/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dictus

Ren underholdning – gæt selv hvad der skulle have stået 🙂 🙂 Det er ikke så svært, hvis man siger ordene inde i sig selv, og så prøver sig frem. Jeg kan se, at der er en del af mine ord, jeg skal have trænet Dictus til at forstå.

Herfra starter dikteringen:

Nu virker Dictus så! Dette er en test post, hvor jeg vil prøve hvor godt Dictus kender mig og mine ord. Indtil videre går det meget godt.

Jeg er bøvlet lidt med værktøj linje dansk sprog, jeg kunne ikke få den til at se ud som vi bruger vejledningen og det er ikke specielt pædagogisk. Man lyder jo som ny bruger efter noget der helt mage til det man ser i vejledningen.

Det viste sig, at man i stedet skulle trykke på gennemrejse testen til talegenkendelse. Lige i dette afsnit går det ikke helt godt for Dictus. Jeg håber, at I alligevel kan forstå hvad jeg mener. Kan kan du ikke skrive den Weiss tast. Nej det går ikke. Det virker som om, at der er flere computer specifikke ord, som Dictus ikke kender. Det vil sikkert tage et stykke tid at få Dictus til at genkende mine ord bedre. Imidlertid tror jeg, at det er arbejdet værd.

Dette var en test post og I må gerne grine ad dem.

/9 Kommentarer/i , , /af , ,

Dictus

Dictus er et dansk talegenkendelsesprogram, der gør, at man kan diktere sine tekster frem for at skrive dem med tastaturet, og det er intet mindre end genialt: Man siger det, der skal stå, og så skriver computeren det selv på skærmen.

Jeg havde Dictus i en af de allerførste versioner og var meget begejstret for det. Så kom Windows 7, som programmet ikke kunne køre under, og så glemte jeg det ærlig talt. Kirsten B. R. genopfriskede for nyligt min erindring i en kommentar. Nu har jeg købt det igen i den nyeste version, og selv om jeg synes, det er dyrt (1.600 kr. inkl. headset), har jeg alligevel prioriteret det, fordi:

  • jeg kan skåne min skulder, så den ikke hele tiden skal hænge ude i yderstillinger for at nå musen (for det gør stadig ondt),
  • vi kan bedre “skrive” vores historier om de kriminelle i 1800-tallet i et mundret sprog, hvis vi dikterer i stedet for at sidde og rode med hver enkelt sætning,
  • jeg skriver rigtig mange mails, som det ville være rart at få lidt hjælp til, og selvfølgelig
  • blogskrivning.

Inden man rigtig kan gå i gang med Dictus, skal man træne programmet, så det lærer ens måde at tale på. I programmet er inkluderet seks træningstekster, som man kan gå igennem. Det siges at være tilstrækkeligt at træne i fem minutter. Jeg har nu valgt at gennemgå alle seks tekster for at få bedst mulig genkendelse fra starten, og jeg har trænet programmet i næsten 50 minutter.

Jeg har fået sorte ører, for jeg har – indtil videre – kun det gamle headset, hvor “puderne” er helt frønnede og falder fra hinanden i store stykker. Jeg har nu hevet dem af, men det er ikke en videre behagelig oplevelse at sidde med den hårde plastik direkte på ørerne. Jeg glæder mig til det nye headset kommer med posten.

En anden måde at træne programmet på er, at indlæse tekster, man selv har skrevet, således at Dictus lærer ens vokabularium at kende. Man kan indlæse DOC-filer fra Word (men af en eller anden grund ikke DOCX – og det er irriterende) og så txt-filer fra Notepad. Dictus løber så teksten igennem, og markerer de ord, det ikke kender. Herefter kan man tilføje ordene og træne dem med stemmen. Jeg har prøvet at tage nogle mails om slægtsforskning, omdanne dem til txt, og så indlæse dem. Programmet genkendte overraskende mange af min specielle ord.

Nu ville det jo være dejligt, hvis jeg kunne sige, at denne blogpost var dikteret med Dictus. Det er den desværre ikke, for af en eller anden grund virker min værktøjslinje DA ikke som den skal. Jeg burde få en række Dictus-specifikke punkter i værktøjslinjen, men det gør jeg ikke. Øv. Jeg har skrevet til supporten, om hvordan fejlen rettes, for jeg er meget ivrig efter at komme i gang med at bruge programmet.

/24 Kommentarer/i /af

Struktur på forbrydere

Min meget gode ven Leif Sepstrup og jeg arbejder pt. samme om et større projekt, hvor vi kigger på i alt 14 sager fra Horsens Tugthus, hvor de dømte har fået minimum 16 år eller livstid. Vi har fundet to dødsdomme, der ikke dog ikke bliver eksekveret, da fangerne bliver benådet ca. en måned efter dødsdommen, men ellers skulle deres hals “at være sætte på en stage”.I lyset af vore dages tanker om kriminelles straftid, er det interessant, at end ikke i gamle dage, sad man tiden ud.

Meget få, af dem vi kigger på, har siddet tiden ud. Det ser indtil videre ud til, at det kun er dem med Tugthusarbejde eller Fæstningsarbejde, der sidder tiden ud. Det er bemærkelsesværdigt, at de slippes ud præcis for årsdagen efter dommene.

Vores intention er at finde alt materiale om de dømte lige fra den lokale ret til Højesteret og deres personlige data om dåb, konfirmation, vielse og begravelse og de relevante folketællinger. Vi vil lave en hjemmeside, der skal hedde ‘kriminalhistorie.dk’ og siden vil bestå af den samlede historie om alle de dømte. Hver person vil blive vist i en database, som vi viser via TNG.

Vi jonglerer med rigtig mange filer (heriblandt mange hundrede billeder af arkivalier) og det er vigtigt at have en god struktur på de mange filer, for ellers ender det i kaos. Heldigvis er vi enige om, at det er vigtigt at holde en skarp struktur, så vi har oprettet rigtig mange mapper i Dropbox – vi tænker begge to (heldigvis) meget i struktur. Måske kunne man synes, at de mange mapper var med til at give forvirring, men indtil videre har vi kun haft god glæde af dem.

I morgen skal jeg på Rigsarkivet for at kigge på dommen vedrørende Vrenstedbanden den 25. Juni 1851. Jeg er meget spændt på, om der er lagt bilag til sagen. Jeg har set andre sager fra den pågældende tid, hvor der lå rigtig mange bilag – måske kan vi også være heldige. Nummer et vil selvfølgelig være billeder af forbryderne, men vi er nok så langt tilbage, at fotografiet nok ikke var opfundet på den tid.

Det er et superspændende projekt og hvert arkivbesøg bringer mange nye oplysninger med sig. Lige p.t.sidder jeg og arbejder på en afskrift af Departementstidende fra 1851 nr. 44, hvor dommen over Vrenstedbanden oprulles og det er spændende at læse et overblik over alle de detaljer, vi allerede har samlet sammen.

/8 Kommentarer/i /af

Nyhedsbrev

I 2009 0g 2010 drev jeg et nyhedsbrev, som jeg kaldte “Gamle nyheder for slægtsforskere”. Formålet var at dele de ting, der rørte sig i min slægtsforskning.

Så kom bloggen, hvor jeg deler de emner, der rører sig i min slægtsforskning og i øvrige dele af mit liv. Det er så let at blogge, man logger bare ind, skriver sit indlæg, trykker send, og så er det gjort. På grund af bloggen sygnede nyhedsbrevet langsomt hen.

Jeg har har dog besluttet mig for at prøve at genoplive nyhedsbrevet, som genereres med MailChimp, der er intet mindre end genialt. Man kan vælge mange forskellige templates, som er virkelig flotte og avancerede. Jeg har dog valgt at danne mit eget template, for mine læsere er garanteret ikke interesserede i farvestrålende indhold og avancerede features; jeg tror, de vil have indhold frem for alt. Derfor har jeg lavet et meget simpelt template med ét billede, der samtidig fungerer som link til mine slægtsdata, og så teksten.

Jeg brugte lang tid i går på at få det sat op, for der er sket meget nyt på MailChimp, siden jeg var der sidst. Jeg tog udgangspunkt i et template med et topbillede og to billeder i bunden. Sidstnævnte ville jeg bare slette, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, selv om der var en knap, der hed ‘delete’. Derfor endte det som sagt med, at jeg lavede mit eget template.

Her kan du læse det første nyhedsbrev i denne omgang. Hvis du af en eller anden grund skulle ønske at tilmelde dig, kan det ske her. Nyhedsbrevet vil komme med uregelmæssige mellemrum, og kun når jeg synes, der virkelig rører sig noget nyt i min slægtsforskning. Det vil sige, at hvis du tilmelder dig, har du sikkerhed for ikke at blive spammet til med e-mails. Hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet men ikke vil have det mere (det håber jeg selvfølgelig ikke) kan du slippe for det ved at klikke her.