Indlæg

/i , /af ,

Fortidens følelser

Fortidens følelser

Familien GØRTZEN i København

Fortidens følelser

Jeg sidder med familien GØRTZEN (der kan staves på mange interessante måder). Det er fine folk, som jeg slet ikke er vant til.

Sjældent gifter børn og børnebørn sig under stand. Det skulle da lige være Signe Cathrine Gørtzen, der gifter sig med en Hendrich Peter HECHT, som ved vielsen er skomagermester i Vordingborg, senere bare skomager og ved hans død står der “Forhen Skomager nu Fattiglem i Vordingborg (fraskilt)”.

Det er et af de tilfælde, hvor der er en reel værditilvækst ved at notere flere beskæftigelser. De, der er brændevinsbrændere, husmænd eller hosekræmmer hele livet, er selvfølgelig ikke så interessante i den forbindelse. Men det ved man jo først, når man har noteret det hele …

Signeur Jacob Giørtzen er min 5*tipoldefar, der var gift (2. gang) med Mette Christine Pedersdatter. Sr. Jacob bliver far i alt 11 gange, og 5 af børnene dør i løbet af ret kort tid. De når ikke at blive to år.

Fortidens følelser

Jeg tænker tit på, hvad forældre følte dengang, når halvdelen af børnene døde og ikke nåede at blive konfirmeret. Følelser er jo ikke noget, der er opfundet til senere brug for os.

Var det bare “Business as usual”? Skyndte man sig at få en masse børn i håbet om, at i det mindste nogle af dem ville overleve? Til det kan man selvfølgelig indvende, at præventionen ikke var opfundet, og alligevel ønskede folk naturligt nok at have sex.

Man skyndte sig til kirke for at få børnene døbt, så man var sikker på at, hvis de døde, kunne de komme i indviet jord. Jeg er ikke klar over, hvor man begravede dem, hvis de ikke nåede at blive døbt. Det må vel så være uden for kirkemuren?

Fristerne for dåb gennem tiden

Fortidens følelserI “Find din slægt og gør den levende” 2. udgave af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen (bør ligge på alle slægtsforskeres og familiehistorikeres bord) fandt jeg side 64 flere interessante ting om dåben, og der var flere ting, jeg ikke vidste:

  • I år 1539: Dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I år 1643: Chr. IV indskærpede, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I år 1771: Chr. IV’s krav blev frafaldet på grund af de uopvarmede kirker. Dåben kunne vente til moderens kirkegang senest seks uger efter fødslen.
  • I år 1828: Fristen blev sat til otte uger efter fødslen.
  • Indtil grundloven af 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe.
  • Indtil 1854 var et barn kun arveberettiget, hvis det var døbt.
  • Indtil 1857 kunne man tvangsdøbe børn af folkekirkemedlemmer.

De kolde kirker, den manglende arveret, den store børnedødelighed og det faktum, at u-døbte børn ikke kunne komme i indviet jord, bevirkede, at mange lod deres børn døbe hjemme. Måske kan man heri også indfortolke ønsket om at undgå traumet, hvis barnet døde? Men det kan sagtens være det, psykiatrien kalder “privat logik”, når de ikke forstår, hvad jeg siger 🙂

Hvis man lå børnene ihjel i Karlebo …

Vi havde tidligere en interessant “samtale” om det med at forældrene lå børnene ihjel.

Mike sendte i går aftes et interessant link til Karlebo kirkebog: Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Karlebo, 1692-1767, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde.

I Jesu Nafn
De, som ligger deris børn ihiel, oc derfor staaer aabenbare skrifte

Mike skrev videre: “To sider, hvor der i kirkebogen er skrevet om forældre, der i tung søvn er kommet deres barn for nær og kvalt det. Den reelle dødsårsag kan være andet end barnet er ligget ihjel, men det var den tids sandhed. Flere af forældrene erkender det.”

