan er at tage mine indlæg et for et og at optimere hver af dem så meget jeg kan med Yoast på alle dens parametre; så må der da komme noget godt ud af det, når jeg nu har masser af content, og som du siger en fin linkprofil. Det var jeg ikke lige klar over 🙂 og ved heller ikke helt, hvad er.

      Vi ses til jul – det vil tage noget tid, men jeg har besluttet mig for at gennemføre det skøre projekt. 🙂

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Et sted at starte var med identiske titler – jævnfør de 20 indlæg med titlen “Bisser” du nævnte i forrige indlæg. Det bryder søgemaskinerne sig absolut ikke om. De bryder sig heller ikke om identiske beskrivelser i metatagget “Description”, hvis du har sådan nogle.
    Titler er vigtige – jeg tvivler fx stærkt på, at ret mange søger på “bisser”. “Rodbehandling og krone” o.l. giver nok bedre pote og er også mere beskrivende for indholdet.
    Man kan også få god feedback, hvis webstedet tilmeldes Googles webmaster tools (søg, og du skal finde).
    God arbejdslyst 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *