Brexit
Alle taler om det – også jeg:
For så vidt angår det europæiske projekt – Den Europæiske Union, er jeg ikke på linje med Enhedslisten. Jeg har altid syntes, at staterne bedre kan løse problemerne (nej ikke “udfordringerne” 🙂 ) i fællesskab end hver for sig.
Jeg er derimod enig med statsministeren i, at der kan være en idé i at skabe et “slankere Den Europæiske Union”. Den Europæiske Union forekommer at være meget langt væk fra den menige vælger, og det er et alvorligt demokratisk problem! – eller måske ligefrem et demokratisk underskud? Det er uheldigt, og det bør der korrigeres for.
Ergo synes jeg også, at den britiske beslutning er meget trist, og bør mane til eftertanke. Marginen mellem de to poler er så lille, at det kan kaldes flertalstyranni og tilfældigheder.
Det vil være en mindre katastrofe, hvis og EL og DF kan opildne danskerne til også at kræve en afstemning om vores forbliven i samarbejdet, og det så resulterer i, at vi ikke vil være med længere. Sammenslutningen “Nyt Europa” har mange gode synspunkter, og jeg fandt denne gode og klare artikel, hvor det blandt andet fremgår at:
Det sker samtidig med, at vi i Europa står over for massive aktuelle problemer. Flygtninge og migrationskrisen, forholdet til Rusland efter annekteringen af Krim, risiko for terrorangreb, overvindelse af den økonomiske krise samtidig med grøn klimaomstilling og genopretning af økonomien i Sydeuropa. Alt sammen problemer, som vi kun kan håndtere i fællesskab.
Jeg synes, at der i citatet mangler noget om, at staterne i fællesskab også bedre kan styrke kampen mod nationalismen, som netop var noget af det, der fik briterne til at stemme “Leave”. Det må være vigtigt fortsat at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er for let at mele sin egen kage og lade de andre rydde op. Det kommer i næste afsnit:
Dertil kan vi lægge en omfattende tillidskrise til det politiske system, der bare fik et hak opad i kampagnen i Storbritannien. Det var jo først og fremmest nationalistiske og nyliberalistiske kræfter, der vandt kampagnen med modstand mod immigration og fremmede som en helt afgørende motor. En helt uhellig alliance, men faktisk den, der præger den nye højrepopulisme overalt i verden. Når den så også forenes med dele af venstrefløjen, står vi som samfund et rigtigt farligt sted.
Noget af det, der samlede staterne i den spæde start kort efter 2. verdenskrig, var ønsket om fravær af krig og det især mellem Tyskland og Frankrig. Tanken var, at hvis de var forenede og forpligtede på et eller flere punkter, ville de ikke så let fare i totterne på hinanden, som det blev set i begge verdenskrige. Vi kan konstatere, at der ikke har været krig i Europa i ca. 70 år. Det tyder på, at medicinen har virket.
Det, der vil være interessant, er en grundig debat om, hvad det er, vil vi have ud af fællesskabet vel at mærke på den præmis, der hedder, at vi gerne fortsat vil være med.
De ikke-venstreorienterede englændere, jeg har hørt udtale sig i en udsendelse med Martin Krasnik, sagde jo, at de ville stemme ‘nej’, fordi de er patrioter og gerne ville tilbage til ‘de gode gamle dage’. Nordirerne ville blive i EU, for, som de sagde, vi vil aldrig få så meget støtte fra Parlamentet i London, som vi har fået fra EU. Og skotterne ville også blive – måske havde de samme grund som nordirerne. De vil få svært ved at overleve som en selvstændig stat uden for EU. Det var noget romantisk #%&?, som forfatteren May Weldon kom af med – men nu er hun jo også blevet en sprød gammel dame på 84 år! Jeg mener, at MK ikke skulle have taget det besøg med i den udsendelse. Det virker stærkt foruroligende, at briternes to mest googlede emner EFTER afstemningen var ‘Hvad er EU’ og ‘Hvad vil Brexit komme til at betyde’. Det var lidt sent at begynde at interessere sig for det. Hr. Juncker var ikke spor imødekommende forleden, og det er spanierne heller ikke. De er sikkert også vældigt irriterede over, at den pakke, premierministeren fik forhandlet hjem i februar nu er lige til skraldespanden. Han skulle have arbejdet mere ihærdigt for et ‘remain’.