Selv har jeg aldrig haft held til at finde en sådan liste, men Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen skriver faktisk om det på side 74 afsnit 6.8 Så det har været en form for gældende ret. Måske er jeg bare ikke langt nok tilbage i tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Et mareridt med en HP-printer

Et mareridt med en HP-printer

Lettere at finde noget i 1700-tallet

Et mareridt med en HP-printer

Lige p.t. hygger jeg mig – som led i oprydningen – med min 4*tipoldefars Ramus HANSEN WENTZELs afkom og forslægt. De er slet ikke kedelige, men de er også svære, da de hedder henholdsvis Wenzel og Wengel, så det er let at tage fejl. Og de er alle tobaksspindere udi den kongelige residensstad. På en eller anden måde er familierne gift ind i hinanden på en måde, jeg endnu ikke har klarhed over.

Ved min 4*tipoldefars dåb i Sankt Peders i Slagelse står der fx:

Anno 1738. Onsdagen d. 2 April blev Anne Kirstine Petersdatters u=ægte Sön paa u=ægte Sön paa Bierbyegade døbt Kl. 12, og kaldet Rasmus. Karin Wentzels (Jordemoder) bar ham; Maren Møllers gik for. Fad.er. Ingen. – Samme Qvinde=Menniske bekiendte at være kommen fra Odense i Fÿen, fra Vor Frue Sogn; Ved Daaben blev udlagt til Barnefader en Rÿtter nafnl Hans Lauritzen; Men af hvad Regiment, eller Compagnie, vidste hun ikke.

Så der er jo nok ikke så meget mere at komme efter, når det er en udlagt barnefader og en moder med et så almindeligt navn, og som stammer fra en stor by, men det er en direkte ane …

På Danskernes Historie Online findes et prægtigt værk på 90 sider, som Mia gjorde mig opmærksom på. Titlen er “Hans Jørgen Wengels slægt”. Mange tak.

Heri fandt jeg fx nemt Rasmus HANSEN WENTZELs hustru Karen KIØGE død i januar 1816 i Ulkegade. Det havde taget lang tid at finde selv. Selvfølgelig kontrollerer jeg alt ved selvsyn, men det sparer meget tid at blive guidet i den rigtige retning.

Jeg kan ikke overskue 90 sider på skærmen, så jeg ville printe værket, for der er mange små unøjagtigheder, der skal tjekkes  – og jeg vil gerne vide, hvor langt jeg er kommet. Det er ikke så nemt at sætte flueben på min skærm, der (også) er gammel og ikke er trykfølsom. Men jeg er glad for den! 32″ er da også en sjat.

I lørdags gik det op for mig, at det er lettere at finde noget i 1700-tallet end at gøre en HP-printer opmærksom på en ny router og et nyt password.

Kampen mod printeren

Et mareridt med en HP-printer

Jeg kæmpede et par timer i lørdags, men jeg kunne simpelthen ikke finde et sted hverken på computeren eller på printeren, hvor jeg kunne taste de nye oplysninger ind. Jeg fjernede printeren, installerede den igen, genstartede PC og router og de andre tøsetricks, jeg kender. Intet hjalp.

I dag kontaktede jeg HPs support. Flinke mennesker – men idet garantien udløb i 2019, måtte jeg købe for 186 kr. support på en anden side, dog stadig drevet af HP.

Jeg synes egl., det er fornuftigt at købe en laserprinter, der holder mere end fem år. Det er god kvalitet, og jeg har masser af toner tilbage, fordi jeg ikke printer ret meget. Jeg er stadig på den første patron, og har to stående uåbnet. Men det er som om, de ikke helt bryder sig om en “gammel” printer. De vil tydeligvis hellere sælge mig en ny.

Det er ikke en bæredygtig strategi. Det kan ikke være sandt, at fordi to parametre skal ændres, skal man smide en i øvrigt velfungerende printer til storskrald. Det ville de aldrig anbefale hos GladTeknik. Her kan du læse deres grønne politik, som er en af årsagerne til, at jeg handler hos dem.

