Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Die Leiden des alten Stegemüllers

Die Leiden des alten Stegemüllers

Slægtsforskning i Tyskland

Die Leiden des alten Stegemüllers

Overskriften er selvfølgelig skrevet med inspiration fra Johann Wolfgang (fra 1782 tilføjet “von”) Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Om grammatikken er korrekt, er jeg ikke helt sikker på (det hed jo da: “des, der, des, der”). Meningen skal imidlertid være at beskrive mine “lidelser” med slægtsforskning i Tyskland.

Det er sørme ikke nemt at få styr på den administrative inddeling, da personregistreringen er helt anderledes end i Danmark, fordi kirke og stat er adskilte. Jeg forsøger mig med personer, jeg nemt burde kunne finde, men jeg har ikke meget held med mig, selvom I.B. er sød til at hjælpe mig på vej.

De tyske kirkebøger på Archion.de

Jeg har købt et tremåneders abonnement på de tyske kirkebøger hos Archion.de, da det kun er i Danmark, vi betaler den slags via skatten. Archion er virkelig lækkert at arbejde med. Tre måneder koster 390 kr. og er bestemt prisen værd. Jeg har endnu ikke fundet den rigtige vej til kildeangivelser, så jeg gør det, jeg tror, vil give mening også for andre end mig selv – og for mig selv om de næste 20 år …

At bladre uden resultater

Jeg får min lyst styret mht. at bladre, for her er meget at bladre i!

Alle dem med “geb.” kan man heldigvis springe over, når man leder efter en mand! Folkeregisteret oplyste i 2004 om Ernst Friedrich August NEUMANN, at han døde 1933 i noget, der hedder noget med “Lichterfelde”. Han er ægtemand til min oldefars søster, så det er relativt tæt på.

Derfor har jeg lavet en “Ortssuche” på Lichterfelde og gennemset alle de Lichterfelde, der hører til i Berlin-Steglitz.

Zum übersandten Eheeintrag kann Ich Ihnen mitteilen, dass der Ehemann, Herr Neumann, 1933 verstorben ist. Dieser Sterbefall ist im Standesamt Berlin-Lichterfelde, heute St.Amt Steglitz von Berlin, under der Nr. 193/1933 beurkundet.

Han findes ikke i følgende kirkebøger! Og det er ret let at lede på navnet “Neumann”; det er der ikke så mange, der hedder, selv ikke i Tyskland.

Berlin-Steglitz/ Giesendorf (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1954
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1933
Berlin-Steglitz/ Johannes (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1944
Berlin-Steglitz/ Martin-Luther (Lichterfelde) Bestattungen 1933-1953
Berlin-Steglitz/ Paulus (Lichterfelde) Bestattungen 1917-1934
Berlin-Steglitz/ Petrus (Lichterfelde) Bestattungen 1920-1938
Berlin-Steglitz/ Stubenrauch-Kreiskrankenhaus Bestattungen 1906-1938

Og så er det, jeg tror, der er et eller andet, jeg simpelthen ikke forstår. Men jeg kan ikke regne ud, hvad det kan være.

Oldefar rejste ikke fra de to ældre søstre – de var allerede døde af kolera

Jeg sidder og ser detaljer, som jeg ikke har set før.

Jeg har altid ment, at oldefar efterlod sig to – ældre – søstre, da han rejste til Danmark i 1890, hvor han var 37. Det er forkert. De døde nemlig af “Brechruhr” (dvs. kolera) med en dags mellemrum i 1866, og de begravedes samme dag. Det er svært at forestille sig, hvordan det har været at være deres forældre.

Og helt uden sammenhæng: Hvis du vil bidrage til sprogdatabasen

Dette har intet med slægtsforskning (i Tyskland) at gøre: Jeg er bare kommet til at tænke på, at jeg for ca. et år siden udviklede en lille side, hvor du nemt kan bidrage til sprogdatabasen. Du finder den her. Jeg har bare glemt at gøre lidt reklame for siden, som du er meget velkommen til at bruge.

Jeg har testet virkelig mange gange, og så vidt jeg kan se, bør siden virke, som den skal.

På forhånd tak for dit/dine bidrag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland

Søskende til Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER

Slægtsforskning i Tyskland

Det er lidt som at begynde forfra … men det er så spændende. Jeg har fået de helt centrale links fra I.B., der er Tysklandskenderen over alle i slægtsforskerkredse. Det drejer sig blandt andet om:

  • stedregisteret GOV, The Historic Gazetter, der har registreret stednavne, hvor der har boet etniske tyskere, altså også langt udenfor Tysklands nuværende grænser
  • tyske katolske kirkebøger finder man på Matricula, idet Archion “kun” dækker evangeliske (lutherske og reformerte) indførsler
  • Archion.de kendte jeg på forhånd. Jeg har tegnet et tremåneders abonnement
  • personregisteret som dækker hele Kejserriget fra 1874/4 til i dag. Personregistrene er afleveret til stads- og regionale arkiver i det nuværende Tyskland
  • de polske statsarkiver, der i høj grad er søgbare. Og det er lige det, jeg har brug for, idet Frankfurt an der Oder grænser op til det nuværende Polen. Jeg har endnu ikke styr på Tysklands historie, men det kommer nok.

Hos Danske Slægtsforskere, fandt jeg også en side om slægtsforskning i Tyskland. Den ser brugbar ud, men måske trænger den til opdatering af afsnit B? Jeg synes da, at man kan finde kirkebøgerne på Archion.de men jeg kan have misforstået det. Jeg begyndte først i går.

På siden henvises også til en artikel i PHT 2004/2 af Birgit Flemming Larsen med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”. PHT 2004/2 kan findes i Slægtsforskernes bibliotek på dette link. Artiklen begynder på side 417 (browserens side 284 af 323). Den skal jeg have læst.

Dette er helt centralt at vide, hvis man vil slægtsforske i Tyskland:

Kirkebøger afleveres i Tyskland ikke til statslige arkiver, idet stat og kirke blev adskilt i 1868. Kirkebøger er kirkens ejendom og ligger i de respektive provstier (Kirchenkreise).

Kilde: Slægtsforskning i Tyskland.

I.B. gjorde mig også opmærksom på de vigtige skæringsdatoer:

  • 1871: Kejserriget,
  • 1918 Weimarrepublikken
  • 1949 DDR og Forbundsrepublikken.

Hvor er det dog en fantastisk tid, vi lever i. For 20 år siden, kunne man ikke lave seriøs slægtsforskning hjemme ved PC’en.

Jeg er begyndt med det, jeg allerede ved

For at forstå administrationen/forvaltningen i Tyskland, som er helt anderledes end i Danmark, er jeg begyndt med noget, der er forholdsvis nemt: nemlig at verificere data jeg allerede kender og få angivet de originale kilder til data.

I dag har jeg i videst muligt omfang trevlet oldefars søsters familie op. Jeg har for 20 år siden noteret, at hun er død i 1944, men hvor det kommer fra, aner jeg ikke. Hun er i hvert fald ikke at finde i Sankt Georg i Frankfurt. Hendes ægtefælle Ernst August Neumann skulle være død i 1933, men jeg kan ikke få styr på de informationer, jeg har i forvejen.

Fordelen ved at begynde med noget, der er relativt nemt, er også, at man lærer nogle af forkortelserne fra kirkebøgerne at kende. Jeg havde lidt svært ved “Ehel.”, men da jeg endelig fik læst, hvad der stod, var det nemt nok at se, at det betyder “Ehelich”, der vel bedst oversættes til “Ægteskabeligt”, altså er barnet født i ægteskabet. Vi kalder det “Ægte”.

Der er store huller i, hvad der er bevaret, men det er alligevel fantastisk, at der er så meget, der er bevaret. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis de allieredes bombninger havde ramt alle kirkerne. Et helt folks historie kunne være gået tabt. Og således også en gren af mine forfædre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Glæden ved at samle og systematisere

Glæden ved at samle og systematisere

Frimærker i kilovis og opskrifter fra Hüttemeier

Glæden ved at samle og systematisere

Det er sjovt at tænke tilbage på, at jeg altid har haft Aspergers syndrom, og hvordan det har vist sig. Dengang i den fjerne fortid var der bare ingen, der interesserede sig for børns særinteresser, for man havde jo dårligt opfundet barndommen, og da slet ikke diagnoserne. Et barn med fx Aspergers syndrom var bare en særling. Bum, færdig, slut.

Jeg samlede på frimærker og madopskrifter. Og jeg elskede at samle og at systematisere. Jeg kunne nemt være blevet Valomandens søster.

Frimærkerne

Det gik primært ud over frimærkerne, som jeg fik i store poser, fx 1 kilo, hvor selve frimærket stadig sad på små papirlapper. Jeg fik skilt de to ting fra hinanden ved at lade dem ligge i en balje vand. Efter et stykke tid kunne man så tage mærket af og gå i gang med at tørre frimærkerne på viskestykker.

Glæden ved at samle og systematisere

Når de var tørre, skulle de sættes ind i bøger med en form for gennemsigtige lommer. Jeg ordnede dem primært efter værdier. Fx skulle alle 25-øres mærker med kongen sættes før mærkerne med samme til 50 øre. Efter noget tid blev det selvfølgelig kedeligt. Så tog jeg dem alle ud og systematiserede dem fx efter land, farve og værdier: England, dronning Elisabeth i orange, 1 pence osv. Det brugte jeg enormt lang tid på.

Jeg troede, de var penge værd, men det var de selvfølgelig ikke, når de blev leveret i kilovis. Jeg er jo ikke fra et sted, hvor man ofrede penge på børn.

Madopskrifterne

Glæden ved at samle og systematisere

Jeg klippede madopskrifter ud af ugeblade. Det var muligvis Familie Journalen, for kogekonen var Kirsten Hüttemeier (hende med ‘Skåneærmerne’). Logoet var rundt og i farver og forestillede hendes ansigt.

Jeg ordnede dem efter kød-art (okse- eller svinekød), og dernæst efter indvolde (hjerter, lever osv.) eller fisk. Jeg var ikke så gammel, før jeg også gik i gang med at lave opskrifterne, og på den baggrund blev jeg forholdsvis god til at lave mad.

Flere har uafhængigt af hinanden fortalt, at de kom til gode middage på kollegiet i 80’erne. Det kan jeg desværre ikke selv huske, men det må vel være sandt. Min fars ungdomskæreste fortalte mig fx i foråret 2023, at hun i sin opskriftsbog havde en opskrift, hun havde fået fra mig en gang i 80’erne, fordi det smagte så godt.

Og nu har jeg genfundet glæden ved at lave mad. Jeg er dovent anlagt og let fantasiløs, så jeg abonnerer på måltidskasser fra Aarstidene, hvor jeg en gang pr. uge får leveret mere, end jeg nogensinde selv kunne finde på. Det smager simpelthen godt.

Slægtsforskning er også at samle og systematisere

Det passer så godt med at være blevet slægtsforsker og at elske det.

Her samler og systematiserer jeg data, der skal hænge sammen og som først kommer ind i Legacy/TNG, når jeg har en valid primær kilde og at den i øvrigt hænger sammen med andre primære kilder. I min verden skal fund kvalificere sig til at blive til mine data. Det er vældig hurtigt at tilføje noget, men det er et helvede at få det hele fjernet igen, når det viser sig at være forkert. Det gider jeg ikke bruge tid på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Gang i slægtsforskningen igen

Gang i slægtsforskningen igen

Mange med navnet LICHT

Gang i slægtsforskningen igen

Det er så herligt atter at åbne Legacy og at opdatere TNG. Jeg har savnet mine dejlige data siden den 23. december 2023, hvor skulderen frøs næsten til is, og højre arm ikke kunne strækkes ud og nå hen til tastaturet. Men nu skulle den vist være næsten på plads, og jeg kan tage fat igen. Heldigvis har jeg regnearket “Gennemgang af slægtsfil.xlsm” med oversigten over, hvor jeg var nået til og et par e-mails at følge op på.

