Da mormors tidligere kæreste i 1934 overtrådte Politivedtægten
Hans Petersen JØRGENSEN JUHL
Da mormors tidligere kæreste i 1934 overtrådte Politivedtægten
Jeg var på Rigsarkivet og sad og bladrede i Nordre Birks straffesager i 1934 for at finde det store hattetyveri fra Skodsborg Hattefabrik (historien kommer senere) og pludselig fik jeg ved et tilfælde øje på et navn, jeg kendte: “Hans Petersen JØRGENSEN JUHL”. Sådan en tilfældighed tror man næsten ikke kan indtræffe.
Han var far til mormors uægte barn nr. to sønnen Hans Juhl CHRISTENSEN (1931 – 1997), som altså var min onkel.
Mormor Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) kaldte ham altid “Kapelmester”, men i realiteten var han en omrejsende musikant.
Han bliver dømt for overtrædelse af politivedtægtens §§ 4 og 52, der handler om at have gjort sig skyldig i
- at have færdedes beruset på Dyrehavsbakken
- at have udvist støjende adfærd i Sangerindepavilionen “Sommerlyst”
- at have gjort sig skyldig i fornærmelig adfærd på vejen udfor Sangerindepavilionen
Det er en udeblivelsesdom, og han får en bøde på 50 kr., som i dag vil udgøre lidt over 2.100 kr. Det er vel egl. en ret stor bøde. Betaler han ikke, kan bøden veksles til otte dages hæfte.
I 1931 er der en bidragsresolution i forbindelse med sønnen
Før jeg vidste, at alle kilder skal noteres:
Musiker Hans Petersen Jørgensen Juhl boende Holbæk født den 23 Juni 1902 i Lunding, Sd. Starup Sogn, Haderslev Amt tilpligtes herved med de i Lovgivningen hjemlede Tvangsmidler at udrede Underholdsbidrag til det af Ekspeditrice Mary Christensen af Starup den 11/4 1931 udenfor Ægteskab fødte Drengebarn, for hvilket Navnebevis ikke foreligger, fra dets Fødsel at regne.
Dette bidrag, som efter omstændighederne vil kunne forhøjes eller nedsættes, fastsættes til det for Barnets Opholdssted til enhver Tid gældende Normalbidrag, for Tiden Normalbidraget for Vejle Amt:
180 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 4. Aar
156 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 10. Aar
132 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 14. Aar
108 Kr. aarligt indtil Barnets fyldte 18. Aar
…
Som Bidrag til Moderens Barselsfærdsudgifter og til hendes Underhold i en Maaned før og en Maaned efter Fødslen betales derhos et Beløb af i alt 60 Kr., som straks er forfaldet.
…
Dateret 26. Marts 1931
Sign. Politimesteren i Holbæk.
Opholdssteder siden det fyldte 18. år:
Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.
Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl
I forbedringshuset i 18 måneder
Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri. Det fremgår af folketællingen 1921 Haderslev Købstad, at han da er bankelev. Er der en sammenhæng?
L. 483. B 998/34 Fol 425.
DOM
Ved Anklageskrift af 13. Juli 1934 er
Musiker Hans Petersen Jørgensen Juhl
boende Tordenskjoldsgade 31, København, sat under Tiltale for
Overtrædelse af Politivedtægtens §§ 4 og 52 ved den 6. Juli
1934 Kl. ca. 19.30 at have færdedes paa Dyrehavsbakken i beru-
set Tilstand for i Sangerindepavilionen “Sommerlyst” at have
gjort sig skyldig i støjende Adfærd og for paa Vejen udfor den-
ne at have gjort sig skyldig i fornærmelig Adfærd.
Da Tiltalte, skønt lovligt varslet, ikke har givet
Møde under Sagen og ikke har oplyst lovligt Forfald for sin Ude-
blivelse, vil han i Henhold til Retsplejelovens § 934 være at
anse skyldig i det ham paasigtede Forhold, hvorfor han i Medfør
af Politivedtægtens §§ 4 og 52 vil være at anse med en Politi-
kassen tilfaldende Bøde af 50 Kr., som i Mangel af Betaling
vil være at afsone med Hæfte i 8 Dage.
