Indlæg

/17 Kommentarer/i , /af ,

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

En historie fra Jørlunde

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

Jeg faldt endnu en gang over en historie i en kirkebog. Jo flere kirkebøger man bladrer side op og side ned i, jo flere historier falder man over. Dem vil man aldrig finde, hvis man primært søger med Google. Og jeg synes, der er noget afstressende og afslappende over “at bladre”. Jeg elsker det.

Her kommer historien:

Lørdagen den 13 Dec blev Huusm And Olsen af Hiørlund → næste side
Som havde dræbt sin Kone og hængt sig selv, …..?
udført, Effter Amtmandens Ordre, af Natman-
den til Raagaard v. B..kke, gl. 48 Aar.
Mand.

Kone. Dom 3 Adv. den 14 Dec jordet Anders Olsens
ihielslagne Kone >Maren Pedersd< i Kirkegaarden efter Amt-
mandens Kiendelse, gl. 49 Aar.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 110 og 111 af 194 opslag.

Kirkebogen har I her. Indførslen begynder i den allernederste linje i højre side på opslag 110 og fortsætter øverst opslag 111.

Jeg fik hjælp i Forum til at bringe detaljer (og lidt ekstra) på plads. Der mangler lidt, men når Ole W. først har været der, er der næppe mere at komme efter.

Vielsen

De blev gift i september 1785, så deres eventuelle lykke har været kort:

“Anno 1785. Dom. 11 p. Trinit. d. 7de Augusti bleve tro-
lovede Enke Mand Anders Olsen og Enken
Maren Peders Datter begge af Hiørlund
og at intet vides, som dette Deres Ægte-
skab udi nogen Maade kand være til Hinder
bevidner vi undertegnede som Forløftnings
Mænd.

Niels Hansen fra Ølstykke (og) Peder Peders. i Hiørlunde.

Copul. Dom 17 p. Trinit”.

Kilde: Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 169 af 194 opslag

Er der mere at finde?

Når nu amtmanden har været inde over, burde der vel findes noget i amtmandens arkiv om sagen? Det ville være utrolig spændende at vide, hvad der gik forud for de to “ulykkelige hændelser”, som de plejer at blive kaldt, også selv om det – så vidt vides – ikke angår min(e) familie(r).

Hvad får mon en mand til først at dræbe konen og dernæst hænge sig? Havde de dårlig økonomi? Var de uvenner, skilt eller på vej til at blive det? Man kan forestille sig mange scenarier.

Måske har det været en desperationens handling – i en tid, hvor ægteskab og økonomi var tæt forbundet, og hvor fattigdom kunne presse mennesker ud i de mest tragiske beslutninger.

Eller måske var der sygdom, druk eller jalousi inde i billedet? Sådanne skæbner gemmer sig bag mange af kirkebøgernes korte, nøgterne linjer. De få ord fortæller alt og ingenting på én gang, og man bliver nysgerrig efter at kende menneskene bag.

Jeg har kigget lidt i Daisy, men jeg er ingen haj til Daisy, så det fik jeg ikke meget ud af. De 27 hits angik primært kirkebøger, der hører til under Frederiksborg Amt, da jeg søgte, som billedet viser.

Det hjalp ikke at fjerne ordet “amt” fra “Beskrivelse af arkivmaterialer”, og som jeg har forstået på Adams bog “Med Adam i arkivet“, skal man også bare skynde sig væk fra det felt, da det kun sjældent vil bringe en noget, man ikke kunne have fundet via de øvrige felter.

Måske skulle jeg i stedet prøve mig frem med sognenavne eller bare efternavnet Olsen – for det kunne jo tænkes, at amtmandens arkiv eller et tingbogsuddrag gemmer på en lille rest af historien.

Det er netop sådan noget, der gør slægtsforskning spændende: man aner et spor, og man kan blive ved med at lede, fordi man hele tiden håber på, at der et eller andet sted findes et dokument, et vidneudsagn eller et brev, som kan kaste lys over, hvad der egentlig skete.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Når vi nu er ved børnedødelighed

Oldefars døde spædbørn

Når vi nu er ved børnedødelighed

Jeg har så ofte tænkt på, at datidens mennesker, vel må have elsket deres børn lige så højt, som nutidens mennesker. Hvor skulle de ikke det? Det må have været frygteligt at bære så mange børn til graven.

I min database har jeg adskillige mænd, der bærer fx både kone, der døde i barselsseng, og et barn (enten dødfødt eller levende født) til graven den samme dag.

Selv i min tyske familie, før oldefar kommer til Danmark i 1890, begraves to af hans søstre samme dag den 25. juni 1866 på Allgemeiner Kirchhof i Frankfurt an der Oder. Den ene er seks år, den anden er ni år. Dødsårsagen er ved dem begge angivet til “Brechruhr”, som jeg har oversat til kolera. Kolera fik/får man typisk af snavset vand.

Oldefars tiende barn, Alf Stegemüller, døde, kun 10 eller 11 uger gammel, den 25. Sep. 1914 i Skodsborg, Søllerød Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Hvorfor nu det?

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1911-1923, KM, Døde – opslag: 30 af 252 opslag.

Jeg læste en utrolig spændende artikel i Ugeskrift for læger fra september 2024 af Signild Vallgårda, Professor emerita i folkesundhedsvidenskab, om børnedødelighed.

Titlen på artiklen er: “Da børnedødeligheden blev sjælden“. Hvis man kan lide tal i tabeller, er den ikke til at komme udenom. Artiklen kan være med til at fortælle om, hvorfor to af oldefars børn døde som ganske små.

Dødsattest for Alf Stegemüller

Artiklen inspirerede mig til at finde dødsattesten for efternøleren Alf, der først bliver født, efter familien er flyttet med hattefabrikken til Skodsborg. Alle de andre børn er født på Brede. Hvad kunne sådan en lille dreng dø af, når det nu ellers gik rigtig godt for familien? Oldefar var blandt de tyske mestre på Brede Klædefabrik. Familien var vist “pretty well of”.

Alf (1914 – 1914) var det andet døde barn. Det første var lille Rigmor Margrethe (1900 – 1900), der døde på Brede. De boede fx ikke i en bolig, hvor mange børn nemt smittede hinanden med luftvejssygdomme, fordi de delte seng. Eller egentlig ved jeg jo ikke, hvordan de boede … Det må jeg undersøge i al den litteratur, jeg har samlet om Brede Klædefabrik.

Efter at have fundet dødsattesten viste det sig, at Alf døde af “mavetarmkatarr” – Gastroenteritis. Dødstegnene er “Rigor og Hypostase”. Han dør altså ikke af en luftvejssygdom.

Kilde: ao.salldata. Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester for samtlige landsogne-1914-1915 – opslag: 693 af 1277.

Kilden er her.

Dødsattest for Rigmor Margrethe Stegemüller

Egentlig synes jeg, det er temmelig svært at finde rundt i dødsattesterne for Københavns Amt, idet de til tider synes smidt ind med en skovl. Og fordi det halve Sjælland er placeret i samme pakker.

Alfs dødsattest gav mig alligevel blod på tanden. Og ved et tilfælde dumpede jeg lige ned på Brede i Kgs. Lyngby, så jeg fandt faktisk også lille Rigmor Margrethe Stegemüller (1900 – 1900), der døde seks uger gammel den 7. september 1900, jfr. Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1898-1902, KM, Døde – opslag: 95 af 118 opslag.

Hun var oldefars 5. barn. Og også hun døde af mavekatar, og altså ingen luftvejssygdom. Gad vide om “mavekatar” var sådan en fællesbetegnelse, når lægen ikke gad skrive andet?

Kilde: ao.sallldata: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester-1897-1900 – opslag: 1216 af 1253 opslag.

Kilden er her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , /af ,

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

En interessant kirkebog

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

For tiden roder jeg nede på Lolland efter mine biologiske rødder, og jeg støder ind i den ene blindgyde efter den anden. I går ledte jeg således uden held efter en 3 * tipoldefar ved navn Rasmus Rasmussen i Sakskøbing. Mennesker, der burde være nemme at finde, er simpelthen gået under jorden. Jeg forstår det ikke.

Men af og til, når man ikke finder noget, så finder man noget andet.

Præsten i Sakskøbing er meget meddelsom og kirkebogen er uhyre let at læse.

En alt for tidlig fødsel i 1809

Indførslen herunder fortæller om et barn, der kun levede i seks timer. Den er interessant, fordi den er så lang og så beskrivende. Men den er også interessant, fordi en fødsel 14 dage for tidligt i 1809 beskrives som “alt for tidlig”. Det ville vi vist ikke gøre i dag, så den fortæller om en helt anden tid for 200 år siden.

Jeg er godt klar over, at der vist mentes “hjemmedøbt” ved det første spørgsmålstegn og vist “Bækkenet” ved det andet spørgsmålstegn, men alligevel undrer jeg mig over det skrevne. Kilden har I her.

Søndagen d fjerde Advent blev Indsidderens Peder Nielsens
i Reersöe og Kones Barbara Hansd. hiemm Deth.(?) Dorthe Marie
begraven, som blev födt og döde d 17de Dec. og
lagt paa den söndre Side af Kirkegaarden. Dette
Barn, hvis alt for tidlige Födsel var Aarsag
til dets Död, blev födt i Midten af Svangerska-
bets ottende Maaned, og Moderen angav som
Aarsag for hendes for tidlige Nedkomst, at have
fölt stærk Kulde i Begenet(?) faa Dage förend
Födselen, som ellers var let og naturlig. Der
var Liv i Fosteret, men Giordemoderen, Kirstine
Heide paa Reersöe Mark, brugte intet Middel
for at holde Liv i det, da Barnet var meget svagt,
formedelst dets alt for tidlige Födsel. Moderen
har ellers ei födt noget dödfödt Barn. Peder Kyl-
lings Kone, Marie Hansd., og Hans Kyllings Kone, Dorte,
vare overværende ved Barnets Födsel, som levede i 6 Timer.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 237 af 262 opslag.