Jeg gemmer i vid udstrækning mails i årevis, for de fylder ikke noget, og så er det rart dels at kunne dokumentere, dels at kunne se, hvor man er nået til med det ene eller det andet projekt. Jeg elsker mine hjemmelavede projekter i et næsten “forbandet godt liv”.

Jeg har fået en rettelse til LICHT’erne

LICHT’erne hører til på min biologiske mormors side.

Jeanette, der er begynder, havde fundet min side og påpegede en fejl. Og hun havde fuldkommen ret. Det er skønt at få rettet fejl, især når de angår direkte aner. Vi laver alle fejl, og jeg stirrer mig blind på mine egne resultater, sådan lidt “Det er rigtigt, ellers havde jeg jo ikke skrevet det.”

Christian Frederik Rask LICHT (1773 – 1824) gifter sig i oktober 1800 i Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt med en Anna Christine KIÆR. Det var hende, jeg tog fejl af, fordi folketællingen 1845 viser, at hun er født i Slemminge. Hun er muligvis døbt her: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 337 af 379 opslag.

Men ingen af forældrene hedder Kjær/Kiær. Og de er ikke at finde i folketællingen 1787 nogetsteds i Slangerup eller andre steder i herredet. De findes heller ikke i Strø herred. Derfor tror jeg indtil videre ikke på, at hun er fra Slangerup, men kan aldrig vide.

Hvem er far til Jens Rasch LICHT (1747 – 1816)?

Jens Rasch LICHT bliver døbt i Esbønderup Kirke, Esbønderup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt den 14. april 1747 jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 16 af 186 opslag med denne tekst:

“Fredagen d 14 April 1747. Sig Christian Lichts Barn i Esbønderup, døbt, og kaldet Jens Rasch. Madam. Sl. Hr(?) Jørgen Friisis Enche i Esbønderup bar Barnet. Test. CammerRaad Rasch paa Eserom; Inspecteur Jochum Rasch i Tiswilde; Studios. Monsr Schæffer paa Eserom; Jomfr. Jacobi i Esbønderup.”

“Sjællands Stifts Degnehistorie. Et Bidrag til de svundne Aarhundreders Personal- og Kulturhistorie udarbejdet efter Kirkebøger og Arkivdokumenter af Anders Petersen, Udgiver af Skolestatistik m.v. 1899. N.C. Roms Forlagsforretning” skriver: Melby sogn, Strø Herred: Jens Rasch Licht, f. 1748, Søn af Dr. med., Hofmedicus Joh. Gottfried L.

Gad vide hvad jeg tager fejl af her? Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe sammen, og selvfølgelig skal man passe på med at gå i rette med en så fornem sekundær kilde. Jeg foretrækker bare primære kilder på alt, hvilket er en stor del af oprydningen.

Christian LICHT var gift med Anna Gyde RASCH, jfr. Frederiksborg Amt, Holbo, Esbønderup, 1737-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 125 af 186 opslag: “1740 d 17 Junij Mons Christian Licht og Jomfru Anna Gyde Rasch paa Esrom copulerede”. Og som en fantastisk sekundær kilde: Nygaards sedler:

Gang i slægtsforskningen igen

Primære eller sekundære (evt. tertiære) kilder

Det er blevet så utrolig nemt at sidde hjemme og koble primære kilder på data. Derfor undrer jeg mig til stadighed over, at så mange nøjes med sekundære eller tertiære kilder. Det tager selvfølgelig meget længere tid at finde noget i fx de gamle kirkebøger før 1814, hvor der kom orden i tingene.

I 1814 indførtes kirkebøger med faste rubrikker. Før den tid var det noget kaotisk og overladt til den enkelte kirkebogsførende præst/degn, hvordan de ville føre kirkebogen. År for år eller efter hændelsestype (fødsler, vielser, konfirmationer, dødsfald).

Til gengæld er det så også før 1814, man kan være heldig at finde lange historier, som den kirkebogsførende mente burde overleveres til eftertiden. De er ikke kedelige.

Gang i slægtsforskningen igen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.