Indlæg

/9 Kommentarer/i , /af ,

Min biologiske familie Eliasen

En Eliasen gifter sig med en Licht

Min biologiske familie Eliasen

Et tilfældigt vink på Facebook blev startskuddet til en grundig oprydning i min biologiske familie Eliasen. Nu ruller sporene fra grosserere på Frederiksberg til matroser på Holmen – og helt til et muligt dødsfald i Vestindien, som endnu ikke lader sig bevise.

Jeg har i mange år vidst, at min biologiske oldemor Betty Vilhelmine ELIASEN (1887 – 1957) i 1909 giftede sig med Ernst Rask LICHT (1882 – 1954), men jeg havde ikke rigtigt gjort noget ved det. De var begge af “god familie”.

For noget tid siden fik jeg en henvendelse fra en Facebookven, der hedder Eliasen til efternavn, som skrev, at han mente, at vi var beslægtede. Og han fortalte om min tipoldefar Peter Waldemar ELIASEN (1842 – 1917) og min tipoldemor Mathilde Henriette Wilhelmine PETERSEN (1851 – 1917) – det er hende på billedet til højre. Det fik jeg heller ikke rigtig gjort noget ved, men som led i oprydningen stødte jeg ind i dem igen, og nu har jeg gjort noget ved dem!

Da det er noget nemmere at lede efter grosserer, direktører og matroser med navnet Eliasen end efter husmænd og indsiddere med navnet Jens Nielsen, ruller det for mig, også selvom det foregår i København. De er stort set alle sammen født på Holmen, hvor kirkebogen for det meste er nem at læse.

Jeg har nu næsten styr på alle Peter Waldemar Eliasens og Mathilde Henriette Wilhelmine Petersens otte børn og disses ægtefæller. Længere går jeg ikke, men jeg medtager alle de detaljer, jeg kan finde herunder vaccinationer og konfirmationer. Der var engang, jeg mente, at konfirmationer var overflødige, men jeg er blevet klogere.

Der er desværre to af børnene, jeg har måttet opgive, for selvom navnet er Eliasen, er København en stor by – også i slutningen af 1800-tallet …

En veninde sagde på et tidspunkt til mig, at hun mente, det var bedst at gøre en person/et par “færdige” af gangen. Det har hun ret i. Fordelen er, at man kan huske alle detaljerne, fx hvem der står fadder, hvem der er forlover, hvis der er præster i familien, var det så dem, der varetog de kirkelige handlinger osv. Og så har man noteret det.

Da det foregår i København har jeg haft meget glæde af Politiets Registerblade og begravelsesprotokollerne, der findes på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Peter Waldemar ELIASEN

Peter Waldemar ELIASEN (1842 – 1917) var cigarmager/tobaksfabrikant/korsanger ved Det Kongelige Teater osv. Familien ser ud til at have det økonomisk rigtig godt, og bopælene er ofte det rige Frederiksberg. Pigebørnene gifter sig med grosserer og direktører.

En af sønnerne, der også hedder Peter Valdemar ELIASEN (1876 – 1943), og som også er cigarfabrikant, var gift tre gange, og den ene gang med Ida GOLDSCHMIDT (1880 – 1917), der var af Mosaisk Trossamfund.

Hans sidste vielse med Meta Nathalie MARTENS (1890 – 1978) varetages af hans afdøde søsters ægtefælle, der her kaldes Brønniche Hansen, men som nu godt nok hedder Alfred Ole Brønnike HANSEN (1875 – 1922), også selv om de kalder sig BRØNNICHE-HANSEN, der selvfølgelig også lyder lidt finere. Det er min opfattelse, at folk hedder det, de er døbt (og det gælder også kvinder), med mindre de tager navneforandring eller senere er adopterede.

Peter Valdemar (den yngre) dør på Oringe af den sindssyge, der kunne følge med at have syfilis. Så man kan sige, at han døde af syfilis.

