Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Historien om en skærm

Ny skærm, lang rejse

Advarsel: Dette er en lang artikel om købet af en ny skærm, men det hele ser ud til at ende godt.

Der er noget næsten barnligt (og helt legitimt) ved at glæde sig til ny elektronik, når man har trukket på opsparingen, valgt kvalitet og ved præcis, hvad man vil have stående på skrivebordet.

Denne artikel er historien om, hvordan en LG UltraWide blev et helt lille forbrugerforløb med både logistik, ventetid og et par bump på vejen.

Det begyndte ellers perfekt: Proshop afsendte som de plejer, ordentligt og uden bøvl, og jeg får styr på den del af processen, jeg kan kontrollere. PostNord-kapitlet bliver den klassiske påmindelse om, at levering i et 14-timers vindue alligevel ikke er levering, når man hverken har bil eller lyst til at få 17 kilo stående i frost på en trappesten.

Og så kommer den del, der fortjener uforbeholden ros: GladTeknik. De tager ikke bare udstyr ind og “kigger på det” – de oversætter deres verden til menneskeord, vurderer helheden (inkl. formålet med skærmen), foreslår den rigtige løsning og gør det hele trygt. Da der senere opstår en skade under håndteringen, bliver det også grebet professionelt an med det samme, med låneskærm, forsikringssag og koordinering, så jeg som kunde ikke ender i en endeløs bevisførelse og mailkrig.

Det her er i virkeligheden ikke kun en historie om en skærm. Det er også historien om, hvor meget det betyder at have en leverandør, der tager ansvar, medtænker forbrugeren og får én sikkert igennem, når tingene ikke går snorlige. Og ja: jeg glæder mig stadig. Det kan måske nås inden juleaften?

Historien om en skærm

Den 21. november besluttede jeg at købe en “LG UltraWide 40WP95XP-W”. Jeg har jo hverken arvinger eller bil, og jeg rejser ikke på dyre ferier, så budgettet holder.

Ved købet var jeg også påbegyndt rygestoppet, der giver et pænt beløb i overskud, og i dag på dag 16 har jeg allerede sparet 1.136 kr. sammen til skærmen.

Alt i alt har jeg råd til investeringen. Det bliver nok den sidste skærm i mit liv, men hvem ved? Teknologien udvikler sig med lynets hast, og jeg vil altid have det bedste af det bedste.

Proshop

Jeg handlede hos Proshop, hvor jeg altid køber elektronik, fordi de sender dag-til-dag, og fordi der aldrig er problemer, når der er problemer.

På et tidspunkt købte jeg fx en vægt hos dem, hvor det aldrig nogensinde lykkedes at få alle de værdier op på telefonens skærm, som den afleverede, når jeg stod på vægten. Jeg kommunikerede i meget lang tid med producenten, så til sidst måtte jeg sige “Nu gider jeg ikke mere. Jeg vil have den byttet”. Jeg oprettede en reklamationssag hos Proshop med kopi af korrespondancen med producenten. De returnerede beløbet med det samme. Sådan. Ingen diskussioner om hvem der havde ret.

PostNord

Skærmen skulle egentlig være kommet med PostNord den 24. november mellem 09:00 og 21:00. Op ad formiddagen skrev de, at det først ville blive den 25. november. Der kunne jeg imidlertid ikke sikre mig at være hjemme i hele det tidsrum. Jeg var helt sikker på ikke at kunne bære de 17 uhåndterlige kilo hjem fra føtex, hvor de sikkert ville aflevere den i stedet. Jeg var også sikker på, at jeg ikke ville have kassen stående på trappestenen i frostvejr i flere timer.

I samråd med Proshop annullerede jeg købet, hvorved de fik pakken retur. Nu var det min tur til at vente på, at pengene kom retur, da jeg ikke ville have 20.000 kr. til at svæve ude i den blå luft.

Da beløbet kom retur, bestilte jeg skærmen en gang til, og denne gang valgte jeg udlevering i Proshops Pick Up-point i Sydhavnen her i København og betaling ved afhentningen. Ikke mere PostNord til mig.

En sød taxachauffør

Da der var besked om, at skærmen var ankommet til Sydhavnen var næste skridt at få den afhentet. Sådan noget er altid bøvlet, når man ikke har bil.

Jeg havde allieret mig med både Anders og Torben som er mine underboer i “Hvidovre Vinhus”, og de ville begge gerne hjælpe: “Du siger bare til”. Men jeg fornemmede deres julestress og deres mange kunder, så jeg bestilte i stedet en taxa (stationcar) hos 4 * 35 og i beskeden til chaufføren, skrev jeg, at han skulle hjælpe med håndteringen.

Chaufføren var virkelig sød og hjælpsom, og vi hjalp hinanden med at få kassen først ud i bilen og dernæst op på første sal.

Det manglende grafikkort

Helt egenhændigt samlede jeg skærmen, hvilket var ret nemt. Foden skulle bare klikkes på plads, og der medfulgte en fin tegning af, hvordan det skulle gøres. Illustrationen var bedre end Ikeas.

Den gamle Samsung-skærm ned af skrivebordet, ind til naboen og den nye LG-skærm op samme sted. Det var helt uden problemer.

Ved første start af PC’en så alt helt normalt ud. Der var lige meget lys i venstre og højre side. Derefter var der indimellem helt mørke skygger i ca. 10 pct. af højre side. På en skærm til den pris, skal der overhovedet ikke være mørke skygger nogen steder. Alt skal være perfekt uden periodiske fejl.

ChatGPT vurderede at jeg manglede et eksternt grafikkort. Robotten skrev en hel masse, jeg ikke forstod en lyd af, da jeg ikke er tekniker. Jeg besluttede at sende skærmen til vurdering og mulig reparation hos GladTeknik.

Håndteringen hos GladTeknik

GladTeknik fortalte straks, at ChatGPT havde ret. De foreslog et grafikkort, der ville passe bedre til mit formål, når skærmen er til arbejde og ikke til gaming. Sådan noget er selvfølgelig svært for en robot at vide. Og GladTeknik kender min maskine ud og ind og kan bedre fastslå hvilke komponenter, der passer bedst sammen.

Jeg er virkelig glad for at handle hos GladTeknik. De leverer altid professionelle gennemgange. Når en tekniker har lavet en gennemgang, får man et tilbud, før de gør noget som helst, og de reparationer, de laver, er i ypperlig kvalitet. Og endelig fortæller de i menneskeord, hvad det er, man betaler for. Det kan jeg godt lide.

Jeg har købt både store og små ting hos dem, lige siden Mathias startede virksomheden fra sit kollegieværelse i 2018. Nu er de 60 årsværk her i Hvidovre. Fx byggede Jens i 2021 en fantastisk PC til mig. Der er noget skønt ved at vide, hvem der har bygget ens PC. Det er der ikke mange, der ved.

Den var dyr, men den holder også i mange, mange år, både fordi det er kvalitetskomponenter, og fordi den vedligeholdes med en årlig indvendig rens i maj måned. De opdaterer ved samme lejlighed drivere og BIOS, fornyr kølepasta, tjekker vandkølingen og en masse andet, jeg ikke har en brik forstand på. Det har jeg folk til.

Det, der gør mig fuldkommen tryg, er, at de altid behandler kundernes udstyr, som var det deres eget.

Selvfølgelig var jeg lidt utålmodig, og jeg havde virkelig glædet mig til den nye skærm, der jo allerede havde været længe undervejs. Derfor havde jeg kategoriseret sagen til at være en trippel-haster.

Da jeg ikke har bil, betaler jeg for afhentning og levering. En medarbejder kom med skærm og PC i onsdags den 10. december. Det var bare så uheldigt, at der skete en skade, som formentlig opstod under opbæringen. Det ved vi ikke helt. Medarbejderen konstaterede det selv, og vi så begge den lille “stjerne” oppe i venstre hjørne.

Hvor var det godt, jeg ikke selv som forbruger skulle opdage det, 10 minutter efter han var gået. Sådan noget kan nemt give bøvl og 35 mails frem og tilbage med dokumentation for, at det ikke var mig selv, der havde ødelagt noget.

Medarbejderen tog den beskadigede skærm med tilbage og kom her igen med en låneskærm af mærket Samsung, som kører okay sammen med min PC, som jeg jo har fået retur.

Der er oprettet forsikringssag hos Djøf Forsikring, hvor jeg har en udvidet elektronikdækning. GladTeknik håndterer ved hjælp af en navngiven medarbejder hele forløbet med forsikringen for mig, og de er meget bedre til at beskrive skaden, end jeg er.

Skal der kommunikeres med Proshop, sørger de også for det. Sådan noget tager jo normalt sin tid, men allerede i dag har jeg fået kvittering for, at sagen er oprettet hos forsikringen, da de begge bruger systemet, der hedder Scalepoint.

Nu håber jeg på at have min egen LG-skærm klar på mit eget skrivebord inden juleaften – det har været en lang proces. Den startede den 21. november …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Kommunal sagsbehandling

Kommunal sagsbehandling

Syv kontakter forud for et kort svar

Dette er en historie om en kommunal sagsbehandling, der kunne strømlines, og det kunne der sikkert spares nogle kommunale kroner på, som kunne anvendes bedre andetsteds!