@ Elsebeth
Jeg synes, det er svært at gennemskue, hvad der egentlig foregår i GB, men det jeg lægger mærke til i debatten er, at Leave-siden ikke har gjort sig den mindste overvejelse om hvornår og hvordan de skal slippe ud af EU, ligesom de ikke har gjort sig overvejelser om hvordan GB skal se ud i fremtiden. Jeg synes, de har stukket vælgerne blår i øjnene ved ikke at skitsere et egentligt alternativ. Man kan på samme måde sige, at vælgerne ikke har været alt for kvikke og burde have krævet exit-strategier, inden de satte deres kryds. Det underbygges jo også af dine oplysninger om, hvad der er søgt efter med Google, hvilket er chokerende eller foruroligende, som du kalder det.
Jeg må sige, at jeg for en gangs skyld er enig med Juncker. GB vil ikke være med til at tage ansvar, så må de rette sig efter vælgernes dom, og smutte så hurtigt som muligt.
Som jeg forstår debatten lige nu, vil GB gerne have alle fordelene ved EU men ikke tage ansvar for det, man kan kalde ulemperne ved fællesskabet. Man kan altså ikke både blæse og have mel i munden! Lige nu ser det jo også ud til, at DF bare venter på GBs endelige aftale med EU, hvorefter de vil kræve en folkeafstemning her i landet, som de håber resulterer i et nej til EU. Når de – efter deres håb – står med et nej, ønsker de bare at kopiere GBs endelige aftale. Så nemt går det nok ikke; se bare på vanskelighederne med en parallelaftale om Europol.
Jeg tror ærlig talt der er vældigt brug for fællesskab som verdenssituationen er, men det gør selvfølgelig ikke noget at det er et mindre indblandende fællesskab. Det forekommer trist at GB ikke vil være med og det var overraskende at en nejsiger havde forventet et ja. Hvorfor så stemme nej?
@ Jørgen
Jeg er helt enig med dig i, at der er brug for fællesskab – især lige nu. Selv tænker jeg, at der er behov for en “justering” af, hvad EU skal være med til/blande sig i. Glem det med agurkerne, som folk altid tager op af hatten og aldrig glemmer. Jeg synes, at nogle af de grundliggende værdier var gode, fx reglerne om vandrende arbejdstagere i EØS-forordning 1408 http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_EF-regler/Kapitel%202.aspx (den er forældet, men det er også mere selve ideen, jeg vil vise), der sikrede, arbejdskraftens frie bevægelighed, er noget vi bør tage med os ind i fremtiden. Miljø- og klimaomstilling, flygtningekrisen, overordnede økonomiske rammer, så de sydeuropæiske lande ikke går rabundus osv. Der er mange ting, staterne kan gøre bedre sammen end hver for sig. Jeg stemmer for!
Jeg tror ikke, at det var tanken og ønsket om en national stat alene der skabte Brexit, men manglende korrekt og saglig oplysning. Akkurat som vi så det i den danske afstemning om forbeholdet i DK.
Eks-: Britterne fik at vide, at de betalte 350.000 kr hver dag til EU og som modstanderne sagde: de penge kan vi bruge på et bedre sundhedsvæsen. Skøn, skøn tanke, men der manglede oplysningen om, at britterne samtidig modtog 375.000 kr hver dag i tilskud/støtte/stipendier mv – så der mangler reelt 25.000 kr. hver dag i statskassen. Er beløb som sundhedsvæsenet ment kan komme til at skulle spare……..