Det er vældig svært at slippe udenom brug og smid væk-kulturen. Det er simpelthen svært at få ting repareret. Og lykkes det endelig, er det ofte eksorbitant dyrt. P.t. leder jeg fx efter en skomager, men det er slet ikke så let. Jeg synes bare, der er en idé i at reparere et par sko til 1.600 kr. i stedet for at købe nye.

Da jeg havde betalt de 186 kr., kunne jeg ringe op igen, lytte til ventetonen igen, GDPR-meddelelserne igen osv. Jeg fik fat i et venligt og (næsten) tålmodigt menneske, som vist ikke helt forstod, at jeg havde prøvet alt det, der er nemt. Ellers ville jeg jo ikke betale ham for det vanskelige.

Samlet set tog det vel omkring en time i dag. Så samlet har jeg vel brugt tre timer på cirkusset. Men det virker …

Det, der reddede dagen, var formentlig, at jeg for årevis siden købte et fire meter langt USB-kabel, der kan forbinde printeren med computeren.

Jeg ved ikke helt, hvorfor det fungerer nu, og jeg er også ligeglad, for jeg har fået printet de 90 sider ud. Nu kan jeg fortsætte, hvor jeg slap.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Rygklapperi og fra Adelgade, Trinitatis, til Horsens

“Bedre kilde” og “Bedre tydning”

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Advarsel: Denne artikel indeholder lidt “praktisk nørderi”.

Jeg har lavet et regneark, hvor jeg kan registrere data fra oprydningen.

Det hjælper med overblik over, hvad jeg har foretaget mig med hver person og hvor langt jeg i det hele taget er nået. Det er også nyttigt for ikke at fare vild: “Hvem kom jeg nu fra?”, når man har bevæget sig et stykke op eller ned.

Da jeg havde gennemgået de første ca. 100 personer, havde jeg et ret godt billede af hvilke data, der var brug for. Det er sjældent, der er behov for nye.

Billedet til højre viser et udpluk af listen. Den reelle liste (fx med alle folketællingerne) med forklaringer til forkortelserne er vist nederst i denne artikel.

Det er jo ingen videnskab, og der er helt sikkert inkonsistens i, hvordan jeg bruger dem. Fx kunne der helt sikkert stå fejlrettelse adskillige steder; men sådan kan man blive klogere.

Gennem et stykke tid har jeg alligevel tænkt på, at der manglede to:

  • “Bedre kilde”.
    • Jeg gider ikke opdatere alle de gamle henvisninger til mikrokortene.
    • Vil andre kigge mig i (mikro-)kortene, må de selv slå efter; men af og til er det fordelagtigt for mig selv, og så opdaterer jeg kilden.
  • “Bedre tydning”. Den er der af naturlige årsager i høj grad behov for. Det er jo det, der gør det sjovt, og det der gør, at jeg bliver klogere og finder nye sammenhænge. Men det er også det, der tager tid.
  • Nu skal jeg jo heldigvis ikke stå til regnskab for mit tidsforbrug og min produktivitet overfor en chef eller andre, men af og til tænker jeg over, hvorfor jeg kun har registreret at have færdiggjort fem personer på en dag. Det er måske fordi, jeg har bikset med tydninger fra fx Trinitatis eller Helliggeist? Så man kan sige, at jeg bare klapper mig selv lidt på ryggen, altså ren og skær rygklapperi.
  • Men altså ville jeg oprette to nye.

Området for datavalidering

Det er en makro, der sørger for, at rullelisten/dropdownlisten fungerer. Jeg har tidligere uden problemer lavet ændringer i listen, men jeg kunne simpelthen ikke få de to nye “Bedre kilde” og “Bedre tydning” (som selvfølgelig er en fejlrettelse …) til at fungere. De ville bare ikke blive vist i dropdownlisten.

Jeg spurgte en ven, der – i modsætning til mig – er meget dygtig til makroer og VBA, og jeg spurgte ChatGPT i flere omgange. Og det endte såmænd med, at det var ChatGPT, der kom med løsningen: Det område, som dropdownlisten henter sine data fra, var forkert. Så banalt var det. Det var datavalideringen, der var forkert.

Når det ikke uden videre lykkedes denne gang, skyldtes det, at jeg havde indsat de to felter for oven, dvs. udvidet området. De andre gange, jeg har rettet i listen, har jeg indsat noget inde i det område, der allerede var defineret. Og det registrerer Excel ganske af sig selv.

"Bedre kilde" og "Bedre tydning"

Og fra Adelgade i Trinitatis Sogn til Horsens i Nim Herred

Af og til kan MyHeritage noget – ikke via brugernes data men via deres originale kilder.

Rasmus Hansen WENTZEL er en 4 * tipoldefar (grafisk fremstilling af slægtskabet her – og hvis du klikker på en person, kommer du til hans/hendes egne data) og det er fra ham al morskaben med Adelgade og Trinitatis stammer. Han er far til Danmarks største slavehandler Jens Adolph KIØGE, så ham/dem gør jeg af naturlige årsager mere ud af.

Jeg synes, først personerne er rigtig “færdige”, hvis de har en dødsdato, når de er født i 1700- eller 1800-tallet, så jeg besluttede at se, om MyHeritage kunne byde på noget. De sagde: “Død i Horsens”, og jeg sagde højt ud i rummet til mig selv “Nej, nu må I altså stoppe”, men der var en henvisning til en original kilde, så jeg tjekkede. Og det var sandt!

Anmærkningerne kunne fortælle, at han var død hos en svigersøn Sandberg. Kilde: Skanderborg Amt, Nim, Horsens – Vor Frelser, 1829-1846, KM, Døde mænd – opslag: 6 af 26 opslag.

Folketællingen 1834 kunne fortælle, at Adolphine Helene WENTZEL var enke efter SANDBERG; og han var helt korrekt død som Told- og Konsumptionsbetjent efter svigerfaderen men før folketællingen 1834. Og i øvrigt var han gift med Adolphine Helene i Holmen Sogn i 1816. Også der var han Told- og Konsumptionsbetjent.

Og så passede pengene. Det kunne ikke være bedre. Den aften gjorde MyHeritage sig fortjent til sine skyhøje priser. Jeg havde da aldrig drømt om at lede i Horsens efter en mand fra Adelgade i Trinitatis.

Nu forestår at finde 4 * tipoldemor Karen KIØGE død  (vel i Adelgade, Trinitatis?) …

Data til rulleliste/dropdown

Evt. forklaring til rulleliste/dropdown
Bedre kilde  
Bedre tydning  
Begr. Begravelse
Begr.sted Kirkegård
Besk. Beskæftigelse
Bopæl  
Data kunne ej verificeres -> slettet  
Dsted Dødssted
Dåb  
Dåb ikke fundet  
Død  
Død ej fundet  
Dødsattest  
Dødsårsag  
Enavn Efternavn
Fadd. Faddere
Fader Far
Fejlrettelse  
Fmåned Født måned
Fnavn Fornavn
Forskningsnote  
Fsted Født sted
Flere FT Adskillige nye folketællinger
FT 1771  
FT 1787  
FT 1801  
FT 1834  
FT 1840  
FT 1845  
FT 1850  
FT 1855  
FT 1860  
FT 1870  
FT 1880  
FT 1885  
FT 1890  
FT 1901  
FT 1906  
FT 1911  
FT 1916  
FT 1921  
FT 1925  
FT 1930  
FT 1940  
Får Fødselsår
Generel note  
Gravsten  
Img. Billede
Introd. Introduceret dato
Irrelevant person-> Slettet  
Konf. Konfirmeret
Konf. ikke fundet Konfirmation ikke fundet
Lysning Lysning til ægteskab
Medicinsk note  
Medicolegal Ligsynsattest  
Moder Mor
Navneændring  
Opgives Der skal ikke gøres mere. Bruges, hvis noget er fundet, og der ikke kan findes mere.
Politiets Registerblade  
Skifteattest dato Typisk foruds. for nyt ægteskab
Skilsmisse  
Statstidende tjekket for død  
Trolovelse  
Vacc. Vaccination
Vielse  
Vielser  
Ægtefælle tilføjet  
/6 Kommentarer/i , /af ,

Fra gift i februar til Gigtfeber

Fra gift i februar til Gigtfeber

Gotisk skriftlæsning er en træningssag

Fra gift i februar til Gigtfeber

Det vanvittige projekt er til tider virkelig sjovt, og Trinitatis kirkebog (Sokkelund Herred) er vanskelig.

