Den danske hverdagsracisme er ikke køn
Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde
Den danske hverdagsracisme er ikke køn
I løbet af september skal jeg have malet hele lejligheden, for den trænger alvorligt, idet jeg har boet her i lige knap 17 år, hvor stuerne ikke er blevet malet. Vedligeholdelseskontoen bugner af penge. Det er i øvrigt en glimrende anledning til at overgå til kun at ryge udendørs. Intentionen er i hvert fald god. Lad os se, om det holder.
Alt skal pakkes ned og opbevares et eller andet sted, så maleren kan komme til. Herefter skal det pakkes ud og sættes på plads igen en lørdag. Inden nedpakningen skal jeg have ryddet ud i en del bøger, der skal køres til genbrug eller forbrænding. Eksempelvis har jeg et par hylder fyldt med 20 år gamle IT-lærebøger, hvoraf de fleste selvfølgelig er ubrugelige nu, da der er sket meget på 20 år.
Jeg kan ikke overskue at gøre det selv, jeg har ingen, der kan hjælpe, og jeg kender ingen, der har en bil. Ergo må jeg betale mig fra det.
I den forbindelse talte jeg med en meget sød ung mand ved navn “Ali”. Han er i starten af 20erne og læser til procestekniker på Pharmalinjen på CBS. Det er en 4½ år lang uddannelse altså lige så lang som min. Han er lovet arbejde hos Novo Nordisk, når han er færdig. Jobbet er vellønnet, da det er i treholdsskift.
Vi talte om det usunde ved treholdsskift. Hjernens “vaskeprogrammer”, som gennemføres, når man sover den vigtige REM-søvn, forstyrres. Der er både kortere og færre perioder med REM-søvn, når man skal sove om dagen. Søvnen forstyrres herudover af trafikstøj, naboer mv. Bladet “Sygeplejersken” skrev fx i 1997 blandt andet:
Søvnproblemer
Skiftarbejdere klager generelt ofte over søvnforstyrrelser: De har problemer med at falde i søvn og at sove tilstrækkelig godt og længe.
Søvnkvaliteten bliver dårligere: Søvn-vågen-rytmen forrykkes, perioden med REM-søvn bliver kortere og opvågningerne bliver hyppigere – godt hjulpet på vej af al den aktivitet, andre udøver, når man skal forsøge at sove i dagtimerne: Trafiklarm og vejarbejde fra gaden, musik og kimende telefoner hos naboen eller i hjemmet osv.
Det er alt i alt ikke godt, for søvnkvaliteten har en stor indvirkning på menneskets generelle velbefindende.
Melatonin er et af de hormoner, der fortæller kroppen, at nu er der ikke dagslys, så nu skal vi sove. Der går bare kuk i det, når man er på treholdsskift, for der skal man jo altså arbejde, når det er mørkt.
Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde
Ali var til fulde klar over, at det er utrolig usundt. Der er bare det, at når man hedder “Ali” og gerne vil arbejde med den ret lange uddannelse, man har arbejdet sig til, er man nødt til at tage et usundt skifteholdsarbejde. Man kan – uanset at man er født her, altid har boet her, taler og skriver perfekt dansk – ikke få et job uden skiftende vagter.
Jeg kalder det racisme! Og det er den form for racisme, man næsten ikke opdager, før man træffer et ungt menneske med den slags problemer.
Strukturel mistænkeliggørelse
Alis fortælling rammer lige ind i Frederik Vads (S) udtalelser fra Folketingets talerstol om, at muslimer – selvom de virker velintegrerede – sikkert udøver en samfundsomstyrtende virksomhed.
dr.dk citerede den 20. april Frederik Vads tale fra den 5. april:
– Det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra, sagde Frederik Vad fra talerstolen den 5. april og kom senere i talen med nogle eksempler:
– Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.
Kaare Dybvad Bek (S) har ikke lyst til at iværksætte en undersøgelse af problemet, for det kan jo være, der slet ikke er et problem:
Jeg håber, Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt indser, at de her er på gyngende grund. Jeg kalder det racisme!
Rammer mine artikler dine interesser?
Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.
Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