Kommunal sagsbehandling

I servicelovens § 82 b står der følgende:

Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan (min fremhævning) kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Da jeg i sommer var indlagt på Psykiatrisk Center Glostrup i Hvidovre, fortalte en af medarbejderne mig om bestemmelsen, som mange kommuner bruger til at tilbyde hjælp til mennesker med en diagnose på autismespektret. Det er i hvert fald bestemmelsens kerneområde. Hun syntes, jeg skulle prøve at spørge i min kommune, om de evt. havde tilbud efter denne regel.

Det var en god idé, så det gjorde jeg med det samme. Generelt lytter jeg selvfølgelig til de råd og idéer, jeg får fra fagfolk, jeg stoler på. Og jeg stoler på medarbejderne på 808!

Jeg var selvfølgelig opmærksom på, at reglen er fakultativ, hvilket betyder, at kommunen kan – ikke at den skal.

De mange kontakter – en for en

Først ringede jeg og talte med en medarbejder i den relevante afdeling. Jeg spurgte helt simpelt: “Har I tilbud efter servicelovens § 82 b?” Hun bad mig beskrive min situation og mit behov på skrift. Hun bad mig også fortælle lidt om mig selv, så de bedre kunne vurdere “sagen”, som jeg faktisk bare syntes var en simpel forespørgsel. Men det var jo både pænt og venligt.

Kort efter – måske samme dag – den 19. juni, mens jeg stadig var indlagt, skrev jeg en mail til den relevante afdeling og gjorde det, vedkommende havde bedt mig om. Det krævede overskud, men hvad gør man ikke for at fremme den kommunale sagsbehandling?

Den 7. juli ringede jeg og spurgte til status. Jeg var fortsat indlagt, og der var gået ca. tre uger. Jeg fik at vide, at “min sagsbehandler” var fraværende, men den medarbejder jeg talte med, var ved at undersøge tilbud efter helt andre bestemmelser. Det var selvfølgelig vældig pænt af hende, men noget forbi skiven i forhold til mit simple spørgsmål. Jeg spurgte, om jeg var glemt, men det var jeg bestemt ikke.

Den 25. juli ringede jeg igen og spurgte til status. Jeg fik at vide, at “min sagsbehandler” var fraværende indtil den 14. august, at jeg så ville høre noget, og at vedkommende hurtigst muligt ville kontakte mig.

Den 6. oktober skrev jeg og spurgte igen pænt og høfligt til status. Alle mine henvendelser har i øvrigt været pæne og høflige. Det, jeg har på skrift fra min side, starter alt sammen med “Kære [afdeling]”

Den 24. oktober var jeg træt af at vente og skrev uden en venlig indledning: “Jeg undrer mig fortsat over, at jeg ikke får svar.”

I fredags den 3. november ringede jeg endnu en gang. Telefontiden er to timer dagligt. Jeg ringede til afdelingens hovednummer, og blev stillet om til “min sagsbehandler”. Jeg fik en telefonsvarerbesked om, at vedkommende ikke var ledig, og at jeg måtte ringe senere – men så ville de to timer været gået, og så skulle jeg have ventet til mandag den 6. november.

Nu var jeg ærlig talt træt af dette cirkus, så jeg ringede med det samme igen op til hovednummeret og sagde, at nu ville jeg simpelthen have et svar, og at det måtte være rimeligt, eftersom den første kontakt lå ca. 19. juni. Det lykkedes at få “min sagsbehandler” i tale.

Det korte svar

Jeg redegjorde (igen) for hændelsesforløbet. Og hun svarede: “Vi har ingen tilbud efter servicelovens § 82 b; det er en “kan-bestemmelse””. Det sidste var jeg godt klar over, og jeg var også klar over, at man ikke kan klage over en afgørelse efter bestemmelsen. Men det kan hun selvfølgelig ikke vide, at jeg vidste. Ret skal være ret.

Jeg kunne ikke andet end sige “Nåh”, for jeg blev noget paf. Retfærdigvis sagde hun “Det kunne vi have sagt straks”. Det kunne jeg bekræfte.

Hun spurgte, om jeg var opmærksom på Kofoeds Skoles tilbud. Næh det var jeg ikke, og jeg synes ikke rigtig, jeg er i en “udsat position”. Herudover er det store hold, og for mig er fx fem mennesker mange og voldsomt udtrættende, fordi alle indtryk går lukt ind i hjernen. Jeg har ikke det filter, som andre mennesker har. Endvidere er der langt; det vil tage lang tid i busser at komme til Holmbladsgade. Det dur ikke. Det kan jeg lige så godt erkende med det samme i stedet for at begynde på noget og så igen måtte give op.

Hun spurgte, om hun skulle prøve at se efter, om der er relevante muligheder lidt nærmere rent geografisk. Det sagde jeg selvfølgelig “ja tak” til. Jeg regner nu ikke med nogensinde at høre noget fra hende, for der er jo noget med, at intelligens kan defineres som evnen til at lære af sin erfaring …

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Forbrugerutilfredshed

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Træt af PostNord og gør alt for at undgå demJeg bestilte en bog med titlen “Den digitale læsers hjerne”. Prisen var i alt 305 kr. Heraf udgjorde ekspeditionsgebyret 36,00 kr.

Jeg forestiller mig, at det er et andet ord for porto, selvom det lyder alt for billigt, så det er nok forkert.

Nåh, men et eller andet har jeg helt sikkert betalt i porto. Bogen skulle komme med PostNord den 1. august – og jeg var hjemme. Jeg sad og glædede mig til min nye bog.

Jeg fik en e-mail om, at de havde forsøgt at aflevere pakken. Jeg ved ikke hvilke forsøg, de har gjort. I hvert fald har de ikke gjort sig den ulejlighed at ringe på, så jeg kunne åbne for dem, for jeg var hjemme. Dagen efter fik jeg en e-ny mail om, at jeg selv kan hente min pakke i et nærliggende supermarked.

Nix – sådan spiller klaveret ikke. Jeg nægter at betale for selv at løse opgaven.

At komme i kontakt med PostNord

De påstår, at man kan komme i kontakt med dem på deres hjemmeside. Og det kan man også, når man har ledt længe nok (jeg brugte mere end 20 minutter og endte med 10 åbne faneblade, der alle var ubrugelige) og er stødt ind i adskillige sider om, hvad man kan gøre i stedet for at komme i kontakt med et menneske!

De 6.500 medarbejdere har ikke lyst til at være i kontakt med kunderne. Det kan jeg på en måde godt forstå. For hvis alle kunder får så dårlig service som mig, henvender de sig jo kun med klager, og det er selvfølgelig ikke en rar opgave at løse for PostNords medarbejdere. Men jeg har løsningen til PostNord:

Prøv fx at yde kundeservice bare en periode og så se, hvordan det går med klagerne. Mit gæt er, at antallet af klager vil falde drastisk.

Det endte langt om længe med, at jeg fandt et sted, hvor jeg kunne skrive til dem. Min henvendelse blev kort: Jeg var hjemme (efterfulgt af mere end et udråbstegn). Jeg vil ikke selv hente pakken, da jeg har betalt for levering. Der kom et retursvar fra deres såkaldte “PostNord Kundeservice” om, at jeg vil høre fra dem inden for syv dage. Om syv dage er pakken sikkert sendt retur til Gyldendal.

Træt af PostNord og gør alt for at undgå dem

Dagen efter forsøgte jeg igen at komme i kontakt med et menneske hos PostNord. Der er faktisk et telefonnummer, hvor der er åbent hele tre timer pr. dag. Det viser sig blot, at det må man kun bruge, hvis man er “digitalt fritaget”, (det kunne de jo have skrevet), men det lod jeg bare som om. Det kan jo ikke ses gennem telefonen, om jeg er analfabet, ekspert eller noget midt imellem. Efter at have valgt mellem et hav af muligheder, fik jeg at vide, at de ikke ville besvare opkaldet. Jeg ved ikke hvorfor. De henviste i stedet til deres app og lagde røret.

Så hentede jeg appen og forsøgte der at komme i kontakt med et robot-lignende menneske eller en menneskelignende robot. Jeg fik det svar, at da der allerede er oprettet en sag, vil de ikke kommunikere med mig. Så blev chatten afsluttet – af PostNord.

Den e-mail, jeg har fået, kan besvares. Det havde jeg slet ikke ventet, og derfor havde jeg nærmest ikke læst den til ende. Svaret bliver et link til denne artikel, selvom de sikkert er tindrende ligeglade, også selvom monopoldagene er ovre.

De øvrige transportører

For fremtiden bestiller jeg intet, med mindre jeg selv kan få lov at vælge transportøren, for dette cirkus orker jeg ikke. Jeg har gode erfaringer med både “Burd” og “GLS”. De kommer som aftalt, de er kun marginalt dyrere end PostNord og de gider endda ringe på hos kunden.