Går vi baglæns, rammer vi min tiptipoldefar Peter Christian Eliasen

Min tiptipoldefar Peter Christian ELIASEN (1807 – ?), der var far til Peter Waldemar Eliasen og (mindst) fem andre børn, var halvbefaren matros ved matroskompagniet på Holmen. Jeg har fundet frem til flere af hans togter, fordi et medlem på Danske Slægtsforskeres forum, gjorde mig opmærksom på “Chefen for Orlogsværftet. Divisionsbog for 1. Division“. Det er en ny kilde for mig, og den er utrolig oplysende.

Oplysningerne i divisionsbogen har jeg kombineret med hjemmesiden https://www.navalhistory.dk, så nu ved jeg med hvilke korvetter og brigger min tiptipoldefar sejlede. Det er jo den slags, man gerne vil vide …

Min Facebookven, der hedder Eliasen, skrev, at Peter Christian døde den 2. november 1948 i Christianssted, Vestindien. Det er i hvert fald den historie, der fortælles i hans gren af familien, og han sendte mig et screenshot fra Geni. Der medfulgte desværre ingen kilde.

Jeg har været igennem følgende kirkebøger, og jeg kan simpelthen ikke finde det dødsfald, så det er svært at tro, at det er sandt, også selv om hans hustru Dorthe Amalie MORTENSEN er enke ved folketællingen i februar 1850:

1) Den Kulørte Missionsmenighed på Sankt Thomas og Sankt Jan
2) Den evangeliske menighed i Christiansted
3) Den evangeliske menighed i Frederikssted
4) Den evangeliske menighed, Sankt Croix
5) Den evangeliske menighed, Sankt Thomas og Sankt Jan
6) Den hollandsk-reformerte menighed
7) Missionsmenigheden
8) Missionsmenigheden på Sankt Croix

Hvis det nu er sandt, at Peter Christian døde i november 1848, er det meget muligt, at hans enke giftede sig igen forholdsvis kort efter – og måske kunne præsten have været så venlig at skrive, at hun var enke efter Peter Christian, der døde den .. osv. Det kunne være dejligt, men jeg kan ikke finde en ny vielse på hende.

Hun er lidt af et mysterium, for jeg kan heller ikke finde hendes død. Det mest sandsynlige er, at hun døde på Holmen, men det gjorde hun formentlig ikke. Og så er det, København er en stor by, for hvor flyttede de så evt. hen?

Hun er ikke død:
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1856-1869, KM, Døde kvinder
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1870-1891, KM, Døde kvinder
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1847-1861, KM, Døde kvinder

(Holmen er let læselig).

Elias Friderich Pedersen

Peter Christians far hed Elias Friderich PEDERSEN, og han var således min tip-2-oldefar. Han er den næste, jeg skal have styr på.

Indtil videre ved jeg, at han (i hvert fald) var gift to gange. Først med Githe LARSDATTER i november 1789 og dernæst med min tip-2-oldemor Maren JONSDATTER (måske var efternavnet et lidt andet) i november 1802. De får i hvert fald to børn: udover Peter Christian bliver de også forældre til Sophie Fridericke ELIASEN (1805 – ), som jeg indtil videre ikke ved noget om, men det kommer.

Ved Peter Christians konfirmation i 1822 er det anført, at faderen er død, og at stedfaderen hedder Claus RASMUSSEN. Så nu har jeg lidt at gå efter, også selvom Holmens kirkebog på det tidspunkt er ret svær og langsommelig at læse.

Jeg har haft meget glæde af at arbejde med familien Eliasen, og jeg ser frem til at lægge flere brikker i puslespillet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning “rigtig forskning?

Slægtsforskning som videnskabelig praksis

Er slægtsforskning blot en hobby – eller opfylder den faktisk forskningens metodiske krav? Med udgangspunkt i videnskabsteoretiske kriterier argumenterer jeg for, at metodisk stringent slægtsforskning må betragtes som en form for historisk forskning.

Jeg møder af og til mennesker – også blandt slægtsforskere – der siger, at vores slægtsforskning ikke er rigtig forskning. Det er jo bare en hobby, evt. en hobby der har grebet om sig.

Mit mål med denne artikel er ikke at ophøje mit arbejde til noget “fint”.

Jeg vil bare fortælle om, hvorfor jeg synes, min slægtsforskning lige så godt kunne være udført på et universitet eller et lignende sted, for jeg har mange muligheder for at få mit arbejde bedømt af fagfæller. Der er masser af slægtsforskere, der er meget dygtige end mig, og som kan finde alle mine fejl – herunder fange alle de “Husmænd” jeg fik gjort til “Gårdmænd”, da jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et ditto G eller som kan tilføje data til mine data.

Jeg lige stødt på en ny kildetype, hvor jeg er i tvivl om begreberne, men som jeg vil elske at lære at kende. Det drejer sig om min biologiske tiptipoldefar Peter Christian Eliasen. Jeg har en masse data, men jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skal tolke dem, og hvad de kan bruges til:

Chefen for Orlogsværftet
Kilde: Divisionsbog for 1. Division. 1825,1835 I Opslag 200 af 342

Halvbefaren Matros. Matros Comp. Corpset No. 148.

Peter Christian Eliasen
1826 d 1 Janv fra No. 180 Fødested
Kiøbenhavn 1807. Antaget som Lærling
d 27 Febr 1823 i Mat___ No 180 Blev Karl
i dette No. d 1 Janv 1826 Udtient d 1 Octbr
1834.
Afgaaet til No. 96 d. 1 Jan. 1834

Skyldig fra Jagten Riborg
Kirstine S.M. 2 Rbd. 44
Kostet
Oct. 1832 48er
Nov. 1832 48er
Dec. 1832 48
Jan 1833 48
Febr 1833 44
2 rbd 44er

1826 13 Maj Corvetten Najaden 1826 1. Sept. (1826-1831 Anvendt som Kadetskib): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/N/Najaden(1820).htm

1827 13 Sept. Corvet Diana 1828 15 Aug.

1829 21 April Brig Møen 1829 14 Dec. MØEN, brig (1815-1838)

1830 14 Sept. Brig St. Thomas 1831 26 August (14. september 1830 – 26. august 1831 På togt til Vestindien): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/S/StThomas(1828).htm.

1832 30 April Jagt Riborg Kirstine 1832 1 Octbr.

1833 1 Maij Korvet Galathea 1833 28 Sept. (29. april 1833 – 28. september 1833 På togt til Middelhavet): https://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/G/Galathea(1833).htm.

Billedet forestiller korvetten Galathea, som han altså sejlede med på et togt til Middelhavet i 1833.

Spørgsmålet om, hvorvidt slægtsforskning kan betegnes som “rigtig forskning”, forudsætter en præcisering af forskningsbegrebet.

Hvad er forskning?

Hvis forskning defineres institutionelt – som virksomhed udført inden for universitære rammer og formidlet gennem fagfællebedømte kanaler – vil noget slægtsforskning falde udenfor. Defineres forskning derimod metodisk, som systematisk, kildebaseret og kritisk undersøgelse af empiriske forhold med henblik på begrundet konklusion, bliver vurderingen en anden.

I videnskabsteoretisk forstand karakteriseres forskning ved en række kriterier:

  • formulering af et undersøgelsesspørgsmål,
  • eksplicit metodeanvendelse,
  • systematisk indsamling og behandling af empiri,
  • kritisk kildevurdering,
  • argumentativ sammenhæng
  • samt mulighed for intersubjektiv efterprøvning.

Disse kriterier er jo ikke knyttet til bestemte institutioner men til en bestemt arbejdsform.

Metodisk slægtsforskning opfylder betingelserne

Metodisk funderet slægtsforskning opfylder disse betingelser. Arbejdet tager udgangspunkt i afgrænsede problemstillinger:

  • identifikation af personer,
  • fastlæggelse af slægtskabsrelationer,
  • rekonstruktion af livsforløb eller afklaring af modstridende oplysninger i kildematerialet.

