Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Kommunal administration

Førtidspension

Avisen.dk har en meget høj grad af social indignation, så jeg læser altid deres indlæg. Til tider er de lidt for enøjede, men man kan ikke tage fra dem, at de råber højt, når det er berettiget, og det er det ofte.

I dag har de fx et indlæg, hvor de viser, hvor mange borgere i ressourceforløb, der efter forløbets slutning tilkendes førtidspension. I Kolding drejer det sig om 73 pct. I Københavns Kommune er det kun 14 procent af de 235 borgere, der har afsluttet et ressourceforløb, som har fået førtidspension. I Hvidovre Kommune er andelen 33,3 pct. Det får Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, til at sige, at der må være noget galt. Og det har hun ret i.

Der må være nogen, der kan lære de kommunale sagsbehandlere – og ikke mindst deres chefer – at administrere i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen, og i overensstemmelse med principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse:

Hun (Kirsten Ketscher, red.) mener, at nogle af de sager, hvor borgere går fra ressourceforløb til kontanthjælp kan være i strid med en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen på området. Afgørelsen siger, at kommuner ikke må sætte folk på kontanthjælp, hvis de stadig er syge. I stedet skal der tilbydes et nyt ressourceforløb. Læs mere om afgørelsen her.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på min egen sag. Der mente både min utrolig dygtige bisidder og den dygtige og omhyggelige kommunale sagsbehandler, at jeg godt kunne stile efter en førtidspension. Det ville jeg bare ikke. Jeg ville ikke henvises til livsvarig offentlig og passiv forsørgelse. Det er jo bare lidt absurd, at de, der ikke vil have pension, opfordres til det (selvfølgelig kun et fåtal), mens de, der trænger allermest, ikke får muligheden.

Efterskrift 7. august 2017: Et klip fra TV Lorry om emnet.

Lægeerklæringer

Når man får sygedagpenge – normalt 22 uger, der kan forlænges til 69 uger – skal der naturligvis indhentes lægeerklæringer dels fra egen læge, dels fra hospitaler, speciallæger mv. Sagen skal belyses fuldgyldigt; det tjener både borgeren og kommunen bedst.

Avisen.dk har taget fat i endnu en sag. Den handler om Lea, der har været syg i ni år:

I en lægeattest fra Lea Hansens praktiserende læge, som er lavet for omkring to år siden, står der, at hendes “arbejdsevne er varigt og betydelig nedsat i et hvert erhverv”.

Der står også, at hun er færdigudredt, og at det ikke skønnes, at hendes arbejdsevne bliver bedre.

“Det er min lægefaglige anbefaling, at patienten tildeles pension og såfremt dette ikke er muligt, må patienten forsøges via ressourceforløb at blive indpasset i et mikroskopisk flexjob,” står der i lægeattesten, som Avisen.dk har fået tilsendt en kopi af. Kilde: Avisen.dk

Problemet i denne sag er, at Lea efter kommunens opfattelse nu ikke længere er syg men rask nok til det ordinære arbejdsmarked. Hun kan derfor ikke indstilles til hverken fleksjob, pension eller nyt ressourceforløb, som er rehabiliteringsteamets handlemuligheder.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at kommunernes lægekonsulenter kan overrule de læger, der har fulgt borgeren i en lang periode. Man render jo ikke sådan rundt og skifter sin egen læge ud. Jeg har haft min læge i 100 år, og hun er sød, dygtig og meget hjælpsom. Hun er jo bare ikke psykiater, så hendes erklæring var lidt tyndbenet. Det hun ved om bipolar affektiv sindslidelse, har hun vel delvist lært af mig 🙂

Speciallægerne må antages at være grundige, fx var jeg hos min speciallæge Pia Glyngdal i 3½ time, og hun var så god til at stille spørgsmål, at jeg syntes, at vi fik det hele med. Erklæringen kunne ikke have været bedre.

Overlægen Melita på Psykiatrisk Center Hvidovre indkaldte mig også til interview, selvom hun kendte mig godt på forhånd. Hun skrev også en god og fyldig erklæring efter et par timers samtale.

Herudover forelå en grundig slutrapport på 14 sider fra Psykiatrifonden, der også kendte mig utrolig godt efter ni måneders samarbejde i noget, de kaldte “afklarings- og udviklingsforløb”. Psykiatrifonden blev rodet ind i det hele på opfordring fra Distriktspsykiatrien, der foreslog kommunen at betale dette forløb, uagtet at det var noget dyrere end mange andre “anden aktør”.

Samlet set er jeg rigtig glad for, at min sag var så velbelyst, og jeg følte mig favnet i min sårbarhed.

Og så tilbage til de kommunale lægekonsulenter: Hvor lang tid bruger de på sagen? Skal vi gætte på maksimum 15 minutter? Og så har de i øvrigt aldrig nogensinde set patienten/borgeren. Hvad er det, der gør, at de kan sidde som små konger og tilsidesætte alt det materiale, der er skrevet af de, der kender patienten? Jeg kommer aldrig til at forstå det. Hvorfor griber Ankestyrelsen ikke ind? Er det ikke jura for første årsprøve, at forvaltningen skal forholde sig adækvat til de dokumenter, der er i sagen? Hvorfor er der ingen, der skrider til handling?

Jeg spørger bare!

Tilføjelse om lægekonsulenternes opgaver:

Det var Psykiatrifonden, der i sin tid gjorde mig opmærksom på DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet). Hos dem finder man altid gode svar på vanskelige spørgsmål, således også her.

DUKH henviser til:

Jeg har plukket to afsnit fra “Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14. SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 820”

“Fra 1. juli 2013 har kommunerne således ikke kunnet rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter i disse sager.”

“Det fremgår af disse regler, at kommunerne selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes. Det er samtidig fastsat, at lægekonsulenten hvor en sådan anvendes ikke kan foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen. Lægekonsulenten kan således heller ikke ændre eller stille nye diagnoser, når lægekonsulenten yder sundhedsfaglig rådgivning. Herudover er det fastsat, at lægekonsulentens sundhedsfaglige rådgivning ikke må indeholde rådgivning om, hvilken ydelse borgeren skal tilkendes.”

Nu er reglerne således klokkeklare. Der er ikke behov for underlige fortolkninger eller afvigelser fra hovedreglen. Det betyder ganske enkelt, at kommunerne handler ulovligt!

Herunder findes en skrivelse, der drejer sig om lægekonsulenternes rolle i tiden FØR reformen af fleksjob og førtidspension. Jeg var ikke opmærksom på, at der var nye regler om konsulenterne. Derfor er hele afsnittet nu gennemstreget.

Min gode ven oppe på Mors, fandt dette frem til mig. Når man har læst det, er det klokkeklart, at kommunernes brug af lægekonsulenter er direkte strid med gældende ret, der er udtrykt i: “Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension”. Skrivelsen ligger på Retsinformation.

Lægekonsulentens rolle

Jeg har klippet det lidt ud i pap ved at fremhæve det centrale indhold med fed. Her er simpelthen ikke noget at tage fejl af eller misforstå. Det er endnu engang jura for første årsprøve.

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, og lægekonsulenten skal således alene forklare betydningen af dokumentationen, om der er sammenhæng i oplysningerne, og om der eventuelt er andre aspekter (fx behandlingsmuligheder), som bør belyses.

Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser. Lægekonsulenten må således ikke ændre diagnoser eller stille nye.

Lægekonsulenten bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser, da kompetencen til at træffe afgørelse om dette alene tilkommer kommunen.

Lægekonsulenten kan bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem sit arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

 

 

/10 Kommentarer/i , /af ,

Staten som arbejdsplads

Jeg har haft besøg af en rigtig dejlig tidligere kollega. Vi har talt og talt i fem timer, for vores kemi er i orden, og vi har meget at tale om.

Vi arbejdede sammen fra 2000 til 2004 i en statslig styrelse. Vi har begge været dygtige, stræbsomme, loyale, omstillingsparate, robuste osv. – altså alt det man skal for at hænge på i en statslig sektor, der årligt skal fremvise produktivitetsstigninger på mellem to og tre pct.

Og man kan spørge, hvad vi så egentlig har fået ud af det?

Jeg har ikke fået noget ud af det kvarte århundrede, der gik med altid at være på pletten og være “firmaets mand”. Jeg har haft spændende jobs og blevet lyttet til, og det var jo dejligt, men retrospektivt var det ikke godt for mig. Psykologen sagde – og jeg er enig – at meget af mit arbejdsliv sikkert har været båret af manier. Og nu sidder jeg så i et fleksjob…

Vores fælles styrelse er omfattet af regeringens storstilede udflytningsplan, hvor 3.900 arbejdspladser skal flyttes ud i landet – mest til Jylland forstås. Det koster kun en milliard, siger Finansministeriet selv.

Hun er en af dem, der ikke vil med til Jylland, for hvad skulle hun egentlig lave der? Og hendes mand har med sit job ikke mulighed for at flytte med. Så hun er nu efter 25 år afskediget. “Start forfra søster, du er jo kun 59, og hvad er der nu galt med Jylland?” – sådan lyder parolen overfor de statsligt ansatte, der – hvis de har været tilstrækkeligt højt rangerende – kan få en fratrædelsesgodtgørelse og et outplacement forløb. Det er altså nemt at blive lidt bitter og at have svært ved at få øje på fremtiden.

Jo mere hun fortalte om sin sidste tid derude, om alle fyringsrunderne og om de fire år, der gik forud, jo mere kunne jeg mærke, at jeg er lykkelig over at være sluppet ud af det statslige favntag, hvor alle hypper egne kartofler. Min karriere er forbi, men jeg er ved at have vænnet mig til tanken. Til gengæld jeg er glad og optimistisk, når vækkeuret sætter ind kl. 06 tre dage om ugen. Og jeg er glad for at åbne porten til en arbejdsplads, hvor alle har en mission, og til et sted, som jeg kan identificere mig med. Jeg gør ikke direkte noget for verdens 800 millioner fattige, men jeg kan levere noget FKN har brug for for at kunne hjælpe alle disse mennesker. En lille brik i puslespillet men dog en brik.

Når medarbejderne i staten ytrer sig om, at der er langt til Jylland, er beskeden typisk “tag en tudekiks”. Det er efter min opfattelse et utilgiveligt og ringeagtende udsagn, eller mindre pænt sagt: noget svineri. Regeringens sølle argumenter går på, at der også er dygtige medarbejdere i Jylland. Tåbeligt argument. Der er jo ingen, der desavouerer de jyske medarbejdere!

Der er i den styrelse tale om folk, der i mange, mange år har stået last og brast med den og båret med ved den ene effektiviseringsproces efter den anden. Pludselig kan de ikke bruges til noget længere.

Det var så en af de personlige historier bag udflytningerne. Der er også tabet for kunderne:

Vores styrelse laver højt specialiseret sagsbehandling med både akademikere og HK-ansatte som sagsbehandlere. Vores kunder er primært private virksomheder, der betaler et ret stort gebyr for at få behandlet deres sager. Området er præget af mange internationalt fastlagte tidsfrister og Den Europæiske Union-bestemte processer.

Det tager typisk tre til fire år med sidemandsoplæring at blive kvalificeret til at varetage sagsbehandlingen på egen hånd. Og det gælder for begge faggrupper. Den type sager er et håndværk.

  • Når nu virkelig mange af medarbejderne ikke vil med til Jylland hvad så?
  • Hvordan finder man en ny flok medarbejdere til dette meget specielle sagsområde?
  • Hvordan får man behandlet sagerne korrekt i de år, der går til sidemandsoplæringen er slut og medarbejderne kan klare opgaverne på egen hånd?

 

Kunderne klager, hvis der er fejl, og det skal de naturligvis også. De er jo netop kunder, og de har betalt et højt gebyr.

Sagsbehandlingstiden vil som konsekvens heraf stige ind i himlen – så klager kunderne også, og det er de i deres gode ret til.

 

/16 Kommentarer/i , /af ,

Hvidovre Kommune yder omsorg

Hvidovre Kommune yder omsorg

Katastrofe

Hvidovre Kommune yder omsorg

(Overskriften er i høj grad ironisk ment. Denne post er rodet, men det var mødet også, og jeg har endnu ikke haft overskud til at sætte mig ned at høre lydfilen.)

Min bisidder og jeg har været til møde med Hvidovre Kommune i dag, og konklusionen er en katastrofe: De vil indhente en speciallægeerklæring og afhængig af konklusionen heri, vil de overføre mig til det, der hedder “jobafklaringsforløb”, hvor ydelsen er på niveau med kontanthjælp, og det kan jeg ikke leve af. Samtidig vil de sætte forløbet hos Psykiatrifonden i bero. Årsagen er, at de er bange for, at jeg ikke kan klare en virksomhedspraktik eller et fleksjob, når de ser tilbage på et forløb med mange indlæggelser. Flinke folk…

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vi spurgte til forskellen på en virksomhedspraktik og et jobafklaringsforløb. Svaret var, at det var ordet. Det, jeg så ikke forstår, er, hvordan de kan være bekymrede for, om jeg kan klare en virksomhedspraktik men samtidig henviser mig til at jobafklaringsforløb.

Vi havde selv ønsket en speciallægeerklæring for at få en samlet og dækkende beskrivelse af forløbet fra 2003, hvor jeg havde den første depression, og frem til nu – altså en periode på 12 år, der ikke er dækket af diverse statusattester fra egen læge og Psykiatrisk Center Hvidovre. Statusattesterne giver netop en status altså et øjebliksbillede set med en psykiaters briller. Speciallægeerklæringen vil også omhandle min egen vurdering samt speciallægens subjektive vurdering.