Mange er glade for “DAO”, og jeg synes, de er dygtige til pakker, men jeg er temmelig træt af, at jeg nu siden marts (dog i år) har forsøgt at finde ud af, hvorfor jeg ikke får mit Djøfblad. Det seneste, jeg har fået, havde de smidt på trappen ved yderdøren i regnen, og Djøfbladet er ikke pakket ind i plastik. Det er “DAO” der burde levere det, men der er noget med, at de har brug for en nøgle til yderdøren. Det betyder, at viceværten skal involveres, og han rider ikke den dag, han sadler.

Efterhånden er det kropumuligt at få leveret noget som helst.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Hvorfor skal jeg selv følge op?

Hvorfor skal jeg selv følge op?

Hvorfor skal forbrugeren følge op?

Hvorfor skal jeg selv følge op?

Der er meget, der undrer mig. En af tingene er, at det er mig som forbruger, der skal følge op på alt muligt. Hvorfor er det ikke forhandleren, der har interesse i at yde den service?

Eksempler:

Friluftsland

Hvorfor skal jeg selv følge op?Jeg trænger til en afløser for min daglig-rygsæk, som også var med på Kilimanjaro for 20 år siden. Nu er den beskidt og grim. Herudover er gummi-ringene på lynlåsene mørnede og knækkede. Det vil sige: det er på tide at købe en ny. Den har “fyldt sin plads godt ud”, som jeg engang læste om et maleri.

Jeg vil gerne have samme type igen, og fandt en af samme mærke og med samme navn og antal liter på Friluftslands hjemmeside. Når den har holdt mere end 20 år, er det god kvalitet. En rygsæk kan næppe være mere bæredygtig.

Alligevel var jeg lidt i tvivl, om den også egner sig til indkøb eller kun bjergbestigning/-vandring med isøkse, stave mv., og da prisen er ca. 1.600 kr., vil jeg ikke lave et fejlkøb.

Derfor sendte jeg dem en e-mail for flere dage siden. De er ikke vendt tilbage. Jeg ringede til det nummer, der stod i den automail, jeg fik retur. Da jeg havde fortalt min historie anden gang (første gang var i e-mailen), blev jeg stillet om til en butik, der ikke tog telefonen.

Altså må jeg selv følge op. En mulighed er selvfølgelig at lægge mine penge et andet sted!

Efterskrift: Det lykkedes hos Friluftsland, jeg bestilte i går, og den kom med posten i dag. Død-lækker sag. Nu behøver jeg ikke spekulere på ny rygsæk i de kommende 20 år.

youSee

youSee har opfundet et eller andet, de kalder “Mit internet”, som er noget sikkerheds-cirkus baseret på F-secure. Umiddelbart efter det kom, ringede jeg til youSee og forklarede, at jeg ikke ville have det, fordi det karambolerede med mit eget sikkerhedssystem, som er Bitdefender. Jeg har brugt Bitdefender i årevis og er godt tilfreds med det. Jeg har ingen lyst til at skifte.

De sagde, at de havde fjernet det, og jeg fik også en faktura på fem minus kroner. Alt burde være i orden.

Jeg skulle se på deres hjemmeside, om det omsider er lykkedes at skifte betalingsmåde (det er nemlig ikke nogen enkel sag), hvilket har taget flere måneder. Jeg var bare blevet træt af at betale 9,75 kr. i gebyr for hver betaling via Betalingsservice. Jeg har fået udstedt kort til min budgetkonto og betaling med kort er gratis. Så langt så godt.

Da jeg tjekkede de forskellige ting, opdagede jeg ved et tilfælde, at der fortsat stod, at jeg var tilknyttet “Mit internet”.

Ny opringning, nye ventetoner, nye GDPR-meddelelser osv. Det tager flere minutter. Da jeg endelig kom igennem til et – venligt – menneske viste det sig, at de ikke havde fået trykket på alle de nødvendige taster. Men det ville han gøre nu.

Jeg må tjekke igen i næste måned.

Viceværten og udlejeren

Jeg har fået nyt køleskab, hvilket var en proces på adskillige uger. Gang på gang måtte jeg minde dem om, at jeg havde penge til gode og at “sagen” stadig ikke var løst.

Det endte med, at alle parter mente, det var mig, der er noget galt med.

Det lever jeg fint med. Det er jeg vant til. Men jeg er nu stadig træt af det f****** køleskab. En dag finder jeg sikkert en løsning.

Okay – mit kontrolgen er stort

Jeg indrømmer blankt: mit kontrolgen er stort, men som eksemplerne herover viser, er det også nødvendigt. Jeg er bare træt af at skulle lægge remindere ind i kalenderen for at følge op på alt muligt. Det burde ikke være sådan.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.