Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Vanskelig tysk slægtsforskning

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg bladrer i meget lang tid, og det sker også, jeg finder noget, men jeg har svært ved transskriptionerne.

Herunder har du fx mine 3*tipoldeforældres vielse i Sankt Nicolai Gemeinde, “Im Hause” i januar 1800. Det er et fantastisk fund.

Langsommelig slægtsforskning med bistand

Jeg kunne ikke selv læse, at der står følgende – så I.B. trådte til i det fantastisk forum hos Danske Slægtsforskere (som jeg anser for min nye fagforening):

Am Gubener Thor.
Msr. Johann Steg-
müller
[Prediger:] Professor Hermann.
Bürger und Schumacher allhier, weyl. Meisters Christoph
Stegmüller, gewesener Bürgers und Ge___schners
in Kaun, in Neu=Rußland, nachgelassener
ehel. jüngster Sohn mit seiner verlobten Braut
___ Henriette Charlotte Arlt, weyl. Meisters
Carl Schieg gewesener Bürgers und Schumachers
allhier nachgelassenen Wittwe, d 28 Januar
im Hause Copuliert worden

Sponsus: 33
Sponsa: 33

Tænk at der findes så gode mennesker, der ofrer så megen tid på at hjælpe andre. Jeg synes, det er fantastisk. De muligheder på internettet eksisterede ganske enkelt ikke for 20 år siden.

Jeg fandt blandt andet denne tyske ordliste, da jeg forsøgte at finde ud af, hvad “weyl.” kunne betyde. Den er virkelig en stor hjælp og afslører, at det er en forkortelse for “weiland”, der betyder “afdød”. Jeg var heller ikke klar over, hvad “sponsus” hhv. “sponsa” betød, men tænkte selvfølgelig på det engelske “spouse”. lex.dk klarede oversættelsen. Sponsus betyder brudgom og sponsa betyder så selvfølgelig brud – begge på latin.

Nu ved jeg fx, at min 3 * tipoldemor Henriette Charlotte Arlt havde været gift før, og at den første ægtefælle hed Carl Schieg, og han var “tilfældigvis” også skomager. I.B. skrev: “Det er snarere sådan, at Johann Stegmüller er dukket op i Frankfurt og er faldet over en enke, som måske gav ham adgang til at blive mester i hendes Geschäft?”. Det kan man ikke afvise!

Jeg har fundet Carls død, og jagter nu vielsen:

  1. fordi den selvfølgelig skal med; alt andet er jo sjusk
  2. det kunne jo være, at der dér stod noget om, hvor hun kom fra. Familien er noget omkringfarende.

Jeg er på sporet af Steg(e)müller

Dette er en fremragende læreproces og jeg er “lidt” vild i varmen … At udforske denne gren er en 20 år gammel drøm. Lige nu bevæger jeg mig væk fra det, jeg allerede ved og tilføjer nye oplysninger. Det er meget tilfredsstillende.

De to relevante sogne er meget store, så det tager tid at bladre. Men jeg skal jo heller ikke nå noget, og selvfølgelig er det nemmere, når jeg som hovedregel bare skal kigge efter mit eget efternavn (sådan cirka). Et “e” skal ikke skille os ad. Og jeg får – uendeligt langsomt – genopfrisket mit tysk ad denne vej.

Om det nogensinde vil lykkes mig, at gøre denne gren “færdig”, ved jeg ikke. Jeg tror det ikke, for der er for mange lande rodet ind i det. Og bortset fra det: I slægtsforskning bliver man aldrig “færdig”. Der er altid et anepar mere; det er noget af det, der er fascinerende ved håndværket.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jamen han var da ikke katolik

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN (1865?-1933?)

Jamen han var da ikke katolik

Ernst Friedrich August NEUMANN, som var maler og søn af en før vielsen afdød brandmand, gifter sig i 1894 med min oldefars søster Anna Marie STEGEMÜLLER. Vielsen finder sted i Sankt Georg Kirche i Frankfurt / O. Det fremgår tydeligt, at han er “Evangelisch”. Og det er en evangelisk-luthersk kirke.

De får (minimum) tre børn, der døbes samme sted. Et af børnene dør to måneder gammelt og bliver begravet på Neuen Kirchhof i Frankfurt / O.

Så langt så godt. Disse informationer har jeg kunnet verificere i de tyske kirkebøger på Archion.de.

Det er næsten en besættelse, for jeg vil finde hans dødsfald, der – så vidt vides – finder sted i 1933. Nu har jeg brugt så meget tid, og derfor skal det lykkes. Hvis jeg kunne få Anna Maries dødsfald (måske i 1944) med i købet, ville det være herligt. Kan jeg finde den ene, er der en chance for, at jeg også kan finde den anden.