Disse problemstillinger formuleres som arbejdshypoteser, der undersøges gennem systematisk analyse af primærkilder – herunder kirkebøger, folketællinger, skifteprotokoller, lægdsruller og retslige dokumenter mv.

Da jeg ville kortlægge min relation til digterpræsten Nicolaj Friederic Severin GRUNDTVIG (1783 – 1872) sad jeg på et tidspunkt med to personer i Nykøbing Sjælland engang i 1700-tallet. De kunne begge være den rigtige. Jeg måtte opstille en masse hypoteser for hvem der var den rigtige og efterprøve dem alle. Jørgen ANDERSEN (1721 – 1798) var skomager og den anden var (som jeg husker det) “Jørgen Glarmester”. Jeg kunne ikke bruge “Han ser rigtig ud, så det er jo nok ham”. Det viste sig, da jeg fik gravet længe nok i det, at det var Jørgen Skomager, der var min tip4-oldefar.

Kildekritik og transparens må med

Den metodiske kerne er historisk-kritisk. Kilder vurderes med hensyn til:

  • ophav,
  • samtidighed,
  • kontekst,
  • formål.

Der skelnes mellem førstehånds- og andenhåndsoplysninger. Uoverensstemmelser mellem kilder analyseres og vægtes. Hvor direkte dokumentation mangler, konstrueres argumenter på grundlag af indicier og sandsynlighedsvurderinger. Denne form for inferens er velkendt inden for historieforskningen og udgør en legitim erkendelsesform, når den udføres eksplicit og transparent.

Transparens er et centralt videnskabeligt krav. I metodisk stringent slægtsforskning ledsages enhver konklusion af præcise kildehenvisninger, således at ræsonnementet kan efterprøves. Reproducerbarhed i denne sammenhæng betyder ikke identisk fortolkning, men mulighed for kontrol af det empiriske grundlag og de logiske slutninger. Kort sagt kan og må andre slægtsforskere gerne tjekke, om de er enige i mine resultater.

Det betyder også, at ikke-fundene må med: jeg noterer fx altid det, der ikke er lykkedes for mig. Det kan se sådan ud:

“Ikke konfirmeret:

Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1878-1891, KM, Konfirmerede piger
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1888-1891, KM, Konfirmerede piger

16/2-2026
HBS”

Endvidere er revision en integreret del af praksis: nye kilder eller forbedret kildeadgang kan føre til korrektion af tidligere resultater. Denne dynamik er ikke et særtræk ved amatørarbejde, men et grundvilkår for al empirisk forskning.

Derfor anses slægtsforskning ikke som forskning

En hyppig indvending er, at slægtsforskning mangler teoretisk generaliserbarhed, idet den beskæftiger sig med individuelle livsforløb frem for overordnede strukturer.

Imidlertid er genstandens skala ikke afgørende for videnskabelig status. Mikrohistoriske studier udgør en etableret forskningsretning og har demonstreret, at analyser af enkeltpersoner og lokalsamfund kan bidrage væsentligt til forståelsen af bredere sociale og kulturelle processer. Slægtsforskning producerer i denne forstand et omfattende empirisk materiale, der kan indgå i bredere historiske synteser. Vores arbejde kan altså bruges af historikere til at underbygge deres hypoteser og resultater.

En anden indvending vedrører fraværet af formel fagfællebedømmelse. Dette aspekt angår forskningens institutionelle organisering snarere end dens metodiske karakter. Fagfællebedømmelse er et kvalitetskontrollerende redskab, men ikke en ontologisk (dvs. spørgsmål om, hvad der er virkeligt) forudsætning for, at et arbejde kan betegnes som forskning. Metodisk stringens kan i princippet udøves både inden for og uden for akademiske institutioner.