Tiltalte vil derhos have at udrede Sagens Omkost-
niger.
Thi kendes for Ret:
Tiltalte Hans Petersen Jørgensen Juhl bør inden 3
Dage efter denne Doms Forkyndelse betale en Politikassen til-
faldende Bøde af 50 Kr., som i Mangel af Betaling vil være at
afsone med Hæfte i 8 Dage.
Tiltalte bør derhos udrede Sagens Omkostninger.
At efterkommes under Adfærd efter Loven.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!



Hanne B. Stegemüller


Det er interessant læsning. Der har sandelig været gang i løjerne. Med de omkostninger det så havde. Jeg kan i øvrigt godt lide ordet “barselsfærd”.
@ Jørgen
Ja, Mormor havde gang i løjerne. Hun var en dejlig mormor, men før det …
Ja, “barselsfærd” var et dejligt ord.
Noget helt andet. Der er stadig noget i dine pile frem og tilbage, der ikke virker. Denne her og “hattetyveriet” linker kun til hinanden, frem og tilbage i en uendelighed.
@ Charlotte
Jeg forstår ikke, hvad du mener.
Hvilke pile, hvad, hvor?
Ude i venstre side er der en meget svag, grålig pile-fætter. Hvis man muser over den, popper der sådan en grå firkant op, hvor der står: “Begynderkursus i TNG i november måned, en mini-ikon af billedet øverst på siden og en lille venstrepil.
Der er også en til højre, der går til Hattetyveriet på samme måde.
De burde, hvis jeg har forstået systemet rigtigt, hele tiden føre mig enten længere bagud (til venstre) eller fremad (højre) i dine opslag. Men de opfører sig totalt sært. Lige nu sender de her tre: Mormor og politivedtægten, Hattetyveriet og TNG-kurset mig rundt til hinanden i en uendelig cirkel. Af og til kommer jeg til “Første tur i arkivet i 10 år”, men derfra kan jeg så kun komme tilbage til Hattetyveriet.
@ Charlotte
Der er nu ikke så meget system at forstå: pilene til hhv. venstre og højre er bare en måde at bladre i artiklerne i kronologisk orden (ordnet efter udgivelsesdato). Det er mystisk, hvad du oplever.
Når jeg på min iPad prøver:
“Første tur på arkivet i 10 år” – pilen mod venstre fører mig til “Tyverierne af 20.000 hatte fra …”. Det er, som det skal være. Der er ingen senere artikler. Derfor ingen pil mod højre.
“Da mormors tidligere kæreste …” – pilen mod venstre fører mig til “Begynderkursus i TNG”. Pilen mod højre fører mig til “Tyverierne af 20.000 hatte fra …”. Det er også, som det skal være.
Hvilken form for enhed bruger du – en telefon? Men uanset enhed skal det jo fungere som den kronologiske visning efter udgivelsesdag.
Jeg bruger en stationær PC, Windows 11 og Pale Moon browser eller Firefox. Det er lige tosset begge steder.
Prøv at gå længere tilbage i tiden med dine pile. Det er først efter “Begynderkurset” at bøvlet opstår.
@ Charlotte
Jeg er ked af det, men jeg kan simpelthen ikke svare på det.
Jo, men jeg er jo netop startet ved “Begynderkursus i TNG” og gået mod højre med pilene = bevæget mig fremad i tid.
De ligger sådan – og sådan vises de fint hos mig:
5/9 Begynderkursus
9/9 Mormors tidl. kæreste
9/9 Tyverierne af 20.000 hatte
10/9 Første tur på RA i 10 år
Hvis jeg prøver at gå bagud i tid, ligger de sådan:
5/9 Begynderkursus
1/9 Dommen over Henrik Sass Larsen
30/8 “Med Adam i arkivet”
29/8 Christiane Catharine Schiøtt
28/8 At skrive slægtshistorie