Noget om kilder

Kilder til slægtsforskning: Jeg vil se det selv

Slægtsforskning er ved at udvikle sig til en disciplin, hvor kvantitet trumfer kvalitet, og hvor ukritisk kopiering forklædes som research. På platforme som MyHeritage kan man på få minutter importere tusindvis af personer og kalde det et familietræ – uden nogensinde at have åbnet en kirkebog eller set en original kilde.

Resultatet er ikke historie, men en selvforstærkende konstruktion af fejl, hvor den samme forkerte “Maren Jensdatter” kopieres i det uendelige, blot fordi så mange nok ikke kan tage fejl på én gang.

Efter 3½ års oprydning i min egen database har jeg valgt en anden tilgang: Jeg accepterer ikke oplysninger, jeg ikke selv har kontrolleret. Sandheden er enkel, men åbenbart upopulær: Primære kilder er bevis. Sekundære kilder er rygter. Og uden beviser er slægtsforskning ikke forskning – det er fiktion.

Nu har jeg snart brugt 3½ år af mit resterende liv til at rydde op i min database. ChatGPT regner med, at projektet er tilendebragt den 16. juni, og det er fint, for nu gider jeg heller ikke mere.

Måske vil jeg derefter begynde på DNA-slægtsforskning. Men da jeg både er adopteret og slægtsforsker med følelserne, siger det mig måske ikke så meget? Jeg synes jo, jeg hører til i adoptivfamilien.

P.t. har jeg 3.236 personer i min database (Legacy), og når man tænker på, at jeg begyndte at slægtsforske i 2003, er det jo ingenting, men jeg er tilhænger af “lidt men (forhåbentlig) godt”.

Billedet herunder er en opsummering af, hvad jeg egl. har foretaget mig i de 3½ år. Der er tale om minimumstal:

Sammenlignet med at man på MyHeritage nemt finder profiler med over 100.000 poster, er det ikke mange, men jeg håber og tror, det er godt. I hvert fald kan jeg selv lide det meste, og resten må komme lidt henad vejen.

Som absolut hovedregel har MyHeritage intet med slægtsforskning at gøre. Det er primært en pengemaskine på israelske hænder. Se bare deres officielle holdning til kildeangivelser, hvor kilder kun er for “familietræ entusiaster”:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Selvfølgelig kan man nogle gange finde noget brugbart på MyHeritage. Af og til støder jeg på sider, hvor jeg “kender” en af ejerne, fordi han hjalp mig i gang med Frederiksborg Amt for mange år siden. Så bliver jeg glad, for her er noget at komme efter. Men det hører til sjældenhederne.

For det meste består de 37 milliarder optegnelser af, hvad folk kopierer fra hinanden uden nogensinde at gå til de originale kilder. Man finder Maren Jensdatter, og der er mange andre, der også har hende født i Thyregod, og så er det jo nok hende.

Den dag, der oprettes et slægtsforskningspoliti, søger jeg stillingen som politimester.

Der er forskel på kilder

I Danske Slægtsforskeres podcast kan du i episode 6, der udkommer den 21. maj kl. 00:01 (for nu at være helt præcis), høre om robuste arkivhenvisninger, som de fleste af os nok kalder kilder. Rigsarkivet kalder det dog for arkivhenvisninger, så det er nok det rigtigste ord.

De sekundære kilder er spor. De primære kilder er bevis.

Primære kilder giver ny viden.

Det er de originale kilder. Det er de kilder, der først omtaler en begivenhed eller registrerer noget.

Det kan fx være:

• kirkebøger
• folketællinger
• skifter
• dødsattester
• osv.

Det er dem, der dokumenterer en begivenhed.

Sekundære kilder fortæller om de primære kilder

Sekundære kilder giver overblik og henviser videre. Det er kilder, som fortæller om de primære kilder.

Det kan fx være:

• bøger
• artikler
• hjemmesider
• slægtstavler på nettet
• databaser lavet af andre
• lokalhistoriske oversigter
• osv

De er gode til at finde spor 😊 Men de er ikke bevis. Som eksempel er “Mediestream” ikke en kilde. Mediestream er en fantastisk søgemaskine, som gør, at man kan søge i Det Kongelige Biblioteks mediesamlinger, men det er selve avisen, der er kilden.

De sekundære kilder bør altid krediteres, for det hører med til ordentlighed, at man på denne måde sender en lille tak til fx ophavsmanden/-kvinden til en stor database.

Jeg stoler kun på mig selv

Som led i oprydningen har jeg indtil nu opdateret mere end 700 kildeangivelser. Det er ikke spændende arbejde, men det er nødvendigt, hvis både eftertiden og jeg selv skal kunne bruge mine data.

Jeg vil se det selv, for så er fejlene mine egne. Altid tjekke, altid kontrollere.

Har jeg fundet noget i en sekundær kilde, går jeg altid til den originale kilde for at se, om det nu også kan have sin rigtighed. Dog må jeg tilstå at mht. data fra folketællingerne, stoler jeg på de flittige indtastere.

Har man 100.000 personer i sin database på MyHeritage, er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at man ikke har haft tid til at føre sandhedsbevis.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.