Ikke al slægtsforskning er forskning

Det må samtidig fastholdes, at betegnelsen forskning ikke ukritisk kan udstrækkes til enhver form for slægtsinteresse. Arbejde uden systematisk kildeangivelse, uden eksplicit metode og uden kritisk vurdering af materialet opfylder ikke videnskabelige kriterier. Slægtsforskning uden kildeangivelse er den rene mytologi. Distinktionen bør derfor ikke trækkes mellem professionel og ikke-professionel, men mellem metodisk stringent og metodisk utilstrækkelig praksis.

Konklusion

Konklusionen er, at slægtsforskning – når den udføres med eksplicit metode, konsekvent kildekritik og transparent argumentation – opfylder de centrale videnskabelige kriterier, der kendetegner historisk forskning. Spørgsmålet om, hvorvidt den er “rigtig forskning”, kan derfor ikke afgøres på institutionelt grundlag, men må besvares ud fra metodens karakter og kvalitet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Han fik aldrig mere end en etværelses

En arbejdsmands endeligt

Han fik aldrig mere end en etværelses

Et liv kan måles i kvadratmeter. Fra 8 m² med lokum i gården til et plejehjemsværelse og den sidste etværelses med låg: fortællingen om en arbejdsmands sidste år er også fortællingen om trange rum, en slidt krop og den stille ensomhed, der kan gemme sig bag en lukket dør.

Noget fik mig til at tænke tilbage på min morfars – Carl Frederik Kristensens – boliger. Jeg bliver trist, når jeg ser ned over listen med de ganske få kvadratmetre. Sædvanligvis tænker jeg tilbage på det elektriske vækkeur, han fik i afskedsgave ved sin pensionering som cementstøber fra Specialbeton i Odense i 1968. De mange etværelses er dog værre. Mit eget liv er til sammenligning den rene luksus.

Artiklen rummer mange størrelsesangivelser. Det er dem, der er de centrale.

  • Kvadratmetrene stammer fra mit indre billede af morfars boliger, som jeg herefter har fyldt ud og flyttet rundt inde i hovedet, som var det et spil Tetris. Det har givet mig en fornemmelse af, hvor mange kvadratmetre, der har været i alt. Jeg håber, forklaringen er forståelig.
  • Antallet af centimeter er angivet ud fra mit indre billede, som jeg har målt efter med en tommestok. Jeg sidder virkelig med en lille tommestok foran mig. Jeg håber, at også denne forklaring er forståelig.

Allégade 68

Jeg kan nemt huske Allégade 68 i Odense, hvor han boede, da jeg var helt lille: Jeg vil tro, der har været ca. 8 – 10 m², fordi en seng er ca. 2 m², og hvis man så inde i hovedet forestiller sig et spil Tetris på skærmen, så kunne den højst stå der fem gange. Der var helt sikkert mindre plads end på mit kollegieværelse, som var 13 m² stort.

Der var lokum i gården, som altid lugtede kraftigt af “Hardol”, så der var formentlig rent nok, men jeg hadede alligevel at gå derind, uden at jeg ved hvorfor.

Boligen havde ikke et rigtigt køkken. I stedet var der højst to kvadratmetre med en terrazzo-bordplade med to gasblus og flaskegas på den ene side og i den anden side vask og lidt køkkenbordsplads. Køkkenbordet var højst 70 – 80 cm. langt. Hertil kom vasken. Han havde ingen ovn, og jeg har fået fortalt, at han så måtte stege flæskestege i en gryde, og at det var han god til, så sværen var trods alt sprød. Det er sådan noget åndssvagt noget at huske på.

Brammingevej og den nye kolonihave

Efter sin pensionering fra cementstøberiet flyttede han til en anden etværelses på Brammingevej (måske nr. 24?) i Bolbro i Odense.

Nu fik han var lidt flere kvadratmetre – denne gang på størrelse med mit kollegieværelse, dvs. 13 – 15 m².

Der var stadig ikke et rigtigt køkken. Nu var der en form for “tekøkken” (eller måske kaldtes det “amerikansk køkken”?) inde bag et par skabslåger i den ene ende af værelset. Som jeg husker det, har det været ca. 100 – 130 cm. bredt. Han havde anskaffet sig et rundt spisebord med fire stole omkring, der stod midt i rummet.

Der må have været et rigtigt badeværelse i gangen til venstre, når man kom fra værelset, men det kan jeg ikke huske.

Da han boede på Brammingevej, havde han købt den større kolonihave med det nybyggede hus i haveforeningen “Skytteløkken”. Han var bestemt steget i graderne siden den første kolonihave lidt henne ad stien, men han var for gammel og syg til at kunne passe haven. Derfor gav han den til min “mor” og psykopaten, som en form for arveforskud. De solgte den med det samme og brugte pengene som en del af udbetalingen på gården på Sydfyn.

Sydfyn – Nellemosevej 21

Morfar flyttede med til Nellemose. Han fik der et lillebitte “værelse” på måske maksimalt 6 – 8 m², som man kom ud til via en form for bryggers. Gik man ligeud, kom man til et lille viktualierum. Drejede man til venstre, kom man til morfars “værelse”.

I værelset kunne der stå en seng til højre. Spiller man atter Tetris inde i hovedet, kan sengen dubleres til venstre, og så var der ikke mere plads bortset fra højst en kvadratmeter ved fodenden. Hvor havde han sine ting, sit tøj? Havde han ingenting?

Jeg kan ikke huske, om han allerede der gik med gangstativet, men jeg kan stadig huske lyden af et gangstativ: der var et antal skruer, der holdt aluminiummet sammen. Når stativets fødder sattes i gulvet på den nye placering, kom der lyd fra skruerne i aluminiummet.

Var han en del af “familien”? Jeg ved det ikke. Når jeg tænker på aftensmaden, synes jeg ikke, han deltog, men det kan være forkert.

Storegade 18 i Svaneke

Han var med, da vi boede i Svaneke, som vi flyttede til i december 1978. I mine noter har jeg, at han tilflyttede Nexø Kommune den 28. juli 1979 fra Odense. Desværre er det fra før, jeg skrev kilder … men det ser rigtigt ud.

Han blev installeret i det nordvendte baglokale til min “mors” skobutik. Mit indre Tetrisspil viser denne gang ca. 14 – 15 m². Det runde spisebord og stolene fra Brammingevej var med men blev aldrig brugt. Han var fuldkommen isoleret, fordi han gik meget dårligt og fx ikke kunne komme til 1. sal og spise sammen med resten af “familien”.

Om sommeren var han af og til ude i den lille cementerede gård, der var erstatning for en have. Vi havde ikke en græsplæne. Han drillede min halvbror – som på det tidspunkt har været tre eller fire år – med sin stok. Om nogen af dem syntes, det var sjovt, ved jeg ikke.

De stærkeste billeder på min nethinde: Han sidder altid på sin seng og ser TV, for han kan ikke andet. Det er skruet ret højt op, for han hører temmelig dårligt efter de mange år på cementfabrikken. Muligvis løser han til tider krydsogtværs eller læser et ugeblad. Der er ikke langt til badeværelset. Han skal bare to trin ned, så to – tre meter gennem skobutikken, så to trin op til højre, så et par skridt, og så er han der – men han kan ikke. Derfor må han tisse i en kolbe, som jeg tømmer, når jeg alligevel bærer aftensmaden ned til ham fra førstesalen. Hvordan resten af den personlige personlige hygiejne foregår, ved jeg ikke. Min “mor” tager sig af det?

Jeg flytter selv til København den 31. juli 1980.

Lindevej 5 i Svaneke

Han døde den 3. november 1982 på en adresse, som jeg for mange år siden har noteret var et plejehjem. Der har sikkert også kun været et værelse. Han var da 83 år.

Den næste etværelses har været den med låg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

Udvandring til USA

Udvandrerhistorier – Flere danskerkolonier i United States

(Topbilledet forestiller den berømte Brooklyn Bridge, fordi to af historiens hovedpersoner dør i Brooklyn.)

