,

Årets optag – og dengang jeg ventede

grundtvig og kold

Det er underligt nok 37 år siden

I aften/nat får årets ansøgere til de videregående uddannelser, der er omfattede af KOT (“Den Koordinerede Tilmelding”) svar på, om de er inkluderede eller ekskluderede i samfundet. Det er 37 år siden, jeg selv ventede på svar, og selv om jeg kunne være ret sikker, følte jeg mig usikker.Men det gør jeg altid.

Jeg havde kun et ønske, og det var jura på Københavns Universitet, men det skyldtes, at mine andre ønsker på Københavns Universitet allerede var valgt fra af fornuftsmæssige årsager: Faktisk havde jeg allerhelst læst enten dansk, tysk, historie eller noget andet andet på humaniora, men alt for mange af mine medkollegianere imødeså arbejdsløshed og det turde jeg ikke; pengene skulle hentes hjem på en eller anden måde og så var jura trygt. Retrospektivt synes det heller ikke dumt. Det kræver meget lineær tænkning, og dengang (1984) var computerne dårligt opfundne, for ellers havde det været en god idé med noget IT-et-eller-andet. Andre relevante ønsker var scient.pol. eller polit. Når det ikke kunne blive noget humanistisk, skulle det i hvert fald være et eller andet under djøfs sfære.

Skulle jeg have været “lykkelig”, var jeg blevet en eller anden form for humanist, men jeg valgte at gå efter fornuften. Jeg kan ikke blive klar på, om det var en god idé, men pyt, det er en menneskealder siden, og jeg var som nævnt bange for lediggang. Og de 23 år som djøffer i statens tjeneste har jo også været fine nok – omend der har været vel mange “interessetimer”.

Fremtidens ukendte behov?

Igen i år hører vi om, at de unge skal vælge de uddannelser, der er behov for i fremtiden – eller måske nærmest er behov for lige nu, så som pædagoger og sygeplejersker. Herre Jemini. Så kortsigtet en tænkning – ingen af prognoserne har nogensinde holdt, og det drejer sig om vores alles fremtid, nemlig dem der uddanner sig efter os og som skal virke, når vi halv- og helgamle er døde eller døende. Skal de ikke have lov at vælge med hjertet fremfor med fornuften? Der skal såmænd nok være tilstrækkeligt mange til at holde os i hånden, når vi ligger angste på vores yderste. Er vi for bange for det, der skal komme, indgives vi noget medicin, har jeg lige lært på 808 af en medarbejder, der tidligere har arbejdet i hjemmeplejen.

Vi kommer fra uddannelsernes land

Jeg er radikal, og det har jeg været i mange år – men der er ingen, der siger, jeg bliver ved at være det… (de flirter for meget med Liberal Alliance). Heldigvis findes der nogen godt til venstre for dem. Men altså:

Jeg tror fuldt og fast på Christen Kold, Grundtvig og højskoletankegangen: Et konglomerat af dem er: uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Det startede med, at man ønskede at uddanne husmændenes børn, derefter husmændene selv på folkehøjskolerne om sommeren. Man troede på, at uddannelsen af almuen ville betyde et løft af samfundet som sådan, også selvom det ikke uden videre betød, at almuen og borgerskabet, der – også dengang – sad på magten, ville have samme interesser. Man indså bare, at det var et plus, hvis flere havde en uddannelse.

Min morfar var født i 1899 i et jysk hedesogn. Om sommeren gik børnene kun i skole om lørdagen; de øvrige seks dage stod på drænings- eller høstarbejde eller hvad arbejde, en gård på heden ellers kunne byde børn på. Det er ca. 120 år siden, og man kan mene, at almuens forhold er ligegyldige nu. Den, der mener sådan, har bare ikke forstået, hvad “fremskridt” og “velstand” betyder – og især ikke, at det ikke er kommet af sig selv. Og især ikke, at uddannelse over en bred kam ikke er kommet af sig selv.

6 Svar
  1. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Den vil jeg læse ved lejlighed! Hans Jensen var et virkeligt fint menneske – jeg havde fornøjelsen af at være sammen med ham og hans kone på en påsketur til Berlin, som jo dengang stadig var opdelt i øst og vest. Turen var arrangeret af Kirsten Gjaldbæk, som havde sin mand og børn med. Senere var vi alle inviteret til lysbilledaften hos Hans, som boede i en stor lejlighed på Israels plads. Hans lillebitte og meget søde kone havde lavet alt for meget mad, og insisterede på, at gi’ os halvfattige kursister resterne med hjem.
    Ja, vi havde virkelig gode lærere på Statens Kursus – husker kun en dårlig: Vores biologilærer, som havde et franskklingende navn, og som åbent luftede sine fordomme m.h.t. de sproglige klassers manglende evner udi hans fag…Og som underviste udfra over 20 år gammelt undervisningsmateriale, selv om skolen for længst havde indkøbt nyt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Glennie

      Nej hvor er det sjovt at læse din kommentar:

      1) Dine erindringer om Hans Jensen svarer helt til det, der står i biografien (især det om det sociale engagement).

      2) Tænk sig at vi er så gamle, at du kunne rejse til et delt Berlin

      3) Biologilæreren hed noget i retning af Armand Thierry – jeg er usikker på stavemåden. Sikke et fjols ud fra det du skriver. Selv husker jeg ham ikke rigtig; han har nok ikke gjort stort indtryk på mig.

      God weekend.

      Svar
  2. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Nej, det er bestemt ikke kommet af sig selv, at arbejderklassens børn kan uddanne sig, hvis de ellers har evnerne til det. Da min 14 år ældre bror blev student i 1968, var det kæmpestort i min familie. Jeg husker, at jeg som knap 6-årig troede, han var et geni, så æresfrygtig var hele stemningen omkring hans hvide hue:-)
    Da vi blev færdige i 83, var det jo blevet langt mere almindeligt, at man uanset baggrund blev student og tog en videregående uddannelse – heldigvis.
    Jeg kan godt huske, at du var fristet af humanioraen, men ikke turde satse på det. Erindrer , at vi havde en ung virkelig dygtig historielærer, som var meget inspirerende og, at du virkelig overvejede at følge i hendes fodspor…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Glennie

      Hvor er det sødt/kært, at du troede din bror var et geni – det viser jo også noget om, hvordan samfundet har ændret sig, og at vi i vores generation (jeg husker det, som at vi er jævnaldrende) har haft langt bedre muligheder, og det er, som du skriver tæt forbundet med ordet “heldigvis”, som du bruger.

      Ja, Jette Christensen, som vi havde i historie, var virkelig dygtig og meget, meget inspirerende. Det var i hendes fodspor, jeg ønskede at gå, men ikke turde pga. de dårlige udsigter. Mine ønsker om tysk kom fra Kirsten Gjaldbæk, der også var en virkelig dygtig tysklærer. Faktisk synes jeg, vi kun havde virkelig dygtige lærere på Statens Kursus til Studentereksamen. Jeg fandt faktisk rektor Hans Jensens biografi her, da jeg lige prøvede at søge efter, om kurset stadig eksisterer: https://biografiskleksikon.lex.dk/Hans_Jensen_-_rektor

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *