Indlæg

/22 Kommentarer/i , /af ,

Telendos

Forårsferien

Turen til Telendos er bestilt. Jeg kom til at tænke på, at jeg jo har feriedagpenge, der skal bruges inden 1. maj for ikke at bortfalde. Der står simpelthen 37.000 kr på kontoen, der bare venter på at blive brugt. Sidste år kom jeg til at forære samfundet 10.000 kr. i ubrugte feriepenge og den tort skal jeg ikke lide igen. Penge brugt på rejser, er de bedste penge man kan bruge.

Jeg har bestilt 29 dage på verdens mest fredelige ø med afrejse den 24. maj og hjemkomst den 21. juni. Jeg glæder mig til at se Grækenland grønt og frodigt, hvilket vil være nyt, da jeg ellers plejer at komme i august, hvor det hele er brunt og afbrændt af solens stråler. I følge Lonely Planet kan der falde lidt regn i maj, men hele juni skulle være tør. Det lyder som frisk timian og blomstrende bougainvilleaer…

Jeg skal bo i en ferielejlighed på Hotel Porto Potha med ubegrænset havudsigt. Det eneste, der generer mig er, at man kommer til at betale 4.000 kr. i gebyr for ubenyttede senge. De kunne da bare lade være med at vise den information på hjemmesiden, så ville jeg slet ikke tænke over det; men sådan er det at rejse alene, jeg må da snart have vænnet mig til det!

Der er selvfølgelig gratis internet, jeg kan jo ikke være uden netforbindelse i en hel måned 🙂

Hotellet er ikke børnevenligt, men henvender sig til voksne uden børn. Dog skriver Spies, at de ikke kan garantere, at der ikke er børn. Det lyder godt.

Inden jeg tager af sted, skal jeg have købt en e-bogslæser, for det er ikke muligt at slæbe almindelige bøger med til fire uger. Da jeg sidst var på Telendos var jeg meget imponeret af alle englænderne, der lå på stranden med hver deres e-bogslæser. En lille let og handy sag, mens jeg kom slæbende med en kæmpe bog. Min e-bogslæser skal være en Sony, for den kan læse alle filformater, men jeg skal selvfølgelig have undersøgt markedet grundigt.

Nu har jeg noget at se frem til og at glæde mig til. Det er rigtig dejligt.

Relaterede indlæg.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Vejret

Inspireret af Ellen bliver jeg nødt til at skrive en post om vejret. Jeg skal til Grækenland fredag morgen og glæder mig til at gense kendte steder og nogle nye (i år tager jeg mine vandrestøvler med, så åbner der sig nye muligheder).

Jeg glæder mig også til to uger i dejligt vejr – prøv lige at se vejrudsigten herunder. Udsigten er for Kos, som er det nærmeste på Telemdos jeg har kunnet finde:

Jeg var også på Telendos sidste sommer, og inden jeg tog hjemmefra tænkte jeg, at det ville være fint, hvis man blot kunne være lidt ude. Det viste sig at være et perfekt solskin fra morgen til aften, så nu er forventningerne sat højt. Jeg venter mig intet mindre end sol og sommer og jeg glæder mig til at blive svedig og gennemvarm. Det er godt at medbringe en trøje til kølige aftener, men ellers behøver man vidst ikke overtøj!

/4 Kommentarer/i /af

Vinterdrømme

Man skal drømme om noget.

Sikke en kulde. I København blæser der en isnende vind vist fra stik øst, og kulden går gennem marv og ben og durk gennem min fantastiske uldne frakke. Jeg er forkølet, hele kroppen værker og havde der været lidt mindre at gøre på arbejdet, var jeg blevet hjemme under dynen.

Dagen startede temmelig køligt, fordi køkkenvinduet i nattens løb var blæst op på vid gab og jeg kunne ikke få lukkemekanismen til at rokke sig ud af stedet i morges. Håndtaget kunne simpelthen ingenting.

For at holde vinduet lukket, lagde jeg en stabel tunge bøger foran det, og ringede til viceværten og sagde til ham, at den var helt gal med det vindue. Han ringede til en tømrer, der beroligende fiksede vinduet, der slet ikke var i stykker, men bare ikke kunne lukkes, fordi jeg ikke havde lukket det rigtigt… Telefonisk gav han instruktioner om, hvad jeg kunne gøre en anden gang, og jeg har allerede glemt det, men det var noget med, at når et vindue skulle kunne så mange ting og havde så mange indstillingsmuligheder, kunne det let gå galt. Jo det må jeg sige, og i hvert tilfælde var det en kold morgen.

Arbejdsdagen har været langt mindre præget af vinterferien, end jeg havde håbet på. Det er væltet ind med mails om underlige problemer med det ene og det andet. Nogle gange har jeg det sådan, at jeg er træt af at løse problemer og ønsker mig bare, at brugerne sendte en mail, hver gang de havde et eller andet, der virkede.

På sådan en dag skal man hive vinterdrømmene frem og mine drømme går lige nu til Telendos i Grækenland. Jeg har bestilt en rejse til september, og skal der fest, så lad der være fest, så hvorfor ikke nappe to uger? Hvad enten jeg kommer hjem til 125 eller 250 ubesvarede support-mails er det uoverskueligt. Jeg glæder mig allerede til at gense mit lille græske paradis uden biler og uden veje.

/2 Kommentarer/i /af

Telendos

Her lugter sgu af leverpostej med agurk

Når der omkring en lugter af leverpostej med agurk, og man har ca. 10 cm at bevæge sig på, ved man, at man sidder i et fly på vej tilbage til Danmark!

Jeg har været en uge i Det Dodekaniske øhav, nærmere bestemt den helt vidunderlige lille ø Telendos, der udtales med tryk på “te“, ikke på “len“. Øen har ingen veje og ingen biler, og det var det, der trak mig dertil. Jeg havde brug for en uge med fred og ro og for bare at være sammen med en stak bøger. Jeg troede også, at jeg skulle ud at ro havkajak, men min fantasi rakte ikke på forhånd til, at de ikke udlejede “enere” – men man skal være to, ergo lod jeg være med at ro.

Vejret var perfekt. Jeg havde slet ikke drømt om, at det ville være så sommerligt, men havde faktisk bare tænkt, at det var fint, hvis man kunne være lidt ude. Men det var ret konstant 25 – 30 grader og sol fra en stort set skyfri himmel. Det regnede en smule en formiddag, men det var mild og dejlig lun regn, så den medbragte paraply (!) fik lov at blive i rygsækken.

Jeg har travet på alle øens mest fremkommelige stier, og det eneste jeg også burde have haft med var mine vandrestøvler, for de ville have bragt mig i stand til at komme endnu mere rundt. Jeg kunne selvfølgelig have satset på at de gode gamle TEVA-sandaler ville være tilstrækkelig støtte; men med tanke på mit “kirurgiske held” de seneste par år undlod jeg at satse. Næste gang kommer vandrestøvlerne med!

Stranden var perfekt. Øen har mindst fire strande, som alle er rene og fine med super strandstole og parasol for 3 € pr. dag. Jeg udvalgte mig hurtigt “Paradise Beach” for det er nu så rart at få sol over det hele. Her er dog endnu en ulempe ved at være single. Den første er den med havkajakken, og den næste er, at det er svært at være sikker på, at man får smurt sig godt ind med solcreme på hele ryggen, når man nu skal gøre det selv.

Jeg havde medbragt dykkermaske og snorkel, som i årevis bare har ligget i mit skab og ventet på en lejlighed til at komme i brug igen. Jeg tænkte, at der nok ikke var noget særligt at kigge på – men der var masser af fisk! De var ikke som Asiens farvestrålende akvarier, men de var der i rigelige mængder, og det er så skønt at svømme rundt blandt fisk. Jeg mødte en svensk præst, der lærte mig at dykke med snorklen (jeg har aldrig rigtig turdet prøve før), og det gav jo helt nye muligheder pludselig at turde dykke ned med udstyret.

Rejsen blev købt gennem Spies, og jeg boede på “Seaview”, som er det mest veludstyrede og renskurede studio, jeg nogensinde har boet på. Alting var så pænt og så gennemført, og så var der hyggeligt. På internettet stod der “med begrænset havudsigt”, så jeg havde forventet, at hvis jeg nu strakte halsen af led og kiggede venstre om hjørnet, ville jeg kunne se lidt vand. Nixen bixen – Spies oversælger ikke! Jeg havde al den havudsigt, jeg overhovedet kunne ønske mig, og ved ikke, om det kan lade sig gøre at få mere uden at bo på en husbåd. Billedet herunder yder i realiteten slet ikke min udsigt fuld retfærdighed, for der er mere hav til højre.

“At rejse er at leve” skrev H. C. Andersen; jeg vil tilføje at “at rejse er også at spise”. Jeg har altid syntes, at en stor del af det at rejse er at spise fremmedartede og på forhånd ukendte retter. Fra Erics site kendte jeg til “George’s restaurant” og til geden, og nu måtte den prøves. Hvis du en dag kommer forbi Telendos og George, så lov mig at spise ged. Det er så velsmagende og mørt, at blot tanken om det får mine tænder til at løbe i vand. Portionerne er rigelige! Den første dag var jeg særdeles sulten og bestilte både en græsk salat og en tzatziki; ind (eller rettere ud) kom en skål salat som jeg selv ville servere som tilbehør for fire personer. De næste dage huskede jeg at sige, at jeg gerne ville nøjes med en halv portion!

Det var første gang på Telendos men bestemt ikke sidste! Jeg har haft en fantastisk uge, en fantastisk ferie – måske fordi alting var langt over hvad jeg forventede.

Jeg vender tilbage med flere indtryk, tanker, billeder og oplevelser i en eller flere blogposter. Lige nu snurrer vaskemaskinen og så snart den er færdig med det, vil jeg se min dyne, som trods alt er den bedste i verden.