/28 Kommentarer/i /af

Matador

Jeg elsker at se Matador

Jeg sidder troligt hver lørdag kl. 20:00 og venter på Matador. I realiteten kunne jeg bare se hele serien på DVD, da jeg har købt dem alle sammen. Men jeg synes det er hyggeligt at have det faste lørdags ritual. Jeg har set serien adskillige gange og synes, det er noget af det bedste DR har lavet. Det er et vældigt stykke kulturhistorie, der bestemt tåler at blive set mange gange. Det er gode skuespillere og man kan høre hvad de siger, hvad der ikke gælder i alle de nyere serier.

Måske er jeg ualmindeligt naiv og uden sans for intriger, og måske tager jeg alting alt for bogstaveligt og for det det er. Det er først denne gang gået op for mig, at Christen Skjern gifter sig med Iben Skjold Hansen for at redde sin bror Mads Skjern for at blive trukket igennem sølet i en retssag. Jeg sidder og føler mig dum. I det hele taget er der mange ting, der går op for mig ved dette gensyn med Matador.

I må gerne grine af mig!

/27 Kommentarer/i /af

Giacomo Puccini

Jeg har været kulturel

Sammen med Rasmine har jeg deltaget i Musik-lytte-klubben på Hvidovre Bibliotek her til aften.

Emnet var Giacomo Puccini, og hver enkelt opera blev introduceret af operasanger Susanne Lange, så man vidste lidt om hvad man efterfølgende skulle høre. Jeg har ikke forstand på opera, men jeg holder af at lytte til det, og jeg har da også oplevet et par italienske operaer live, men jeg kan ikke engang huske, hvad det var for nogle. Vi nåede at høre uddrag fra i alt seks operaer, og det giver lyst til at høre hele operaen. Jeg har i virkeligheden altid haft brug for en introduktion til operaerne, for jeg synes, de er for vanskelige at gå i gang med selv. Jeg vil helt klart tilmelde mig Musik-lytte-klubben, for det er da et fantastisk gratis tilbud.

Det var rigtig dejligt at møde Rasmine live; jeg synes altid, det er så positivt at møde andre bloggere in real live. Man har altid dannet sig et billede af dem man læser med hos. Mit billede af Rasmine svarede helt til den hun var i virkeligheden.

 

/39 Kommentarer/i , /af ,

De første to uger

Nu har jeg været i arbejde i to uger

Det er dejligt at kunne holde weekend igen – når man går ledig er det jo nærmest altid weekend, så der er der ikke noget særligt over den rigtige weekend.

Jeg har nu været i arbejde i to uger og begynder at danne mig et overblik. Kollegerne er utroligt søde og har også været meget hensynsfulde; jeg tror godt de ved, at jeg har været meget langt nede i gear, for der er ingen opgaver, de stresser med – alting går efter mit tempo, og det er langsom stigende kan jeg mærke. Det er ufatteligt, at det tager så lang tid at komme ordentligt i omdrejninger igen, men det gør det åbenbart. Jeg er selv en utålmodig sjæl, og vil gerne performe godt – så hvis der er nogen der stresser mig er det mig selv.

Min hovedopgave er indtil videre at løse en delproces vedrørende de resortomlægninger, der skete ved sidste valg, hvor alle statslige opgaver nærmest flyttede ministerområde. Pengene og bevillingerne skal flyttes med opgaverne rundt i det statslige system. De to kolleger jeg arbejder tættest sammen med har været i gang med opgaven i rigtig lang tid og de knokler til sent om aftenen for at vi kan blive færdige i indeværende finansår. Det er simpelthen en kæmpeopgave, og det er enormt kompliceret.

Min opgave er at danne det samlede bruttooverblik over hele resortomlægningen, og at opdatere en database med alle stamdata. Det er ikke i sig selv spændende at sammenholde data række for række og se om de er ens, men jeg kan sagtens se, at det er vigtigt, at have det samlede overblik, og jeg er ikke i tvivl om, at de er glade for det jeg laver, for de har nemlig ikke selv tid til at gøre det.