Herhjemme blev der sagt at det var en “peace af cake” at få en parallelaftale. Nu viser det sig meget svært og langsomt, så vi når at ryge ud af alt politi- og retssamarbejde.
Englænderne var ikke oplyst om, at hele Stor-Britainen kunne falde fra hinanden. De vidste ikke at Skotland og Nord-Irland ikke ville ud af EU. Hvorfor havde journalister ikke spurgt ind til det før valget?? noget vi andre her i DK godt vidste.
Man siger vi får de politikere vi fortjener i et land, men har vi de journalister vi fortjener???Og havde britterne??
Mener vi at vi har en for dårlig journaliststand der ikke stiller opklarende spørgsmål, men det er heller ikke forbudt for os almindelige at tænke selv.
Er absolut for et samlet Europa, men meget lunket overfor det store EU-projekt som dikterer en masse love vi bare skal overholde. Er for et samlet Europa hvor vi sammen løser handel, bank, flygtninge, klima, uddannelse, transport og forsvars -spørgsmål, men som har stor respekt for de enkelte landes suveræne forhold og deres befolkninger. Som ikke vil strømline os.
Statsministerens (for en gangs skyld) kloge ønske om et slankere og mindre formynderisk EU er jeg tilhænger af.
Tror at de partier, der før Brexit råbte op om et valg i DK, tier stille nu. De ved godt at det vil skade vores økonomi og dermed vores skrøbelige velfærd hvis vi får et Danxit.
Mange hilsner
Jane F
@ Jane F
Velkommen til min blog og tak for din gode og fyldige kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du skriver her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg tror, du har fuldstændig ret i, at der manglede/mangler uvildige oplysninger om fakta. Så længe der er så mange løse påstande, vil det ende i en populistisk kampagne, der primært taler til laveste fællesnævner.
Jeg stemte nej i forbindelse med forbeholdet, fordi jeg også hoppede på den med, at det var en let sag at få en parallelaftale, ikke fordi jeg støttede EL eller DF. Det har jeg godt nok fortrudt, men vi er ovre “point of no return”.
Det er jo fint nok, at journalisterne spørger, som de har forstand til, bare vi har det reelle grundlag at svare ud fra – altså som skrevet i første afsnit.
Det samlede Europa, du beskriver, er jeg fuldt ud enig i. Det er netop områder, hvor staterne er bedre i forening end hver for sig. Jeg er også helt med på det med et “slankere EU”, men jeg vil gerne først høre, hvad det egl. er, han mener, for indtil videre er det jo tom snak.
Hvis DK nu valgte at gå solo, ville vi vist ikke kunne overskue konsekvenserne helt svarende til, at GB nu er i kaos. Leave-siden har ingen konkrete strategier for, hvad der skal ske nu.
Mange hilsner
Hanne
Jeg undre mig også over, at Enhedslisten har et så simpelt budskab som folkeafstemning om EU. Jeg undre mig såre over at et venstreorienteret parti ikke vil deltage i at reformere det fællesskab som findes i Europa, at der er mange problemer er rigtigt, men at give mulighed for at højreorienterede partier får mere magt i EU er noget jeg frygter. Er selv fra 1947 så jeg hørte mange drøftelser blandt de voksne gående på hvordan undgår vi krige i Europa, her kom EU ind i billedet. Hvordan var det egentlig gået med murens fald hvis EU ikke eksisterede? Vi så resultaterne i det tidligere Jugoslavien hvad nationalismen kan få af betydning for et land. At EU var fodslæbende i denne sag betyder jo netop, at vi som ønsker et socialt bæredygtigt EU, hele tiden skal have dette for øje, mange har glemt det. Der skal i fremtiden arbejds for at ændre grundlæggende ved EU systemets dynamik f.eks. ændringer omkring kommissionen og EU-domstolens magtbeføjelser, en bankunion for bankerne var skyld i finanskrisen og de hænger sammen og kan være med til at udløse endnu en finanskrise som almindelige vælgere kommer til endnu engang at betale til. Bar at skulle arbejde for disse ændringer kræver et samarbejde med venstrefløjen i EU og det er meget vanskeligt, men det er her klassekampen foregår.
