Indlæg

Overvåget samvær

Jeg er ikke på vej i mani, så det er ikke af den grund, jeg skriver to indlæg på en dag. Jeg skriver igen, fordi jeg er harm på min vens vegne. Han har givet mig lov til at skrive  historien.

Min ven på øen

Måske kan du huske, at jeg skrev om en ven, der flyttede til en ø, og at vi har lært hinanden at kende på Psykiatrisk Center Hvidovre i sommeren 2015. Efter han flyttede til øen, har vi lært hinanden rigtig godt at kende. Vi ringer sammen hver dag, og vi støtter hinanden i stort og småt.

Han og hans tidligere kæreste har en dreng på fem år sammen. Min ven har fået besked om, at han kun kan se sønnen via “Overvåget samvær”, således som det er beskrevet i Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love § 17, stk. 1. Hvorfor det egentlig er blevet til overvåget samvær, er jeg ikke klar over, ellers kan jeg bare ikke huske det.

Tilføjelse 01-10-2016: baggrunden for det overvågede samvær er, at kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid.

Han har haft et misbrugsproblem, men det er ovre, nu hvor han har mødt en ny kæreste, og der er kommet orden på livet igen. Han er ikke voldelig, for det hænger ikke sammen med at være buddhist – og var han ikke buddhist, var han såmænd ikke voldelig alligevel.

Årsager til overvåget samvær

Af en pjece fra Statsforvaltningen fremgår det: Der kan være mange forskellige grunde til, at Statsforvaltningen bestemmer, at en forælder har overvåget samvær med sit barn. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid, eller hvor forælderen og barnet endnu ikke kender hinanden. Overvåget samvær kan også sættes i værk, hvis forældrene har mange konflikter og svært ved at samarbejde om barnet. Eller i situationer, hvor der er mistanke om vold eller misbrugsproblemer. I disse situationer vil fastsættelse af overvåget samvær typisk være et alternativ til ophævelse eller suspension af samværet.

Min ven har fået at vide, at Statsforvaltningen ikke kan se, at der skulle være noget til hinder for, at de ser hinanden, og at der hverken er psykiatriske diagnoser eller misbrugsproblemer, der står i vejen.

§ 17, stk. 4: “Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om overvåget samvær”. Og det er så det, han/hun har gjort.

I dag skulle min ven så se sønnen for første gang i et år – der er en time til rådighed. Hvordan knytter man bånd på en time?

Gaven

Sønnen har lige haft fødselsdag, så min ven havde selvfølgelig en gave med. Det absurde er, at moderen nægtede sønnen at tage imod gaven, og denne nægtelse blev godkendt af statsforvaltningens jurister, da den børnesagkyndige psykolog, der var sat til at overvåge samværet, spurgte dem, hvordan det (altså gaven) skulle håndteres. Begrundelsen var, at hvis sønnen fik gaven, kunne moderen blive sur, og at det ikke var foreneligt med barnets tarv, at have en sur mor.

Jeg kan slet ikke forstå den form for argumentation, og jeg har lovet at hjælpe med at formulere en klage til ministeren for familie- og forbrugeranliggender, jfr. § 31. Det kan ikke være sandt. (I øvrigt er det da underligt, at man har ment, at sager om familier og forbrugere skulle ligge under samme ressortministerium).

Da han ringede og fortalte mig om det, talte vi lidt om “Foreningen far”, og om de kunne hjælpe. Jeg er bare ikke så begejstret for dem, da det man hører ofte er, at de hjælper voldelige fædre med igen at få del i forældremyndigheden, og at fædrene derefter udøver vold mod børnene eller i helt groteske tilfælde ligefrem slår børnene ihjel.

Jeg synes, det hele er noget underligt noget, og jeg skal nok få en klage banket sammen.