Jeg får ikke alene min lyst til at bladre styret, også de elskede læreprocesser har tilvækst.

Der findes en meget fin side, som er indgang til Standsamts navneregistre. Det prøver jeg.

Jamen han var da ikke katolik

I 1933 findes der kun en eneste afdød “August NEUMANN” under Standesamt Lichterfelde. Der er følgende “mærkværdigheder” med det, som bevirker, at det er umuligt at afgøre, om det er den rette.

Puslespillet går simpelthen ikke op:

  1. fornavnet er ikke helt rigtigt, men ved børnenes dåb kaldes han også kun “August”. Ved vielsen er alle fornavnene angivet. Vi kender også fra Danmark, at man ikke gik så meget op i navne, med mindre man var adelig, meeen så langt op i tiden?
  2. “Rel.” er “kts”, som må betyde “Katolisch”. Jamen han var da ikke katolik
  3. “Nr. des Registers” stemmer ikke med det nummer, jeg mener, folkeregisteret i Frankfurt / O oplyste for 20 år siden i et brev. På billedet herunder står 1.075, men det burde være 193. De kan ikke forveksles
  4. denne August er Maler. Og det passer fint. Det var han nemlig
  5. (i parentes bemærket: han bør være født i 1865 i Lebus. Kirkebøgerne for dåb derfra er desværre gået tabt. Navnet kan derfor ikke verificeres).

Jamen han var da ikke katolik

For 20 år siden var jeg en kæmpe idiot (jeg mener, det er “gået over”)

Rundt omkring i mine noter har jeg skrevet, at “den medsendte kopi …”. Der er tale om kopier fra Standesamt i Frankfurt. Her burde jeg skrive “Der var tale om …”, for de findes ikke længere på min PC. Jeg ved ikke, hvad der er blevet af dem. Jeg tror, at jeg dengang bare var interesseret i at skrive data ind i slægtsforskningsprogrammet, og dernæst kasserede kopierne af de originale kilder. Så dum kan man være.

De kan også være gået tabt ved PC-nedbrud eller skift af PC, før jeg var hysterisk med backup.

Dvs. at jeg ikke, uden at rette henvendelse til dem igen, kan afgøre, om jeg har skrevet forkert af, eller om det er dem, der har oplyst data, som så må være korrekte.

Birgit Flemming Larsens artikel “Slægtsforskning i Tyskland” i Personalhistorisk Tidsskrift 2004/2

Birgit skriver i begyndelsen af artiklen

I litteratur om tysk slægtsforskning fremhæves det, at det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land. Det er ikke helt forkert, især ikke hvis man sammenligner med slægtsforskning i Danmark …

Det har hun fuldkommen ret i! Hvis jeg nogensinde får lagt dette puslespil, giver jeg champagne til samtlige mine læsere og abonnenter på nyhedsbrevet.

Det er i øvrigt en utrolig spændende artikel, som bør være pligtlæsning, hvis du har tysk slægt.

Pludselig dukker Nürnberglovene fra 1935 op i forbindelse med det voldsomme pres på arkivalierne, fordi enhver skulle bevise sin ariske herkomst mindst to generationer tilbage. Lad os mindes alle dem, der ikke kunne føre sådant bevis.

Præsters og arkivarers indsats for at redde arkivalier under anden verdenskrig beskrives. Man kan læse om, hvordan kirkebøger er blevet gemt i mineskakter, er blevet sendt med tog til nyoprettede magasiner for at redde dem fra russerne i 1945 (Østpreussen). Man har også sejlet kirkebøger rundt i 1943 for at redde dem.

Dette afsnit er rørende og vidner om kærligheden til historien og vores håndværk

Der var endvidere et arkivlager i Goslar, hvor en del kirkebøger, som østtyske præster og medlemmer af østtyske menigheder havde taget med på flugten vestpå, blev opbevaret. Indholdet af Goslarlageret kom senere i 1967 ligeledes til Berlin. Blandt materialet fra Goslar befandt sig også kirkebogsoptegnelser fra danske flygtningelejre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland

Søskende til Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER

Slægtsforskning i Tyskland

Det er lidt som at begynde forfra … men det er så spændende. Jeg har fået de helt centrale links fra I.B., der er Tysklandskenderen over alle i slægtsforskerkredse. Det drejer sig blandt andet om:

  • stedregisteret GOV, The Historic Gazetter, der har registreret stednavne, hvor der har boet etniske tyskere, altså også langt udenfor Tysklands nuværende grænser
  • tyske katolske kirkebøger finder man på Matricula, idet Archion “kun” dækker evangeliske (lutherske og reformerte) indførsler
  • Archion.de kendte jeg på forhånd. Jeg har tegnet et tremåneders abonnement
  • personregisteret som dækker hele Kejserriget fra 1874/4 til i dag. Personregistrene er afleveret til stads- og regionale arkiver i det nuværende Tyskland
  • de polske statsarkiver, der i høj grad er søgbare. Og det er lige det, jeg har brug for, idet Frankfurt an der Oder grænser op til det nuværende Polen. Jeg har endnu ikke styr på Tysklands historie, men det kommer nok.

Hos Danske Slægtsforskere, fandt jeg også en side om slægtsforskning i Tyskland. Den ser brugbar ud, men måske trænger den til opdatering af afsnit B? Jeg synes da, at man kan finde kirkebøgerne på Archion.de men jeg kan have misforstået det. Jeg begyndte først i går.

På siden henvises også til en artikel i PHT 2004/2 af Birgit Flemming Larsen med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”. PHT 2004/2 kan findes i Slægtsforskernes bibliotek på dette link. Artiklen begynder på side 417 (browserens side 284 af 323). Den skal jeg have læst.

Dette er helt centralt at vide, hvis man vil slægtsforske i Tyskland:

Kirkebøger afleveres i Tyskland ikke til statslige arkiver, idet stat og kirke blev adskilt i 1868. Kirkebøger er kirkens ejendom og ligger i de respektive provstier (Kirchenkreise).

Kilde: Slægtsforskning i Tyskland.

I.B. gjorde mig også opmærksom på de vigtige skæringsdatoer:

  • 1871: Kejserriget,
  • 1918 Weimarrepublikken
  • 1949 DDR og Forbundsrepublikken.

Hvor er det dog en fantastisk tid, vi lever i. For 20 år siden, kunne man ikke lave seriøs slægtsforskning hjemme ved PC’en.

Jeg er begyndt med det, jeg allerede ved

For at forstå administrationen/forvaltningen i Tyskland, som er helt anderledes end i Danmark, er jeg begyndt med noget, der er forholdsvis nemt: nemlig at verificere data jeg allerede kender og få angivet de originale kilder til data.

I dag har jeg i videst muligt omfang trevlet oldefars søsters familie op. Jeg har for 20 år siden noteret, at hun er død i 1944, men hvor det kommer fra, aner jeg ikke. Hun er i hvert fald ikke at finde i Sankt Georg i Frankfurt. Hendes ægtefælle Ernst August Neumann skulle være død i 1933, men jeg kan ikke få styr på de informationer, jeg har i forvejen.

Fordelen ved at begynde med noget, der er relativt nemt, er også, at man lærer nogle af forkortelserne fra kirkebøgerne at kende. Jeg havde lidt svært ved “Ehel.”, men da jeg endelig fik læst, hvad der stod, var det nemt nok at se, at det betyder “Ehelich”, der vel bedst oversættes til “Ægteskabeligt”, altså er barnet født i ægteskabet. Vi kalder det “Ægte”.

Der er store huller i, hvad der er bevaret, men det er alligevel fantastisk, at der er så meget, der er bevaret. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis de allieredes bombninger havde ramt alle kirkerne. Et helt folks historie kunne være gået tabt. Og således også en gren af mine forfædre.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Min tyske slægt uden kilder

Min tyske slægt uden kilder

Jeg lyttede ikke til erfarne slægtsforskere

Min tyske slægt uden kilder

Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at slægtsforske. Det er mærkeligt at tænke på, at der er gået så lang tid. Jeg holdt pause nogle år grundet sygdom, men helt sluppet det har jeg aldrig. Jeg er fascineret af menneskene og deres historie, af at samle og systematisere data og at få det hele til at hænge sammen. Nu ruller rouletten igen for fuld kraft.

Jeg rydder op, og har – efter mange interessante omveje – taget fat på STEGEMÜLLER i Tyskland og Polen. Min farfars far kom fra Frankfurt an der Oder, der nu ligger på grænsen til Polen 100 km. stik øst for Berlin. Egentlig hedder byen kun Frankfurt, men man tilføjer “an der Oder”, for ikke at forveksle den med Frankfurt am Main. Kilde: Frankfurt an der Oder – næsten i Polen.

Jeg har en del data, og jeg kan se, at jeg for 20 år siden var i kontakt med i hvert fald én nulevende STEGEMÜLLER i Tyskland. Men har jeg angivet kilder? Nej – det har jeg ikke. Fandens også.