Kampklar hos speciallæge Pia Glyngdal

Sagsbehandleren havde drøftet spørgsmålet om en speciallægeerklæring med kommunens lægekonsulent. Min opgave må så være at virke frisk og maksimalt kampdygtig den dag, jeg skal til speciallægen. Jeg skal have hende til at skrive, at det er hendes vurdering, at jeg kan klare både en virksomhedspraktik og et fleksjob. Hvis jeg kan det, kan forløbet hos Psykiatrifonden genoptages og sygedagpengene fortsætte. Jeg er så ked af at miste det samarbejde med Psykiatrifonden, som er det mest givende af alt det, jeg render til for øjeblikket. Psykologen kan få mig til at se helt anderledes på verden, og det har jeg brug for.

Jeg spurgte til, hvorfor forløbet med Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) så ikke også skulle stilles i bero? Svaret var, at det skulle forbedre min hverdag. Flinke folk…, men jeg forstår det ikke. Jeg synes, erhvervspsykologen i høj grad forbedrer min hverdag.

Jeg er så glad for, at jeg har Bodil. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre uden hendes kolde overblik over alt dette her.

Lige nu er jeg i en chokfase, fordi mødet udviklede sig så markant anderledes, end vi havde forventet. Jeg ved som sagt ikke, hvad jeg skal gøre.

 

Tilføjelse: Jeg er ikke i målgruppen for ressourceforløb, da jeg kun har ét problem, nemlig at jeg er blevet syg. For rehabiliteringsteamet er der derfor kun to muligheder:

  • Indstille til førtidspension
  • Indstille til fleksjob.

Førstnævnte er jeg på ingen måde interesseret i.

/8 Kommentarer/i , /af ,

LÆ265 og Restless legs

LÆ265 og Restless legs

Min læge er fin: vi talte LÆ265 og Restless legs

LÆ265 er en lægeattest

LÆ265 er en lægeattest til det kommunale rehabiliteringsteam, som er det organ, der indstiller til kommunen, om den skal bevilge fleksjob, pension eller ressourceforløb. Vejen frem for mig er et fleksjob, og det ser jeg frem til. Jeg vil ikke have pension. Alle behandlere kigger lidt måbende på mig, når jeg siger det, for de er jo sikkert vant til, at alle vil have pension.

Der skal en mængde dokumentation til: helbredsoplysninger, status for relationen til arbejdsmarkedet og mit liv i det hele taget (det 15 sider lange Wordskema) mv. Jeg har været hos min læge i dag for sammen med hende at udfylde attesten. Jeg undrer mig lidt over, hvad hun nu kan udtale sig med vægt om, når hun kun har det hele på anden hånd via epikriser. Hun er jo ikke psykiater. Efter min opfattelse vil det være meget mere relevant med en speciallægeerklæring, og det vil Bodil og jeg fremføre overfor kommunen, når vi ellers får hul igennem til sagsbehandleren.

Jeg havde sammen med Bodil forberedt mig lidt: Attesten handler blandt andet om de relevante helbredsforhold, særlige hensyn, lægens kommentarer til patientens opfattelse af eget helbred mv. Med hensyn til det sidstnævnte talte vi om, at hun måske kunne skrive, at jeg har god sygdomsindsigt og har et realistisk billede af situationen.

Jeg forbereder mig altid til den slags møder, for så får jeg indflydelse på resultatet og har noget at byde ind med, inden det sidste punktum er sat. Vi tog udgangspunkt i det, jeg selv havde noteret, og hun var bare glad for, at jeg var velforberedt. For at være på den sikre side havde jeg også printet epikriserne ud til hende – det kunne jo være, hun ikke havde modtaget dem.

Restless legss

Jeg er ved at blive vanvittig af det. 80 pct. af nætterne er jeg oppe og vandre hvileløst rundt i timevis, for det er det eneste, der rigtig kan tage den intense smerte. Nogle gange sætter jeg mig ved computeren for at beskæftige tankerne med noget andet, men ikke engang det kan hjælpe. Natteroderiet er ikke godt for manierne, der kan udløses af kuk i søvnen, og det er heller ikke godt, den dag jeg skal til at gå på arbejde igen. Jeg skal jo kunne hænge sammen – og helst mere end bare det.

Jeg har snart prøvet alle præparater, men det er, som om de ikke hjælper ordentligt. Nu hvor jeg var hos lægen, fik jeg en recept på noget stærkere: Akineton, der er et stærkere parkinsonmiddel. Jeg håber sådan, det kan hjælpe, for jeg ved snart ikke mine levende råd.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.