Indlæg

,

Fik man en ordentlig rettergang i 1820’erne?

Dødsstraf i 1825

Fik man en ordentlig rettergang i 1820’erne?

En tilfældig note i et register åbner døren til en dramatisk sag fra 1825, hvor en mand dømmes til døden – ikke for drab, men for at sætte ild til sit eget hus. Artiklen følger sporene gennem arkiver, love og benådninger og rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvordan fungerede retsstaten og samfundet egentlig i 1800-tallet?

Sagens dokumenter kronologisk opstillet

Hele sagen kan altid følges vha. dette tag (ikke kronologisk).

Hans side i slægtsforskningsdatabasen TNG.

Prolog om metode

Jeg bladrede lidt formålsløst rundt i Københavns Amt, Sokkelund, Børnehuset og Christianshavns Straffeanstalt, 1710-1892, RG, Register men på opslag 75 af 134 opslag, fik det pludselig et formål, for her stod, at tiptipoldemors bror (Johan) Christian Westermann var død som “Rh. L” den 3. marts 1850.

Sædvanligvis opfatter jeg Rh. som en forkortelse for Rigshospitalet, men her var han ikke død, og flere søgninger viste, at det i stedet stod for “Rasphus Livstidsfange”, se fx Københavns Amt, Sokkelund, Kvindefængslet på Christianshavn, 1838-1877, KM, Døde mænd – opslag: 12 af 32 opslag, hvor der i 1850 ved nr. 4 står: “Christian Westermann. Rasph. Livsf. hjemmehørende i Birkerød, Frederiksborg Amt. 52.”

Vha. det helt geniale – men teknologisk forældede – digdag.dk fandt jeg frem til, at Birkerød hørte til Hørsholm Birk. Jeg kunne også finde domprotokollen, men da jeg ikke vidste, hvornår straffen var udmålt, var det en umulighed at bladre, selvom jeg elsker at det. Der er noget næsten tranceagtigt over det “at bladre”. Der var hundredvis af sider. Det kunne jeg lige så godt opgive.

For at indsnævre tidspunktet gennemgik jeg uden resultat hele “Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn: Register over mandsfanger (1841 – 1870)” og “Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn: Diverse fangefortegnelser”. Jeg regnede med, at jeg kunne finde et tidspunkt for indsættelsen. Og jeg gættede på, at der var tale om drab, når straffen var så hård.

Dødsstraf for at sætte ild på eget hus

Jeg forstod ikke, at jeg ikke fandt ham nogen af de to steder, når dommen vel var fra 1840’erne? Jeg oprettede et spørgsmål i Danske Slægtsforskere Forum. Og selvfølgelig skulle jeg være begyndt med aviserne – arh hvorfor tænkte jeg nu ikke på det?

Billedet herunder stammer fra “Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende” den 5. august 1825:

Bestemmelsen i 6-19-1 lyder som herunder (fremhævningen er min):

6-19-1

Setter mand Ild i anden Mands Huus eller Skov med Villie, da er det Mordbrand, og vorder hand tagen derved, have forgiort sin Hals, og enten brændis, eller stæglis, og Skaden gieldis igien af hans Gods, og fyrretyve Lod Sølv til den, der Skaden fik, og til Kongen ligesaa, og til Husbonden hans Boeslod.

Men skeer det af Vaade og Skiødisløshed, og ikke af Forsæt, da bøder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og Arbejd.

Hvordan kan det være, han straffes med døden efter denne bestemmelse, når han sætter ild til sit eget hus? Det er vanvittigt spændende.

  • Var der noget galt med rettergangen?
  • Læste dommerne ikke loven? (det ved jeg godt, de gjorde!)

Den opmærksomme læser, og det er slægtsforskere per definition altid, vil have undret sig over, at dødsdommen er fra 1825, men at han i 1850 dør ganske af sig selv i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn

Danske Slægtsforskeres Forum er fantastisk. Der sidder mennesker, der kan deres håndværk:

Jeg er herefter fortsat med majestætens benådning af Christian Westermann fra maj måned 1825. Jeg fortsætter således bagfra i sagsforløbet, men det er “forsætligt”, dels fordi benådningen er lettere at læse, dels fordi den vil opridse hele sagen og formentlig besvare spørgsmålet: hvordan kan man straffes med døden efter 6-19-1 for at sætte ild på sit eget hus?

Jeg er næsten færdig med transskriptionen men må læse de mere end 500 – godt nok halve – linjer i en sammenhæng for at finde svaret.

Når jeg transskriberer, mister jeg nemt overblikket over substansen, fordi jeg fokuserer på et bogstav, et ord og en sætning ad gangen, men i hovedet har jeg altid en god sætning fra bogen “Med Adam i arkivet” side 51: “Og det er meget vigtigt, at du ikke glemmer, at det, du læser, skal give mening”.

Plakaten af 7. april 1819 besvarer spørgsmålet

Denne plakat fra 7. april 1819, som John Dam Sørensen også har fundet frem, inddrages i sagen, fordi Christian Westermann sætter ild på sit hus for at få forsikringssummen udbetalt; altså assurancesvig. Her drejer det sig om eget hus.

Det betyder altså, at besveg man forsikringen, var det lige så slemt, som hvis man forsætligt forsøgte at slå et andet menneske ihjel vha. ild. Det er mildest talt tankevækkende.

Konklusion

  • Brandforsikringens økonomiske interesser var en fremherskende faktor i datidens samfund.
  • Tænk hvad pengenød kunne betyde for det enkelte menneske i 1825.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Hårdt liv i 17- og 1800-tallet

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Seks korte, rå nedslag fra kirkebøgerne i Frederiksborg Amt viser en virkelighed, hvor fattigdom, sygdom og ulykker var en del af hverdagen – og hvor selv de mindste livsskæbner blev skrevet ind med få, nøgterne linjer.

Som en del af “Projekt Oprydning” er jeg endnu en gang stødt ind i Frederiksborg Amt, hvor jeg har mange relationer i både Oppe- og Ude Sundby Sogne samt Lynge Sogn. Og mange flere …

Når jeg “juicer” kirkebøger, samler jeg løbende på de små historier, de udviser, og spørger så samlet de skønne mennesker i Danske Slægtsforskeres forumgruppe, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.”.

Hvor er det dog fantastisk, at der findes et team, man kan spørge, når man bliver i tvivl om sine transskriptioner. Teamet burde da have den næste “Slægtsforskerprisen”.

Så vidt jeg ved, er jeg ikke i familie med nogen af de syv mennesker herunder:

1) Ombragte sig pga. “urolige tanker”

1788 Ude Sundby: nr. 8 qv.

D. 24 Jun. blev Gaardmand Anders Larsens Enke
i Ude Sundbye, som i uroelige Tanker havde om-
bragt sig selv, og efter Øvrighedens attest var tilstaaet
Begravelse i Kirkegaarden, begraven, (uden Jord-
Paakastelse).

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 144 af 177 opslag.

Link til kirkebogenHjælp fra forum.

2) Ud med tiggerstaven som femårig

1790 Ude Sundby nr. 6 m

Dom Oculi d 7 Martii begraven et Fader- og Moderløs Barn, navnl
Jørgen Espensen, som gik og tiggede, gl 5 aar. Hlr. Hagendorn i Fride
rickssund antog sig dette umyndige Barn i sin Sygdom, og lod det hæderlig begrave.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 145 af 177 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

3) Gammel mand faldt død om på vejen

1789 Ude Sundby nr. 3 m

die Merc[urii] (onsdag) d. 18 Martii begr. en gammel Mand navnlig Hans
Aalborg, som blev funden liggende død paa Vejen immellem
Ude og Oppe Sundbye, han gik omkring og tiggede og siges at have
været fra Slagslund, gammel hen mod 80 aar. han blev synet
af Øvrigheden og efter Beviis fra samme blev Jord paakastet.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 94 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

4) Børn alene hjemme kvalt af røg

1805 Oppe Sundby Nr. 1 m og 2 qv

Den 5 Januar begrav. Inds.[idder] Peter Christians Dr. B. af O.S. Anders fød i
Store Rørbek 6 aar gl, og samme mands Datter Birte gl 4 aar
begge disse vare ulykkeligviis bleven qvalte af Røg, som var kommen i Stuen
af Ild, da Moderen en Times Tid var gaaet ud i et ærinde, og Børnene
vare allene i Stuen.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

5) Else Pedersdatter kvalte sig selv

1805 Oppe Sundby nr. 3 qv. NB

den 15 April begr H M Peder Olsens Kone, som i Sinds Svaghed og for-
virring havde qvalt og ombragt sig selv gl 35 aar. Bem.te Kone navnl
Else Peders datter blev efter Anviis(ning?) fra Amtmand begraven med Jords
paakastelse i Stilhed uden Ceremonie.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

6) Løbske heste i Lynge

Lynge 1811 nr. 2

Den 11 Maii begravet Gaardmand i Liunge
navnlig Niels Jørgensen, der døde
den 6 Maii, som en følge af et voldsomt
Stød han havde faaet, ved at hans Heste
Dagen tilforn om Middagen bleve løbske
med ham og han styrtede af Vognen paa
Frederik Larsens Lod, nær ved Byen.
Hans Alder blev 65 Aar og 8 Maaneder

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lynge, 1709-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 226 af 363 opslag.

Link til kirkebogen. Bedre scanning af kirkebogen. Hjælp fra forum.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Randbøl og Nørup sogne

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.

På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.

Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.

Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.

Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:

(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).

Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag

Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side

Dræbt af frosten:

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:

1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag

Dræbt af et læs boghvede:

Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag

Konsistente kildeangivelser

Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.

Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.

Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.

I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.

Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

Tanker om en podcast

Slægtsforskning er også data. Er du interesseret i en podcast om dem?

(Dagens billede har intet med teksten at gøre. Det stammer fra gårsdagens vandretur i det skønne forår ved Rebæk Sø i Hvidovre.)

Slægtsforskning handler ikke kun om historier – det er også store mængder data. Hver kirkebogsindførsel eller anden kilde rummer små stykker information om mennesker, begivenheder og livsforløb. Jeg overvejer derfor at lave en podcast om slægtsforskning set som data. Men giver det mening? Og er det noget, du kunne have lyst til at lytte til?

Jeg overvejer at lave en podcast, og måske kan jeg få Danske Slægtsforskere med på idéen. Der ligger allerede en podcast på foreningens side, som rummer 12 episoder fra 2020. Den drejer sig om selve slægtsforskningen. Det vil min ikke komme til, for det er der så mange, der kan gøre meget bedre end mig, og dem vil jeg ikke gå i bedene.

Jeg vil i stedet fokusere på de data, der kommer ud af slægtsforskningen og som evt. kan blive til en hjemmeside med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Min egen TNG-side finder du her.

De indledende øvelser tager sin tid. Det er heldigvis sædvanligt, at første episode tager ti gange så lang tid som de følgende.

At juice kirkebogen og andre kilder

Prøv at se denne indførsel fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, som jeg fik hjælp til i Danske Slægtsforskeres fantastiske Forum. De mennesker kan læse alt.

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Hvis man smider indførslen i juicemaskinen, får man disse data:

  • Begravelsesdagen
  • Selvfølgelig navnet på afdøde
  • Beskæftigelsen
  • Bopælen
  • Omtrentligt fødselsår (omtr. 1713)
  • Findedagen (3. juledag)
  • Dødsårsagen

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Det er mange små stykker data ud af en ret kort indførsel. Hvis man behandler alle sine indførsler fra diverse kilder på den måde, ender man med tusindvis af små stykker data, der skal holdes styr på med slægtsforskningsprogrammet. Jeg har 3.389 personer i Legacy men 11.052 begivenheder. Hver begivenhed rummer en masse data.

Jeg har tidligere skrevet mere om “at juice kirkebogen eller en anden kilde”.

At blive podcastvært?

Jeg har aldrig tidligere prøvet at lave en podcast, så jeg ved overhovedet ikke, om jeg kan finde ud af det, om jeg egner mig til det, eller om min stemme egner sig til det. Podcasten skulle jo gerne være til at holde ud at høre på.

Jeg hører selv mange podcasts, når jeg går tur.

Jeg kan lide følgende, som findes i DR lyd:

  • Den giftige tvivl
  • Genstart
  • Lyssky
  • Magten
  • Stjerner og striber (men de er ved at have for meget indledende snik snak.)
  • Tiden

Jeg bryder mig ikke om:

  • Damerne først (for lang og de er for glade for sig selv).
  • Sarah og monopolet (larm/råben)

På TV kan jeg ikke udholde Clement Kjersgaard, fordi han render råbende rundt, samtidig med at han gestikulerer.

De podcasts, jeg kan lide, har en klar struktur, en temmelig kort indledning, ingen larmende lydeffekter – men gerne en lille smule lyd, er ikke for lange (20-25 minutter er passende). Dvs.: emne, tre hovedpointer og en opsummering.

Det tager sikkert lang tid at lave en episode, som er værd at lytte til, så jeg kan nok kun udkomme hver 3. eller 4. uge. Hellere lidt men godt.

Af og til er jeg stødt ind i podcasts på mindre professionelle platforme end DR Lyd, hvor jeg irriteres over, at værten forsøger at lyde professionel uden at være det.

“Velkommen til denne podcastproduktion hvor vi i dag vil belyse …” Det lyder stift.

Jeg ville selv foretrække “I dag vil jeg prøve at forklare, hvorfor slægtsforskning også er data.”

Egner emnet sig?

Jeg ved faktisk ikke, om emnet egner sig. Kan man overhovedet fortælle om data? Er det noget, nogen gider høre på?

Herunder viser jeg mine foreløbige tanker om, hvad en podcast kunne indeholde.

Er det noget, du gider lytte til?

Bemærk at der er tre sider:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.