Herudover har jeg nogle opgaver med at redigere i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning; her føler jeg mig sådan set lidt mere på hjemmebane, fordi det er på webben, hvor jeg er så vant til at færdes. Redigeringsprogrammet driller mig dog noget, men det skal jeg nok finde en løsning på. Den kollega, der har givet mig opgaven kan heller ikke få det til at virke, og det er lidt en trøst. Jeg har dog en idé til, hvordan jeg kommer videre på mandag.

Samlet set er jeg glad og godt tilfreds; jeg føler at der er brug for mig, og brug for det jeg kan, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg snart er oppe på fuldt speed igen. Det er dejligt at kollegerne er så søde og ligefremme. Chefen virker også utrolig behagelig, men ham ser jeg ikke meget til.

Nu vil jeg så nyde weekenden.

/25 Kommentarer/i , /af ,

Hos ‘anden aktør’

Jeg har været til møde hos ‘anden aktør’

Jobcenteret har sendt mig videre til ‘anden aktør’, formentlig fordi jeg er ledig med en akademisk uddannelse, og jeg har været til møde i dag (ja det vil nu sige i går) hos anden aktør. Jeg havde jo håbet på, at jeg kunne komme glad og fro og meddele, at jeg havde fået jobbet hos Finansministeriet. Men jeg har ikke hørt noget, og de har ikke svaret på min telefonbesked.

Møderne hos anden aktør, som hedder Ramsdal, er lidt pudsige; det står som standard i indkaldelsen, at mødet vil vare 45 minutter, men det gør det aldrig. Det tager højst 20 minutter, og vi drøfter ikke andet, end vi kunne have gjort på fem minutter i telefonen. De spørger altid hvilke jobs jeg har gang i, og der har jeg som standard to med, som jeg kan nævne, at jeg vil søge. Så spørger de til, hvordan det gik med de to, jeg nævnte sidst. Og her er svaret nedslående nok, at jeg ikke har hørt noget.

Jeg har fået ny kontaktperson, fordi den tidligere er holdt op. Det er jeg helt glad for, for så skulle jeg ikke forhøres i, hvordan det gik med at skrive uopfordrede ansøgninger. Dette var den tidligere kontaktperson meget forelsket i, at jeg skulle gøre. Der er bare det ved det, at det arbejdsmarked, jeg henvender mig til, slet ikke tager uopfordrede ansøgninger seriøst. Jeg slap altså med skrækken og skulle ikke møde op, og sige, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive en uopfordret ansøgning.

Jeg tænker at hele dette her jobsøgningscirkus er et stort spil for galleriet; alle spiller den rolle, de forventes at spille: den ledige, anden aktør og jobcenteret – men kommer der er et reelt stykke arbejde ud af det? For mig at se, kommer der intet ud af det, fordi der simpelthen mangler jobs, der passer til de lediges kvalifikationer. Der kommer højst det ud af det, at Ramsdal scorer kassen hos jobcenteret for disse fortsatte kontaktforløb. Jeg kan ikke se, hvad Ramsdal gør, som de ikke kunne gøre på jobcentret.

Nu har jeg snart været ledig så længe, at jeg skal aktiveres. Mit aktiveringsforløb skal starte den 1. oktober, da jeg blev ledig den 1. januar. Jeg benyttede anledningen til at spørge lidt ind til aktiveringsforløbet. Det vil være sådan, at hører jeg ikke noget positivt fra Finansministeriet, vil Ramsdal på mine vegne gå videre med at søge efter løntilskudsjob i den offentlige sektor, som så vil udgøre aktiveringen. Der er risiko for, at jeg kommer til at sidde og tæske ansøgninger på Ramsdals computere i to uger, fordi et andet løntilskudsjob ikke kan etableres hurtigt nok set i forhold til fristen den 1. oktober; det er en ultimativ frist, der ikke må overskrides. Jeg er på min side interesseret i at komme i en så relevant aktivering som overhovedet mulig og gerne af så lang en varighed som mulig, for det er også en vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er som om at alle regler i dette her system spænder ben for hinanden. Der bliver taget en række gode tiltag, men det virker ikke rigtig på det det skulle nemlig at skaffe job til den ledige.