De erfarne slægtsforskere havde ellers fortalt mig, at jeg skulle skrive alt ned og angive kilder på alt. Meeen jeg regnede med, at jeg sagtens kunne huske det. Dengang var der ikke grænser for, hvad jeg mente, jeg let kunne huske. Nu sidder jeg 20 år senere og er forundret over, hvor data kommer fra, og hvem der har sendt mig de mange fine billeder.

Russerne lod os ikke rejse – Rudolfo STEGEMÜLLER fortæller

Min tyske slægt uden kilder

Her er der i det mindste angivet en kilde; selvom det er inde i et tekstfelt, er det bedre end ingenting. Jeg har skiftet slægtsprogram flere gange undervejs, til jeg i 2006 landede ved Legacy. Ved den slags konverteringer, sker der altid mærkelige og irriterende ting, fordi felterne ikke passer ordentligt sammen. Hvert program har sine egenarter.

Jeg havde kontakt med Rudolfo i 2003. Han er (eller var?) født 1941 i Barcelona som søn af Paul Richard STEGEMÜLLER (1902 i Schweiz – 1987) og gift med en polsk kvinde. Rudolfos søster døde i Ukraine i 2007 (hvor jeg så end har det fra? – tænk hvis jeg havde skrevet det ned).

Afskrift og oversættelse af brev – dateret 10. oktober 2003 – fra Rudolfo Stegemüller:

Før krigen rejser han [Paul Richard STEGEMÜLLER] fra Schweiz til Spanien, hvor han gifter sig. I 1941 udløber opholdstilladelsen, og familien rejser til Tyskland, Düsseldorf-Mettmann. I 1944 bomber de allierede det hele og vi blev flyttet til Züllichou. I dag hedder det Sulechów. Det ligger 80 Km. sydøst for Frankfurt an der Oder og hører nu til Polen.

Så i 1945 kom russerne og lod os ikke rejse, for vi ikke ejede noget. De, der havde jord og huse, smed de ud. Først i 1965 sendte nogle bekendte os en invitation til Tyskland, og så kom vi tilbage. Mine forældre havde meget længe gjort sig anstrengelser for at komme ud vha. Røde Kors eller vha. Onkel i Schweiz eller Tante i Tyskland, men de fik altid afslag.

Pas [til Paul Richard STEGEMÜLLER] udstedt 29. september 1980 i Bischofsheim i Tyskland. Postnummer 6094. Død 01.04.1987 kl 16.35. Dødsattest udstedt i Rüsselheim den 2. april 1987. Ved død bopæl i Bischofsheim, Kreis Gross-Gerau. Tvilling til sin bror Rudolpe Stegemüller.

Jeg har absolut ingen erindring om, hvordan jeg fik støvet ham op. Det kan selvfølgelig være noget så banalt som en telefonbog!

En omkringfarende slægt

Som det fremgår, har familien været noget omkring i verden, og det er ikke det, der gør slægtsforskning nemt, når der skal primære kilder på alt. Det gør det til gengæld uhyre interessant, og hvis jeg finder noget, der kan bruges, vil jeg blive begejstret.

Jeg er selvfølgelig bekendt med archion.de som en tilgang til de tyske arkiver, men jeg ved stort set intet om den administrative inddeling, og derfor ved jeg ikke hvilken “Kreis” eller hvilket arkiv, jeg skal købe adgang til.

I 2003 betalte jeg mig fra en “Forschungs Bericht” hos et firma i Bremen. Jeg fik – efter fem måneders utålmodig venten – resultatet i september 2003, og jeg synes, det ser uhyre solidt ud, og det giver mig lidt at gå efter. Firmaet indledte nemlig med:

Quellen: Kirchenbücher von Frankfurt/Oder: St. Georg, St. Nikolai und Gertraud-Marien. Kirchenbücher von Booßen, Güldendorf, Lebus, Lichtenberg, Lossow und Müllrose

Archive: Landeskirchliches Archiv Berlin-Brandenburg in Berlin

Det kunne være så spændende at få kontakt med efterkommere og evt. at møde dem, hvor end de bor.

Som jeg husker det, er/var der også en gren i Texas, og jeg havde vist kontakt med en Bill STEGEMÜLLER over there. Men det har jeg nok heller ikke skrevet ned …

I går fandt jeg på et eller andet sted på nettet “Transcription of the St. Matthew Lutheran Church Records, 1890 – 1954, Sandy Hill, Washington County, Texas, United States of America.”, og der optrådte adskillige mennesker med mit efternavn født i Tyskland. Det kan jeg godt blive temmelig begejstret over.

Det er ganske praktisk ikke at hedde “NIELSEN”, eller evt. “JØRGENSEN”, som jeg egl. skulle have heddet, hvis jeg ikke havde været “et uheld”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.