Tag Archive for: Uddannelse

,

Årets optag – og dengang jeg ventede

Årets optag – og dengang jeg ventede

Det er underligt nok 37 år siden

I aften/nat får årets ansøgere til de videregående uddannelser, der er omfattede af KOT (“Den Koordinerede Tilmelding”) svar på, om de er inkluderede eller ekskluderede i samfundet. Det er 37 år siden, jeg selv ventede på svar, og selv om jeg kunne være ret sikker, følte jeg mig usikker.Men det gør jeg altid.

Jeg havde kun et ønske, og det var jura på Københavns Universitet, men det skyldtes, at mine andre ønsker på Københavns Universitet allerede var valgt fra af fornuftsmæssige årsager: Faktisk havde jeg allerhelst læst enten dansk, tysk, historie eller noget andet andet på humaniora, men alt for mange af mine medkollegianere imødeså arbejdsløshed og det turde jeg ikke; pengene skulle hentes hjem på en eller anden måde og så var jura trygt. Retrospektivt synes det heller ikke dumt. Det kræver meget lineær tænkning, og dengang (1984) var computerne dårligt opfundne, for ellers havde det været en god idé med noget IT-et-eller-andet. Andre relevante ønsker var scient.pol. eller polit. Når det ikke kunne blive noget humanistisk, skulle det i hvert fald være et eller andet under djøfs sfære.

Skulle jeg have været “lykkelig”, var jeg blevet en eller anden form for humanist, men jeg valgte at gå efter fornuften. Jeg kan ikke blive klar på, om det var en god idé, men pyt, det er en menneskealder siden, og jeg var som nævnt bange for lediggang. Og de 23 år som djøffer i statens tjeneste har jo også været fine nok – omend der har været vel mange “interessetimer”.

Fremtidens ukendte behov?

Igen i år hører vi om, at de unge skal vælge de uddannelser, der er behov for i fremtiden – eller måske nærmest er behov for lige nu, så som pædagoger og sygeplejersker. Herre Jemini. Så kortsigtet en tænkning – ingen af prognoserne har nogensinde holdt, og det drejer sig om vores alles fremtid, nemlig dem der uddanner sig efter os og som skal virke, når vi halv- og helgamle er døde eller døende. Skal de ikke have lov at vælge med hjertet fremfor med fornuften? Der skal såmænd nok være tilstrækkeligt mange til at holde os i hånden, når vi ligger angste på vores yderste. Er vi for bange for det, der skal komme, indgives vi noget medicin, har jeg lige lært på 808 af en medarbejder, der tidligere har arbejdet i hjemmeplejen.

Vi kommer fra uddannelsernes land

Jeg er radikal, og det har jeg været i mange år – men der er ingen, der siger, jeg bliver ved at være det… (de flirter for meget med Liberal Alliance). Heldigvis findes der nogen godt til venstre for dem. Men altså:

Jeg tror fuldt og fast på Christen Kold, Grundtvig og højskoletankegangen: Et konglomerat af dem er: uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Det startede med, at man ønskede at uddanne husmændenes børn, derefter husmændene selv på folkehøjskolerne om sommeren. Man troede på, at uddannelsen af almuen ville betyde et løft af samfundet som sådan, også selvom det ikke uden videre betød, at almuen og borgerskabet, der – også dengang – sad på magten, ville have samme interesser. Man indså bare, at det var et plus, hvis flere havde en uddannelse.

Min morfar var født i 1899 i et jysk hedesogn. Om sommeren gik børnene kun i skole om lørdagen; de øvrige seks dage stod på drænings- eller høstarbejde eller hvad arbejde, en gård på heden ellers kunne byde børn på. Det er ca. 120 år siden, og man kan mene, at almuens forhold er ligegyldige nu. Den, der mener sådan, har bare ikke forstået, hvad “fremskridt” og “velstand” betyder – og især ikke, at det ikke er kommet af sig selv. Og især ikke, at uddannelse over en bred kam ikke er kommet af sig selv.