En enkelt manglende person i slægtstræet bliver indgangen til en større fortælling om udvandring, usynlige liv i København og et brat møde med Amerika. Historien bevæger sig fra Fødselsstiftelsen og politiets registerblade til Brooklyn og Californien – og ender med en 18-årig pige, der på få måneder mister begge sine forældre og må klare voksenlivet alene.

(Du kan læse de øvrige historier om udvandrerne i min familie, når du klikker på “Små slægtshistorier”).

Introduktion: Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) er grandniece af Hans Adolph Kjøge MALMQVIST (1870 – 1939), som er fætter til Emilie Rasmine Elisabeth SCHIØTT (1862 – 1923), som er oldemor til STEGEMÜLLER (1963 – ).

Jeg har meget glæde af mit enmåneds-abonnement på Ancestry.com. Det er virkelig godt.

Camilla Margrethe BECH var usynlig på nettet

Der var et af kurvemager BECHs børn, jeg simpelthen ikke havde kunnet finde, og det så heller ikke ud som om, andre havde haft heldet med sig, men Ancestry hjalp mig på vej, og herefter eksploderede det ganske enkelt.

Det drejede sig om Camilla Margrethe BECH (1869 – ).

Hun bliver mor til Ellen GUDMANDSEN (1894 – 1943) i 1894. Fødslen foregår på Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse. Det er tre år før, hun gifter sig med Hr. Postexpedient Søren Sofus Carl Eilstrup GUDMANDSEN (1872 – ) i Frederiks Kirke den 4. december 1897. Postexpedienten var fra Vejle på samme måde som hele kurvemager Henrich Gregersen BECHs (1842 – 1890) familie.

I Fødselsstiftelsens kirkebog, står der ikke noget om, at Camilla Margrethe er ugift, eller at datteren er uægte. Angivelsen af forældrene til Ellen ser ud til at være tilføjet senere end 1894. Både i 1892 og 1897 er hun “Tjenestepige hos Enkefru Olsen” i indre by.

Hele familien kan findes på et af Københavns Politis registerblade. Jeg har endnu ikke fundet forældrenes dødsfald. Og København er stor med sine lidt over 50 sogne, men jeg ejer en høj grad af stædighed, så det skal nok lykkes. (Teksten fortsætter under billedet.)

Af registerbladet fremgår, at de i 1905 bor i Classensgade, der hører til Frihavn Sogn på det tidspunkt.

På Ancestry kan man finde hende i folketællingen 1911 med disse stamdata om selve tællingen:

Folketællingsskema nr. 10,
Kvarterets Navn: Udenbys Klædebo
Rodens Navn: Aggersbo
Gade: Classensgade
Matrikel: 2889
Gade-Nr.: 51

Men adressen og folketællingsskemaet er ikke at finde i folketællingerne for 1911 på de danske sider. Folketællingsskema nr. 10 handler ganske enkel om nogle andre mennesker, når man kigger i Classensgade ulige numre. Og selvom man evt. synes, at der kan stå Gade-nr. 50, bliver man ikke klogere. Det er et helt andet sted. Jeg begriber det ikke.

Ellen GUDMANDSEN udvandrer også

Ellen rejser i november 1923 med SS “Frederik VIII” over til mostre og onkler. Hun er da 29 år. Først tænkte jeg, at der vel kunne være tale om et familiebesøg, men det var en fejl.

Hun gifter sig med George Henry WIILIAMS (1878 – 1943) på et ukendt tidspunkt. De er muligvis borgerligt ægteforenede “i København”, der som bekendt er et vidt begreb.

De er viede før 7. november 1928: Der foreligger en skibspassagerliste, hvor de ankommer til Ellis Island på den dato, og der kaldes Ellen og Beatrice begge for Williams. George Henry er ikke med på rejsen.