Jeg rydder op til den store guldmedalje, og til tider morer jeg mig storartet over mine gamle fejl; behovet for oprydning er tydeligt. Det er også tydeligt, at gotisk skriftlæsning er en træningssag. Hvor er der dog mange husmænd, jeg har gjort til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne se forskel på et gotisk H og G. Og det kan af og til stadig drille.

I perioder, hvor jeg har været lidt borte fra genealogien, har jeg også kunnet mærke, at jeg lige skulle “ind i rytmen igen”.

En 4*tipoldefar var gift tre gange – og jeg havde noteret, at de var gift i februar (underforstået 1770). Andet stod der ikke, og det lever slet ikke op til mine nuværende kvalitetskrav. Men hvor kom det fra?

Fra gift i februar til GigtfeberDet stammede fra hans første hustrus død den 4. maj 1770, så det var et kortvarigt ægteskab, men jeg kunne ikke finde vielsen i Trinitatis. Så jeg måtte tilbage til udgangspunktet: hendes død. Det viste sig, at der stod “Gigt.Feber” som dødsårsag 🙂 Der er immervæk en forskel.

Når jeg ser på det igen, bliver jeg faktisk i tvivl, om det overhovedet er rigtigt. Klikker du på billedet, kommer du til kirkebogen:

  1. Gigtfeber er i et ord.
  2. Hvad laver det punktum der? Det sættes normalt for at vise, at der er tale om en forkortelse. Det passer ikke med “Gigt.Feber”.
  3. Ligner det ikke meget mere “st” foran punktummet?

Nuvel, jeg synes, Trinitatis er svær, for der blev sparet på papiret. Det er ikke en kirkebog, man nemt får overblik over. Jeg tilgiver mig selv, at jeg i 2007 læste det som “Gift Februar”.

Som billedet viser, er der tale om en af de meddelsomme præster, der fortæller dødsårsagen for hver eneste person. Det viser også et udvalg af, hvad man nemt døde af i 1770: Brystsyge, Colik, Gigtfeber(?), Kopper, Slag og Tæring.

En lang trolovelse (ca. 10 år)

En enkelt tastefejl i et årstal bevirkede, at trolovelsen var i 1741 og vielsen i 1751. Den slags er rart at få korrigeret. Der skal meget lidt til, før resultatet bliver noget frygteligt vrøvl.

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke fanger alt; det bliver ikke perfekt, men det bliver meget bedre. Og det er fantastisk så mange detaljer, der nu kan tilføjes fra originale kilder hjemme ved skrivebordet. Der er sket meget på 20 år.

Andre detaljer

Fra gift i februar til Gigtfeber

  • Nu, hvor tiden er til det, tilføjer jeg også mere end en beskæftigelse for at vise livets op- og nedture. Af og til er der ingen ændringer: en indsidder forblev indsidder. Andre gange startede han som gårdmand og endte som indsidder. Altså en social deroute. Kan de forskellige kilder fortælle om årsagen? Eller omvendt: Han starter som indsidder og arbejder sig op til enten husmand eller måske helt til gårdmand. Den slags, synes jeg, er spændende, for det fortæller en historie om et menneske.
  • Jeg har modtaget mange transskriptioner og har været meget glad for dem. Jeg tjekker dem for at se, om jeg er enig. Og det gælder ikke altid. Jeg foretrækker kildetro transskriptioner, hvorefter det er op til brugeren (evt. mig selv) at fortolke dem. Som eksempel skal store bogstaver være store, og “Peders Dat.” skal ikke blive til “Pedersdatter”. Det er ikke kildetro.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.