Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

Sjov med aftægtskontrakt

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)

Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.

Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Aftægtskontrakter er fantastiske billeder på levet liv. Hvor skifterne fortæller om mennesker efter deres død, fortæller aftægtskontrakterne om livet før døden. Du kan tilgå aftægtskontrakten i dens helhed, hvis du klikker på enten “Onkel Vilhelm” eller min oldefar Johannes Carl Christian Schjøtt.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”

Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.

Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.

I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.

De årlige præstationer – i afsnit 3

Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.

“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:

600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund  Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret

Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”

Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5

Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.

“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i /af

Da farfars bror stjal 1.600 dusin hatte fra Dansk Hattefabrik

Rudolph Wilhelm Stegemüller

Da farfars bror stjal 1.600 dusin hatte fra Dansk Hattefabrik

Jeg troede, jeg var af god familie – eller i hvert fald at alle oldefars børn var pæne mennesker, men en tur på biblioteket og en simpel søgning i Mediestream på ordet “Stegemüller” afslørede en helt anden historie.

1.600 dusin svarer til 19.200

Det er antallet af hatte, som Rudolph Wilhelm STEGEMÜLLER (1910 – 1975) i 1934 stjæler fra sin arbejdsplads Dansk Hattefabrik i Skodsborg. Hvem skulle nu have troet det om den smukke unge mand.

Hans svoger Ernst Henry Emil NIELSEN (1905 – 1988) er medvirkende.

Du kan læse dommene over dem i denne artikel.

Rudolph Wilhelm bliver idømt to års fængsel for tyveriet af de næsten 20.000 hatte, han bliver frakendt de borgerlige rettigheder i ti år, og han skal udrede en erstatning til Dansk Hattefabrik på 13.674 Kr., som svarer til lige knapt 600.000 kr. i 2025. Han er da 24 år.

Man skulle tro, at så ville Dansk Hattefabrik aldrig have mere med ham at gøre, men så sent som i oktober 1947 er han igen ansat på fabrikken. Det er efter en frygtelig arbejdsulykke i 1944, hvor han får venstre arm revet af. Avisomtalen af ulykken findes nederst i denne artikel.

Min oldefar var ansat på Dansk Hattefabrik som hattemagermester og måske har han været med til at sørge for, at den nu delvist invalide søn igen kunne få arbejde. Jeg tror ikke, det ville gå sådan i dag. Hvilken arbejdsgiver vil mon ansætte en medarbejder, der tidligere har begået så stort et tyveri på arbejdspladsen?

Valther Robert – som er en af Rudolph Wilhelms brødre – afsoner, mens sagen om hattetyveriet løber, en dom for underslæb. Han er rodet ind i tyveriet af de mange hatte, og det passer med, hvad familiemedlemmer har fortalt mig for 20 år siden.

De har vidst, at “der var “noget kriminelt i forbindelse med hattefabrikken”, og at der var avisomtale, men mere har de ikke vidst. Og indtil videre ved jeg heller ikke meget mere, men omtalen af det pinlige optrin i retten i oktober 1934 er interessant nok. Her er måske en medvirkende årsag til, at han i august 1935 ændrer navn fra Stegemüller til Stenlund?

Sagen har vakt megen omtale i 1934, når den er omtalt i aviser over hele landet. Indtil videre har jeg opsnappet artikler fra følgende aviser, og der er utvivlsomt flere, men de gentager i vidt omfang hinanden. Herunder gengiver jeg et udvalg af artikler, der leverer nye informationer om sagen.

  • Frederiksborg Amts Tidende
  • Korsør Avis
  • Lolland-Falster Socialdemokrat
  • Socialdemokraten
  • Aalborg Amtstidende

Avisartikler om hattetyverierne

De stjaalne Hatte.

En Herreekviperingshandler sigtet for Hæleri.

Forleden blev Fængslingskendelsen forlænget over Hattetyven Stegemüller og hans Svoger Grosserer Nielsen, der havde henholdsvis stjaalet og afsat ca. 15,000 Hatte, som Stegemüller stjal i Fabrikken i Skodsborg, hvor han var ansat.

Politiet i Nordre Birk har senere været paa Tourne i en Række Herreekviperingsforretninger i København, hvor de stjaalne Hatte har været udstillet i Vinduerne. De Handlende har maattet aflevere Hattene, og et stort Parti er paa denne Maade kommen tilbage til Fabrikken. Heldigvis har dog de fleste af Køberne været i god Tro, men nogle vil dog ikke kunne undgaa at blive sigtet for Hæleri. For Dommer Djørup var saaledes i Gaar fremstillet en Herreekviperingshandler fra Amagerbrogade 62. Han indrømmede, at han i den sidste Tid havde faaet Mistanke om, at Hattene var stjaalne. Det drejer sig om 4-5 Dusin. Han blev sat paa fri Fod. Men det lader til, at den mærkelige Hattetyveri-Historie vil trække flere og flere med sig.

Kilde: Socialdemokraten den 31 Aug. 1934

Broder mod Broder

Pinligt Optrin i den store Hattetyverisag fra Skodsborg.

I Nordre Birk fortsattes Gaar Behandlingen af den store Tyverisag fra Skodsborg Hattefabrik, hvor der er stjaalet 1.600 Dusin Hatte. De to Arrestanter, Ekspedient Rudolf Stegemüller og fhv. Hattefabrikant Ernst Nielsen, har dog kun villet tilstaa sig skyldige i Tyveri af 600 Dusin.

Foruden de to Arrestanter sigtes nu en 3. Person for Tyveri og Hæleri, nemlig Stegemüllers Broder, Walter Stegemüller, der for Tiden afsoner Fængsel for Underslæb. Da sidstnævnte blev fremstillet, forefaldt der et pinligt Optrin, da Broder blev konfronteret med Broder. Walter Stegemüller nægtede sig absolut skyldig, hvorefter Rudolf Stegemüller rejste sig og henvendt til Broderen udtalte: “Jeg kunde ikke holde dig udenfor, Walter, du kan ligesaa godt sige det, som det er”.

Forundersøgelsen sluttedes for Rudolf Stegemüllers vedkommende. En Ekviperingshandler paa Amagerbrogade sigtes for Hæleri ved i stor Stil at have købt Hatte til billige Priser af Ernst Nielsen. Der afhørtes endnu en lang række Vidner, før Retsmødet sluttede.

Kilde: Aalborg Amtstidende den 24 Okt. 1934

Hattetyven dømt

2 Aars fængsel, over 13.000 i Erstatning og frakendt de borgerlige Rettigheder.

Ved Retten i Nordre Birk er der i Dag faldet Dom over Hovedmanden i den store Tyverisag fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg, den 24-aarige Ekspedient Rudolf Stegemüller. Fabrikken havde anmeldt, at der var stjaalet 1.600 Dusin Herrehatte.

Ved Dommen blev Stegemüller idømt 2 Aars Fængsel med Fradrag af 50 Dages Varetægtsarrest. Han fradømtes de borgerlige Rettigheder i 10 Aar og dømtes til at betale Dansk Hattefabrik 13,674 Kr. i Erstatning.

Kilde: Lolland Falster Socialdemokrat – Nakskov den 30 Okt. 1934

Arbejdsulykken i 1944

Jeg har “altid” vidst, at han nogle år senere kom meget alvorligt til skade på sin arbejdsplads, idet hans svigerdatter fortalte det for ca. 20 år siden, men jeg har ikke været klar over, at han fik hele armen revet af i den frygtelige ulykke.

Faaet Armen revet af i Maskine

Ulykke paa Holtegaards Fabrikker i Trørød i Gaar.

Paa Holtegaards Fabrikker i Trørød er der i Gaar Eftermiddags sket en frygtelig Ulykke, hvorved en af Arbejderne blev lemlæstet. Han fik bogstavelig talt Armen revet af i en Maskine, og i forfærdelig medtaget Tilstand førtes han til Amtssygehuset i Gentofte, hvor man haaber at redde hans Lliv.

Den paagældende Arbejder, Richard Stegemüller, der er en Mand i Trediveaars-Alderen, skulde lægge en Rem paa et Hjul paa en af Maskinerne. Han regnede med, at han nok kunde lægge Remmen paa, mens Hjulet var i Gang, men Remmen fik fat i hans Arm, og Stegemüller blev revet med af det roterende Hjul. Med voldsom Kraft blev han hævet op til Loftet i Maskinrummet, og idet han stødte mod Loftet fik han Armen revet af, hvorefter han faldt til Jorden. Falck fra Ørnegaarden bragte den haardt kvæstede Arbejder, der havde lidt et betydeligt blodtab, til Amtssygehuset i Gentofte, hvor han straks kom paa Operationsbordet. Trods Ulykkens alvorlige og usædvanlige Karakter synes der at være godt Haab om, at Stegemüller slipper fra den med Livet.

Nationaltidende, torsdag den 2. November 1944.

Billedet herunder forestiller ham og hans hustru Tove Anna Bodil SVENDSEN (1914-1966) i den Vin- og Tobaksforretning de sammen drev i Nærum. Det er tydeligt, at det er den venstre arm, der mangler.

/4 Kommentarer/i /af

Godt jeg ikke var gift med Jeremias NIELSEN (1782-1856)

Thyregod Sogn, Nørvang Herred

Godt jeg ikke var gift med Jeremias NIELSEN (1782-1856)

Hvis du afkræves login til TNG-siderne, er det desværre med vilje. Jeg er træt af, at mere end 20 års arbejde høstes af robotter og sendes ud på diverse AI-genererede sider. Rigtige mennesker er som altid velkomne.

Hvis du derimod ikke afkræves et login, må du gerne fortælle det, for så har jeg gjort det forkert.

Og nu til sagen:

Når man helt systematisk gennemgår sin slægtsdatabase, finder man af og til overraskende historier. Jeg har aldrig kendt nedenstående.

Dagen er gået med at rode med Jeremias NIELSEN (1782-1856), som var gift tre gange men kun med to forskellige kvinder. Den sidste var han nemlig gift med to gange med ti års mellemrum. Det døjer Legacy med at finde ud af 🙂

Jeg har masser af familie i Thyregod Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, og jeg var kommet til Johanne Maria FRANDSDATTER (1784-1865), der i sig selv var lidt af et mysterium, for alle – også præsten – kalder hende for Inger Marie, skønt hendes dåbsindtegning er tydelig nok, og man hedder altså det, man er døbt.

1. Ægteskabet holdt ikke, men 10 år senere prøvede de igen

“1827 nr. 2. Jeremias Nielsen og Inger Marie Frandsdatter som ifølge Amtets Bevilling af 24. Februari 1817 blev Separerede fra Bord og Seng, fornyede atter deres Ægteskabelige Samliv d. 26. April 1827. Den Biskoppelige Skrivelse som indvilligede Ægteskabets Fornyelse er Dateret 4de April. Foreningen Bekræftes ved Parternes giensidige Underskrivt, og de medfølgende Forlovere ere Gaardmand Christen Jacobsen i Dørken og Gaardmand Iver Pedersen i Thyrregodlund.

Jeremias Nielsen [og] Inger Marie Frandsdatter.
Iver Pedersen, Christen Jacobsen.
Efter kort Formaning hiemme.

Anmærkning: 8te Dagen efter blev Konen bortjaget igjen!”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Thyregod, 1825-1850, KM, Viede – opslag: 1 af 17 opslag

“bortjaget igjen”? blev hun mon også “bortjaget” i første omgang? Det kan vi ikke vide, men otte dage efter det fornyede ægteskab er da lidt af en rekord over korte ægteskaber!

2. Første ægteskab mellem Jeremias og Johanne Maria/Inger Marie

“1806. Den 12te October blev(?) til Ægteskab indskrevne Enkemand Jeremias Nielsen af Dörken og Pigen Inger Marie Frandsdatter sammesteds i Nærværelse af Mathias Frandsen og Iver Pedersen. Jeremias Nielsen. Som forlovere: Mattis Frandsen [og] Iver Pedersen. Kopulerede d. 22de Novemb i Tyregod Kirke af S.A. Winther.”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Vester, 1788-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (trovelser indtil 1852) – opslag: 66 af 95 opslag

3. Jeremias’ første kone begik selvmord

Når han var enkemand, ville jeg gerne have fundet hans første vielse med hende, der hed Kirsten CHRISTENSDATTER ( -1806)  (jfr. Ejnar Bjerre, Thyregod Gårdhistorie). Det lykkedes ikke, men hendes død er “spændende”; desværre er den før de medicolegale dødsattester, så vi må nøjes med præstens indførsel, som også er dramatisk nok.

Jeg fik hjælp i Dansk Slægtsforskeres Forum til at tyde indførslen.

“1806. Tyregod. Søndag Aften d. 8 Junii blev i Stilhed begravet uden Ceremonie Kirstin Christensdatter der haver(?) undlivet sig selv, ved at overskjære Strube og Arterierne paa Halsen. 28 Aar gl.”

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Vester, 1788-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (trovelser indtil 1852) – opslag: 90 af 95 opslag

Var Jeremias en skidt karl?

Ingen siger, det er sandt, men jeg sidder med en fornemmelse af, at Jeremias var en skidt karl, når en så ung kvinde tager livet af sig, og hans tredie ægteskab ender med, at han “bortjager” hende “igjen”.

Jeg ville nødig have været gift med ham.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/10 Kommentarer/i , /af ,

Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin

Kilde til topbilledet: “Af Bococo – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=19394627”

Slægtsforskning i Nørvang Herred

Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin

Som led i oprydningen er jeg vendt tilbage til Nørvang Herred i Vejle Amt. Et af mine favoritsogne er Thyregod, hvor jeg har adskillige aner i adskillige generationer. Det var et af de sogne, jeg i sin tid begyndte med, så der er meget at se på, og der findes mange gode materialer at tage udgangspunkt i.

Poul Jensen fra Øster Nykirke Sogn gifter sig i 1745 med Mette Olufsdatter. Mette er en 4 * tipoldefars søster.

De får fire børn i Dørken (en lille lokalitet i Thyregod), og derefter rejser de fra Dørken, men ingen ved rigtig, hvor de rejser hen. Hverken Villy M. Sørensen dernede i München eller Ejnar Bjerre, der begge ved alt om Nørvang Herred, ved, hvor de bliver af.

Ved vielsen i 1745 står der om Poul Jensen, at han er fra Øster Nykirke. Jeg tror ikke på, at han skulle være født der. Villy har udskrevet alt fra 1700 til 1714, og jeg har selv gennemgået sognets kirkebog fra 1715 til og og med 1728. Der er ikke døbt en eneste dreng ved navn Poul. Der er indførsler, hvor selve “navnefeltet” er tomt. Om der skulle have stået Poul der, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Jeg fandt godt nok ikke det, jeg ledte efter, men kirkebogen var alligevel interessant. Præsten i Øster Nykirke er særdeles bibelstærk og citerer gang på gang det 6. bud (Du må ikke bedrive hor).

Der var adskillige som disse:

In Nomine Jesu Anno 1717

Dom. 5.(?) post Trin. udstod Maren Rasmus Datter i Nør
kollemorten Kirkens Disciplin for hendes forseelse
mod d 6te Bud og udlagde til Barnefader en af de
Svenske fanger ved navn Anders Hansøn.

Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Øster Nykirke, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 60 af 177 opslag (ve. side)

Jeg har skrevet flere artikler om koblingen mellem biblen og koblingen til Danske Lov og barnedrab.

De svenske krigsfanger må vel have gået frit rundt i modsætning til at have siddet i et fangehul et eller andet sted, ellers kunne de jo ikke blive fædre.

Når vi tale om svenskekrigene, tænker vi vel mest på disse i starten af 1700-tallet, der var en del af Store Nordiske Krig, men oversigten på Wikipedia viser, at der er adskilligt flere tilfælde, hvor vi har raget uklar med svenskerne.

Mange årsager til kirketugt

En dag, jeg får tid 🙂 , laver jeg en “lovsamling for slægtsforskere”. Jeg synes, der er så mange bestemmelser, jeg søger frem gang på gang. Og andre har det måske på samme måde? Tænk hvis der nu fandtes en liste, man bare kunne slå op i sådan lidt a la “arver adoptivbørn de biologiske forældre?” eller “hvor står det, at børnene skulle døbes inden for den første uge?” eller “Hvornår overgik vi fra at henrette med sværd til at henrette med øxe?”

Danske Lov 5-2-6 mv.

Jeg har altid troet, at forældrene skyndte sig at få børnene døbt, så de – hvis børnene døde som små – undgik fortabelsen (himmel fremfor helvede). Men det var helt forkert.

Det fremgår direkte af Danske Lov (DL) 5-2-6, at forældre, der ikke opfyldte deres kirkelige forpligtelse til at lade deres børn døbe inden otte dage efter fødslen, fik en bøde på 20 lod sølv. Hvis du vil følge linket, har du bestemmelsen på browserens side 114 af 473:

“Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage,
efterat de ere føde, skal have forbrut tyve Lod Sølv til næste Hospi-
tal, som af Kongens Befalningsmand, eller Stædets Øvrighed, skal
indkrævis, som de agte at forsvare. Dersom Børnene ere svage,
have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage, at ingen
Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat”

De næste 2 bestemmelser er også vigtige for slægtsforskere:

DL 5-2-8 lyder:

“Børn, som for deris Svagheds Skyld ere hiemmedøbte, skulle, saa snart de komme til pas,
føris til Kirken, og deris Daab af Præsten
stadfæstis og forkyndis i Faddernis Nærværelse paa den sædvanlige Maade.”

Af og til har jeg på fornemmelsen, at der er usædvanligt mange børn i et sogn, der hjemmedøbes “formedelst svaghed”. Om det er snyd eller rigtigt, kan jeg selvfølgelig ikke vide.

Også dåbsforordningen af 30/5 1828 fastsatte tvangsmidler (i praksis bøder til fattigkassen) for forældre, der ikke inden for en vis tid lod deres børn døbe.

Ved lov af 4/3 1857 ophævedes disse tvangsmidler, og der findes herefter ikke længere retsmidler til gennemtvingelse af børns dåb. (Kilde: August Roesen “Dansk kirkeret” side 77).

Kort om oprydningen

Det går stadig fremad med oprydningen – men langsomt, da jeg finder personer i Thyregod, jeg troede, jeg var færdig med, men hvor jeg alligevel ikke er tilfreds med kildeangivelserne, og hvor transskriptionerne er mangelfulde.

Ergo må jeg på den igen. Det tager sin tid at være perfektionist.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]