De findes ikke i disse registre over borgerligt viede på Københavns Rådhus – og hvem siger i øvrigt også, at de er viede på rådhuset?

Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1927-1928 (G og W)
Københavns Amt, Sokkelund, Københavns Kommune, Register til ægteskabsbog 1925-1926 (G og W)

Kendt er det imidlertid, at hun dør i marts 1943 i Brooklyn, Kings, New York, hvor hun kun er 48 år.

Under anden verdenskrig (1942) er der udfyldt et “World War II Draft Registration Card”, for George H. Williams, der har korrekt alder, fødested og erhverv. Det kan næppe have drejet sig om en indkaldelse, eftersom han er 63 år gammel. (Teksten fortsætter under billedet, som ChatGPT har forbedret.)

Jeg har en eller anden sær fornemmelse af, at han har været gift før, for i en pasansøgning fra april 1922, og altså før Ellen immigrerer, findes der et billede af ham og en kvinde, han ser ud til at være ret tæt på, og hans forældre er det jo nok ikke. Men der må være en kant. Jeg forfølger det ikke. Men det er helt sikkert ham på billedet, som jeg har tilladt mig at lade ChatGPT forbedre, da originalen var ret dårlig. (Teksten fortsætter under billedet.)

Også George Henry dør, så datteren Beatrice bliver forældreløs

Allerede i december 1943 dør også George Henry som 65-årig i Brooklyn, Kings, New York. Dødsannoncen stammer fra avisen “Brooklyn Eagle” den 14. december 1943. ChatGPT har forbedret billedet, og artiklen fortsætter under billedet.

At begge forældre dør i 1943 bevirker, at datteren Beatrice Camilla Minerva WILLIAMS (1926 – 1995) bliver forældreløs som kun 18-årig. Ancestry kan meget, men kan trods alt ikke fortælle, hvordan hun klarer at blive voksen med et slag. Alligevel er der en indikation, fordi man kan se, at der to måneder efter faderens død er noget korrespondance vedrørende et “socialt program”, der desværre ikke er yderligere beskrevet.

Navn: Beatrice Camilla Williams
Alias: Beatrice Cam Danild
Køn: Female
Fødselsdato: 16 Jan 1926
Fødested: Union City, New Jersey, United States
Social Program Application Date: Jan 1944
Bopælssted: Oakland, Alameda, California, United States
Dødsdato: 28 Mar 1995
Race: White
Fars navn: George H Williams
Fars køn: Male
Mors navn: Ellen Gudmanson
Mors køn: Female
Begivenhedstype: Social Program Correspondence”

Kilde: “United States, Social Security Numerical Identification Files (NUMIDENT), 1936-2007”, FamilySearch (https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:6KMP-S6YJ : Fri Apr 25 23:31:52 UTC 2025), Entry for Beatrice Cam Danild and George H Williams.

Beatrice WILLIAMS gifter sig med et medlem af “Holger Danske”

Beatrice gifter sig med i maj 1951 på Manhattan med Knud DANILD (1925 – 2006), der var født i Åbyhøj ved Aarhus, men døbt i Søllerød Kirke to måneder senere.

Han var medlem af modstandsgruppen “Holger Danske”., og selvfølgelig var han gruppens yngste medlem.

I Modstandsdatabasen kan man finde følgende om ham:

Knud Danild
Dæknavn: Nille
Født 07.03.1925
Død 10.12.2006
Region VI (København)

Organisationstilknytning: Holger Danske
Modstandsaktivitet: Almen illegal aktivitet, Militærgruppe, Sabotage

Kildehenvisninger:
Frihedsmuseet, Modstandsdatabasen, Peter Birkelunds fortegnelse over Holger Danske
Rigsarkivet, 0990, Reviderede regnskaber, 8H (pk. 201-202)

Han gør tjeneste i den amerikansk hær fra september 1950 til september 1952. Derefter er han registreret som tømrerlærling.

Billedet viser hans nekrolog, som ChatGPT har forbedret, da den originale scanning var ret dårlig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.