@ Ole Lund Petersen
Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg ville gerne komme med en lang og fyldestgørende kommentar til dit indlæg. Det ser jeg mig ikke i stand til, al den stund at vi to er fuldstændig enige.
Mange hilsner
Hanne
Jeg håber, at briterne må til stemmeurnerne EN gang til.
Hvis danskerne også skal stemme om Danmarks medlemskab af EU, kan jeg frygte, at vi ender samme sted som briterne. Og at (højre)nationalismen vil sejre.
EU kunne godt trænge til en grundig sanering. Så noget godt kan det jo komme ud af briternes beslutning. Med mindre Europa ender med at gå i opløsning…
@ Den stille pige
Vi er helt enige! Min frygt for nationalismen er stor. Den vil få bedre og bedre kår, efterhånden som landene melder sig ud. Vi har – som skrevet – set det før.
Nu ved jeg ikke, om du læste artiklen, jeg linker til, men Søren Gade har mange gode idéer til tiltag, der kan gøre EU mere “mundret”, så folk kan forstå, hvad der foregår og hvorfor. Jeg tror på fællesskabet og på, at der en vigtig synergieffekt i, at vi gør tingene sammen og ikke hver for sig.
Jeg har været imod EU altid. Hver eneste gang har jeg stemt “nej” til at give EU større magt over danske forhold. Men nu kommer jeg altså i tvivl, hvilket er en anelse uheldigt, da jeg for første gang er blevet partigænger, lige som dig, og i det samme parti. Min tvivl er altså ikke i overensstemmelse med partilinjen. EU eller ej, så er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt for de europæiske lande at samarbejde. Måske kan EU bruge dette wake-up call til at redefinere sig selv. Komme af med noget af det kvælende bureaukrati og iføre sig arbejdstøjet med hensyn til at løse nogle af de virkelig store problemer som fx flygtningekrisen i stedet for at blande sig i, hvor stor krumning agurker må have og i stedet for at pakke alt bureaukratiet ned en gang om måneden og flytte hele l*rtet mellem Strasbourg og Bruxelles, hvilket er noget, man gør som følge af en konflikt, der er fuldstændig irrelevant for et flertal af medlemslandene.
@ Henny
Tak for din kommentar – vi to er 100 pct. enige! Og jeg synes, EL tager fejl her, men det kan du og jeg jo næppe ændre på. Læste du artiklen af Søren Gade?; den er rigtig god. Selv har jeg også altid stemt nej, men det er slut nu, jeg vil ikke slås i hartkorn med DF, og vil ikke medvirke til den altædende nationalisme, for den gør mig bange for, hvor galt det kan gå. Vi så det for 70 år siden.
Når man læser debatterne rundt omkring, synes jeg, de er alt for unuancerede, og handler om mig, mig, mig osv. Folk kan ganske enkelt ikke se ud over deres egen næsetip, og det er katastrofalt.
Agurkerne er ligegyldige og latterlige. Der er derimod behov for, at de 508 mio. borgere i medlemslandene tænker igennem, hvordan vi i fællesskab skaber et bedre EU, i stedet for bare at blive kontrære og sig UD. Jeg synes, vi kan mange ting i fællesskab, og det er der så sandelig grund til at begynde at arbejde med.
Noget, der ligger mig særligt på sinde, er flygtningekrisen, og jeg har skrevet det før, men jeg synes, det er for nemt de facto at melde sig ud af Schengen-samarbejdet, sætte grænsebomme op, læne sig tilbage og lade Sverige og Tyskland tage sig af byrden. Dette er da netop et problem, staterne bør løse i fællesskab, det peger al erfaring på.