Selvmorder begravet om natten

Når man begik selvmord, fik man ikke en gang et nummer i kirkebogen. Det er jo faktisk dybt tragisk. Kilden er her.

Døde og Begravede 1812

Löverdagen den 8 Aug.
Jacob Rasmussen, uden No. da han var Selvmorder.
Hængte sig i Saxkiöbings Arrest og blev i al
Stilhed om Natten begravet i det sydøstlige Hiørne af den
nye Kirkegaard. Han var 32 Aar gammel
og opholdt sig paa Nielstrup da han blev arresteret
for Tyverie.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

De deltes om graven

Jeg tror ikke, jeg er stødt på det før: nemlig at to mennesker begraves i den samme grav.

Peder Ruberg og Peder Nagelstie må både dele graven og nummeret. Det er som om, at det, der optælles, ikke er mennesker men grave.

Samme kilde som ovenfor: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Historien om et selvmord og en familie

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Også i min adoptivfamilie findes selvmord. Vi er denne gang i Højby Sogn i Ods Herred, Holbæk Amt.

Billedet til højre forestiller min oldefar Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940).

Kilderne til historien er:

  • Medicolegal Ligsynsattest: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1940b – opslag: 812 og 813 af 883 opslag
  • Holbæk Politi: Nykøbing Sj. Afdeling: XIV.b: Hovedjournalsager: Sag nr. R-12-1940

Kilderne er afskrevet allerede i 2007, og er indsat som PDF-dokument sidst i artiklen, idet der nu er gået mere end 75 år.

Min mormor hed Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) og hendes far hængte sig i værkstedet efter i en længere periode at have været beruset stort set hver dag.

Fra den medicolegale ligsynsattest: “Afdøde var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende, men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til denne ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.”

Mormors mor, Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960), åbner brevet, der var fra “Johanne af Stenstrup”, som jeg desværre ikke ved noget om. Hvorfor gør hun det, når det er tydeligt, at det ikke er til hende selv? Og når hun har åbnet det, hvorfor er der så ikke gengivet noget af indholdet, når det kunne være årsagen? Men måske er jeg farvet af mormors fortællinger om sin mor, (jfr. senere)?

En detalje fra politirapporten

Da jeg nu nærlæste politirapporten i anledningen af ligfundet, opdagede jeg følgende, som jeg ikke tidligere har tænkt over:

“Kpt. formoder dog, at Afdødes Fraværelse fra Hjemmet i de sidste Dage i nogen Grad skyldes, at han var tilstede, idet Afdøde ikke saa godt kan lide ham, fordi han mener, at Kpt. og de øvrige Børn har været medvirkende til Skilsmissen, der fandt Sted for ca. 2 Aar siden.”

Kpt. (komparenten, en person der møder for at afgive forklaring) er arbejdsmand Ahlmann CHRISTENSEN (1911 – 1977), som jeg faktisk har kendt. Så min oldefar Niels August mistænkte altså, at børnene kunne være en medvirkende årsag til skilsmissen.

De nærmere omstændigheder er desværre ikke beskrevet nogen steder. Det umådeholdne drikkeri er måske en bedre årsagsforklaring?

Familiefoto

Billedet herunder af hele familien må være fra ca. 1917/18 baseret på den lille pige “Moster Elly” (1916 – 2004) på moderens skød. Elly var født i januar 1916. Det er mormor længst til venstre.

Det store billede på væggen forestiller Niels Augusts mor, min tipoldemor, Lisbeth NIELSEN (1855 – 1894).

Familiens fortællinger

Jeg kan ikke huske, mormor tale om selvmordet; jeg husker kun, at hun var meget glad for sin far.

Det var måske mest som modsætning til hendes mor, som hun omtalte som “en led satan” el.lign. Mormor havde haft Rakitis (Engelsk Syge – en mangelsygdom, der typisk skyldes langvarig mangel på D-vitamin) som barn, og jeg husker hendes beretninger om, hvordan moderen tævede hende med en bøjle og især, hvordan hun slog hende på hendes deforme fingernegle.

Det er forfærdeligt at tænke på, og jeg kan slet ikke få det til at passe med det kærlige julekort, der vist er fra 1920:

Min “mor” havde også et positivt indtryk af sin morfar, men hun har kun været fem år, da han døde, så det er nok ikke hendes egne oplevelser.

Hun fortalte, at han kaldtes for “Kludeskomaleren”, fordi han havde kludesko med, som han skiftede til, når han gik ind for at male hos sine kunder.

De afskrevne kilder

Christensen, Niels August dokumenter vedr selvmord

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.