,

Lofter

Det er blevet så moderne at udrulle “Lofter”.

Drop uddannelsesloftet

Først var det kontanthjælpsloftet, nu er det uddannelsesloftet.

Sidstnævnte skal sikre, at ingen tager to uddannelser på samme niveau. Det betyder fx, at en sygeplejerske (der nu er en bacheloruddannelse) ikke kan videreuddanne sig til læge, idet den første del af lægestudiet også er en bachelor.

Pressemeddelelsen fra Uddannelses- og forskningsministeriet findes her: Pressemeddelelsen.

Af meddelelsen fremgår blandt andet:

De penge, der spares ved at indføre et uddannelsesloft, skal dække finansieringsbehovet i det nye dagpengesystem, hvor der er et udestående på cirka 300 millioner kroner årligt. Det forventes, at uddannelsesloftet kan frigøre flere midler.

Det vil altid undre mig, hvorfor det er dem, der har mindst, er dem, der skal finansiere dem, der har endnu mindre. Ovenstående viser, at det er de studerende, der nu skal betale for dem på dagpenge.

I mit univers kan vi ikke uddanne os nok, hvis vi stadig vil kalde os et videnssamfund. Jo flere mennesker vi har med en god uddannelse, som de er glade for, jo mere kollektiv viden har vi. Arbejdsgiverne skriger på uddannet arbejdskraft, og påstår, at de ikke kan finde medarbejdere med de rette kompetencer. Det gælder 20 pct. af virksomhederne, viser en ny opgørelse.

En anden facet er, at man vælger uddannelse tidligt i livet, men man kan jo vælge forkert, og skal det så ikke være muligt at vælge om efter mange år med den “forkerte” uddannelse?

Fra min egen lille butik: Jeg startede på jura i 1984, primært fordi jeg gerne ville have den samme ro som en af fyrene på kollegiet. Han læste jura. Da jeg havde læst de første tre år, gik det op for mig, at jeg havde valgt forkert.

Jeg ville gerne “noget med mennesker”, så jeg var interesseret i socialret, kriminologi, specialstrafferet, retsfilosofi, retshistorie mv. Disse var alle gode fag for mig. Problemet var bare, at de kun varede i et halvt år som kursusfag. Resten af tiden (fire år) gik med alle dem i samfundet, der havde mest: Obligationsret, konkursret, familieret, arveret og så videre i den dur.

Så jeg havde altså valgt det forkerte studie. Skulle jeg have fulgt mit hjerte, skulle det fx have været dansk, historie eller tysk. Jeg er jo i min grundvold humanist. Jeg havde bare ikke pengene til at vælge noget nyt. Dengang hed indkomsten statsgaranterede banklån og et deltidsjob hos Irma. Jeg kunne slet ikke overskue gælden ved at vælge om. Hertil kom, at humanister på det tidspunkt var ledige i flere år, og det kunne jeg heller ikke overskue. Jeg ville gerne bare være gældfri. Og altså gjorde jeg studiet færdigt. Det tog 13 år at betale gælden. Banken tjente fedt på mig!

Skulle jeg spørge mig selv i dag, burde jeg have været økonom eller fx datamatiker eller noget andet med IT.

Hvis jeg kunne, ville jeg tage en ny uddannelse, men lige nu ser det ud til, at man kommer til at betale uddannelse nummer to selv. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre med min indkomst. Og selv med en “normal” indkomst ville det være umuligt lige pludselig at vælge om, leve af SU og følge hjertet. Samfundet ville få en yderligere videnskapacitet, hvis jeg kunne uddanne mig til noget nyt.

Hvis loftet bliver rullet ud som påtænkt, nemlig med brugerbetaling, er det endnu eksempel på, at det er de rigeste i vores samfund, der prioriteres højst.

Enhedslistens holdning er klar.